Legalisme
Legalisme ( fr. Légisme ) er en filosofisk skole fra Zhangguo (krigsstaternes) periode i kinesisk historie, dannet i det 4.-3. århundrede. f.Kr e. også kendt som "Skolen for advokater" ( kinesisk 法家, pinyin fǎjiā , Pall. Fajia ).
Skolens hovedidé var ligheden mellem alle for loven og Himlens søn, hvilket resulterede i ideen om at distribuere titler ikke efter fødsel, men ved reel fortjeneste. Ifølge legalismens ideer havde enhver almindelig borger ret til at stige til enhver rang, op til den første minister.
Lovgivere var berygtede for, at da de kom til magten (i Qi og i Qin ), etablerede de ekstremt grusomme love og straffe.
Legalisme som begreb bruges i retspositivismen - i dens statistiske version (legisme) i modsætning til naturretten .
Hovedideer
Forløberen for legalisme, dens første fremtrædende repræsentant er Guan Zhong , hvis navn er forbundet med ideen om de første seriøse reformer, der tager sigte på at styrke magten hos kongerigernes herskere. Alle fremtrædende ministre-reformatorer i Zhou Kina er normalt rangeret blandt lovgiverne. Lovdyrken, mere præcist de administrative ordrer fra herskeren, der udøver centraliseret magt - dette er hovedtesen om legalisme [1] .
Shang Yang (ca. 390-338 f.Kr.) var den største repræsentant for tidlig legalisme og grundlæggeren af doktrinen.Han indledte de berømte reformer, der legaliserede privat ejendomsret til jord i landet. Projekterne med reformer og dekreter udarbejdet af ham blev inkluderet i afhandlingen Shang jun shu (bogen om guvernøren i Shang-regionen).
Skolens hovedideer:
- Alles lighed for Loven og Himlens Søn blev proklameret og som et resultat fremkomsten af ideen om at distribuere titler ikke ved fødsel, men ved reel fortjeneste, ifølge hvilken enhver almindelig borger havde ret til at rejse sig til rang af første minister. Shang Yang anbefalede i første omgang at nominere dem, der beviste deres hengivenhed til suverænen i tjenesten i hæren.
- Succes i politik opnås kun af dem, der kender situationen i landet og bruger nøjagtige beregninger.
- Tidligere herskeres erfaringer bør assimileres. Og samtidig "for at gavne staten er det ikke nødvendigt at efterligne oldtiden."
- Den økonomiske situation i landet er meget vigtig for politik.
- På administrationsområdet blev det foreslået at koncentrere al magt i hænderne på den øverste hersker, at fratage guvernørerne magten og gøre dem til almindelige embedsmænd. En klog hersker, siger afhandlingen Shang jun shu, "godkender ikke uro, men tager magten i egne hænder, etablerer loven og genopretter orden ved hjælp af love."
- For at sikre de velhavende lags repræsentation i statsapparatet tænkte man på salg af bureaukratiske stillinger.
- Shang Yang stillede kun ét krav til embedsmænd - at blindt adlyde suverænen.
- Det skulle begrænse det kommunale selvstyre, at underordne familieklaner og patronymer til den lokale administration.
- Det blev også foreslået at etablere ensartede love for hele staten. Loven blev forstået som at betyde undertrykkende politikker (strafferet) og administrative ordrer fra regeringen.
- Shang Yang betragtede forholdet mellem regeringen og folket som en konfrontation mellem de stridende parter. ”Når folket er stærkere end deres myndigheder, er staten svag; når myndighederne er stærkere end deres folk, er hæren magtfuld." I en modelstat er herskerens magt baseret på magt og er ikke bundet af nogen lov.
- Den mindste forseelse skal straffes med døden. Denne straffepraksis skulle suppleres med en politik, der havde til formål at udrydde folkets uenighed og dumhed.
- Det øverste mål for suverænens aktivitet er skabelsen af en magtfuld stat, der er i stand til at forene Kina gennem erobringskrige.
Legalismen blev opdelt i tidlig og sen. De senere tilhængere af Shang Yang opgav de mest modbydelige bestemmelser i doktrinen og fyldte legalisme med moralsk indhold og bragte den tættere på taoisme og konfucianisme.
Hovedfigurer og retninger
- Shen Buhai - Legisternes patriark (385-337 f.Kr.). Hans teori om statsadministration blev brugt under Han-dynastiet og indgår i indholdet af konfucianismen.
- Guan Zhong er tilhænger af absolut total kontrol fra statens side, op til kontrol af træk i boliger, samt tilhænger af statsstøtte til de fattige.
- Shang Yang , en tilhænger af militarisme , forvandlede Qin til et af de stærkeste fyrstedømmer, opmuntrede til håndværk og landbrug, gjorde købmænd til slaver til populistiske formål og opløste hele det ikke-militære aristokrati .
- Wei Liaozi , en tilhænger af at gøre legalisme mere human i den konfucianske ånd, forblev en teoretiker, mente, at alt håndværk, der ikke var relateret til produktion af våben, skulle forbydes.
- Prins Han Fei og Li Si er fortalere for at kombinere legalisme med taoistiske ideer om naturlighed (staten bør ikke blande sig i livet for dens indbyggere), som tjente Qin Shi Huangdi .
Noter
- ↑ Vasiliev L. S. "Østens historie". Konfucianisme og legalisme. . Hentet 16. februar 2011. Arkiveret fra originalen 7. september 2011.
Litteratur
- Ivanov AI-materialer om kinesisk filosofi. Fa Skole. Han Feizi. (utilgængeligt link) St. Petersborg, 1912.
- Bogen om herskeren i Shang-regionen / oversættelse af L. S. Perelomov. - M . : NIC "Ladomir", 1993.
- Perelomov L. S. Konfucianisme og legalisme i Kinas politiske historie. - M. , 1981. - 331 s.
- Polyansky F. Ya., Platonov D. N. Økonomiske ideer om legalisme // Verdenshistorien om økonomisk tænkning : I 6 bind / Kap. udg. V. N. Cherkovets. - M . : Thought , 1987. - T. I. Fra den økonomiske tankes fødsel til de første teoretiske systemer i det politiske liv. - S. 99-103. — 606 s. — 20.000 eksemplarer. - ISBN 5-244-00038-1 .
- Om. Boguta I. I. One Hundred Schools - the Dawn of Chinese Philosophy // History of Philosophy in Brief - M .: Thought, 1994
- Udartsev S. F. Politiske og juridiske doktriners historie (det gamle øst). - Sankt Petersborg. : Forlag ved St. Petersburg State University, 2007.
Links
| kinesisk filosofi | |
|---|---|
| Tankeskoler |
Se også: Ni strømme, ti skoler og hundrede skoler |
| Filosoffer | |
| Begreber |
|
 Ordbøger og encyklopædier | |
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |
|