Central Yupik sprog

Alaskan Yupik-sprog , også Alaskan Yupik [1] , Central Yupik-sprog, Central Alaskan Yupik [2] , Central Alaskan Yupik er sproget i Eskimo-Alet-familien , almindeligt blandt Chupik-folket langs Alaskas vestlige kyst mellem dalene i Kuskokwim og Yukon floderne og i området af Bristol Bay .

Antallet af transportører er omkring 10 tusinde mennesker.

Central Yup'ik er gensidigt forståelig med Alutik . Det centrale Yupik-sprog var i tæt kontakt med det russiske sprog i lang tid (XVIII-XX århundreder), hvilket satte et betydeligt præg på ordforrådet , jf. yassik "kasse", luskaq "ske" og mange andre; i alt er mere end 200 russiske lån tildelt i Central Yupik .

Dialekter

Yup'ik

• Unalik-Pastulik Yup'ik ( engelsk: Norton Sound Yup'ik ). Det tales i Norton Sound .
  • Unalik dialekt. Det tales af følgende grupper: Unalirmiut, Atnegmiut , Kuuyuŋmiut , Eŋlutaleġmiut , Caxtulegmiut , Uŋallaqłiŋmiut , Tacirmiut.
  • Kotlik dialekt . Det tales af Pastulirmiut- stammen i Kotlik ( Qerrulliik ).
• Yukon-Kuskokwim Yupik (eng. General Central Yup'ik ). Det tales af følgende grupper: Qerauranermiut , Kuigularmiut , Qip'ngayarmiut , Qaluyaarmiut , Marayaarmiut , Chnagmiut , Kuigpagmiut , Akulmiut , Caninermiut , Kusquqvagmiut ( Unegkumiu t , Kiatagmiut ).
  • Dialekten af ​​Nedre Kuskokuim. De taler i bygderne Akiachak ( Akiacuaq ), Akiak ( Akiaq ), Atmautluak ( Atmaulluaq ), Bethel ( Mamterilleq ), Ik ( Ekvicuaq ), Goodnews Bay ( Mamterat ), Upper Kalskag ( Qalqaq ), Lower Kalskag ( Qalqaq ) , ( Qipnek ), Kongiganak ( Kangirnaq ), Kuitluk ( Kuiggluk ), Kuigillingok ( Kuigilnguq ), Napakiak ( Naparyarraq ), Napaskiak ( Napaskiaq ), Nunapitchuk ( Nunapicuar ) , Oscarville ( Kuiggayagaq ) , Tulukiner ( Arviiqq ) , ( Tuulkessaaq ) og Tuntutuliak ( Tuntutuliaq ).
  • Bristol Bay dialekt . De tales i lokaliteterne Aleknagik ( Alaqnaqiq ), Clarks Point ( Saguyaq ), Dillingham ( Curyung ), Ekuok ( Iquaq ), Manokotak ( Manuquutaq ), Togiak ( Tuyuryaq ) og Twin Hills ( Ingricuar ).
  • Yukon eller Lower Yukon dialekt. De taler i bygderne Alakanuk ( Alarneq ), Emmonak ( Imangaq ), Holy Cross ( Ingirraller ), Marshall ( Masserculleq ), Mountain Village ( Asaacaryaraq ), Nunam Iqua ( Nunam Iqua ), Pilot Station ( Tutalgaq ), Pitkas-Point ( Negeqliim Painga ), Russian Mission ( Iqugmiut ), St Mary's ( Negeqliq ) og Scammon Bay ( Marayarmiut ).
  • Dialekten af ​​den øvre eller mellemste Kuskokuim. De taler i lokaliteterne Aniak ( Anyaraq ), Chuatbaluk ( Curarpalek ), Crooked Creek ( Qipcarpak ), McGrath ( Tochak ), Sleetmute ( Cellitemiut ) og Stony River.
  • Iliamna sø tale. Tales i Egegik ( Igyagiiq ), Igyugig ( Igyaraq ), Iliamna ( Illiamna ), Kokanok ( Qarrʼunaq ), Levelok ( Liivlek ), Naknek ( Nakniq ) og South Naknek ( Qinuyang ).
  • Dialekten af ​​Nelson Island og Stebbins. De taler i bygderne Chefornak ( Cevvʼarneq ), Newtok ( Niugtaq ), Nightmute ( Negtemiut ), Stebbins ( Tapraq ), Toksuk Bay ( Nunakauyaq ) og Tununak ( Tununeq ).
  • Nushagak-flodens dialekt. De taler i bygderne Ekwok ( Iquaq ), Koliganek ( Qalirneq ), New Stuyahok ( Cetuyaraq ), Portage Creek.
• Ejegik Yupik † (Eng. Egegik Yup'ik, Bristol Bay Yup'ik ). Engang talt i Egegik ( Igyagiiq ).

Chupik

• Chevak-Chupik (Jup. Cup'ik (sing.) Cupiik ( dual ) Cupiit (pl.), Cugtun (sprog); English Cup'ik, Hooper Bay-Chevak Cup' ik .
  • Hooper Bay tale. De taler i landsbyen Hooper Bay ( Naparyaarmiut ).
  • Chevaks tale. De taler i landsbyen Chevak ( Cev'aq ).
• Nunivak-Chupik (Jup. Cup'ig (sing.), Cupiik (dobbelt), Cupiit (pl.), Nuniwarmiut , Cugtun (sprog); engelsk Cup'ig, Nunivak Cup 'ig eller Cup'ik - talt i Mekoryuk ( Mikuryar ).

To dialekter skiller sig ud i Central Yupik : dialekten i landsbyen Hooper Bay og Chevak og dialekten på Nunivak Island; sidstnævnte har en række forskelle fra den egentlige Central Yupik. Men dialekterne er for det meste gensidigt forståelige .

Tal

Russiske lån

Russisk Amerika (1733-1867)

• cainik < rus. "kedel"
• cukunak / cukunaq < rus. "støbejern"
• kaminiaq < eng. "ildsted"
• kelipaq < rus. "brød"
• kuskaq < rus. "kat"
• luuskaaq < rus. "en ske"
• mass'laq < rus. "olie"
• missuuk < rus. "taske"
• mulut'uuk < Rus. "en hammer"
• nyhedsiq < rus. "kniv"
• paltuuk / pal'tuuk < Rus. "frakke"
• puckaq < rus. "tønde"
• pucunaq < rus. "tønde"
• putuskaq < rus. "pude"
• saarralaq / caarralaq < Rus. "sukker"
• saayuq / caayuq < Rus. "te"
• sap'akiq / cap'akiq < Rus. "støvler"
• saskaq / caskaq < rus. "en kop"
• slaaviq < rus. "boks"
• spiickaaq < rus. "match"
• sulunaq / culunaq < Rus. "sprængt oksekød"
• tiissicsaaq < Rus. "et tusind"
• yaassiik < rus. "boks"

Noter

1. ↑ http://dblang2008.narod.ru/Languages_in_JM.xls  (utilgængeligt link)
2. ↑ Arkiveret kopi (link ikke tilgængeligt) . Hentet 16. august 2011. Arkiveret fra originalen 13. november 2013. (ubestemt) 
3. ↑ Jerry Lipka, Culturally Negotiated Schooling: Toward a Yup'ik Mathematics Arkiveret 18. juli 2011.
4. ↑ Sådan tælles i Yup'ik
5. ↑ Yup'ik Eskimo Grammar, Irene Reed og alle. (1977)  (utilgængeligt link)
6. ↑ På Facebook: Cup'ik Word Of The Day - Chevak af Rebecca Nayamin (Kashunamiut School Cup'ik Sproglærer)
7. ↑ Nuniwarmiut Piciryarata Tamaryalkuti, Nunivak Island Cup'ig Language Preliminary Dictionary Arkiveret 5. august 2012.

Links

• Ortodokse tekster på eskimo (Yupik) sprog.
• Vakhtin N. B. Yupik-sprog i Alaska.

Litteratur

• Reed I., Miyaoka O., Jacobson St., Pascal A., Krauss M. Yupik Eskimo Grammar. Fairbanks, 1978.
• Jacobson St. Yup'ik Eskimo Ordbog. Fairbanks, 1984.

Ordbøger og encyklopædier	Britannica (online)