Venus hår

Venus hår
Genre	roman
Forfatter	Mikhail Shishkin
Originalsprog	Russisk
skrivedato	2002-2004
Dato for første udgivelse	2005 (" Znamya ", nummer 4-6)
Forlag	Vagrius
Citater på Wikiquote

"Venus Hair"  er en roman- collage af Mikhail Shishkin , skrevet i Zürich og Rom i 2002-2004 [1] . Den blev udgivet i magasinet " Znamya " i 2005 og samme år blev den udgivet som en separat udgave [2] . Tildelt den nationale bestsellerpris .

Bogens titel stammer fra planten venus hår ( Adiantum capillus-veneris ) og har en symbolsk betydning – kærlighed, der gennemsyrer alle ting. [3] [4] Det er bemærkelsesværdigt, at venushår vokser overalt i Italien og i Rusland - kun i rumforhold [5] .

Oprindelsen af ​​romanen

Meget af romanen er opbygget som et forhør . Mikhail Shishkin arbejdede som tolk for de schweiziske immigrationsmyndigheder, der behandlede anmodninger om politisk asyl. Myndighederne forsøgte at fastslå, hvilken historie der var ægte, og hvilken der skete med en anden person eller var opdigtet. Nogle gange havde fangerne også brug for en tolk [6] . Oversætterens skæbne (i romanen "tolk") og flygtninges historier udgør kilden til en væsentlig del af romanen [7] .

Kilden til en anden del af romanen var livet for sangerinden Isabella Yuryeva (1899-2000), der dækkede hele det 20. århundrede . Yuryevas biografi er blevet lidt studeret, selvom sangeren var meget populær [8] . Romanen har ikke til formål at skrive en biografi om sangeren, f.eks. ændres forældrenes erhverv og nationalitet [9] [10] , men den genskaber nøjagtigt æraen, for eksempel provinsen Rostov-on-Don i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor Yuryeva tilbragte sin barndom [8] .

Bogen indeholder også detaljer fra forfatterens liv: barndom i en fælles lejlighed i Starokonyushenny Lane , far - en frontlinjesoldat, en ubådsmand, at sætte Isabella Yuryevas rekord på en gammel spiller , arbejde som lærer, udgivelse af første historie i et blad [11] , ægteskab og skilsmisse fra en schweizisk kvinde, hvis første mand døde (hun og den første mand hedder Isolde og Tristan i romanen ) osv. [12]

Indhold

Bogens fortæller og hovedperson ("tolk") arbejder som oversætter for den schweiziske immigrationstjeneste. I sit arbejde skal han hele dagen lytte til historierne om russere, der ansøger om politisk asyl . I dette tilfælde skal du afgøre, hvilke af dem der er ægte, og hvilke der er fiktive. Flygtninge "kom til Zürich fra Tjetjenien, fra et børnehjem, fra fængslet, deres hus blev brændt ned, deres forældre blev dræbt, de blev voldtaget med et kosteskaft i anus, deres børn blev skudt skarpt" [13] .

Ud fra flygtninges historier dannes et dystert billede af Rusland som et land med total vold [14] . Historierne om et offer for uklarhed , der kæmpede i Afghanistan , en ærlig politimand , en " sænket " fange, et kærlighedsdrama af moderne Daphnis og Chloe ( Tungus og Orochka ) og mange andre er givet. Flygtningenes historier bliver gradvist mere komplekse, flettet sammen med stemmer fra fortællerens fortid og historier fra andre epoker (som Xenophons Anabasis , der læses af fortælleren). Historien fra tolken selv og hans første elskers liv præsenteres også i form af spørgsmål og svar [15] . Der er en effekt af polyfoni (polyfoni).

Engang fik tolken besked på at skrive en biografi om Bella, den glemte sangerinde fra begyndelsen af ​​århundredet, for at interviewe og minde om hende - "at genoplive sangerinden fra de døde" [17] . Det lykkedes ham at få sangerens dagbøger bragt til 1936. Indholdet i Bellas ukomplicerede interne monologer er kærlighed til forskellige mennesker [18] . Næsten et århundrede gammel kvinde husker den første verdenskrig og borgerkrigen, det første kys og scenedebut.

Tolmach minder til gengæld om ægteskab og skilsmisse med en schweizisk kvinde ("Isolde"), som ikke kunne forlige sig med sin første mands ("Tristan") død. Tolken fortæller i detaljer om sin nutid, fortid og interesser i fantasmagoriske breve til en fiktiv eller fortabt søn ("Nbuchadonosaurus"). Nogle skikkelser fra fortiden (en zoologisk lærer) dukker pludselig op i nutiden af ​​fortælleren. Han kommer til konklusionen om relativiteten af ​​alt, hvad der eksisterer - om sandheden af ​​alle de historier i verden, der engang skete for nogen, og at godt og ondt i verden kompenserer hinanden:

Hvis der er krig et sted, så har du så meget desto mere brug for at leve og være glad for, at du ikke er der. Og hvis nogen er elsket, vil der altid være nogen, som ingen elsker. Og hvis verden er uretfærdig, så skal du stadig leve og være glad for, at du ikke sidder i en ildelugtende celle, men skal til bryllup. Glæd dig! God fornøjelse! [19]

Forfatter om romanen

"The Capture of Ishmael er en roman om at tage liv, om at overvinde døden ved at samle en "ordsamling" og føde et barn," sagde Shishkin [20] . I "Venus hår" blev motivet om at overvinde døden med et ord videreudviklet, som det fremgår af epigrafen fra de gamle testamentes apokryfer , som blev indledt af den : " For verden blev skabt af ordet, og af ordet vil vi rejse sig igen " [21] . I overensstemmelse hermed gengiver forsiden af ​​den første separate udgave af romanen freskoen Resurrection of the Flesh af Luca Signorelli fra Orvieto Cathedral [2] , nævnt i bogen [22] [1] [3] [23] .

Samtidig vidner bogens titel og dens centrale billede om, at forfatteren i Venus' hår er optaget af at overvinde døden med kærlighed, hvilket han selv bekræftede i et interview [1] . Shishkin indrømmer, at sammenlignet med tidligere romaner i Venus' hår bliver verdensbilledet mere globalt, og Rusland træder tilbage i baggrunden som blot et "lille stykke af Guds verden" [24] . At arbejde med ordet og skrive en bog gør det muligt at overvinde ikke døden, som det så ud til før, men tiden: “ Hovedfjenden er tiden. Du skal kæmpe mod tiden, overvinde tiden ” [24] .

Kritik

Som Natalya Ivanova bemærker , blev "Venus Hair" modtaget mindre positivt i Rusland end forfatterens tidligere bog [25] . Yevgeny Lesin kaldte det prætentiøst vrøvl med "myter, legender, dikkedarer" [26] . Lev Danilkin , der udråbte "The Capture of Ishmael" til en begivenhed i verdenslitteraturen, anså den nye roman for fad ("teksten er græs som græs"), og da programmonologen udtales af tolken på tysk, rådede han Shishkin til at skrive yderligere på dette sprog [27] . Avantgarde-historikeren Gleb Morev kædede den "deprimerende" kritiske reaktion på Venus Hair sammen med inkompetencen i det "kritiske værksted" i Rusland [3] . Som før bemærkede kritikere forfatterens lærdom, redigeringsteknikkens virtuositet og det uopnåelige niveau af arbejdet med sproget [28] [27] . Metaforen om livet som en undersøgelse [29] , fortællingen i form af vekslende spørgsmål og svar, mindede Dmitry Bykov om det tilsvarende kapitel af Ulysses [ 30] . Som et resultat modtog romanen prestigefyldte litterære priser: " National Bestseller " (2005) og " Big Book " (tredjeplads, 2006).

Romanens collageteknik har også givet anledning til en diskussion om, hvor grænsen mellem collage og plagiat går [31] [28] . Det blev startet af Alexander Tankov , som i sangerens dagbog identificerede uddrag fra erindringsbogen om Vera Panova "Mine og kun mine" [32] . Det er også blevet påpeget, at Mikhail Gigolashvili i sin nyligt udgivne roman Tolken allerede har skildret arbejdet med en tolk, der afhører asylansøgere og forsøger at adskille sandhed fra fiktion [33] . Gigolashvili forklarede selv ligheden mellem plotlinjerne i de to bøger ved ligheden mellem deres forfatteres skæbner [34] .

• Maya Kucherskaya : "Venus Hair er en roman om en menneskelig historie. Ligesom lingvister bygger en fungerende computermodel af et sprog for bedre at forstå, hvordan et rigtigt sprog fungerer, skaber Shishkin også et kunstnerisk modstykke til tale med et lignende mål: at finde ud af, hvordan denne tale og en andens ord er arrangeret. <...> Fra morgen til aften lytter tolken til andres historier om mord, gidsler, vold, men så viser det sig, at halvdelen af ​​historierne er opfundet, hørt fra andre og udgivet som deres egne. Ord er længe blevet revet af fra kødet, virkeligheden og hængt i et dødt tomrum. <…> Shishkin tilbyder at observere det samme for os. Fra hvilket ord liv er født, og af hvilket det ikke er. Hvad kan man lære af en menneskelig historie, og hvad kan man aldrig vide. [13] .
• Gleb Morev : "Den sproglige virkelighed skabt af Shishkin forekommer mig at være ret integreret, hver gang ny i detaljer, men forenet med hensyn til dens konstruktive struktur. Dens tegn er adskillige parallelle og så at sige autonome historielinjer, faktisk separate noveller , smeltet sammen i en enkelt sproglig masse, mikroplot, nogle gange bestående af to eller tre sætninger og tæt sammenflettet med hinanden, kærlighed til en historisk (pseudo) ) dokument og et skjult citat" [3] .
• Jan Shenkman (Nezavisimaya Gazeta): "I sin type er dette en roman for forfattere, for dem, der elsker at afmontere litteraturen stykke for stykke, røre ved gear, studere handlingsprincipperne. Det handler ikke engang om postmodernisme og ikke om total citat. Det er bare, at Shishkin bevidst komplicerer teksten og afskærer tilfældige læsere. Han har ikke brug for tilfældige. I "Venus hår" er der piercing stykker, en unik tekstur er involveret. Generelt ligner romanen et kæmpe puslespil . Det er ikke nemt at sætte det sammen." [35] .
• Yevgeny Yermolin : "Forfatteren forsøger at bevise som et aksiom: Rusland - et kedeligt og koldt land med vold, grusomhed, lidelse - kan ikke være et sted at bo, dets ressource i denne egenskab er udtømt. Shishkin værner om den undvigende, men vedvarende gæring af kærlighed, forstået som en irrationel tiltrækning (sådan vokser græs, det samme overskriftsvenushår). Og han mener, at nogles rædsler og lidelser slet ikke er en hindring for, at andre kan elske, glæde sig og nyde livet. Ingen grund til at være ked af det, du har brug for at glæde dig, du skal tage fat og rovdyr tage alt fra livet. Sådan fungerer vores uperfekte verden: nogle lider, men andre har det sjovt. Litteratur i sig selv for Shishkin er en måde at oversætte nogles (karakterers) lidelse til glæde for andre (forfatteren og læserne). Derudover ligger det i ordet, at en person kan blive i lang tid, næsten for evigt. [14] .
• Lev Danilkin : ""Venus Hair" er en forvirringsroman, en montagestruktur, hvor alt er udskifteligt, alt sker på samme tid, "du er ikke dig, jeg er ikke mig, vi er ikke vi." Dette er en roman, hvor landskabet er defineret af paragraffer, hvor Herodot, Tjetjenien, Xenophon, Chaliapin og en sprængt BMW hænger sammen, ligesom i en plasticine koma. Adepten af ​​patenteret High Literature vil finde masser af grunde til at forelske sig i Venus Hair. Shishkins evne til at udskille tusindvis af sætninger, tydeligt mærket som "produceret af en professionel skribent", og endda " sachet-Sokolovsky " stilles der ikke spørgsmålstegn ved af nogen. <...> Det er svært at bedømme den hierarkiske værdi af individuelle historier i romanen: de er alle smidt midt i sætningen, så det bedste udtryk til at beskrive følelsen, når man læser, er "desorientering". [27] .
• Andrey Nemzer : "Den kærtegnende, fyldt med velsmagende ord, let ironisk, der ikke skjuler sin legende sekundære stavelse, er uadskillelig fra den lige så kærlige, opmuntrende håbløse, smilende (men med en uundværlig tåre) overbærenhed over for karakterer og læsere. Hvor det er nødvendigt - livsvigtigt, hvor det er nødvendigt - brutalt, altid globalt og sentimentalt, kan Shishkin chokere med naturalistiske billeder af lejr-, militær-, kriminelle eller hverdagsrædsler, mens han ikke bliver træt af legende at pudse i hver blødningsepisode . Og overalt fatale lidenskaber. Han er fyldt med en sådan kærlighed til sig selv - øm og fantastisk - og en sådan glæde fra smukt udvalgte (og ikke mindre smukt spredt ud over forskellige fragmenter af teksten) ord, at læseren er gennemsyret af de samme følelser. [36] .
• Nikita Eliseev (" Ny verden "): "Prosaen, som Mikhail Shishkin skriver, er designet til at løbe kilometer på mange sider. Læseren skal overvældes af mængden af ​​det rapporterede for at overse kvaliteten. <...> Hvorfor beskriver Shishkin alle mulige russiske fortidens og nutidens rædsler? Og for at gøre det endnu mere behageligt, endnu bedre for dem, der har bestået disse rædsler. Selvom komforten er relativ - alligevel. Okay! De slår ikke, de voldtager ikke, vi sulter ikke – det er normalt.” [37] .

Priser

• " National bestseller " (2005)
• " Big bog " (3. plads, 2006)
• Nomineret og nomineret til Bunin-prisen (2006)
• Nomineret og nomineret til Andrei Bely Prize (2006)
• Grinzane Cavour-prisen (2007, italiensk oversættelse)
• Halpérine-Kaminski-prisen for den bedste oversættelse (2007) (Laure Troubeckoy, fransk oversættelse)
• Oversættelsen til tysk af Andreas Tretner blev tildelt 2011 International Literary Prize af Berlin House of World Culture [38] [39] .

Oversættelser

Romanen er oversat til ti sprog: italiensk (Grinzane Cavour-prisen, 2007) [40] , fransk (Laure Troubeckoy, Halpérine-Kaminski-prisen for den bedste oversættelse) [41] , tysk (tildelt den internationale litteraturpris i Berlin Verdens Kulturhus [38] [ 39] ), serbisk (Liubinka Milinchich, Jovan Maksimovic-prisen for bedste oversættelse, 2007) [42] , kinesisk (Folklitteraturforlagets pris "Årets bedste udenlandske bog") [ 43] , polsk [44] , bulgarsk [45] , estisk [46] , norsk [47] og slovensk [48] . Der er planer om at udgive romanen også på engelsk [49] og dansk [50] .

Oversættelser af romanen blev varmt modtaget af kritikere [51] . For "en mesterlig oversættelse af et mesterligt værk" [31] til tysk blev Andreas Tretner tildelt en pris i Berlin [38] . Bogen var en stor succes i Tyskland, både hos kritikere (som skrev om "en roman med imponerende kompleksitet og fascinerende mangfoldighed") og på hylderne [52] . Sandt nok, for anmelderen af ​​Frankfurter Allgemeine Zeitung viste læsningen af ​​bogen sig at være "en trættende indsats" og førte til refleksion: "Er kompleksitet som sådan et tegn på kvalitet? Alt for ofte bliver postmoderne kompleksitet udmattet af manerer, og læseren bliver desorienteret i en kakofoni af stemmer .

Forestillinger

I 2006 iscenesatte Yevgeny Kamenkovich skuespillet "Det vigtigste" [53] [54] [55] baseret på romanen "Venus Hair" på Moskva-teatret "Workshop of P. Fomenko" , vurderet af forfatteren selv som "fantastisk" held” [7] . Medvirkende: Madeleine Dzhabrailova (Isabella), Ivan Verkhovykh (Tolmach), Thomas Mockus (bror og et par roller mere), Mikhail Krylov (flygtning og et par roller mere), Rustem Yuskaev (far og et par roller mere), Ksenia Kutepova ( Galpetra og et par roller mere), Galina Kashkovskaya (Isolde og et par roller mere), Polina Kutepova (mor og et par roller mere).

Forestillingen modtog Crystal Turandot -prisen som den bedste præstation i 2007 [56] og blev nomineret til Golden Mask [57 ] .

Noter

1. ↑ 1 2 3 Natalya Kochetkova. Forfatter Mikhail Shishkin: "Gud ved den sidste dom vil ikke have tid til at læse alle bøgerne"  // Izvestia. - 2005. - Nr. 22.06 . Arkiveret fra originalen den 16. april 2013.
2. ↑ 1 2 Mikhail Shishkin. Venus hår. - Vagrius , 2007. - 480 s. - 5000 eksemplarer.  - ISBN 978-5-9697-0351-3 .
3. ↑ 1 2 3 4 Mikhail Shishkin. "Sprog er forsvar": Mikhail Shishkin om en ny type roman, russisk sprog og kærlighed til Akaki Akakievich (utilgængeligt link) . "Kritisk masse". - 2005. - Nr. 2. Behandlingsdato: 4. august 2013. Arkiveret 3. februar 2012. (ubestemt) 
4. ↑ Ord af Mikhail Shishkin på Big Book-webstedet. Finalister til Big Book National Literary Award: 2006-2010 . Den store Bog. Hentet 4. august 2013. Arkiveret fra originalen 6. juli 2012. (Russisk)
5. ↑ Vladimir Berezin. Venus hår. Gennemgå . tiden er gået. Hentet 17. december 2010. Arkiveret fra originalen 6. juli 2012. (ubestemt)
6. ↑ Mikhail Shishkin. Venus hår. Forlaget ACT, 2010 , s. 396.
7. ↑ 1 2 Evgeny Belzhelarsky. Borger i Alperne: Interview med Mikhail Shishkin  // Resultater. - 2005. - Nr. 40 .
8. ↑ 1 2 Elena Dyakova talte med Mikhail Shishkin, 3. oktober 2005. Ude af spillet for et fald  // Novaya Gazeta. - 2005. - Nr. 03.10.2005 .
9. ↑ Mikhail Shishkin. Venus hår. Forlaget ACT, 2010 , s. 119.
10. ↑ Mikhail Shishkin. Venus hår. Forlaget ACT, 2010 , s. 122.
11. ↑ Mikhail Shishkin. Venus hår. Forlaget ACT, 2010 , s. 105.
12. ↑ Mikhail Shishkin: "Jeg følte mig som et lille hjul på en maskine, der producerer lort." Baseret på materialer fra Moskovsky Komsomolets og Novye Izvestia . Solidaritet (25.12.2010). Dato for adgang: 25. december 2010. Arkiveret fra originalen 11. januar 2008. (Russisk)
13. ↑ 1 2 Kritisk masse, 2005, nr. 2 . Hentet 10. maj 2020. Arkiveret fra originalen 24. juni 2020. (ubestemt)
14. ↑ 1 2 Nabokovs nøgler. Veje til ny prosa og prosa på nye måder - Journal Hall . Hentet 10. maj 2020. Arkiveret fra originalen 8. februar 2021. (ubestemt)
15. ↑ Mikhail Shishkin. Venus hår. ACT Publishing, 2010 , s. 405-442.
16. ↑ Mikhail Shishkin. Venus hår. ACT Publishing, 2010 , s. 134.154.
17. ↑ Mikhail Shishkin. Venus hår. ACT Publishing, 2010 , s. 109-110.
18. ↑ Irina Kaspe. Og ære til hende vævede en krans  // UFO. - 2005. - Nr. 75 .
19. ↑ Venus Hair - Mikhail Shishkin - Google Books
20. ↑ Frakke med en strop. Kort prosa, essay - Mikhail Shishkin - Google Books
21. ↑ Åbenbaring af Baruk, Nerias søn . Russisk apokryfisk studie. Dato for adgang: 17. februar 2011. Arkiveret fra originalen 8. december 2012. (Russisk)
22. ↑ Maya Kucherskaya. ”Gud bevarer alt; især - ord ... ": Maya Kucherskaya om Mikhail Shishkins roman "Venus Hair" . Russian Journal (03.11.2010). Dato for adgang: 16. december 2010. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2013. (ubestemt)
23. ↑ Mikhail Shishkin. Venus hår. Forlaget ACT, 2010 , s. 483.
24. ↑ 1 2 Sprog, tid, død: hvordan Mikhail Shishkins romaner fungerer - Afisha Daily . Hentet 10. maj 2020. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. (ubestemt)
25. ↑ Er det muligt at repatriotisere en patriot? - analytisk portal POLIT.RU . Hentet 10. maj 2020. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2019. (ubestemt)
26. ↑ Forvirret, knust, blev en morder / / Nezavisimaya Gazeta
27. ↑ 1 2 3 " Afisha " dateret 13. juli 2005
28. ↑ 1 2 Xenia Rozhdestvenskaya. Siger exit a day  // UFO. - 2005. - Nr. 75 . Arkiveret fra originalen den 19. september 2011.
29. ↑ Dmitry Bykov - One - Echo of Moscow, 16/03/2018 . Hentet 10. maj 2020. Arkiveret fra originalen 3. marts 2022. (ubestemt)
30. ↑ Dmitry Bykov. Gatekeeper // Rusland. - 2005. - nr. 15-21 september . - S. 11 .
31. ↑ 1 2 3 Ukendt Gorky | Blog > Bidrag: Mikhail Shishkins store succes – tysktalende kritikere modtog begejstret romanen "Venus Hair" . Hentet 10. maj 2020. Arkiveret fra originalen 14. januar 2020. (ubestemt)
32. ↑ Ikke-revolutionær trojka - Avis Kommersant nr. 220 (3551) dateret 24.11.2006 . Hentet 10. maj 2020. Arkiveret fra originalen 22. juni 2013. (ubestemt)
33. ↑ Mikhail Trofimenkov. De kinesiske guder har valgt en russisk bestseller: Det viste sig at være Mikhail Shishkins Venus Hair . Kommersant (20.06.2005). Hentet 10. august 2011. Arkiveret fra originalen 3. december 2011. (Russisk)
34. ↑ Viktor Toporov. Vågn op læsbar . Blik (20.06.2005). Hentet 10. august 2011. Arkiveret fra originalen 24. november 2011. (Russisk)
35. ↑ Skøre og jordbær / / Nezavisimaya Gazeta
36. ↑ Nyhedstid: N°102, 10. juni 2005 . Hentet 10. maj 2020. Arkiveret fra originalen 25. februar 2020. (ubestemt)
37. ↑ Domæneregistrering er udløbet . Hentet 10. maj 2020. Arkiveret fra originalen 10. august 2020. (ubestemt)
38. ↑ 1 2 3 Gudrun Stegen. Den russiske forfatter Schischkin vinder Berlins internationale bogpris  (engelsk) . Dato for adgang: 5. juli 2011. Arkiveret fra originalen den 6. juli 2012.
39. ↑ 1 2 Mikhail Shishkin blev vinder af den internationale litterære pris . Kommersant. Hentet 19. juni 2011. Arkiveret fra originalen 17. august 2011. (Russisk)
40. ↑ Capelvenere Voland edizione, Rom, 2006
41. ↑ La cheveu de Venus Fayard, Paris, 2007
42. ↑ Paideia, Beograd , 2006
43. ↑ Folkets litteratur, Beijing , 2006
44. ↑ Noir sur Blanc, Warszawa , 2008
45. ↑ Fakel, Sofia , 2007
46. ↑ Varrak, Tallinn 2010
47. ↑ Oktober Publishing house, Oslo , 2010
48. ↑ Društvo slovenskih pisateljev, Ljubljana , 2010
49. ↑ Open Letter Press, Rochester , USA 2011
50. ↑ Batzer arkiveret 4. februar 2011 på Wayback Machine , 2011
51. ↑ OKNEJ. litterært bureau. Maidens Hair (VENERIN VOLOS) . OK NEJ. litterært bureau. Dato for adgang: 10. januar 2011. Arkiveret fra originalen den 6. juli 2012. (ubestemt)
52. ↑ Tyskland satte stor pris på russeren James Joyce (30/06/2011). Hentet 6. juli 2011. Arkiveret fra originalen 6. juli 2012. (Russisk)
53. ↑ "Det vigtigste". Arkivkopi dateret 23. november 2010 på Wayback Machine Etudes og improvisationer baseret på romanen af ​​Mikhail Shishkin "Venus Hair"
54. ↑ Video "Vigtigst" . Hentet 21. december 2010. Arkiveret fra originalen 15. juni 2013. (ubestemt)
55. ↑ "Det vigtigste" i "Fomenko Workshop" på YouTube
56. ↑ Crystal Turandot hjemmeside  (utilgængeligt link)
57. ↑ Ekaterina Fadeeva interview med Mikhail Shishkin. Mikhail Shishkin: Lost in translation  // DE I / DESILLUSIONIST (Deillusionist). - 2005. - Nr. 14 .

Udgaver

• Mikhail Shishkin. Venus hår. - Vagrius , 2007. - 480 s. - 5000 eksemplarer.  - ISBN 978-5-9697-0351-3 .
• Mikhail Shishkin. Venus hår . - " AST " / " Astrel ", 2010. - 544 s. - 5000 eksemplarer.  — ISBN 5-17-069377-1 . Arkiveret 24. december 2010 på Wayback Machine

Links

• Irina Kaspe. Og ære til hende vævede en krans  // UFO. - 2005. - Nr. 75 .
• Natalya Kochetkova. Forfatter Mikhail Shishkin: "Gud ved den sidste dom vil ikke have tid til at læse alle bøgerne"  // Izvestia. - 2005. - Nr. 22.06 . Arkiveret fra originalen den 16. april 2013.