Nå, min søster kan ikke være så sød

"Nå, min lillesøster kan ikke være så sød" (俺の 妹がこんなに可愛いわけがない Ore no Imo:to ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai ) eller Oreimo  - en let roman af Tsukasmed illustrationer af kunstneren Hiro Kanzaki, udgivet af ASCII Media Works ' Dengeki Bunko -label mellem 10. august 2008 og 7. juni 2013 i 12 bind. Handlingen i værket fortæller om udviklingen af ​​et romantisk forhold mellem Kyosuke Kosaka og hans egen søster Kirino, som er en otaku hemmeligt fra andre . Konceptet med den lette roman blev udviklet af Dengeki Bunko-redaktør Kazuma Miki., fremhæver en særlig rolle i plottet til billedet af hovedpersonen . Det samlede salg af bogserien i 2013 oversteg 5 millioner eksemplarer i Japan, ud over det blev den lette roman også udgivet på territoriet af Republikken Korea , Hong Kong , Republikken Kina og Kina .

Værket er gentagne gange blevet tilpasset andre formater. marts 2009 til maj 2011 i Dengeki G's Magasin, ejet af ASCII Media Works, en mangaserie af samme navn blev udgivet i fire tankōbon , designet af mangaka Sakura Ikeda . Fra 2011 til 2015 i samme blad og Dengeki G's ComicDen anden serie af Ikedas manga blev udgivet, bygget på Oreimo- indstillingen  - Ore no Kouhai ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai . Den 31. marts 2010 blev der udgivet et radioprogram , med stemme fra professionelle stemmeskuespillere [ . I 2010 og 2013 blev en anime -serie instrueret af Hiroyuki Kanbe sendt i to sæsoner på forskellige tv-kanaler i Japan .hos Anime International Company og A-1 Pictures under ledelse af produktionsselskabet Aniplex . I 2011, udviklet af guyzware blev udgivet af Bandai Namco Games . visuel roman til PlayStation Portable -platformen Ore no Imouto wa Konna ni Kawaii wake ga nai Portable , den 29. marts 2012 kom dens udvidede version til salg - Ore no Imouto wa Konna ni Kawaii wake ga nai Portable ga Tsuzuku wake ga nai .

Oreimo - serien modtog blandede anmeldelser fra kritikere på grund af dens brug af søskende-romantiske følelser som hovedtema, men der har været en stigning i yngre søster -tema-værker påvirket af denne lette roman. Refleksion af otaku-subkulturen såvel som elementer af harem -genren blev nævnt som andre vigtige aspekter af arbejdet .

Plot

Lysromanen foregår i den japanske by Chiba . Hovedpersonen i værket, en sytten-årig gymnasieelev Kyosuke Kosaka, har haft et ekstremt anspændt forhold til sin yngre søster Kirino, som er en fremragende studerende, atlet og professionel modemodel i de sidste par år [1] . Da Kyosuke vender hjem en dag, finder han en æske fra en anime -plade om magiske piger i gangen . Da Kyosuke ikke kendte til hobbyen hos nogen fra husstanden med sådant materiale, beslutter han sig for at finde ud af æskens oprindelse, men da han åbner den, finder han inde i et pornografisk spil med temaet incest med sin yngre søster [2 ] . Når han ser slægtninge, kommer helten til sin overraskelse til den konklusion, at disken kun kan tilhøre Kirino [2] . Efter at have krævet en forklaring af hende, finder Kyosuke ud af, at hans søster længe har været en otaku , men skjuler sin lidenskab for ikke at ødelægge en respektabel piges omdømme [1] . Kirino indleder en samtale med sin bror for første gang i lang tid og kræver, at han holder sandheden om hendes hobby hemmelig . Kyosuke giver sit samtykke, hvortil Kirino tvinger ham til at gennemgå et lignende spil for at forstå essensen af ​​hendes lidenskab, og kalder det en "livskonsultation" [3] . Kyosuke indser hurtigt, at hans søster ikke har nogen bekendte, der kan tale om anime og spil, og det er derfor, hun besluttede at afslutte den igangværende konflikt mellem dem. Hovedpersonen hjælper Kirino med at finde en gruppe interesser, som omfatter to piger - Ruri Goko og Saori Makishima [1] . Da broderen og søsteren en dag vender tilbage fra et møde i den nyslåede interesseklub, erfarer broderen og søsteren, at nu er deres forældre også blevet opmærksomme på Kirinos hemmelighed. På trods af alle beviserne på, at Kirino er en otaku, tager Kyosuke i en samtale med sin far al skylden og kommer endda i slagsmål med ham [4] . Ved denne handling lykkedes det ham at afkøle sine forældres iver og tvinge dem til at acceptere sin datters lidenskab [4] .

Snart opstår et lignende problem mellem Kirino og hendes bedste ven fra skolen, Ayase Aragaki, som nægter at acceptere, at en god pige kan engagere sig i sådanne uanstændigheder [5] . Endnu en gang beslutter Kyosuke sig for at tage ansvar for at genoprette pigernes forhold [6] . Efterhånden begynder Kyosuke og Kirino at bruge meget tid sammen i selskab med nye venner fra otaku-verdenen. Men næste sommer tager Kirino, uden at fortælle sin bror det, til USA på en sportskostskole for atletik [1] og begynder fuldstændigt at ignorere alle sine slægtninge i Japan, idet han ikke svarer dem hverken i telefonen eller på internettet [7 ] . På dette tidspunkt bliver Ruri Goko overført til skolen, hvor Kyosuke studerer, og helten begynder at hjælpe hende med at få nye venner der [8] . Et par måneder senere modtager Kyosuke en besked fra Kirino, der beder hende om at ødelægge hele hendes samling af anime og spil [9] . Da den unge mand indså, at hans søster aldrig ville have taget et sådant skridt før, spørger den unge mand Ruri om råd, hvortil hun foreslår, at han handler, da Kirino tydeligvis har problemer [9] . I slutningen af ​​dette møde kysser Ruri Kyosuke farvel, hvilket forvirrer ham yderligere [9] . Da han vendte hjem, meddeler Kyosuke sine forældre, at han besluttede at tage sin søster fra Amerika og modtager sin fars samtykke [10] .

Efter at have vendt tilbage fra USA med sin søster, fortsatte broderens og søsterens liv uden nogen ændringer, hvilket begynder at irritere Kyosuke [11] . Han bemærker, at hans søster opfører sig aggressivt over for ham, især hvis hun ser ham i selskab med andre piger [12] . Snart får Kirino en anden ung mand med hjem, som han introducerer som "sin kæreste" [13] . Kyosuke udtrykker ligeud sin uenighed med, at Kirino har nogen form for forhold til det mandlige køn, og forsøger at udfordre sin bejler til et slagsmål [13] . Den unge mand afslører dog sandheden om, at Kirino bad ham om at udgive sig for at være hendes kæreste for at finde ud af Kyosukes holdning til dette spørgsmål [13] . Herefter fortæller Kirino sin bror privat, at hvis han snart bekender sin kærlighed, så bliver helten nødt til at tænke sig om, før han giver sit samtykke [14] . Et par dage senere bekender Ruri Goko sin kærlighed til Kyosuke, og de bliver et par [14] . Efter en lykkelig sommerferie sammen [15] bryder Ruri forholdet til den unge mand og forsvinder sporløst fra byen [16] . Kirino hjælper sin bror med at finde sin ekskæreste, hvortil Ruri erklærer, at hun tog dette skridt netop på grund af hende og tvinger Kirino til at indrømme, at hun heller ikke ønsker, at Kyosuke skal have et romantisk forhold til nogen [16] .

Efter nogen tid bliver forholdet mellem broderen og søsteren så varmt, at deres forældre, der mistænker udseendet af kærlige følelser mellem børnene, beslutter sig for midlertidigt at genbosætte Kyosuke under påskud af at forberede sig til optagelsesprøverne til instituttet [17] . I en lejet lejlighed begynder den unge mand at blive hjulpet af Ayase, som tilbringer næsten al sin fritid med ham [18] . Efterhånden begynder Kyosuke at føle en stærk længsel efter sin søster og indser, at dette virkelig skjuler hans kærlighed til hende [19] . Den unge mand nægter at gengælde Ayases følelser og slår endelig op med Ruri, og bekender sin kærlighed til Kirino, som hun indvilger i at blive et par [20] . Når de indser al det forkerte i forholdet mellem dem, beslutter broderen og søsteren ikke at krydse fornuftens grænse, og efter Kyosukes eksamen, efter at have spillet et iscenesat bryllup, vender de tilbage til deres slægtninges almindelige liv [21] .

Tegn

Kyosuke Kosaka ( jap. 高坂京介 Ko: saka Kyō: suke )  er hovedpersonen. Som barn gik Kyosuke til sport og var en fremragende studerende, men med årene blev hans resultater middelmådige [19] . Adskiller sig i omsorg på grænsen til påtrængende i forhold til pigerne omkring ham [22] . Tilhænger af beslutsom handling i vanskelige situationer [22] .

Kirino Kosaka (高 坂桐乃 Ko:saka Kirino )  er en fjorten-årig pige, som er Kyosukes yngre søster. En skønhed, en fremragende studerende og en atlet, opfattet af andre næsten som perfektion [22] . Fra tidlig barndom stræbte hun efter at være som en succesfuld Kyosuke [19] . Efter Kirino følte, at Kyosuke, da hun voksede op, begyndte at bevæge sig væk fra hende og sænkede sine resultater, begyndte hun at opnå succes på egen hånd [19] og opdagede spil med temaet yngre søstre, som hun erstattede sin kærlighed til sin bror med [1] .

Ruri Goko (五更 瑠璃 Goko: Ruri ) / Kuroneko (黒 猫, sort kat)  er en femten-årig pige, der konstant klæder sig i et cosplay - kostume af hendes yndlingsanime Maschera [22] . Hun er Kirinos otaku ven [22] . Tager sig af to yngre søstre [22] . Hun kom ind på skolen, hvor Kyosuke studerer og blev hans kouhai [22] .

Manami Tamura (田村 麻奈実 Tamura Manami )  er Kyosukes barndomsven og klassekammerat [22] . Hendes familie ejer en slikbutik. Han laver meget godt mad og laver husarbejde godt [22] . Siden barndommen har hun været forelsket i Kyosuke, men han opfatter Manami som en "omsorgsfuld bedstemor", og Kirino kalder hende endda "grim pige" [22] . Efter begyndelsen på et romantisk forhold mellem Kyosuke og Kirino, er Manami stærkt imod deres forbindelse og truer med at afsløre sandheden for forældrene til Kosaka-familien [21] .

Ayase Aragaki (新 垣あやせ Aragaki Ayase )  er Kirinos nære ven og klassekammerat, som også arbejder som model [22] . Det er kendetegnet ved forhastede konklusioner, især når det kommer til Kirino [22] . Accepterer absolut ikke otaku. Hun er normalt blid og venlig, men kan være ekstremt hård mod Kyosuke og Kirinos andre venner [22] . Han ser i Kyosuke en omsorgsfuld og meget venlig person, og henvender sig til ham for at få råd i spørgsmål om Kirino [23] .

Saori Makishima (槇島 沙織 Makishima Saori ) / Saori Bajina (沙織バ ジーナ Saori Baji:na )  er lederen af ​​Anime Fan Club, som omfatter Kirino og Ruri Goko [22] . Han er kendetegnet ved ædle manerer, som han kun viser i internetkommunikation med venner [22] . Hun organiserede en anime-klub for at bevise sin uafhængighed over for sin søster Kaori [24] .

Koncept og skabelse

Fremtidig forfatter til Oreimo Tsukasa Fushimistartede sin forfatterkarriere i 2006 med den lette roman 13- banme no Alice, som blev udgivet af Dengeki Bunko [25] . Dette værk havde ikke en seriøs kommerciel succes og blev lavet i krydsfeltet mellem action- og fantasy-genrer [26] . I 2007 Fushimis kurator Kazuma Miki, i betragtning af årsagerne til fiaskoen, besluttede han at starte et nyt projekt, som ville omfatte styrkerne fra det tidligere arbejde [25] . Denne roman hedder Nekosisog blev aktivt udviklet indtil vinteren 2007, men senere besluttede Miki sig for midlertidigt at udsætte skrivningen af ​​bogen og planlagde igen at ændre konceptet [27] . Grundlaget for den nye historie var heltinden fra 13-banme no Alice Reina Miyata, som var en otaku , da Miki planlagde at afspejle typen af ​​en entusiastisk pige i værket, og det faktum, at Fushimi ifølge redaktøren i det første værk var mest succesfuldt i hverdagsscener , bestemte den generelle retning ny serie [25] .

Under forhandlingerne om detaljerne i det nye projekt med Fushimi i begyndelsen af ​​2008 annoncerede Miki straks billedet af hovedpersonen, som forfatteren var nødt til at indse - karakteren skulle være en pige, der elsker eroge og har brug for hjælp fra hende ældre bror, som hun har et anspændt forhold til [26] . Selve historien var beregnet til at blive placeret i det moderne Japans hverdagsmiljø uden fantasielementer eller vidtrækkende mål for karaktererne [25] . Ifølge Mika fik forfatteren relativ frihed i arbejdsgangen [25] fordi redaktøren mente, at ønsket om at glæde så mange læsere som muligt kunne gøre værket uinteressant [28] . Virksomheden forventede ikke den store succes af denne serie, og hele dens udvikling måtte afhænge af niveauet af det faktiske salg efter udgivelsen, mens hovedpersonens billede ifølge forlaget ASCII Media Works var nøglefaktoren for at øge seernes interesse. , som fik mest opmærksomhed af redaktører [29] . Efter en indledende diskussion af værkets koncept, foreslog Miki, at Fushimi skrev en kort passage, der beskriver opførselen af ​​søsterens karakter [29] . Forfatteren gav sit samtykke og forsynede nogen tid senere redaktøren med en version af scenen med den klassiske type " yngre søster ", som straks blev afvist [29] . Miki bad forfatteren om at basere den nye karakter, ved navn Kirino, på en kvindelig karakter fra Toru Fujisawas manga . " Cool lærer Onizuka " [29] . Efter at have genlæst hele tegneserien, dannede Fushimi sig et kollektivt billede af heltinden, som var en aggressiv gyaru , hvilket også blev godkendt af redaktionen, ledet af Kazutoshi Ohara [29] .

En anden karakter i romanen, efter Fushimi selv, var en beskeden pige med briller , som modtog navnet Manami. Forfatteren havde til hensigt at sætte sit stille billede i kontrast til den mere flamboyante Kirino og gøre hende til en "roens ø" for hovedpersonen Kyosuke [29] . Også forfatterens planer inkluderede gennem Manami for at demonstrere Kirinos jalousi over for sin bror og derved gøre hende til en tsundere -heltinde [29] . Miki afviste denne idé, men Fushimi besluttede andet og begyndte bevidst at vise hovedpersonens mere tvetydige reaktioner i teksten, så læseren selvstændigt kunne forudsige Kirinos mulige følelser [29] . Forfatteren undgik også at overbetone Kirinos " søde side ", da han mente, at det kunne indsnævre hans muligheder for at introducere eventuelle negative handlinger fra denne karakter i plottet [28] . Billedet af Kyosuke selv blev skabt af Fushimi ifølge installationen af ​​Miki, der beskrev hovedpersonen som "en normal ung mand, der var aktiv i fortiden, hvis drømme blev brudt" [31] . Ruri Goko og Saori Makishima blev tilføjet som "sekundære otaku-piger" til historien under den første fase af udviklingen, hvor førstnævnte oprindeligt blev skabt for at fremvise nekomimi [29] og forskellige moe - elementer [32] . Senere blev begge karakterers rolle i historien besluttet at øges [29] . I de følgende bind blev antallet af centrale kvindelige karakterer genopfyldt af Ayase Aragaki, hvis koncept Fushimi foreslog i redaktionen [33] . Denne heltinde blev opfundet som svar på en diskussion, der udspillede sig i Japan i 2008 om ændringer i lovgivningen inden for handel med børnepornografi., som skulle påvirke manga- og animeindustrien [33] . Ifølge Mika skulle disse virkelige omstændigheder have tilføjet relevans til heltindens hellige ideer [33] . Ayase selv var planlagt til at være Kirinos modsætning i forhold til otaku-verdenen, men var hendes nære ven og søgte at beskytte hende mod enhver antydning af et romantisk forhold til Kyosuke [33] . Karakteren som faderen til Kosaka-familien var baseret på kejser Charles di Britannia fra animefilmen Code Geass [34] .

For at illustrere lysromanen var en ny Dengeki Bunko-medarbejder inviteret - den tidligere Eureka Seven -animator Hiro Kanzaki[35] . Kyosukes design blev godkendt af redaktørernes direkte beslutning, og Kanzaki lavede ingen ændringer i det og tilføjede sine egne ideer [36] . Kirinos udseende var oprindeligt planlagt af illustratoren med et lavt ansat hoved, men han anså det for nødvendigt at gøre heltinden tyndere lemmer, hvorfor kraniets position måtte ændres for at bevare proportionerne [36] . Ayases design blev lavet for bevidst at kopiere Kirinos hår- og tøjstil for at understrege forholdet mellem de to karakterer [36] . Manamis hår blev på den anden side gjort kort, fordi der ifølge Kanzaki var for mange piger med langt hår i historien [36] . Forældrene til Kosaka-familien blev afskrevet af kunstneren fra hans egen familie [37] .

Ifølge Tsukasa Fushimi, mens han arbejdede på de indledende bind af serien, opfattede han hver bog som den sidste, idet han forsøgte at færdiggøre historien i en separat på en eller anden logisk note for læseren [38] . Det første bind var designet til at genoprette forholdet mellem en bror og søster, der havde været i konflikt i lang tid [38] , og oprindeligt var det ikke meningen, at det skulle videreudvikle romantiske følelser mellem dem [39] , og serien, med de mest optimistisk prognose, var planlagt til at blive afsluttet i fire bind [38] . Senere indrømmede forfatteren, at han ikke havde en søster, men hvis han havde, ville han ikke have været i stand til at skrive en let roman om et så kontroversielt emne [40] , og også at han betragtede sig selv som en svag komedieforfatter [41 ] og graviterede mere mod gysergenren [39] . På Mikas råd, lige før bindet gik i trykken, inkluderede Fushimi i teksten Kirinos ønske til sin bror om mere "livsrådgivning", så han kunne skrive en efterfølger [ 41] Som følge heraf kom det nye værk til salg den 10. august 2008 [29] .

Udgave

På grund af udgivelsen af ​​det første bind på tærsklen til Obon -ferien , og også på grund af lave forventninger til den nye serie, besluttede ledelsen af ​​Dengeki Bunko at udgive Tsukasa Fushimis værk i et begrænset oplag [29] . Men ifølge Kazutoshi Ohara var alle eksemplarer af bogen efter kun få dage udsolgt, og forlaget måtte trykke et ekstra oplag for at imødekomme efterspørgslen [29] . På grund af Oreimos popularitet blev redaktørerne enige om at fortsætte denne serie, men spørgsmålet om at ændre konceptet blev rejst [28] . Som et resultat af diskussionen blev den stadig forladt uændret [28] .

På det tidspunkt havde Fushimi allerede et næsten færdigt udkast til andet bind, som arbejdede på sideløbende med forberedelsen til udgivelsen af ​​det første [41] . Efter nyheden om salget af startvolumen besluttede forfatteren ifølge ham at afspejle den japanske otaku-verden mere detaljeret og bringe beskrivelsen i teksten tættere på virkelige objekter [41] . Til dette formål tilbragte Fushimi tre dage på 2008 Summer Comiket , som han besluttede at lave en platform for en af ​​de lette romanscener - forfatteren sporede alt, hvad der skete på messen, ned til vejrets tilstand efter dag og time , og senere beskrev alt dette i teksten [41] . Senere blev denne detalje bibeholdt i andre bind, og også flyttet til anime -filmatiseringen, hvor ægte landskaber og interiører fra forskellige steder i Chiba og Akihabara blev vist [42] . Efter Fushimis mening tillod dette trin den japanske læser at blive mere involveret i, hvad der sker i teksten, idet han tog det som en historie fra hans samtidsverden [41] . Forlaget besluttede på sin side at udvikle denne tilgang ved produktplacering af andre Dengeki Bunko lette romaner og omtaler af populære tredjepartsværker, nyhedsressourcer og Akihabara-butikker [41] . Da alt dette skete uden forudgående aftaler, blev Fushimi og Miki efter udgivelsen af ​​andet bind tvunget til at undskylde til en nævnt internetportal, som ikke ønskede yderligere popularisering gennem Oreimo [25] .

Oprindeligt blev alle heltinder undtagen Kirino kun betragtet som sekundære, og deres optræden i plottet blev af Fushimi kun opfattet som en engangsting [38] , men efter udgivelsen af ​​tredje bind besluttede forlaget at øge det planlagte antal bøger og kom endda på ideen om at skrive spin-offs [32] . Retten til det endelige valg af udviklingen af ​​værkets plot blev givet til læserne, blandt hvilke der blev gennemført en undersøgelse om den mest populære kvindelige karakter [43] . Ifølge afstemningsresultaterne viste det sig at være Ruri Goko, og det var for hende, at Fushimi skabte en romantisk linje med Kyosuke [43] , der startede i seriens femte bind [44] . Siden selve historien begyndte at antage funktionerne i harem- genren , besluttede Kazuma Miki at bryde det uudtalte tabu, der eksisterede for sådanne historier i anime- og manga-verdenen, ifølge hvilken hovedpersonen i meget lang tid ikke kunne gengælde følelserne hos en af ​​pigerne forelsket i ham, og efter det endelige valg af passion stoppede historien straks [31] . Intentionen med redaktøren, som senere blev implementeret af Fushimi, var at give Kyosuke mulighed for at gengælde efter Ruris første kærlighedsbekendelse til ham og fortsætte hovedhistorien i flere bind [31] . En sådan præcedens ville ifølge redaktøren være med til at udvide genrens grænser markant [31] . Bind 4 af serien var den #1 sælgende lette roman i august 2009 , ifølge avisen Mainichi Shimbun [45] , og i maj 2010 har Oreimo solgt over 1,2 millioner eksemplarer [46] .

I oktober 2010 blev en anime-tilpasning af værket udgivet på tv, hvilket øgede salget af den originale bogserie, som begyndte at ramme bunkobon bestsellerlisterne hyppigere [47] . Således var cirkulationen af ​​det ottende og niende bind af Oreimo i to uger førstepladsen i vurderingen af ​​det nuværende salg af lignende produkter [47] [48] , og ved udgangen af ​​2011 det samlede antal solgte eksemplarer af kun disse bind af serien oversteg 400 tusinde eksemplarer [49] . Men på grund af forfatterens øgede arbejdsbyrde på andre projekter i den ekspanderende franchise, som på det tidspunkt omfattede computerspil, anime, manga og radioshows, blev det overordnede tempo i udgivelsen af ​​nye bind reduceret [50] . Selve Dengeki Bunko-serien blev besluttet at ende i 12 bøger, ikke 10 som diskuteret tidligere [51] . Illustrator Hiro Kanzaki, der deltog i skabelsen af ​​animeen, bemærkede, at han efter 2010 lavede rettelser i karakterdesign til seriens stil [52] .

Ifølge Tsukasa Fushimi bevægede den generelle udvikling af plottet efter udgivelsen af ​​serien sig endelig mod den sidste romantiske linje Kyosuke og Kirino, som ifølge forfatteren var forudsætninger lige fra begyndelsen af ​​værket [39] , og det endelige scenarie blev dannet af ham under indflydelse af den udgivne visuelle roman [26] . De sidste tre bind af Oreimo blev skrevet af forfatteren som en trilogi helt dedikeret til kærlighedshistorien om en bror og søster [52] . I værkets sidste bind blev der tilføjet klimakser med Ayase og Ruri Goko, som blev afvist af Kyosuke [51] . Som forfatteren bemærkede, blev scenen med Ayase opfundet af ham, mens han arbejdede på tiende bind, og de største vanskeligheder med at skrive var forårsaget af adskillelsen af ​​hovedpersonen fra Ruri [51] . I 2012 modtog Tsukasa Fushimi anonyme trusler om fysisk skade fra en fan af Ruri Goko, som var uenig i denne plottwist; senere blev afpresseren anholdt [53] .

Udgivelsen af ​​det sidste, tolvte bind af Oreimo fandt sted den 7. juni 2013, kort før slutningen af ​​tv-udsendelsen af ​​anden sæson af anime-serien [54] . I slutningen af ​​året, på grund af et enkelt bind solgt i mængden af ​​219.000 eksemplarer, lykkedes det serien at komme ind i top ti førende inden for salg af lette romaner [55] . I alt er der fra 2013 blevet solgt mere end 5 millioner eksemplarer af bøgerne i serien [56] . I 2015 blev Oreimo tildelt Sugoi Japan Award af avisen Yomiuri Shimbun som en af ​​de ti bedste lette romaner i det sidste årti [57] . Uden for Japan blev den lette roman udgivet i Republikken Kina og Hong Kong af den lokale afdeling af Kadokawa Shoten [58] , i Folkerepublikken Kina  af Hunan Fine Arts Publishing House[59] , i Republikken Korea  - Daewon CI[60] .

Manga

Oreimo har tjent som grundlag for adskillige mangaserier . Beslutningen om at skabe den første af dem blev truffet i Dengeki Bunko kort før udgivelsen af ​​andet bind af den lette roman, hvorefter redaktørerne af forlaget og Tsukasa Fushimi afholdt en konkurrence blandt mangaka om retten til at skabe en tegneserie [ 33] . Som et resultat af en række konsultationer faldt valget af kommission på den håbefulde kunstner Sakura Ikeda., for hvem dette værk var debut i en professionel udgave [33] . Fushimi bemærkede illustratorens meget detaljerede tilgang til at skildre de originale scener [31] og forsynede hende på Ikedas anmodning med en 3D-model af Kosaka-familiens hus, som skulle demonstreres i [33] . Udgivelsen af ​​mangaen, opkaldt efter den originale lette roman, blev udført fra marts 2009 til maj 2011 i Dengeki G's Magazine[61] [62] . Tegneseriens plot dækkede de første to bind af den lette roman indtil genoprettelsen af ​​forholdet mellem Kirino og Ayase, som skændtes om Kosakas forelskelse. Separate tegninger af Ikeda i 2010 blev inkluderet i de sidste mellemsekvenser af anime-serien [44] . Senere blev kapitlerne i historien kombineret og udgivet som fire tankōbon , hvoraf tre var i top tredive i det nuværende mangasalg [63] [64] [65] . Fra den 5. maj 2010 blev 120.000 tankobons af det første bind solgt [46] , og det endelige volumen formåede at opnå den højeste placering i rangeringen af ​​salget af lignende produkter - det var i stand til at tage den niende plads i diagrammet over anden halvdel af april 2011 [64] . Uden for Japan er mangaen blevet licenseret og udgivet af Kadokawa Taiwan i Republikken Kina [66] , Editorial Ivrea - i Spanien [67] , redaktionel Kamite i Mexico [68] , XL Media  i Rusland [69] og Dark Horse Comics i Nordamerika [70] .

En måned før slutningen af ​​den første serie af mangaen blev det annonceret, at den ville blive efterfulgt af et nyt værk af Ikeda, også baseret på Oreimo- indstillingen  - Ore no Kouhai ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai eller Oreimo: Kuroneko , hvor rollen som hovedpersonen blev tildelt Ruri Goko [61] . Handlingen af ​​denne spin-off fandt sted under Kirinos afgang til USA for at studere på en sportskostskole, og finalen i serien adskilte sig fra udviklingen af ​​plottet i den originale kilde [71] . Denne serie blev udgivet fra juli 2011 til maj 2014 i det samme Dengeki G's Magazine , men fortsatte derefter med at blive udgivet i Dengeki G's Comicindtil juli 2015 [71] , og derefter blev den udgivet som seks tankōbon. Det endelige volumen af ​​mangaen på udgivelsestidspunktet formåede kun at indtage en 38. plads i ranglisten over det nuværende salg af lignende produkter [72] . Serien blev senere udgivet af Dark Horse Comics og Kadokawa Taiwan i henholdsvis Nordamerika og Republikken Kina [73] [74] . Ud over hovedserien udgav ASCII Media Works amatørmanga- og yonkantologier baseret på Oreimo [ 75] .

Anime

Sæson 1

I begyndelsen af ​​2010, Aniplex producent Atsuhiro Iwakamiudviklet et projekt til filmatisering af plottet i de udgivne lette romanbind i form af en anime -serie, som snart fik samtykke fra forfatteren og forlaget Dengeki Bunko [76] . Oprindeligt betragtede Fushimi dette træk som en ekstra måde at popularisere det originale værk på, og efter eget udsagn tvivlede han på, at der kunne komme et kvalitetsprodukt ud af denne tilpasning, da han ikke gav en måde til at formidle billederne af karaktererne tilstrækkeligt. i et andet format [76] . Iwakami selv troede dog ikke på, at dette arbejde ville forårsage nogen vanskeligheder ved at skabe serien [76] . Animefilmen blev overdraget til Anime International Company [77] og instrueret af instruktøren Keiichiro Kawaguchi ., der kort efter arbejdets start blev afløst af Hiroyuki Kambe, tidligere kendt fra tv-serien Viper's Creed[78] . Hideyuki Kurata blev bekræftet som manuskriptforfatter., og den originale illustrator Hiro Kanzaki, under pseudonymet Hiroyuki Oda, blev ansvarlig for karakterdesign . Iwakami udfordrede det samlede hold af animatorer til at forsøge på autentisk vis at fange atmosfæren i lysromanen uden at gøre serien til en "vilkårlig medieblanding" og til at øge intensiteten af ​​individuelle scener [76] .

Tsukasa Fushimi fik også mulighed for at deltage i manuskriptgodkendelsesprocessen, som skulle omfatte materiale fra alle fem udgivne bind af Oreimo , samt det sjette bind, der var under udarbejdelse på det tidspunkt [76] . Under sit samarbejde med Hideyuki Kurata var forfatteren engageret i udvælgelsen af ​​scener fra romanen, der ikke var genstand for reduktion, og skrev også manuskriptet til den niende serie af filmen, hvor plottet af den originale kilde blev fuldstændig ændret [42] . Det blev besluttet at udvide de første afsnit af sæsonen i forhold til originalen for at give seeren en bedre forståelse af værkets rammer, hvor der blev lagt særlig vægt på scenen med opdagelsen af ​​Kyosukes eroge af hans søster [ 42] . Ifølge producenternes beslutning blev hovedvægten af ​​filmatiseringen lagt på afspejlingen af ​​otaku -subkulturen [42] . I første omgang blev ideen fremsat om at føre en fortælling i filmen i analogi med serien "The Melancholy of Haruhi Suzumiya ", hvor alle karakterernes handlinger ville blive kommenteret af hovedpersonens interne monolog, men dette forslag blev i sidste ende afvist [76] . Det blev besluttet at præsentere sæsonfinalen i to versioner, som fik titlen "Good End" (oversat fra  engelsk  -  "good ending") og "True Route" (oversat fra  engelsk  -  "true arch "), hvilket blev udført iflg. analogi med mekanikken ved at vælge visuelle romaner [50] . Ifølge Atsuhiro Iwakami understregede et sådant træk Kirinos lidenskab og kunne bedre afspejles i anime-formatet frem for den klassiske roman [80] . Specielt skrevet til filmatiseringen, "Good End" blev besluttet at blive præsenteret på tv-udsendelser som slutningen af ​​den 12-episode sæson, og "True Route", som svarede til sjette bind af den originale kilde og inkluderede yderligere 4 episoder, blev udgivet i en mediepublikation for ikke at have begrænsningerne i en standard anime tv-sæson og fuldt ud dække hele det originale plot [50] . Under oprettelsen af ​​den visuelle del af billedet blev den fremtidige sammensætning af seiyu godkendt , som oprindeligt blev valgt til at stemme radioshowet med samme navn , og ifølge Fushimi besluttede han ikke at foreslå nogen ændringer vedrørende den godkendte skuespillere, da han var tilfreds med deres tidligere arbejde [81] .

Den første meddelelse om oprettelsen af ​​filmatiseringen dukkede op den 30. april 2010 i magasinet Newtype , hvorefter yderligere detaljer om værket blev annonceret for offentligheden ved en begivenhed arrangeret af ufotable- studiet og afholdt den 5. maj samme år i Tokushima [76] . I begyndelsen af ​​oktober holdt Aniplex fælles kampagner for Oreimo og den anden filmatisering af To Aru Majutsu no Index [82] i Akihabara . Serien havde premiere i Japan på Tokyo Metropolitan Television den 3. oktober 2010 og blev også sendt på Television Saitama senere samme måned., TV Kanagawa, Chiba Television Broadcasting , TV Aichi , TVQ Kyushu Broadcasting, TV Hokkaido, Mainichi Broadcasting System , AT-X og Nippon BS Broadcasting[83] . Streamingen af ​​filmen i Nordamerikablev organiseret af Anime News Network [78] , men en uge senere blev online-udsendelserne afbrudt på grund af, at anden episode af filmen ramte internettet på grund af tv-selskabets skyld, en dag før den planlagte udgivelse i Japan [84] . Showet af serien om denne ressource blev først gendannet i november [85] og sluttede samtidig med japanske tv-kanaler den 19. december samme år med episoden "Good End" [86] . Under airplay blev serien nummer to i Newtype -magasinets popularitetsvurdering [87] [88] og Kyosuke og Kirino Kosaka [88] og Ruri Goku var blandt de ti mest populære anime-karakterer [89] med Kyosuke, der formåede at indtage førstepladsen i serien. liste for januar 2011 [87] . For rollen som Manami Tamura, samt Ritsu Tainaki fra tv-serien K-On! og Wendy Marvel fra Fairy Tail , i slutningen af ​​2010, blev stemmeskuespilleren Satomi Sato tildelt Seiyu Awards i nomineringen "Bedste nykommer skuespillerinde" [90] . Kort efter udgivelsen af ​​den første sæson af serien begyndte Chiba at opleve "seichi junrei" (聖地 巡礼, lit. " pilgrimsrejse til et helligt sted") anime-turisme til store steder forbundet med Oreimo- franchisen [91] .

Siden december 2010 begyndte udgivelsen af ​​serien på DVD og Blu-ray Disc- medier , opdelt i otte dele, to serier pr. disk [92] [93] . I de nuværende salgsrangeringer har kopier af disse diske jævnligt rangeret blandt de ti mest populære anime-udgivelser, inklusive topping i slutningen af ​​januar [94] og februar 2011 [95] , og det gennemsnitlige salg af disse diske var i størrelsesordenen 16.000 eksemplarer uge [96] . Uden for Japan blev filmen licenseret og udgivet af Aniplex of America i Nordamerika [97] , Madman Entertainment  i Australien og New Zealand [98] , MVM Films - i Storbritannien [99] , Muse Communication — i Hong Kong og Republikken Kina [100] .

Sæson to

Resultaterne af den første sæson og dens høje popularitet i Japan tilfredsstillede producenterne af Aniplex så meget, at Yuma Takahashi, som er ansvarlig for den kommercielle promovering af serien, ifølge ham var klar til at tilbyde Fushimi og Dengeki Bunko at forberede sig til den nye filmatisering hurtigst muligt og færdiggør den lette romanserie på 10 bind [101] . Dette forslag blev afvist for at kunne afslutte historien uden unødigt hastværk, og også for at forfatteren kunne deltage i andre projekter relateret til Oreimo- franchisen , da det blev antaget, at hastigheden på nye bind ville falde [101] . Producenterne vendte tilbage til arbejdet på en filmatisering under udgivelsen af ​​det tiende bind af historien og før udgivelsen af ​​spillet Ore no Imouto wa Konna ni Kawaii wake ga nai Portable ga Tsuzuku wake ga nai [101] . Denne gang blev forfatterens samtykke indhentet, og Aniplex fortsatte med at samle holdet, der arbejdede på den første sæson, og forlod hele dets nøglesammensætning uændret [42] . Ifølge Hideyuki Kurata og Hiro Kanzaki lettede dette i høj grad skabelsen af ​​den nye sæson af serien [42] . For at udføre arbejdet forsynede Aniplex holdet med dets datterstudie A-1 Pictures , da Anime International Company var tungt belastet på det tidspunkt [102] . Projektledelsen havde forskellige ideer om, hvornår den anden sæson af serien skulle udgives [102] , men april 2013 [102] blev valgt af producer Shinichiro Kashiwada til at tillade, at den 12-binds lette roman kunne færdiggøres på samme tid og filmen tilpasning af hele værket, der skal vises [103] .

Mens han skrev manuskriptet, besluttede Kurata at bygge videre på den første sæson og ikke foretage nogen drastiske ændringer i arbejdsmiljøet og at fokusere på Kirinos appel som en heltinde i stedet for at vise sin otaku-side [42] . Plottet i filmatiseringen er en fortsættelse af slutningen "True Route" [42] . Derudover, efter Hiroyuki Kambes beslutning, blev manuskriptet udvidet i forhold til det originale værk, men en del af historien om Ayase Aragaki blev klippet, da det påvirkede den overordnede følelsesmæssige farve af værket [101] . Efter den oprindelige plan skulle tv-sæsonen af ​​den anden filmatisering igen bestå af 13 afsnit, hvorefter yderligere 2 skulle vises som ONA og udgives på medier, dog tillod Kashiwada udgivelsen af ​​endnu en serie til fuldt ud afsløre nøglescener før den fulde afslutning på historien [101] . Tsukasa Fushimi indrømmede senere, at han var meget glad for denne tilgang, da han til sidst var i stand til at se den fulde filmatisering af sin egen historie, hvilket var sjældent for lette romaner, og derved gentage Toradors oplevelse! ” i en mere kompleks form, da Oreimo blev lavet i form af to sæsoner, og ikke en [101] . Men i modsætning til den første sæson blev der foretaget en række ændringer af værket af censurmæssige årsager i den visuelle visning af nogle scener [42] .

Som en promovering lancerede Aniplex-producenter et fælles projekt med Chiba City Monorail , som indeholdt Oreimo -tematog til to tog (en med hver med Kirino Kosaka og Ruri Goku) og erindringsbilletsalg [104] . Producenterne og Tsukasa Fushimi holdt også et møde med Chiba Rådhus om at bruge anime som et middel til at fremme regional turisme [105] .

Filmatiseringen af ​​anden sæson blev annonceret for offentligheden den 1. april 2012 [106] , og selve udsendelserne startede den 6. april 2013 på de samme tv-kanaler som i den første sæson [107] . Sæsonen på 13 afsnit sluttede på tv den 30. juni, men de sidste afsnit af filmen blev vist på Otakon anime-festivalen. , som fandt sted den 9. august samme år i Baltimore ( USA ) [108] . Kyosuke Kosaka og Ruri Goko blev genindført i Newtype -magasinets mest populære anime-karakterliste efter at have været holdt i tre måneder [109] [110] [111] . Selve filmatiseringen var også inkluderet på det tidspunkt i en lignende popularitetsvurdering af serier [110] , og dens højeste placering var sjettepladsen i juli 2013-udgaven [109] . Fra juni 2013 til januar 2014 blev serien udgivet på Blu-ray Disc og DVD-medier [112] , hvilket er et af de fem største nuværende salg af lignende produkter [113] . Uden for Japan blev den anden sæson distribueret af de samme virksomheder som den første [114] .

Musik og radioprogrammer

Som en tilføjelse til plottet i den lette roman udgav ASCII Media Works en optagelse af radioprogrammet af samme navn den 31. marts 2010 , bestående af tre separate historier udført af professionelle stemmeskuespillere [44] [115] . Ifølge Tsukasa Fushimi ønskede han oprindeligt at outsource forfatterskabet til dette værk, men besluttede til sidst at skabe en historie på egen hånd og gøre Ayase Aragaki til hovedpersonen i den, som besluttede at tage en livskonsultation fra Kyosuke, fordi hun var bekymret for Kirinos forelskelse [44] . Fushimi bemærkede senere, at stort set hele radioprogrammet var efterspurgt af Ayases fans [43] . I 2013 blev en historie dedikeret til Ayase inkluderet i anden sæson af anime-serien [10] .

Efter at hele teksten til radioprogrammet var forberedt, valgte ledelsen af ​​Dengeki Bunko sammen med Fushimi stemmeskuespillerne til hovedpersonernes roller, da spørgsmålet om en anime-tilpasning allerede var løst på det tidspunkt [44] . I en tidligere fanafstemning af seriens mest populære karakter blev der blandt andet stillet spørgsmålet om, hvilke seiyuu-fans helst ville se i en given rolle [44] . Ifølge Fushimi havde han umiddelbart før auditionen til hensigt at forsvare læsernes ønsker til det sidste, men han var tilfreds med præstationen af ​​de ansøgere, som blev anbefalet til ham af lydinstruktørerne, og accepterede deres version uden tvivl [44 ] . Da han valgte seiyuu til hovedpersonen, blev forfatteren styret af det faktum, at han ønskede at se en skuespillerinde i rollen som Kirino, der forstod otakus verden og var i stand til at afspejle både lidenskaben og akavetheden af ​​denne karakter [76] . Som et resultat faldt valget af redaktørerne og Fushimi på Ayana Taketatsu , hvis mest berømte rolle på det tidspunkt var Azusa Nakano i serien K-On! [43] . Rollen som Kyosuke gik til Yuichi Nakamura , Ruri Goko - Kane Hanazawa , Saori Makishima - Hitomi Nabatame [43] . De største spørgsmål før auditionen handlede om Satomi Satos kandidatur til rollen som Manami Tamura, da denne karakter var alvorligt forskellig fra skuespillerindens tidligere scenebilleder - ikke desto mindre var Dengeki Bunko tilfreds med udførelsen af ​​denne seiyuu og godkendte stadig Sato [ 81] . Som Fushimi huskede, var han blandt alle skuespillerne mest imponeret over udførelsen af ​​rollen som Ayase Saori Hayami , takket være hvilken han følte tilfredsheden ved at have skrevet manuskriptet til radioprogrammet specifikt til denne karakter [44] . Yuichi Nakamura understregede til gengæld også, at de sværeste scener for ham var fællesscener med Hayami, som formåede at "overbevisende spille en yandere karakter " [116] .

Kort efter udgivelsen af ​​radioprogrammet blev hele castet rekrutteret til at arbejde på en anime-tilpasning [79] , som blev komponeret af Satoru Kosaki.[117] . Seriens åbningssang var sangen "Irony" fra duetten af ​​skolepigerne ClariS[118] som senere udgav den som deres debutsingle [ 105] . Tværtimod blev det besluttet at gøre kompositionerne til den afsluttende pauseskærm individuelle for hver serie af billedet, for hvilken enkonkurrence om de bedste tekster blandt fans blev organiseret gennem Nico Nico Douga -tjenesten [119] . Ud over at være inkluderet i anime-serien, hvor disse sange skulle fremføres af karakterernes stemmeskuespillere, modtog vinderen yderligere 100.000 yen [119] . Ifølge producenten Shinichiro Shibata blev der sendt i alt omkring tusind tekster, som blev evalueret af Aniplex-kommissionen [42] . De bedste sange blev udgivet den 7. december 2011 i albummet〜Ore no Imouto ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai Complete Collection +〜 Ore Imouto Konpu +! [120] og kompositioner af Satoru Kosaki i Ore no Imouto ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai Original Soundtrack den 12. januar samme år [117] . I anden sæson af anime-serien blev ClariS [121] valgt som åbningssangen, denne gang kaldet "Reunion", og der blev igen afholdt en konkurrence blandt fans om den afsluttende sang [122] . Alle sange fra anden sæson er inkluderet i det nye album〜Ore no Imouto ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai Complete Collection +〜 Ore Imouto Konpu +! Sæson 2 , udgivet til salg den 26. april 2017 [123] .

Mellem 13. august 2010 og 22. juli 2011 [124] og 11. april og 26. december 2013 blev webradioen Ore no Imouto ga (Rajio Demo) Konna ni Kawaii Wake ga Nai med Ayana Taketatsu og Kana Hanazawa sendt som værter, hvor de spillede rollerne som henholdsvis Kirino Kosaki og Ruri Goko [125] . Optagelser af radioprogrammet blev senere udgivet på cd - bærere [120] .

Computerspil

Visuel roman

I kølvandet på populariteten af ​​anime og den originale lette roman , er flere computerspil blevet udgivet baseret på Oreimo- indstillingen . Det første sådan projekt var den visuelle roman Ore no Imouto ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai Portable , udviklet af guyzware for PlayStation Portable -platformen startede allerede før serien blev vist på tv [126] . Efter insisteren fra Kazuma Miki Tsukasa tillod Fushimi tredjepartsforfattere at deltage i at skrive manuskriptet til det fremtidige spil, men ifølge forfatteren selv kunne han ikke lide denne tilgang fra redaktøren, som overbeviste Fushimi om, at "den publikum vil være tilfredse, selvom du ikke har skrevet det" [50] . Den visuelle roman var sammensat af seks historiebuer , en for hver af de centrale karakterer Kirino Kosaku, Ruri Goko, Ayase Aragaki, Manami Tamura, Saori Bajin og Kanako Kurusu (Kirinos klassekammerat ) . Kirinos manuskript var baseret på hovedplottet i den lette roman, som var designet som en fortsættelse af "Good End"-serien i anime-serien, men forholdet mellem Kirino og Kyosuke blev ændret - i den visuelle roman blev de fætre , ikke søskende , som det var i originalen, for muligheden for at skabe en fuldgyldig romantisk linje mellem karaktererne uden incest [128] . Blandt andre buer skrev Fushimi selvstændigt Ayase- og Kanako-linjerne og overvågede også manuskriptet til Ruri Goko-grenen; Kazuma Miki blev ansvarlig for Manami-buen, Kazutoshi Ohara var ansvarlig for Saori-buen [50] . Det meste af teksten blev skrevet af Yusuke Futami [127] fra Bandai Namco Games .

Gameplayet i den visuelle roman, som i andre spil i denne genre, blev bygget på sekventiel læsning af dialogerne, der blev spillet på skærmen af ​​spilenheden [129] . Valget af retningen for plotudviklingen blev udført i form af et system af tovejsdialoger mellem hovedpersonen (Kyosuke Kosaki) og hovedpersonerne, hvor spilleren skulle vælge alle hovedpersonens linjer inden for rammerne for særlige begivenheder i spillet (i analogi med den traditionelle manzai- genre ) [129] . I fremtiden påvirkede resultaterne af disse dialoger spillerens valg af hovedhistoriebuen til beståelse, som sluttede med forskellige slutninger [129] . I det visuelle design af værket blev der brugt en specialudviklet OIU System-teknologi, opkaldt efter det fulde navn på den originale lysroman, som bestod i at skabe effekten af ​​bevægelsen af ​​karaktersprites og samtidig gemme dem som 2D-modeller med en karakteristik. anime stil [129] . Denne teknik fik senere navnet Live2D., og det er blevet udbredt i andre spil med en lignende stil [130] . Ifølge Live2D-udvikleren Tetsuya Nakashiro, "reddede Ore no Imouto ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai Portable dette teknologiprojekt fra lukning" [130] . Linjerne for alle karaktererne blev udtrykt af seiyuu fra anime-serien [131] .

Den første meddelelse til offentligheden om udviklingen af ​​den visuelle roman kom den 1. juli 2010 fra repræsentanter for Bandai Namco Games [132] . Spilprojektet blev præsenteret den 16. september 2010 på Tokyo Game Show [126] , og den endelige udgivelse i Japan fandt sted den 27. januar 2011 [129] . I sin første handelsuge kom den visuelle roman ind i de tre mest populære konsolspil med hensyn til nuværende salg [133] , og to uger senere oversteg det samlede antal solgte eksemplarer 100.000 enheder [134] . Ud over hoveddelen af ​​det frigivne spil blev der tilbudt en separat applikation "Ore no" Imouto mei ka EX Imouto til Koishi Yo~tsu♪ Portable , indeholdende et specielt script, der gjorde alle hovedpersonerne til hovedpersonens halvsøstre [135] .

Resultaterne af implementeringen af ​​den visuelle roman fik Kazuma Miki til at skabe en anden, udvidet version af dette spil, hvis projekt snart blev godkendt på et møde på forlaget Dengeki Bunko [127] . Det nye værk, som udtænkt af Miki, skulle give spillere yderligere historiebuer og øge antallet af illustrationer af individuelle spilscener af Hiro Kanzaki og anime-tegnere markant [127] . Denne gang besluttede Tsukasa Fushimi fuldstændigt at omskrive Saori-buen [127] og slutningerne for alle heltinderne [128] på egen hånd , samt udvide Ruri Goko- og Kanako-grenene [127] . Yusuke Futami tilføjede en skjult fujoshi -linje af Sena Akagi (Kyosukes klassekammerats søster), der blev gjort tilgængelig for romantiske forhold med Kyosuke [128] . Annonceringen af ​​det nye projekt, kaldet Ore no Imouto wa Konna ni Kawaii wake ga nai Portable ga Tsuzuku wake ga nai , fandt sted den 9. september 2011 [136] [137] . Spillet blev markedsført i forbindelse med et rollespil baseret på Puella Magi Madoka Magica [105] , og blev sat til salg den 17. maj 2012 [138] . Denne gang var den visuelle roman det mest populære konsolspil i dets første udgivelsesuge [139] , og det samlede antal solgte eksemplarer var lidt over 71.000 [140] . I 2013 blev denne version porteret til iOS -platformen , hvor kun Kirino-historiebuen var gratis at spille, og alle andre scenarier i spillet blev leveret som indhold, der kunne downloades gennem mikrotransaktionssystemet [141] . Også i 2013 blev spillet genudgivet af Sony Computer Entertainment Japan som en del af PSP the Best-serien [142] .

Diverse

Den 20. januar 2011, kort efter udgivelsen af ​​den første sæson af anime-serien, blev Shin Imouto Taisen Siscalypse , et browserspil skabt af Yahoo!, udgivet. Mobagebaseret på det fiktive computerspil af samme navn om yngre søstre, præsenteret i originalkilden [143] . Dette spil var et multiplayer -kampspil , hvor spilleren skulle kæmpe mod online-modstandere og derved opnå erfaringspoint og udvikle en søsterkarakter under kontrol [143] . Med jævne mellemrum fik spilleren også mulighed for at kæmpe mod heltene fra Oreimo [143] .

Den 26. september 2013, efter udgivelsen af ​​det sidste bind af den lette roman, udgav skaberne af den visuelle roman livssimulatoren Ore no Imouto ga Konna ni Kawaii Wake ga Nai Happy End til PlayStation 3 -platformen [144] . Sammenlignet med dets forgængere kombinerede dette spil både 2D- og 3D-computergrafik baseret på skitser af Hiro Kanzaki [145] . Ifølge plottet skulle spilleren igen fungere som Kyosuke Kosaki, der blev manager i showbusiness , og opdrage den udvalgte heltinde Oreimo , og udvikle sin musikalske karriere til niveauet af et idol [146] . Spillet blev skrevet af Yusuke Futami, som lagde vægt på ecchi fanservice mere end de visuelle romaner [145] .

Også Oreimo- karakterer er gentagne gange blevet inkluderet i projekter, der ikke er tematisk relateret til hovedfranchisen. 18. marts 2013 af udvikler French Breadkampspillet Dengeki Bunko: Fighting Climax blev udgivet[147] , lavet i stil med spillet Melty Blood [148] . Spillet indeholdt forskellige lette romanfigurer fra Dengeki Bunkos mest populære serie , inklusiv Kirino Kosaka som den spilbare hovedperson og Ruri Goko som bifiguren . I 2017 blev karakteren Ayase Aragaki taget som grundlag for det kunstige intelligens -program Ayase no AI , udviklet af Dwangomed deltagelse af Tsukasa Fushimi og designet til stemmekommunikation med brugeren og genkendelse af hans følelser under dialogen [150] .

Kritik og indflydelse

Bror og søster kærlighedstema

Handlingen i Tsukasa Fushimis værk fik en generelt positiv vurdering fra kritikere, som dog understregede tvetydigheden i værkets hovedtema - kærlighed mellem en bror og søster [10] [151] [152] . Ifølge Anime News Network- anmelder Kim Morrissey er Oreimo værket af en speciel genre af " moe imoto " ("lillesøster charme"), hvis plot er bygget op omkring den mandlige hovedpersons romantiske forhold til sin yngre søster [26] . Selve temaet, som Morrissey bemærker, opstod fra eroge visuelle romaner i 1990'erne som en udvikling af incest mellem mor og søn . Skaberne af sådanne værker var begrænset af kravene fra den japanske etiske organisation for computersoftware, som forbød demonstration af seksuelle forhold mellem slægtninge, og for at finde en vej ud af denne situation, kom forfatterne til disse værker til begrebet romantiske forhold mellem halvbrødre og søstre [26] . Senere blev dette forbud ophævet, men den generelle tilgang til kærlighed mellem blodsbrødre og -søstre var blevet traditionel for dette emne på det tidspunkt [26] . Som Morrissey bemærker, var de fleste af værkerne i denne retning ikke af realistisk karakter og blev udført i komediegenren [26] . I begyndelsen af ​​2000'erne, nogle forfattere, såsom i mangaen Koi Kaze, blev der gjort forsøg på bedre at forstå problemet med kærlighed mellem slægtninge, men de fik ikke tilstrækkelig popularitet, og da udgivelsen af ​​Oreimo blev lanceret i 2008, var emnet "imoto" blevet en niche for eroge og oplevede et stærkt fald i offentlighedens interesse [26] . Ifølge forskellige anmeldere blev Oreimo i mindst et årti det definerende værk for hele denne retning [26] og forårsagede et nyt boom i værker om dette emne [11] [151] [153] , især i den lette roman format (blandt eksempler på sådan indflydelse blev kaldt Nakaimo - My Sister Is Among Them!, My Little Sister Can Read Kanji, OniAi ) [26] . Som Kim Morrissey påpeger, cementerede Oreimo Tsukasa Fushimis kælenavn "Imoto-kongen" og foranledigede en fortsættelse af søskenderomantikken i hans arbejde i form af lysromanen Eromanga-sensei [26] .

På trods af værkets store betydning for imoto-temaer opfattede kritikere dets afspejling i Oreimo- plottet forskelligt . Ifølge Morrissey lykkedes det hovedlinjen i historien at omarbejde oplevelsen af ​​tidligere værker og kombinere de eksisterende komiske og realistiske tilgange [26] . Oreimo - serien , som bemærket af kritikeren, formåede at sortere gennem alle mulige muligheder for romantik mellem bror og søster: platonisk kærlighed i "Good End" af den første sæson af anime-serien, ægteskab i fravær af en blodforbindelse mellem Kyosuke og Kirino i den visuelle roman, og praktisk talt bryde tabuet om incest i lys roman [26] . Det er blevet bemærket, at hele Oreimo -serien består af en kombination af otaku- og incest-temaer, hvor indflydelsen fra den anden komponent stiger mod slutningen [1] [154] [155] . Anmeldere understregede, at den viste synlige side af forholdet mellem Kirino og Kyosuke virkelig ligner de eksempler, der findes i virkeligheden [26] [153] , dog selve kendsgerningen af ​​Kyosukes romantiske interesse for hendes søster, som manifesterede sig ved slutningen af værket, blev for det meste opfattet negativt [152] [153] [156] [157] . Som en anden Anime News Network-kritiker Theron Martin bemærkede, så Kyosuke og Kirinos opførsel som par ekstremt umoden ud, da der ikke var nogen seksuel tiltrækning mellem dem, og selve virkeliggørelsen af ​​en bror og søsters drøm om gensidig kærlighed forårsagede ifølge anmelderen, "kvalme" og blev "et slag for en god serie" [156] . Martin foreslog, at ved at både Kirino og Kyosuke erkendte det forkerte i deres forhold og ikke tog drastiske skridt, forsøgte Tsukasa Fushimi at formidle ideen om, at en person, der er interesseret i emnet incest, kan nyde det i manga og anime, men bør ikke overføre denne oplevelse til det virkelige liv [156] . Kritikeren Andy Hanley fra UK Anime Network kaldte Kirino og Kyosukes afslutning på romantikken "klodset" og sammenlignede slutningen med " fanfiction , der ved et uheld endte" i hovedserien . Fandom Post-anmelderen Chris Beveridge anså også slutningen for at være "falsk og overfladisk", hvor Kyosuke "opfyldte sin lillesøsters ønske, som om han fulgte typen af ​​'omsorgsfuld ældre bror'" [155] . Kritikeren bemærkede, at han begyndte at have en negativ holdning til hovedpersonen, på grund af det faktum, at han nægtede et rigtig godt forhold til Ayase og Ruri Goko [20] , hvilket "ville gavne Kirino meget mere end realiseringen af ​​hendes romantiske fantasier " [155] .

Ikke desto mindre understregede Beveridge, at hvis vi kasserer problemet med bror og søster, så er plottet i Oreimo bygget op omkring hovedpersonens interne erkendelse af hans følelser for en anden person og var ganske godt gennemarbejdet [152] . Ifølge anmelderen bedrager værker med emoto-tema normalt publikum med deres koncept og implementering, erstatter incest med ikke-blodsforhold og efterlader problemet med pårørendes kærlighed uløst, men Oreimo "undgik ikke dette problem og gik til slutningen, omend på en behersket måde" og blev modtaget udviklingen af ​​en situation, der adskilte sig væsentligt fra historiens start [155] . Som kritikeren bemærkede, "virkede denne tilgang mere end den ikke gjorde" [155] og tillod historien at ende med en lykkelig slutning , omend med en betydelig følelse af underdrivelse [21] . Andre anmeldere anerkendte også, at publikums vigtigste påskønnelse af et givet værk er direkte afhængig af personlig opfattelse af emnet incest [151] [156] [157] .

En afspejling af otaku-subkulturen

Det næstvigtigste aspekt af Oreimo- historien var ifølge kritikere afspejlingen af ​​den japanske anime otaku -subkultur [1] [153] . Som nævnt var dette værk ikke det første værk, hvor den centrale kvindelige karakter ville være en otaku, der skjuler sin lidenskab for samfundet omkring hende - tidligere skete dette i mangaen Genshiken [153] og lysromanen Nogizaka Haruka no Himitsu [1] [ 151] . Forskellige anmeldere har understreget, at Oreimo -serien ikke er "faldet til pandering til eroge-elskere" [1] og tilbød, i modsætning til den idealiserede tilgang fra Nogizaka Haruka no Himitsu , et kritisk blik på hele fandom gennem familieholdninger og spørgsmålet om otaku socialisering [1] [151] . Nogle kritikere mente, at dette blev opnået ved at bruge synet på Kyosuke som en neotaku [151] .

Som Japanolog Thomas Lamarr bemærkede, i Nogizaka Haruka no Himitsu og Oreimo er der et skæringspunkt mellem begreberne "otaku-pige", det vil sige en kvindelig repræsentant for subkulturen, og "otaku-pige", det vil sige mediebilledet af en pige skabt til en mandlig publikum [158] . Derudover så Lamarr fællesheden af ​​plottet af disse værker i den negative opfattelse af subkulturen fra et paternalistisk samfund, som ved at projicere otaku-problemer på fiktive heltinder tillod det mandlige publikum at fortrænge deres egne lignende vanskeligheder fra bevidstheden [158] . Men den ret hurtige afsløring af heltindernes hemmelige liv i begge franchise, som fandt sted allerede i den tredje serie af anime-tilpasninger, gjorde det vanskeligt for seeren at løse dette problem i Freuds [158] . Lamarr bemærkede også, at Oreimo viste et eksempel på, at det i sådanne værker er muligt at tage hensyn til faktoren for kvindeligt atypisk forbrug af mandlige produkter uden at underminere grundlaget for moe , og også at bevare billeder af de traditionelt kvindelige retninger af otaku-subkulturen, såsom fujoshi [158] . Det var dog for at bruge billedet af Kirino som gymnasieelev med adgang til software, der var upassende for hendes alder, at anime-serien blev kritiseret under udsendelsen af ​​Broadcasting Ethics & Program Improvement Organization., som kaldte dette plot-apparat "en afspejling af en voksenmani, der påvirker børn negativt", og en potentiel medvirken til spredningen af ​​eroge blandt skolebørn [159] .

Ifølge Theron Martin blev næsten alle aspekter af subkulturen vist i Oreimo , fra Komiket og besøg i Akihabara til drømmen om mange otaku - at deltage i skabelsen af ​​anime fra deres eget arbejde [1] . Derudover bemærkede mange anmeldere den parodiske brug af referencer til andre eksisterende anime-franchises [156] . Andy Hanley har understreget, at på trods af dette føles det, som om serien forsøger at stå over emnet, og demonstrerer både det absurde og styrkerne ved denne subkultur, og på en komisk måde leder seeren til den konklusion, at virkeligheden er vigtigere end otakus verden [153] . Efter Hanleys mening holder Oreimo "ikke altid trit med en sand afspejling af menneskelige relationer, men viser en god forståelse af forfatterens otaku-liv", hvilket fik anmelderen til at kalde det "meget varmt og behageligt" og endda "det bedste". årtiets otaku-komedie" [153] .

Karakterer og elementer i haremsgenren

Forskellige anmeldere roste Tsukasa Fushimis udvalg af Oreimo- karakterer [1] [156] [160] . Det blev bemærket, at de fleste af dem er bygget på traditionelle anime-industrityper , men forfatteren fulgte ikke fuldt ud disse kanoner [161] . Ifølge Chris Beveridge formåede Fushimi at skabe billeder af høj kvalitet selv for forældrene Kirino og Kyosuke, hvis karakterer godt forklarede den herskende fredelige og samtidig konservative atmosfære i Kosaka-familien [162] . Den mest slående karakter blev navngivet Ruri Goko [1] [20] af kritikere , beskrevet som en "kedelig kyniker " og " shunibyo " [153] . Ifølge Theron Martin klarede denne heltinde endda rollen som den centrale kvindelige karakter i Kirinos fravær, og hendes design så godt ud både i et gotisk lolita -kostume og i en almindelig skoleuniform [1] . Som Beveridge bemærkede, var udviklingen af ​​forholdet mellem hende og Kyosuke ekstremt atypisk for lette romaner og tjente som en slags succesrig plot-udfordring for andre kvindelige karakterer interesseret i hovedpersonen [14] . Ifølge kritikeren forsinker romantiske komedier i anime normalt bevidst besvarelsen af ​​spørgsmålet "hvilken pige vil hovedpersonen vælge?" for at fastholde fansens håb om, at deres yndlingsheltinde bliver hovedpersonens lidenskab [15] . Oreimo begrænsede sig dog ikke til sådan en "billig undskyldning" og fortsatte med at udvikle et ægte romantisk forhold midt i sin historie, hvilket tillod ham radikalt at ændre dens kurs og dynamik [15] . Beveridge understregede, at på trods af dette forventede han ikke noget solidt og endeligt af forbindelsen mellem Ruri Goko og Kyosuke, selvom dette træk i sig selv fortjener at glæde publikum [15] . Kritikeren bemærkede, at han nød at se to glade mennesker under dette pars eksistens i historien [15] [160] .

Anden halvdel af Oreimo -serien antog ifølge anmelderne tydeligt de typiske elementer i haremsgenren [154] , da alle pigerne undtagen Sena Akagi begyndte at interessere sig for Kyosuke [156] . Mange anmeldere har påpeget det næsten fravær af ecchi fanservice [1] [160] , da der ikke var nogen trusseoptagelser eller kig - scener , hvilket ifølge Chris Beveridge var "chokerende sammenlignet med andre lignende shows" i denne genre [160] og satte ham ifølge Theron Martin et par skridt foran konkurrenterne [1] . Som Martin bemærkede, i modsætning til andre repræsentanter for genren, i slutningen for kærligheden til Kirino, afviste hovedpersonen konsekvent alle andre piger, uden at efterlade nogen antydning af nogen tvetydighed [156] . Men efter Beveridges mening var Kyosukes brud med Ruri Goko særligt vanskeligt at se, og ifølge en kritiker var omkring halvdelen af ​​publikum skuffet over denne begivenhed [20] , selvom Fushimi før det forsøgte ikke at fokusere for meget på dramatisk begivenheder og introducerede jævnligt efter dem komedieafsnit [163] .

Den mest negative reaktion blandt anmelderne var karakteren af ​​Kirino Kosaki. Ifølge THEM Anime-anmelder Tim Jones var selvbilledet skabt af denne heltinde uden for otaku-verdenen den faktiske Mary Sue , som tog styrken fra alle karaktererne omkring hende til at opretholde [151] . Kirino blev kaldt aggressiv [1] , egoistisk [151] , ond over for hovedpersonen [151] , og understregede også hendes tilhørsforhold til tsundere- arketypen [1] , i sammenligning med hvilken en anden repræsentant for denne type Haruhi Suzumiya lignede Verdandi» [151] . Alt dette, efter Chris Beveridges mening, gjorde hende til den sværeste heltinde, hvilket var svært at acceptere [20] . Nogle anmeldere mente endda, at forfatteren var overdreven opmærksom på Kirino [151] [153] . Blandt andre karakterer fik Tim Jones positiv feedback fra Manami, som efter hans mening lignede en heltinde fra en helt anden historie og var underbrugt [151] . Manamis sidste rolle i historien blev kaldt "fornuftens stemme" af Chris Beveridge med hensyn til Kirino og Kyosukes forbindelse, hvilket dog ikke gavnede hendes image [152] . Ayases rolle i plottet blev kontroversielt vurderet, som af nogle kritikere blev sammenlignet med heltinden Annie Wilkes fra Stephen King 's Misery [157] , domina [ 157] og kaldt "irriterende" [151] og "manisk" [154] , og af andre - "en sjov karakter med en historie, der fungerer godt" [23] [152] . Ifølge kritikere viste Saoris rolle i plottet sig at være meget lille, men forfatteren formåede med succes at vise karakterens udvikling på grund af den ene sidehistorie med hende [24] [151] [154] [155] . Nogle kritikere har bemærket en negativ tendens i karakterdesignet mod slutningen af ​​historien, hvor THEM [157]Anime-anmelder Allen Moody kaldte Kyosukes adfærd "mere perverteret" i anden sæson af anime, [154] .

På trods af dette bemærkede letromanforsker Hirokazu Matsunaga, at Oreimo blev et eksempel på et af de tidlige værker af "haremepidemien" i denne retning af litteratur, der begyndte i 2010'erne og havde en betydelig indvirkning på dens popularitet [164] .

Anime tilpasning

De tekniske aspekter af anime-tilpasningen modtog positive anmeldelser fra kritikere. Således bemærkede forskellige observatører i begge sæsoner god klarhed af baggrundsbilleder, lavet med tilstrækkelig høje detaljer [1] [156] [160] . Andre visuelle karakteristika, der blev bemærket, var lysstyrken af ​​værkets farvesammensætning [160] , animationens flydende [151] [156] og designet af de kvindelige karakterer [1] [153] . Den musikalske akkompagnement af værket blev også vurderet som "behagelig, der skaber en god hverdagsstemning " [1] [151] [162] , dog blev det understreget, at selve kompositionerne er forglemmelige [1] [151] . Ifølge Theron Martin var kendsgerningen med en bred vifte af lukkende pauseskærme også et positivt aspekt af arbejdet [1] . Voice-over-værket blev enstemmigt accepteret som høj kvalitet [1] [153] , og ifølge Andy Hanley ville det udvalgte cast have været godt uden materialet [10] . Blandt seiyuu'erne blev Kana Hanazawas udførelse af rollen som Ruri Goko anerkendt som særlig vellykket [1] .

Set ud fra seriens sammensætning fik velkomstbilleder formatet til at bruge OVA - serien. Som Chris Beveridge bemærkede, i stedet for ikke at udvikle plottet i lignende serier af andre værker, indeholdt Oreimo , udgivet på seriemedier, klimaksene fra begge sæsoner [155] og forstærkede den positive opfattelse af karakterernes billeder [162] . Manuskriptets skift fra en otaku-komedie i sæson 1 til en haremskomedie med udviklingen af ​​et søskendeforhold fik derimod for det meste negative anmeldelser [ 154] [156] [157]

Manga tilpasning

I modsætning til anime fik manga-tilpasningen lunkne anmeldelser fra kritikere. Andy Hanley og anmeldere for The Fandom Post bemærkede i deres anmeldelser, at Sakura Ikedas værk "afveg fra det originale design i retning af at øge heltindernes seksualitet" [165] , hvilket især var tydeligt i mangakaens valg af positurer. kvindelige karakterer, der minder om statiske billeder af professionelle modeller [161] [165] . Derudover blev der noteret mærkelige tricks i scenerne på visse dele af kvindekroppen [161] , en stigning i antallet af scener med afslørende outfits til Kirino [161] og brugen af ​​den samme makeup til alle heltinderne [165] . En sådan ændring i design var ifølge kritikerne meget modig [161] , og selvom illustratoren havde ret til et sådant skridt, men, som Hanley understregede, "blev billedet i modstrid med seriens kerne", fordi pga. til disse beslutninger, indflydelsen fra andre visuelle aspekter af arbejdet” [165] .

Anmelderne var enige om, at iscenesættelsen af ​​mangascenerne føltes "temmelig livløs", da der ikke var nogen følelse af nogen karakterbevægelse [161] [165] . Også kritikere af The Fandom Post påpegede, at stilen i Ikedas værk blev mindre realistisk sammenlignet med Hiro Kanzakis tegninger [161] [166] , og anerkendte det som inkonsistent med niveauet af originalen og "ikke gav følelsen af ​​at læse noget talentfuld" [166] . Den anden serie af mangaen modtog også en tilbageholden vurdering fra dem på grund af manglen på en forklaring på baggrunden for de karakterer, der er beskrevet i den lette roman i værket [166] . Som anmelderen bemærkede, viste det sig samlet set, at " tegneseriens målgruppe kun var fans af hovedserien", som allerede kendte plottet af den originale kilde [166] . Andy Hanley bemærkede til gengæld også, at "mangaen ikke er dårlig, men mindre god sammenlignet med anime-serien" [165] .

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Theron Martin. Anmeldelse : Oreimo Complete Limited Edition DVD Box  . Anime News Network (5. oktober 2011). Arkiveret 1. maj 2019.
2. ↑ 1 2 Anime Ore no Imouto, 2011 , s. 92.
3. ↑ 1 2 Anime Ore no Imouto, 2011 , s. 93.
4. ↑ 1 2 Anime Ore no Imouto, 2011 , s. 94.
5. ↑ Anime Ore no Imouto, 2011 , s. 96.
6. ↑ Anime Ore no Imouto, 2011 , s. 97.
7. ↑ Anime Ore no Imouto, 2011 , s. 140.
8. ↑ Anime Ore no Imouto, 2011 , s. 142.
9. ↑ 1 2 3 Anime Ore no Imouto, 2011 , s. 143.
10. ↑ 1 2 3 4 Andy Hanley. Anmeldelse: Oreimo sæson 2 - Eps. 1-3  (engelsk) . UK Anime Network. Arkiveret 1. maj 2019.
11. ↑ 1 2 Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #01 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (7. april 2013). Arkiveret 15. maj 2019.
12. ↑ Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #05 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (4. maj 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
13. ↑ 1 2 3 Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #06 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (11. maj 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
14. ↑ 1 2 3 Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #07 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (18. maj 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
15. ↑ 1 2 3 4 5 Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #08 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (26. maj 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
16. ↑ 1 2 Chris Beveridge. Oreimo 2 afsnit #09 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (1. juni 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
17. ↑ Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #11 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (16. juni 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
18. ↑ Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #12 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (22. juni 2013). Arkiveret fra originalen den 1. september 2017.
19. ↑ 1 2 3 4 Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #13 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (29. juni 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
20. ↑ 1 2 3 4 5 Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #14 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (20. august 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
21. ↑ 1 2 3 Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #16 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (21. august 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
22. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Justin Sevakis. Anime Spotlight - Oreimo 2  (engelsk) . Anime News Network (25. marts 2013). Arkiveret fra originalen den 18. november 2018.
23. ↑ 1 2 Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #02 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (20. april 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
24. ↑ 1 2 Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #03 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (21. april 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
25. L _ _ _ _ _ _ _  _ _ Close Up Net Tube (17. oktober 2008). Arkiveret fra originalen den 26. april 2011.
26. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Kim Morrissy. Hvordan Oreimo gjorde småsøstre til en stor ting  . Anime News Network (10. maj 2017). Arkiveret fra originalen den 25. april 2019.
27. ↑ Nekosis, 2009 , s. 274.
28. ↑ 1 2 3 4 _  _ _ Akiba Blog (7. august 2009). Arkiveret fra originalen den 11. april 2016.
29. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 2008 年下 半期 ノベル 界 の 話題 作 『俺 妹 が こんな 可愛 い わけ が ない』 伏見つ さ 先生 （前編）））））））））） ）  ））) ) ) Close Up Net Tube (17. oktober 2008). Arkiveret 2. maj 2019.
30. ↑ Cute, 2014 , s. 101-102.
31. ↑ 1 2 3 4 5 _  _ _ Akiba Blog (10. maj 2011). Arkiveret 3. maj 2019.
32. ↑ 1 2 _  _ _ Akiba Blog (8. april 2009). Arkiveret fra originalen den 24. april 2019.
33. ↑ 1 2 3 4 5 6 _ _  _ _ Akiba Blog (10. december 2008). Arkiveret fra originalen den 6. august 2016.
34. ↑ 「俺 の 才 能 ひれ 伏せ！」 、 化 決定 た 「俺 の 妹 こんな に わけ が ない」 の 伏見 か トーク トーク ショー れ た 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘話 秘 話( Gigazin (5. maj 2010). Arkiveret 2. maj 2019.
35. ↑ Cute, 2014 , s. 126.
36. ↑ 1 2 3 4 Cute, 2014 , s. 101.
37. ↑ Cute, 2014 , s. 104.
38. ↑ 1 2 3 4 _  _ _ Akiba Blog (10. november 2010). Arkiveret 2. maj 2019.
39. ↑ 1 2 3 『エロマンガ 先生 と と と 紗 霧 は 、 別 だっ た かも 作者 ・ か さ 先生 に 秘話 を 聞く 聞く 聞く 聞く？ 作者 かも ・ ・ 制作 秘話 を 聞く 聞く 聞く 聞く 作者 先生 に 秘話 聞く 聞く 聞く 聞く 聞く 作者 作者 秘話 聞く 聞く 聞く 聞 く ( Dengeki Online (10. oktober 2014). Arkiveret fra originalen den 20. april 2019.
40. ↑ 伏見つかさ先生×長島☆自演乙☆雄一郎、オタクを語る！  (jap.) . ASCII Media Works (5. april 2009). Arkiveret 2. maj 2019.
41. ↑ 1 2 3 4 5 6 _ _  _ _ Akiba Blog (5. december 2008). Arkiveret fra originalen den 16. april 2019.
42. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 _ _  _ _ Akiba Blog (8. september 2012). Arkiveret fra originalen den 15. juni 2013.
43. ↑ 1 2 3 4 _ _  _ _ Akiba Blog (7. januar 2010). Arkiveret fra originalen den 6. august 2016.
44. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 _ _  _ _ Akiba Blog (7. maj 2010). Arkiveret 6. maj 2019.
45. ↑ ラノベランキング：「俺の妹」が１位 「狼と香辛料」など電撃勢丹位撃勢上彍撃勢上彍位 ese . " Mainiti Shimbun " (6. september 2009). Arkiveret fra originalen den 3. marts 2016.
46. ↑ 1 2 _  _ _ ASCII Media Works (13. maj 2010). Arkiveret fra originalen den 2. oktober 2018.
47. ↑ 1 2 俺の妹がこんなに可愛いわけがない：8巻が文庫ランキングで・に獷康康康に烫ヶ)  ( ja ) " Mainiti Shimbun " (19. maj 2011). Arkiveret 12. maj 2019.
48. ↑ Oreimo Light Novel #9 topper salgsoversigten for 2.  uge . Anime News Network (21. september 2011). Arkiveret fra originalen den 6. december 2018.
49. ↑ Topsælgende lette romaner i Japan:  2011 . Anime News Network (30. november 2011). Arkiveret 7. maj 2019.
50. ↑ 1 2 3 4 5 _  _ _ Akiba Blog (6. maj 2011). Arkiveret 6. maj 2019.
51. ↑ 1 2 3 【コラム ・ ネタ お知ら せ】 俺 の が こんな 可愛 可愛 い が 最終 巻 伏見 つ 先生 へ 「ラストについて」 次 回作 など など インタビュー ！！！ ！！！ 伏見 か について 次 次 回作 など など インタビュー ！！！ ！！！ インタビュー 回作 回作 次 回作 回作 など インタビュー インタビュー ( Akiba Blog (14. juni 2013). Arkiveret 6. maj 2019.
52. ↑ 1 2 俺 の 妹 が に 可愛 い わけ が ない 11 巻 発売 伏見 つ か さ 先生 かんざきひろ 先生 の 原作 インタビュー インタビュー インタビュー インタビュー インタビュー インタビュー さ さ つ 先生 の 原作 インタビュー インタビュー インタビュー インタビュー インタビュー インタビュー さ 先生 の 原作 インタビュー インタビュー インタビュー インタビ ュー Akiba Blog (13. september 2012). Arkiveret 4. maj 2019.
53. ↑ Mand arresteret for at have truet Oreimo-forfatteren Tsukasa  Fushimi . Anime News Network (12. april 2012). Arkiveret fra originalen den 23. april 2019.
54. ↑ 俺の妹：アニメ化された人気ライトノベルが12巻で完結 (japansk) . " Mainiti Shimbun " (7. juni 2013). Arkiveret fra originalen den 8. maj 2019.
55. ↑ Topsælgende lette romaner i Japan efter bind:  2013 . Anime News Network (1. december 2013). Arkiveret 7. maj 2019.
56. ( . ) _  ASCII Media Works (7. juni 2013). Arkiveret fra originalen den 2. april 2019.
57. ↑ Vinderne af Yomiuri Shimbuns 'Sugoi Japan Awards'  annonceret . Anime News Network (12. marts 2015). Arkiveret fra originalen den 17. juli 2017.
58. ↑ 我的妹妹哪有這麼可愛！ (1)-(12)  (kinesisk) . Kadokawa Taiwan . Arkiveret 12. maj 2019.
59. ↑ 我的妹妹哪有這麼可愛！ 11  (kinesisk) . Bog Douban. Arkiveret fra originalen den 31. maj 2013.
60. ↑ 내 여동생이 이렇게 귀여울 리가 없어 01  (kinesisk) . Bog Douban. Arkiveret 12. maj 2019.
61. ↑ 1 2 Oreimo-roman inspirerer til nye mangaserier i Dengeki G  's . Anime News Network (27. april 2011). Arkiveret 7. maj 2019.
62. ↑ 電撃コミックス「俺の妹」第3巻特装版の発売が決定！  (jap.) . ASCII Media Works (27. august 2012). Arkiveret fra originalen den 24. juni 2017.
63. ↑ Japansk tegneserierangering , 6.-12  . december . Anime News Network (15. december 2010). Arkiveret 9. maj 2019.
64. ↑ 1 2 Japansk tegneserierangering, 25.  april -1. maj . Anime News Network (4. maj 2011). Arkiveret 4. maj 2019.
65. ↑ Japansk tegneserierangering, 30. august-  5 . september . Anime News Network (8. september 2010). Arkiveret 9. maj 2019.
66. ↑ 我的妹妹哪有這麼可愛！ (3)  (kinesisk) . Kadokawa Taiwan . Arkiveret 12. maj 2019.
67. ↑ Oreimo  (spansk) . Redaktionel Ivrea. Arkiveret fra originalen den 16. oktober 2018.
68. ↑ Oreimo #1  (spansk) . Redaktionel Kamite. Arkiveret 12. maj 2019.
69. ↑ Nå, min lillesøster kan ikke være så sød. Bind 1 . XL Media . Arkiveret fra originalen den 16. oktober 2018. (Russisk)
70. ↑ Dark Horse tilføjer Oreimo, Blood-C, Evangelion: Comic Tribute  Manga . Anime News Network (7. april 2012). Arkiveret 9. maj 2019.
71. ↑ 1 2 'Oreimo: Kuroneko' Manga får  slutdato . The Fandom Post (27. april 2015). Arkiveret fra originalen den 7. juli 2018.
72. ↑ Japansk tegneserierangering, 27.  juli -2. august . Anime News Network (5. august 2015). Arkiveret 3. maj 2019.
73. ↑ ComiXology sætter nye digitale tegneserier og mangaer til den 24. maj  2016 . The Fandom Post (24. maj 2016). Arkiveret fra originalen den 17. juli 2018.
74. ↑ 我的學妹哪有這麼可愛！ 06 (完)  (kinesisk) . Bog Douban. Arkiveret 12. maj 2019.
75. ↑ 『俺の妹がこんなに可愛いわけがない』原作公式サイト (japansk) . Oreimo Dengeki. Arkiveret fra originalen den 7. august 2018.
76. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 _  _ _ Akiba Blog (1. maj 2010). Arkiveret fra originalen den 16. juli 2016.
77. ↑ Newtype Express : 「俺の妹」がアニメデビュー! : [ jap. ] // Ny type . — Tokyo: Kadokawa Shoten , 2010年. - Nr. 6. - S. 125.
78. ↑ 1 2 Anime News Network lancerer 1. Simulcast , Oreimo  . Anime News Network (4. oktober 2010). Hentet 9. maj 2019. Arkiveret fra originalen 22. april 2019.
79. ↑ 1 2 Ore no Imouto ga Konnani Kawaii Wake ga Nai Gets Anime  . Anime News Network (30. april 2010). Hentet 9. maj 2019. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2011.
80. ↑ Special 岩上敦宏インタビュー (japansk) . OreImo Anime (12. maj 2011). Arkiveret 4. maj 2019.
81. ↑ 1 2 徳島で行われた『俺の妹』トークイベントの映像を公式サりまっ け . Dengeki Online (10. maj 2010). Arkiveret 2. maj 2019.
82. ↑ アキバで禁書目録＆俺妹コラボクリアポスターが配布！  (japansk) . ASCII Media Works (2. oktober 2010). Dato for adgang: 9. maj 2019. Arkiveret fra originalen 7. maj 2019.
83. ↑ 10. maj 2010  (jap.) . Dengeki Online (25. september 2010). Hentet 9. maj 2019. Arkiveret fra originalen 3. maj 2019.
84. ↑ ANN CEO taler om Oreimo Episode  Leak . Anime News Network (13. oktober 2010). Hentet 9. maj 2019. Arkiveret fra originalen 26. april 2019.
85. ↑ ANN for at genoptage streaming Oreimo, Togainu no  Chi . Anime News Network (13. november 2010). Hentet 9. maj 2019. Arkiveret fra originalen 6. december 2018.
86. ↑ Oreimo lister 4 uudsendte  episoder . Anime News Network (5. december 2010). Arkiveret fra originalen den 21. februar 2012.
87. ↑ 1 2 Rangeringsanmeldelse: [ jap. ] // Ny type . — Tokyo: Kadokawa Shoten , 2011年. - Nr. 1. - S. 154.
88. ↑ 1 2 Rangeringsanmeldelse: [ jap. ] // Ny type . — Tokyo: Kadokawa Shoten , 2011年. - Nr. 2. - S. 152.
89. ↑ Rangeringsanmeldelse: [ jap. ] // Ny type . — Tokyo: Kadokawa Shoten , 2011年. - Nr. 3. - S. 100.
90. ↑ Vindere af den 5. årlige Seiyū-pris  annonceret . Anime News Network (5. marts 2011). Arkiveret fra originalen den 5. marts 2019.
91. ↑ Kazuo, Maki. ホスピタリティにおける期待と予 測 : ]  : [ bue. 1. maj 2019 ] / Maki Kazuo, Masaki Nakagome // The Aoyama Journal of Economics. – 2012. — Bd. 64, nr. 3. - S. 21-47.
92. ↑ Japans animations Blu-ray Disc-rangering,  20. -26. december . Anime News Network (30. december 2010). Arkiveret fra originalen den 23. april 2019.
93. ↑ Japans animations-dvd-rangering, 20.  -26. december . Anime News Network (28. december 2010). Arkiveret fra originalen den 21. april 2019.
94. ↑ Japans animations Blu-ray Disc-rangering,  24. -30. januar . Anime News Network (3. februar 2011). Arkiveret 2. maj 2019.
95. ↑ Japans animations Blu-ray Disc-rangering,  21. -27. februar . Anime News Network (4. marts 2011). Arkiveret 2. maj 2019.
96. ↑ 5 TV Anime Blu-ray-diske solgt over 10.000 hver i samme  uge . Anime News Network (31. maj 2011). Arkiveret fra originalen den 18. november 2018.
97. ↑ Aniplex USA udgiver Oreimo på DVD i  oktober . Anime News Network (29. juli 2011). Arkiveret fra originalen den 19. november 2018.
98. ↑ Madman erhverver tre nye anime-spillefilm til lokal  udgivelse . Kapselcomputere (22. april 2012). Arkiveret fra originalen den 17. august 2012.
99. ↑ Oreimo opført på Anime-On-  Line . Anime News Network . Arkiveret fra originalen den 30. november 2018.
100. ↑ 2015  _ _ Muse kommunikation(16. januar 2015). Arkiveret 9. maj 2019.
101. ↑ 1 2 3 4 5 6 【コラム ・ ・ お知ら せ】 アニメ 「俺 妹 が こんな 可愛 わけ が ない。」 インタビュー ！！！ ！！！ 妹 が が が が ない。 」インタビュー ！！！ ！！！ が こんな が が ない。」 インタビュ ー！！！Akiba Blog (5. juni 2013). Arkiveret 4. maj 2019.
102. ↑ 1 2 3 放送 開始 は 2013 年 4 月！ A-1 Billeder が 制作 する TV アニメ 俺 の が こんな に い わけ が。。 』宣伝 の の 模様 を レポート レポート レポート レポート レポート レポート レポート わけ 模様 模様 模様 を レポート レポート レポート レポート レポート レポート レポ ート Dengeki Online (7. oktober 2012). Arkiveret 6. maj 2019.
103. ↑ 桐乃の想いを何とかしてやりたかった½-「俺の妹」伏見つかさは う IT Medier (20. juni 2013). Arkiveret fra originalen den 20. april 2019.
104. ↑ [ ACE2013  ] Nlab IT Media (30. april 2013). Arkiveret fra originalen den 7. januar 2018.
105. ↑ 1 2 3 第２期アニメ化決定記念！「俺の妹がこんなに可愛いわけがないけがな い Akiba Blog (2. april 2012). Arkiveret 4. maj 2019.
106. ↑ Oreimo Anime's 2nd Season  Green- Lit. Anime News Network (1. april 2012). Arkiveret fra originalen den 24. april 2019.
107. ↑ Oreimos 2. sæson planlagt til  6. april . Anime News Network (27. februar 2013). Arkiveret 4. maj 2019.
108. ↑ Otakon skal være vært for Oreimo 2 Finales premiere med skaberen,  instruktøren . Anime News Network (29. juni 2013). Arkiveret 5. maj 2019.
109. ↑ 1 2 Rangeringsanmeldelse: [ jap. ] // Ny type . — Tokyo: Kadokawa Shoten , 2013年. - Nr. 7. - S. 106.
110. ↑ 1 2 Rangeringsanmeldelse: [ jap. ] // Ny type . — Tokyo: Kadokawa Shoten , 2013年. - Nr. 8. - S. 106.
111. ↑ Rangeringsanmeldelse: [ jap. ] // Ny type . — Tokyo: Kadokawa Shoten , 2013年. - Nr. 6. - S. 99.
112. ↑ Japans animations-dvd-rangering,  20. -26. januar . Anime News Network (28. januar 2014). Arkiveret 5. maj 2019.
113. ↑ Japans animations Blu-ray Disc-rangering,  23. -29. september . Anime News Network (1. oktober 2013). Arkiveret 3. maj 2019.
114. ↑ Anime Expo 2014: Aniplex of America  . Anime News Network (5. juni 2014). Arkiveret 6. maj 2019.
115. ↑ 高坂さん家の妹の人生相談を聞けッ!! ドラマCD『俺妹』の申し込みは電撃屋から (japansk) . ASCII Media Works (8. januar 2010). Arkiveret fra originalen den 20. juni 2012.
116. ( jap . ) Dengeki Online (16. februar 2010). Arkiveret 2. maj 2019. 
117. ↑ 12 _ _  _ _ CD Journal (2. december 2010). Arkiveret fra originalen den 11. april 2016.
118. ↑ 1 2 顔出 し 厳禁 で 萌え 化！ 現役 女 の 子 ユニット ユニット （（（（（ （（（子 子 （（（が 妹 』主題 で デビュー デビュー デビュー ユニット ユニット （（（（』 歌 で デビュー デビュー デビュー デビュ ー Oricon . Arkiveret fra originalen den 12. september 2010.
119. ↑ 1 2 Ore no Imouto ga Konnani Kawaii Wake ga Nai Afslutningstemakonkurrence  afholdt . Anime News Network (20. maj 2010). Arkiveret fra originalen den 23. april 2019.
120. ↑ 1 2 3 Musik 1. sæson  (japansk) . Oreimo Anime. Arkiveret fra originalen den 21. januar 2014.
121. ↑ 1 2 Forhåndsvisninger af 2. Oreimo-sæsons 2. kampagne ClariS-  åbning . Anime News Network (17. marts 2013). Arkiveret fra originalen den 13. november 2018.
122. ↑ 『俺妹』がニコ動でEDテーマ曲を募集中！締め切り間近！急げ!!  (jap.) . Animate Times (26. juli 2012). Arkiveret 27. maj 2019.
123. ↑ 1 2 「俺の妹がこんなに可愛いわけがない 」Oreimo Anime. Arkiveret 6. maj 2019.
124. ↑ Webradio 1. sæson  (japansk) . Oreimo Anime. Arkiveret fra originalen den 24. marts 2016.
125. ↑ 「俺の妹がこんなに可愛いわけがない」のWEBラジオが帰ってきまし (ja . ) Oreimo Anime. Arkiveret 7. maj 2019.
126. ↑ 1 2 ［TGS 2010 ］「GOD EATER BURST」のプレイゾーンがひときわ目を引くバンダ ゃ 4gamer (16. september 2010). Arkiveret fra originalen den 30. marts 2013.
127. ↑ 1 2 3 4 5 6 【週刊 の の 妹 特別 編】 俺 の 妹 妹 続 』の 各 ルート は どう て いる の か？ 先生 たち 3 人 座談 会 を お届け ！！！  ( . Dengeki Online (24. november 2011). Arkiveret 2. maj 2019.
128. ↑ 1 2 3 【週刊 俺 妹 p 特別 編】 俺 の 妹 p 続 』の ヒロイン ルート は なっ いる の か？ 先生 たち 3 人 会 会 を お届け ！！！！！！！！！！！！ ！！！！！！ て Dengeki Online (24. november 2011). Arkiveret fra originalen den 14. april 2015.
129. ↑ 1 2 3 4 5 PSP『俺の妹P』がこんなに……おもしろい!  (jap.) . Dengeki Online (26. januar 2011). Arkiveret fra originalen den 4. februar 2019.
130. ↑ 1 2 【特集】「Live2D」を救ったのは『俺妹』！？誕生のきっかけったのは『俺妹』 ！？誕生のきっかけや荿  Inside Games (6. februar 2016). Arkiveret fra originalen den 7. januar 2017.
131. ↑ 【週刊 俺 妹 妹 続 桐乃 役 の 彩奈 さん さん インタビュー を お届け！ 竹達 さん も 照れる ほど 桐乃 が ● ● Ope af teori に に に!? そして桐乃ルートの映像も♪  (japansk) . Dengeki Online (10. februar 2012). Arkiveret 2. maj 2019.
132. ↑ 『俺の妹』がアニメに続いてPSPでゲーム化!! どんな"人生相談"が飛び出す!?  (jap.) . Dengeki Online (2. juli 2010). Arkiveret fra originalen den 20. juni 2012.
133. ↑ 「the last story」 11 万 ， 「戦場 の ヴァルキュリア 3」 10 万 本12 タイトル 一気 に ランクイン の 「ゲーム ソフト 週間 販売」 」」 」」 」」 」」 」」 」」 」」 」」 」」 」 」 」」 」」 」」 」」 」」4gamer (3. februar 2011). Arkiveret fra originalen den 8. februar 2017.
134. ↑ “逆転” シリーズ の 作 「逆転 検事 2」 が 13 万 本 を 販売。 マクロス 」や 白騎士物語」 の 新作 タイトル も 登場 た 「ソフト 週間 販売 ランキング」 」」 」( 4gamer (10. februar 2011). Arkiveret fra originalen den 29. juni 2018.
135. ↑ 【週刊俺の妹P】今週のLive2Dは沙織!! 最新スクショや『禁書』コラボ情報も!?  (jap.) . Dengeki Online (17. december 2010). Arkiveret fra originalen den 5. februar 2019.
136. ↑ Oreimo bærbare PSP-spilefterfølger bliver  produceret . Anime News Network (9. september 2011). Arkiveret fra originalen den 7. december 2018.
137. ↑ . _  _ Famitsu (1. oktober 2011). Arkiveret fra originalen den 3. november 2011.
138. ↑ “バンダイナムコライブ TV” で 、 俺 の 妹 が こんな 可愛 い わけ が ない ポータブル 続く わけ が ない 』特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 特集 Famitsu (21. marts 2012). Arkiveret 11. maj 2019.
139. ↑ 週間ゲームソフト販売ランキング【速報版】 （2012年05月14日〜日〜2012ﹴ  pan . Famitsu (23. maj 2012). Arkiveret fra originalen den 22. november 2012.
140. ↑ ファミ通ゲーム白書2013 補完データ編 : [ jap. ] // Famitsu . — Tokyo: Enterbrain , 2015年. — 30/12. — S. 37.
141. ↑ . _  _ Famitsu (13. oktober 2013). Arkiveret fra originalen den 30. januar 2016.
142. ↑ 7 月 に さ れる 「PSP Den bedste」 シリーズ ラインナップ が 明らか に 「侍道 ポータブル PSP Det bedste」 など 全 作品 が 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 」全 全 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場 登場登場 4gamer (6. juni 2013). Arkiveret fra originalen den 21. oktober 2014.
143. ↑ 1 2 3 「Yahoo> モバゲー」 「俺 の 妹 真妹 大 殲」 提供 中。 アニメ 登場 する する 格ゲー が ブラウザ ゲーム に に に に に に に に 登場 する に に に に に に に に に に に に に に に に に に にに 4gamer (24. januar 2011). Arkiveret fra originalen den 1. maj 2016.
144. ... _  _に に に に に に にに 4gamer (19. august 2013). Arkiveret fra originalen den 24. august 2014.
145. ↑ 1 2 _ 二見鷹介プロデューサーを直撃！【電撃PS 特報】  (japansk) . Dengeki Online (11. september 2013). Arkiveret fra originalen den 4. februar 2019.
146. ... _決定 決定決定 4gamer (1. juli 2013). Arkiveret fra originalen den 27. august 2017.
147. ↑ 本 日 稼働 「電撃 文庫 Bekæmpelse af højdepunkt」。 秘話 も た 陣 へ の 合同 を 掲載。 鎌池 和 と と 良悟 から の メッセージ メッセージ も も も 合同 鎌池 鎌池 氏 から の メッセージ も ももも 4gamer (18. marts 2014). Arkiveret fra originalen den 2. maj 2016.
148. ↑ Kyle MacGregor Burleson. Anmeldelse: Dengeki Bunko: Fighting  Climax . Destructoid (7. oktober 2015). Arkiveret fra originalen den 2. juli 2016.
149. ↑ 『電撃 Bekæmpelse af klimaks』 キャラクター の キリト 、 アスナ 、 高坂桐乃 静雄 を を コメント 付き で 紹介 ！！！！ ！！！！ ！！！！ 高坂桐乃 静雄 静雄 を を 付き で 紹介 ！！！！ ！！！！ 、平和島 静雄 を を Famitsu (29. oktober 2014). Arkiveret fra originalen den 2. juli 2015.
150. ↑ 「俺妹」のあやせ、AIキャラに ユーザーのなりきり会話で育成 (jap.) . IT Medier (12. oktober 2017). Arkiveret 10. maj 2019.
151. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Tim Jones. Anmeldelse : Oreimo  . DEM Anime. Arkiveret fra originalen den 28. marts 2018.
152. ↑ 1 2 3 4 5 Chris Beveridge. Oreimo 2 Complete Collection Limited Edition Anime DVD  anmeldelse . The Fandom Post (15. august 2014). Arkiveret 15. maj 2019.
153. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Andy Hanley. Anmeldelse : Oreimo - Series 1 Collection  . UK Anime Network. Arkiveret 1. maj 2019.
154. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Andy Hanley. Anmeldelse : Oreimo - Series 2 Collection  . UK Anime Network. Arkiveret 1. maj 2019.
155. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Chris Beveridge. Oreimo 2 Complete Collection Blu-ray Anime  anmeldelse . The Fandom Post (4. august 2018). Arkiveret 15. maj 2019.
156. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Theron Martin. Anmeldelse : Oreimo 2 Sub.DVD - Complete Collection Limited Edition  . Anime News Network (16. september 2014). Arkiveret 1. maj 2019.
157. ↑ 1 2 3 4 5 6 Allen Moody. Anmeldelse : Oreimo 2  . DEM Anime. Arkiveret fra originalen den 6. september 2015.
158. ↑ 1 2 3 4 Lamarre, Thomas. Cool, Creepy, Moé: Otaku Fictions, Discours and Policie  : [ eng. ]  : [ bue. 1. maj 2019 ] // Diversité urbaine. - 2013. - Bd. 13, nr. 1. - S. 131-152. - doi : 10.7202/1024714ar .
159. ↑ 青少年委員会議事概要第116回 - 2010年10月 (japansk) . Broadcasting Ethics & Program Improvement Organization. Arkiveret fra originalen den 8. august 2017.
160. ↑ 1 2 3 4 5 6 Chris Beveridge. Oreimo Complete Series Limited Edition Anime DVD  anmeldelse . The Fandom Post (23. september 2011). Arkiveret 15. maj 2019.
161. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 John Rose. Oreimo Vol.  #01 Manga anmeldelse . The Fandom Post (30. august 2012). Arkiveret 15. maj 2019.
162. ↑ 1 2 3 Chris Beveridge. Oreimo Complete Collection Blu-ray Anime  anmeldelse . The Fandom Post (7. juni 2018). Arkiveret 15. maj 2019.
163. ↑ Chris Beveridge. Oreimo 2 Episode #10 Anime  anmeldelse . The Fandom Post (9. juni 2013). Arkiveret 20. maj 2019.
164. ↑ Matsunaga, Hirokazu.ライトノベルの定義とその特 徴: ] // 藝文攷. – 2013. — Bd. 18. - S. 54-71.
165. ↑ 1 2 3 4 5 6 Andy Hanley. Anmeldelse: Oreimo Vol. 1  (engelsk) . UK Anime Network. Arkiveret 1. maj 2019.
166. ↑ 1 2 3 4 AJ Adejare. Oreimo: Kuroneko Vol.  #02 Manga anmeldelse . The Fandom Post (21. juli 2015). Arkiveret fra originalen den 4. juli 2018.

Litteratur

• Hiro Kanzaki. Sød : かんざきひろ画集 : [ jap. ] . - Tokyo: Kadokawa Shoten , 2014年. — 128 sider. — ISBN 978-4048661973 .
• Tsukasa Fushimi.ねこシス : [ Jap. ] . - Tokyo: ASCII Media Works , 2009年. — 275 sider. — ISBN 978-4048680714 .
• アニメ『俺の妹』がこんなに丸裸なわけがない : [ Jap. ]  / Anime International Company . - Tokyo: ASCII Media Works , 2011年. — 173 sider. — ISBN 978-4048706490 .

Links

• Manga officielle hjemmeside Arkiveret 14. oktober 2018 på Wayback Machine  (japansk)
• Animes officielle hjemmeside Arkiveret 8. oktober 2018 på Wayback Machine  (japansk)
• Visual Novel Official Website Arkiveret 11. oktober 2018 på Wayback Machine  (japansk)

•  " Oreimo" let roman på Anime News Networks encyklopædi

• Min søster kan ikke være så sød manga på  Anime News Network 's Encyclopedia

• Anime "Oreimo"  (engelsk) i encyklopædi af webstedet Anime News Network
• Anime "Oreimo"  (engelsk) i AniDB-databasen

I sociale netværk	Twitter
Tematiske steder	anime nyhedsnetværk