Ardis Publishing

Ardis Publishing
Land  USA
Baseret 1971
Internet side overlookpress.com
Oplysninger i Wikidata  ?

Ardis Publishing  er et amerikansk privat forlag, der har specialiseret sig i at udgive russisk litteratur på originalsproget og i engelsk oversættelse. Sammen med forlagene " Posev ", " IMKA-Press " og " Chekhov Publishing House " var "Ardis" under den kolde krig det største udenlandske forlag, der udgav skønlitteratur på russisk.

Forlagets emblem i denne periode var en diligence efter en gravering af Vladimir Favorsky , der illustrerer Pushkins sætning: "Oversættere er oplysningens postheste" [1] .

Historie

I 1969 rejste de amerikanske slavister Karl Proffer og hans kone Ellendea til Moskva med et anbefalingsbrev til Nadezhda Mandelstam , som introducerede dem til Moskvas litterære kredse og også introducerede dem til Joseph Brodsky , der boede i Leningrad . Disse to bekendte åbnede døren for Proffers til den sovjetiske litterære undergrund og gav dem mulighed for at samle både upublicerede værker af samtidige forfattere og sjældne udgaver af russisk litteratur fra det tidlige 20. århundrede, som ikke var blevet udgivet i den sovjetiske periode. Da sådanne værker ikke kunne udgives i USSR, beslutter Proffers at oprette deres eget forlag, hvilket blev gjort i foråret 1971 i Ann Arbor , Michigan . Navnet "Ardis" er hentet fra romanen " Ada " af Vladimir Nabokov , hvor det er navnet på den ejendom, hvori hovedpersonernes kærlighedsforhold begynder. I Ardis, der ligger i Amerika, bor en familie, der taler russisk og engelsk og kombinerer den russiske og amerikanske intelligentsias traditioner og skikke. Forskere af Nabokovs arbejde betragter ordet "Ardis" som et delvist anagram af det engelske ord " Paradise " ( Eden ), som godset gentagne gange sammenlignes med. I romanens tekst er navnet også fortolket som "lidenskab" eller "pilespids" på græsk [2] [3] .

Oprettelsen af ​​"Ardis" forfulgte to mål: det første var at udgive det "tabte bibliotek" i det tyvende århundrede af russisk litteratur, det vil sige værker, der ikke blev udgivet i USSR af censurårsager ( Vladimir Voinovich , Vasily Aksyonov , Lev Kopelev , etc.), og heller ikke genoptrykt i årtier på grund af den politiske og litterære konjunktur ( Osip Mandelstam , Marina Tsvetaeva , Andrey Platonov og andre); det andet mål er at gøre Vesten bekendt med oversættelserne af nutidige forfattere, der arbejder i Sovjetunionen [4] [5] . Manuskripter og bøger medbragt fra denne rejse var materialet til Proffers forlagsaktiviteter i forlagets tidlige år [5] .

Det typiske oplag af Ardis-bøgerne i denne periode var tusinde eksemplarer. Cirka en tredjedel af det blev sendt af Proffers med post til bibliotekerne i USSR, hvor det som regel endte i specialbutikker . Nogle af disse kopier blev konfiskeret af KGB, nogle flød efterfølgende på det sorte marked . Resten af ​​oplaget blev solgt i Vesten. Senere begyndte bøgerne at blive udgivet i et oplag på 8.000 eksemplarer (3.000 i hardcover og 5.000 i paperback). Forlaget havde en stab på seks, som varetog redigering, design og sætning. Udskrivning blev udført af eksterne printere [5] .

Bøgerne fra Ardis-forlaget på russisk trængte ind i USSR's territorium på forskellige måder, og blev derefter for det meste kopieret af samizdat .

Professor Carl Proffer fra University of Michigan døde i 1984 af kræft i en alder af 46. Efter hans død stoppede forlagets aktiviteter ikke. Under vejledning af forlagets enke blev der fortsat udgivet nye bøger på russisk og oversættelser, og udgaver af Bulgakovs, Nabokovs og Aksjonovs samlede værker blev også afsluttet [2] . I 1989 modtog Ellendea Proffer MacArthur-prisen for sit arbejde som "forfatter, oversætter, instruktør og medstifter af forlaget Ardis, som bidrog til at støtte russisk litteratur."

I æraen med post-perestrojkaens bogboom blev Ardis hurtigt og uretfærdigt glemt. Men engang var vi, de første købere af "Ardis"-bøger, sikre på, at der før eller siden ville blive rejst et monument i Moskva over grundlæggerne af forlaget - Ellendea Proffer og hendes, desværre, afdøde mand Karl.

– Alexander Genis [7]

I 2002 blev det meste af forlagets engelsksprogede katalog, samt det engelske navn Ardis Publishers, solgt af Ellendea Proffer til Overlook Press , et uafhængigt forlag i New York, inden for hvilket Ardis har specialiseret sig i at udgive engelske oversættelser af russisk litteratur. Til dato er mere end 20 originale titler fra hans engelsksprogede katalog blevet genoptrykt. Bøger på russisk er ikke blevet udgivet af Ardis siden 2002 [4] .

Udgivelse

De første bøger udgivet på russisk var den endelige version af teksten til skuespillet " Zoykas lejlighed " fra 1935 af Mikhail Bulgakov og fotogenoptrykket af Osip Mandelstams digtsamling "Sten" (1913), modtaget af Proffers i Moskva fra digterens enke [5] . Den første bog på engelsk var " Kotik Letaev " af Andrey Bely [2] .

I efteråret 1971 begyndte tidsskriftet Russian Literature Triquarterly at udkomme. Dette litterære blad blev udgivet indtil 1991; Der blev trykt 24 numre, som spillede en stor rolle i udbredelsen af ​​russisk litteratur i USA. Tematiske spørgsmål blev viet til individuelle forfatteres arbejde, guld- og sølvalder af russisk poesi, futurisme , kvinders kreativitet, russisk litteratur i eksil osv.

"Ardis" var den første til at udgive mange af Vladimir Nabokovs engelsksprogede romaner på russisk, genoptrykte alle russisksprogede værker, der ikke var blevet genoptrykt siden førkrigstiden, såvel som hans korrespondance, digte og kritiske værker. I 1987 begyndte forlaget at udgive den første komplette samling af forfatterens værker på russisk i femten bind, inklusive prosa, poesi og dramatiske værker.

Ardis udgav også for første gang Mikhail Bulgakovs komplette værker.

Følgende værker blev først udgivet i Ardis (valgt liste):

Blandt forfatterne af "Ardis" er Y. Aleshkovsky , L. Belozerskaya-Bulgakova , P. Weil , A. Genis , A. Gladilin , S. Dovlatov , Y. Kublanovsky , S. Lipkin , I. Lisnyanskaya , E. Limonov , Y. Miloslavsky , V. Nekrasov , B. Okudzhava , L. Petrushevskaya , E. Popov , V. Sosnora , Yu. Trifonov , T. Tolstaya , A. Tsvetkov , B. Chichibabin , V. Uflyand , S. Yurienen og andre [ 8] .

Sammen med moderne litteratur fra USSR og emigration af den tredje bølge udgav "Ardis" genoptryk af publikationer fra tyverne og trediverne: digte af A. Akhmatova , Z. Gippius , V. Khlebnikov , M. Tsvetaeva , O. Mandelstam , S. Parnok , prosa af V. Khodasevich , B. Pilnyak , A. Sobol , A. Platonov , I. Babel , N. Erdman , litterære og sproglige studier af A. Bem, V. Vinogradov , V. Zhirmunsky , B. Eikhenbaum og andre.

Ud over forfatterens samlinger udgav "Ardis" litterære almanakker "Verb" (1977-1981), " Metropol " (1979) og "Katalog" (1982).

På engelsk udgav "Ardis" værker af russiske forfattere fra A. Pushkin og M. Lermontov til nutidige forfattere. Ardis udgav også oversættelser af Dostojevskijs breve, O. Mandelstams prosa, den fulde og kommenterede tekst af Mesteren og Margarita og litterære artikler om russisk litteratur.

Forbindelser med de sovjetiske myndigheder

I modsætning til andre udenlandske russisksprogede forlag forfulgte "Ardis" ingen politiske mål, og på trods af at de udgav værker, der ikke var godkendt af de sovjetiske myndigheder , både af politiske årsager og i forbindelse med de emner, der var dækket af dem ( frihed , individualisme , sex ), fik Proffer-ægtefællerne lov til at besøge USSR årligt og deltage indtil 1979 i Moskvas internationale bogmesser .

Forholdet til de sovjetiske myndigheder begyndte at forværres efter udgivelsen af ​​Lev Kopelevs erindringer i 1975. Og i 1979, da "Ardis" udgav den ucensurerede samizdat-almanak " Metropol ", hemmeligt eksporteret fra USSR, blev Proffers "forbudt" at komme ind i Sovjetunionen. I denne periode kom manuskripter bag " jerntæppet " hovedsageligt i form af mikrofilm , ulovligt smuglet af journalister og diplomatiske arbejdere [5] .

Denne situation fortsatte indtil 1987, hvor Ardis blev genoptaget i USSR under pres fra amerikanske deltagere i bogmessen, som meddelte, at de ville boykotte den, hvis Ellendee Proffer ikke fik udstedt et indrejsevisum [ 7] . Men selv i år kunne forholdet til myndighederne ikke kaldes normalt. Ellendea Proffer blev anklaget for at have stjålet dokumenter fra et litterært arkiv [2] , for at udgive bøger uden forfatternes tilladelse [7] , og omkring to dusin Ardis-bøger blev konfiskeret på selve messen . Aktiviteterne i et forlag, der udgiver værker, der ikke er udgivet i USSR, blev kraftigt kritiseret af den sovjetiske presse .

Bedømmelser

Selve eksistensen af ​​et forlag, der udgav bøger, der var forbudt i USSR, spillede en væsentlig rolle i russisk litteratur under den kolde krig.

Ved en aften dedikeret til minde om Proffer sagde Brodsky:

Hvad Proffer gjorde for russisk litteratur, kan sammenlignes med Gutenbergs opfindelse, for han returnerede trykkeriet til hende. Ved at udgive værker på russisk og engelsk, der ikke var bestemt til at blive trykte karakterer, reddede han mange russiske forfattere og digtere fra glemsel, forvrængning, neurose og fortvivlelse. Desuden ændrede han selve klimaet i vores litteratur. Nu er forfatteren, hvis værk er blevet afvist eller forbudt, blevet personligt friere, fordi han ved, at han i sidste ende kan sende sit essay til Ardis.

Sergei Dovlatov bemærkede i anledning af Karl Proffers død [9] :

I årene med Ardis-forlagets eksistens har Proffers udgivet mere end 500 bøger, og nu er det Ardis-produkterne, der danner grundlaget for alle seriøse opslagsbøger, lærebøger og manualer, der bruges af moderne amerikanske og vestlige slavister.

Et enkelt antologisk princip kan spores i Ardis' aktiviteter: dette forlags bøger, med al deres mangfoldighed, svarer konsekvent til den generelle opgave at genskabe den virkelige russiske historiske og litterære proces lige fra dens begyndelse til i dag.

Som Lev Losev påpegede

En lille amerikansk privat virksomhed klemt sammen i kælderen, eksisterede på lånte-genlånte penge. På de bedste tidspunkter havde den tre eller fire fuldtidsansatte, men forlagene, Carl og Ellendea Proffer, skrev, rettede, pakkede og postede selv bøgerne – mest om natten. Denne "Ardis" blandt den russiske intelligentsia har fået en nærmest mytisk status som et tilflugtssted for fri russisk litteratur [10] .

Ardis arkiv

Ardis-arkivet (1971-2002) blev købt af Ellendea Proffer i 2002 af University of Michigan og er nu i den særlige samling af dets bibliotek [5] .

Arkivet omfatter materialer af kulturel og historisk betydning. Blandt dem er manuskripter af værker først udgivet af Ardis; personlig korrespondance mellem Proffers og V. Nabokov og hans kone Vera [11] , I. Brodsky, V. Aksyonov, S. Dovlatov og andre; en samling mikrofilm modtaget af Proffers fra USSR; lyd- og videokassetter, grammofonplader med digtoplæsninger, litografier, sovjetiske plakater.

Arkivet indeholder en lang række fotografier taget af Proffers både under rejser til Sovjetunionen og skildrer landets liv og liv, samt deres sovjetiske bekendte og samtalepartnere, og i USA under møder med forfattere og oversættere, der besøgte forlaget. Derudover omfatter samlingen af ​​fotografier kopier af fotografier udgivet af "Ardis" forfattere, de fleste af dem senere brugt i bøger. Blandt dem er en stor samling fotografier af M. Bulgakov, V. Nabokov, L. Kopelev, V. Mayakovsky, fremtidsforskere og socialistiske realister . Nogle af de originale fotografier af A. Akhmatova og N. Evreinov blev opnået af Proffers fra forfatternes slægtninge.

Arkivet indeholder også materialer relateret til fratagelse af Proffers af indrejsevisum til USSR, herunder Karl Proffers officielle korrespondance med sovjetiske embedsmænd i USA og USSR, avisudklip samt personlig korrespondance om dette emne. Arkivet indeholder også adskillige avisudklip om Proffers og Ardis aktiviteter, deres 1982 Michigan of the Year-pris, udklip om russisk kultur og litteratur.

Noter

  1. ↑ Joseph Brodsky Til minde om Karl Proffer. // " Stjerne ". 2005. - Nr. 4
  2. ↑ 1 2 3 4 Til Ardis. Arkiveksemplar dateret 4. august 2008 på Wayback Machine " Foreign Literature ", nr. 1, 1996
  3. ↑ E. A. Kravchenko. Poetikken i navnene Ada - Ardor - Ardis - Ladora i V. Nabokovs roman "Ada, eller Erotiada: A Family Chronicle"
  4. ↑ 1 2 "Om os" Arkiveret 2. juni 2008 på Wayback Machine  (downlink siden 10-08-2013 [3355 dage] - historie ,  kopi ) side på Ardis Publishing Web Site
  5. ↑ 1 2 3 4 5 6 Ardis Records, 1971-2002. Special Collections Library, University of Michigan
  6. ↑ Rusland uden for Rusland. University of North Carolina ved Chapel Hill
  7. ↑ 1 2 3 Skaberen af ​​Chegem: Fazil Iskanders 75-års fødselsdag. Alexander Genis, Radio Liberty
  8. ↑ "Ardis" i Online Encyclopedia "Krugosvet"
  9. ↑ Til minde om Karl Proffer. Sergey Dovlatov
  10. ↑ Losev L. V.  Joseph Brodsky. Oplevelsen af ​​litterær biografi. ZhZL serien. - M .: Mol. vagt, 2006. - 480 sider - ISBN 5-235-02951-8 , s. 187
  11. ↑ Korrespondance mellem Nabokovs og Proffers. "Star", nr. 7, 2005

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier