Legalisme

Legalisme ( fr.  Légisme ) er en filosofisk skole fra Zhangguo (krigsstaternes) periode i kinesisk historie, dannet i det 4.-3. århundrede. f.Kr e. også kendt som "Skolen for advokater" ( kinesisk 法家, pinyin fǎjiā , Pall. Fajia ).

Skolens hovedidé var ligheden mellem alle for loven og Himlens søn, hvilket resulterede i ideen om at distribuere titler ikke efter fødsel, men ved reel fortjeneste. Ifølge legalismens ideer havde enhver almindelig borger ret til at stige til enhver rang, op til den første minister.

Lovgivere var berygtede for, at da de kom til magten (i Qi og i Qin ), etablerede de ekstremt grusomme love og straffe.

Legalisme som begreb bruges i retspositivismen  - i dens statistiske version (legisme) i modsætning til naturretten .

Hovedideer

Forløberen for legalisme, dens første fremtrædende repræsentant er Guan Zhong , hvis navn er forbundet med ideen om de første seriøse reformer, der tager sigte på at styrke magten hos kongerigernes herskere. Alle fremtrædende ministre-reformatorer i Zhou Kina er normalt rangeret blandt lovgiverne. Lovdyrken, mere præcist de administrative ordrer fra herskeren, der udøver centraliseret magt - dette er hovedtesen om legalisme [1] .

Shang Yang (ca. 390-338 f.Kr.) var den største repræsentant for tidlig legalisme og grundlæggeren af ​​doktrinen.Han indledte de berømte reformer, der legaliserede privat ejendomsret til jord i landet. Projekterne med reformer og dekreter udarbejdet af ham blev inkluderet i afhandlingen Shang jun shu (bogen om guvernøren i Shang-regionen).

Skolens hovedideer:

Legalismen blev opdelt i tidlig og sen. De senere tilhængere af Shang Yang opgav de mest modbydelige bestemmelser i doktrinen og fyldte legalisme med moralsk indhold og bragte den tættere på taoisme og konfucianisme.

Hovedfigurer og retninger

Noter

  1. Vasiliev L. S. "Østens historie". Konfucianisme og legalisme. . Hentet 16. februar 2011. Arkiveret fra originalen 7. september 2011.

Litteratur

Links