Konsensuel aftale

En konsensusaftale (af lat.  consensus - samtykke ) er en civilretlig aftale , der anerkendes som indgået fra det øjeblik, parterne er enige om de væsentlige betingelser. De fleste civilretlige kontrakter er konsensus (f.eks. en salgskontrakt , en ansættelseskontrakt , en leveringskontrakt osv.). Den konsensuelle aftale kræver ingen betingelser for udførelse og implementering, bortset fra parternes gensidige samtykke til at indgå den.

Teori

Grundlaget for aftalen er den gensidige tillid mellem aftaleparterne. Ved udveksling af gensidige løfter om at udføre visse handlinger, stoler hver part på sin modparts ærlighed og baserer sine beregninger på gensidig interesse i kontrakten. Derfor er grundlaget for kontrakten en simpel aftale, og ikke den foreløbige opfyldelse af kontrakten af ​​en af ​​parterne, som i en reel kontrakt , eller en streng form, som i en bestemmelse .

Styrken ved en konsensuel aftale ligger ikke i selve aftalens ord, men i dens interne indhold - i overensstemmelse med de ækvivalenter, som parterne udveksler og vurderet ud fra god samvittighed. Derfor er en konsensualaftale altid en bilateral aftale og er i det væsentlige gensidig, det vil sige en, hvis udførelse først kan kræves, når fordringshaveren har opfyldt sine forpligtelser eller er parat til at opfylde dem.

Bilateralisme og gensidighed skaber den juridiske lighed for de parter, der har indgået den, det vil sige ligheden i ansvar og dens grunde. I historisk udvikling er konsensuskontrakten derfor udtryk for et fuldt udviklet og frit civilsamfundssystem , bygget på en omfattende civil cirkulation og i modsætning til en reel kontrakt på stærk personlig tillid.

Litteratur