Forkortelser af bibelbogtitler

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 25. december 2021; checks kræver 2 redigeringer .

Der er ingen enkelt liste over forkortede navne til Bibelens bøger , selvom mange lister over forkortelser for det meste kan overlappe hinanden. Når du skriver en henvisning til Bibelens tekst, angives først bogens forkortede titel, derefter kapitelnummer og versnumre.

En henvisning til en tekst fra Bibelen ser normalt sådan ud:

Navneforkortelser

Forkortelser kan kun omfatte titlen på selve bogen eller også typen af ​​bog. Forkortelser kan laves både ved at forkorte ordet, og ved at vælge hovedlydene.

Følgende er de accepterede forkortelser for titlerne på Bibelens bøger (ordnet i den rækkefølge, de står i Bibelen):

Kanoniske bøger

Det Gamle Testamente eller Tanakh Toraen eller Mose Mose Mose Andre bøger

Ikke-kanoniske bøger

Det Nye Testamente

Lovgivningsbøger - Evangelier

historiebog

De. (Acts, Acts) - De hellige apostles gerninger

Katolske Apostlebreve Apostlen Paulus' breve

profetisk bog

Oi. (Rev., Apocalypse, Revelation, Apocalypse) - Johannes teologens åbenbaring (Apocalypse of John the Theologian)

Forskelle mellem forskellige udgaver af Bibelen

Nogle bøger har forskellige titler i forskellige udgaver af Bibelen. Således præsenteres de to første Kongebøger i nogle udgaver som de to første Samuelsbøger , og den tredje og fjerde Kongebog i de samme udgaver præsenteres som den første og anden Kongebog. Når de forkortes, forsvinder forskellene mellem navnene på "konger" og "konger", derfor skelnes de ved nummerering - arabisk (for kongernes bøger) eller romerske (for kongebøgerne).

Lignende forskelle findes ikke kun i bøgernes titler, men også i nummereringen af ​​kapitler og vers. De mest bemærkelsesværdige uoverensstemmelser er i nummereringen af ​​salmerne, men nummereringen matcher muligvis ikke i andre bøger i Bibelen. Nogle gange stemmer kapitlernes inddelinger ikke, så et eller flere vers i en tradition er slutningen på et kapitel, i et andet begynder de det næste (hvor nummereringen af ​​vers flytter sig på grund af dette). Hertil skal lægges tekstproblemer - for eksempel fragmentet af Rom. 14:24-26 i den nye version svarer til Rom. 16:25-27 versioner baseret på gamle manuskripter, hvor disse ord afsluttede hele budskabet.

Placering i bogen

I ældre udgaver var det kutyme at betegne kapitelnumre med romertal og versnumre på arabisk. I lyset af det faktum, at romertal er besværligt og ikke længere forståeligt for alle, især når tallet overstiger 20 eller 40, er alle numeriske henvisninger nu lavet med arabiske tal. Samtidig har der længe været skitseret en vis standardisering i inddelingen af ​​kapitler og vers på skrift. Der er forskel på vestlig og østlig stavning. I russiske tekster dominerer østlig stavning normalt, selvom nogle gamle eller udenlandske tekster kan bruge vestlig stavning af referencer.

  • Den vestlige standard sætter et komma efter kapitelnummeret og adskiller på hinanden følgende versnumre med prikker. For eksempel henviser Salme 119:2.5-7.9 til Salme 118 og vers 2, 5 til 7 og 9.
  • Eastern Standard sætter et kolon efter kapitelnummeret og adskiller versnumrene med kommaer. Det samme eksempel i østlig stavning ville ligne en salme. 118:2,5-7,9.

Den østlige standard sætter oftere et punktum i forkortelsen af ​​en bogtitel, mens den vestlige standard oftere savner denne periode.

  • Typisk er flere links adskilt af semikolon; Hvis der er referencer fra den samme bog, er bogens titel ikke angivet ved gentagelse. For eksempel Salme. 58:2; 119:5 henviser til to tekster i forskellige kapitler i Salmerne, selvom der også kunne skrives en salme. 58:2; Salme. 118:5.
  • Når du oplister på hinanden følgende vers, er det første og sidste tal på listen adskilt af en bindestreg (ingen mellemrum), såsom Salme. 118:3-5. Desuden, hvis rækkefølgen kun består af to vers, så bruges ikke en tankestreg, men et komma: Salme. 118:3,4.
  • Nogle gange kan det være nødvendigt at angive en række vers, der begynder i et kapitel og slutter i et andet. I dette tilfælde bruges en tankestreg uden mellemrum. For eksempel Salme. Salme 69:2-70:5 henviser til den del af teksten, der begynder med andet vers i den 69. salme og slutter med det femte vers i den 70. salme.
  • Der er ingen mellemrum før tegnsætningstegn i linket efter bogens titel.
  • Hvis kun rækkefølgen af ​​kapitler uden vers skal angives, bruges også en tankestreg eller et komma med mellemrum: Salme. 46, 48, 50-60, 63. Her skal der et mellemrum efter kommaet, så denne stavemåde ikke forveksles med vestlig retskrivning, hvor kapitel og vers er adskilt af komma; således er Salme 4:6 i vestlig skrift ikke det samme som Salme. 4, 6 i østlig skrift, da i det første tilfælde det sjette vers af den fjerde salme er angivet, og i det andet tilfælde det fjerde og sjette kapitel i salmen. I henvisninger til andre bøger er det for at undgå forvirring tilladt at bruge forkortelsen ”kap.” til at angive kapitler, mens der efter bogens titel er sat komma: 1. Kor., kap. 3-4.

Se også