Vestarmensk

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 10. marts 2022; checks kræver 6 redigeringer .

vestarmensk
selvnavn	արեւմտահայերէն
lande	Armenien Nordamerika Sydamerika Europa Mellemøsten Rusland
Samlet antal talere	879.612 [1] -3,6 mio
Klassifikation
Kategori	Eurasiens sprog
Indoeuropæisk familie Paleo-Balkan gren Græsk-frygisk-armensk gruppe Frygisk-armensk undergruppe
Skrivning	Armensk skrift
Sprogkoder
ISO 639-1	—
ISO 639-2	—
ISO 639-3	hej
Atlas over verdens sprog i fare	1494
Etnolog	hej
IETF	hej
Glottolog	vest2348
Wikipedia på dette sprog

Vestarmensk ( vest-armensk ) sprog ( z.-Arm. Հ, րեւմտ, րեւմտե շխ [2] )-en af ​​de to moderne varianter af det armenske sprog (sammen med østarmensk ), som har en litterær form [3]  -Ashharabar [4] .

Dette er et indoeuropæisk sprog , der bruges af den armenske diaspora i Nord- og Sydamerika , Europa og Mellemøsten , i den armensk-befolkede region Georgien - Javakhk (Karinsky dialekt), Shirak marzes (størstedelen af ​​befolkningen bruger Karinsky) dialekt), Aragatsotn ( Talin by og de omkringliggende landsbyer), delvist - i marzer af Gegharkunik og Lori . Også i Den Russiske Føderation i byen Rostov-on-Don og det tilstødende Myasnikovsky-distrikt i Rostov-regionen (landsbyerne Chaltyr , Krim , Bolshie Sala , Sultan-Saly , Nesvetai osv.), hvor armenske migranter fra Krim halvøen lever kompakt og taler Nor-Nachichevan (Krim) dialekt af det vestarmenske sprog. Det er også vidt udbredt på kysten af ​​Krasnodar-territoriet og Abkhasien, hvor Hamshen-armeniere udgør størstedelen af ​​den armenske befolkning, taler Hamshen-dialekten og kommer fra Hamshen-regionen i det vestlige Armenien.

Det har mange dialekter - Nor-Nakhichevan [5] (Don, Krim-Ani), Van, Amshen, Konstantinopel, Arabkir, dialekten i Karin-regionen (Gyumri, Javakhk , Kars, Erzurum) osv., som igen er opdelt i underdialekter.

Antallet af talere er 879.612 [1] (eksklusive data om individuelle dialekter). Det samlede antal talere af vestarmensk og alle dets dialekter overstiger ifølge nye og mere fuldstændige data [6] [7] 1.000.000 mennesker (under hensyntagen til grupperne af vestarmeniere på de steder, hvor de har deres kompakte opholdssted i Rusland - Nyt Nakhichevan og Hamshen armeniere, Abkhasien - Hamshen armeniere, Georgien - Javakhk armeniere og Armenien - Gyumri og Sevan armeniere). Det litterære vestarmenske sprog blev dannet i begyndelsen af ​​det 19. århundrede på grundlag af den konstantinopolitiske dialekt.

I øjeblikket er der en debat om anerkendelsen af ​​det vestarmenske sprog som en ligeværdig variant af det armenske sprog i Armenien sammen med det østarmenske [8] .

Vestarmensk tales også af de små resterende armenske samfund i Tyrkiet. Men vestarmenske dialekter bruges kun af en lille procentdel af etniske armeniere i Tyrkiet , med 18 procent blandt den generelle armenske befolkning og kun otte procent blandt de unge. [9] .

Den 21. februar 2009, på den internationale modersmålsdag, udgav UNESCO en ny udgave af Atlas of Endangered Languages ​​of the World, og det vestarmenske sprog i Tyrkiet blev der markeret som "definitivt truet" [10] .

Forskelle fra østarmensk

• Mere arkaisk ordforråd, tættere på Grabar end østarmensk [11] [12] .

I slutningen af ​​det 12. århundrede blev det armenske kongerige Kilikien [13] skabt , og under forholdet til korsfarerne lånte vestarmenske administrative, økonomiske og sociale udtryk fra oldfransk. I det 11. århundrede blev bogstaver indført i alfabetet for at repræsentere lydene "o" og "f" ( օ , ֆ ).

• Som i den østlige version og Grabar , er tilstedeværelsen af ​​former, der ender på -l, interessant (vi taler om infinitiver her, på østarmensk, udover infinitiver i -l er der også participier i -l), som danner er også til stede på slaviske sprog og " tokarisk " ( St. Slav.  Oumrl er også armensk mereal  -e , russisk: det gøende vand, svedne blade ; elsket , tænkte ) [14] .
• De stemmeløse konsonanter på østarmensk svarer i nogle tilfælde til stemmede, og de stemte svarer til døve: tu (n) - du og Krikor, Kirkor - Grigor; Ashod - Ashot.
• Flertal i skrå tilfælde får u-bøjning i stedet for i-bøjning

Nkar-ner-u - i stedet for Nkar-ner-i "tegninger".

• verbet "at være" har formen "əllal" i stedet for "linel", som på østarmensk eksisterer en lignende form af verbet at være på Artsakh-dialekten (som normalt omtales um, den "østlige" gren, også på geografisk basis) "əllal"
• Nutid (praesens) er dannet syntetisk ved hjælp af præfikset g(gə), svarende til den østarmenske ke- og den russiske partikel "ka" ("lad os gå").

-um-formerne plus hjælpeverbet er ualmindelige.

For eksempel: "Hayeren ge-hos-ik'?" – "taler du armensk?"

I mundtlig kommunikation, især mellem talere af vestarmenske dialekter og talere af det østarmenske litterære sprog, kan der opstå betydelige vanskeligheder [15]  - dog er skriftsproget forståeligt ved læsning af teksten [16] . ISO 639-1 kodet sprogidentifikator for begge varianter. I ISO 639-3 trebogstavskodning for vestarmensk hyw, for østarmensk hye.

Stavning

Den traditionelle stavemåde bruges , "klassisk" [17] eller "Mashtotsevskaya" . Stavemåden reformeret i Sovjet-Armenien bruges ikke.

alfabet:

• Ա Բ Գ Դ Ե Զ Է Ը Թ aip , pen, kim, ta, iech, za, ee, yt, til
• Ժ Ի Լ Խ Ծ Կ Հ Ձ Ղ zhe, ini, liun, khe, dza, gen, ho, tsa, ghad,
• Ճ Մ Յ Ն Շ Ո Չ Պ Ջ dje, mænd, hej, nu, sha, vo, cha, be, che,
• Ռ Ս Վ Տ Ր Ց Ւ Փ Ք ra, se, vev, diun, re, tso, hiun, piur, ke
• Օ Ֆ o, fe

Fire rækker, inklusive 9 bogstaver

Brev	Bogstavnavn					Udtale ifølge ( IPA )			Translitteration		Numerisk værdi (bogstaver blev brugt som tal i gamle dage)
	Traditionel stavning	Reform. stavning	Udtale			Klassisk arm.	Øst-Arm.	Zap.-Arm.	klassisk	ISO 9985
			Klassisk arm.	Øst-Arm.	Zap.-Arm.
Աա _	այբ		[aɪb]		[aɪpʰ]	[ɑ]			-en		en
Բ բ	բեն		[bɛn]		[pʰɛn]	[b]		[pʰ]	b		2
Գգ _	գիմ		[gim]		[kʰim]	[g]		[kʰ]	g		3
Դդ _	դա		[dɑ]		[tʰɑ]	[d]		[tʰ]	d		fire
Ե ե	եչ		[jɛtʃʰ]			[ɛ] , i begyndelsen af ​​ordet [jɛ] 1			e		5
Զզ _	զա		[zɑ]			[z]			z		6
Է է	է		[ɛː]	[ɛ]		[ɛː]	[ɛ]		ē	ê	7
Ըը _	ըթ		[ətʰ]			[ə]			ə	l	otte
Թ թ	թօ	թո	[til]			[tʰ]			t'		9
Ժ ժ	ժէ	ժե	[ʒɛː]	[ʒɛ]		[ʒ]			z		ti
Իի _	ինի		[ini]			[jeg]			jeg		tyve
Լլ _	լիւն	լյուն	[lʏn] ²			[l]			l		tredive
Խխ _	խէ	խե	[χɛː]	[χɛ]		[χ]			x		40
Ծծ _	ծա		[tsɑ]	[tsʼɑ]	[dzɑ]	[ts]	[ts']	[dz]	c	ç	halvtreds
Կ կ	կեն		[kɛn]	[kʼɛn]	[gɛn]	[k]	[kʼ]	[g]	k		60
Հ հ	հօ	հո	[ho]			[h]			h		70
Ձ ձ	ձա		[dzɑ]		[tsʰɑ]	[dz]		[tsʰ]	j		80
Ղ ղ	ղատ		[ɮɑt]	[ʁɑtʼ]	[ʁɑd]	[l] eller [ɮ]	[ʁ]		ł	e	90
Ճ ճ	ճէ	ճե	[tʃɛː]	[tʃʼɛ]	[ʤɛ]	[tʃ]	[tʃʼ]	[ʤ]	c	č̣	100
Մ մ	մեն		[mɛn]			[m]			m		200
Յ յ	յի	հի	[ji]	[Hej]		[j]	[h] ³, [j]		y		300
Ն ն	նու		[nu]			[n]			n		400
Շ շ	շա		[ʃɑ]			[ʃ]			s		500
Ո ո	ո		[o]	[vo]		[o] , i begyndelsen af ​​et ord [vo] 4			o		600
Չ չ	չա		[tʃʰɑ]			[tʃʰ]			c'	c	700
Պ պ	պէ	պե	[pɛː]	[pʼɛ]	[bɛ]	[p]	[pʼ]	[b]	s		800
Ջ ջ	ջէ	ջե	[ʤɛː]	[ʤɛ]	[tʃʰɛ]	[ʤ]		[tʃʰ]	ǰ		900
Ռռ _	ռա		[rɑ]	[ɾɑ]		[r]	[ɾ]		r̄	ṙ	1000
Ս ս	սէ	սե	[sɛː]	[sɛ]		[s]			s		2000
Վ վ	վեւ	վեվ	[vɛv]			[v]			v		3000
Տ տ	տիւն	տյուն	[tʏn]	[tʼʏn] 5	[dʏn]	[t]	[tʼ]	[d]	t		4000
Ր ր	րէ	րե	[ɹɛː]	[ɹɛ] 6	[ɾɛ]	[ɹ] 6		[ɾ]	r		5000
Ցց _	ցօ	ցո	[tsʰo]			[tsʰ]			c'		6000
Ււ	հիւն	- 7	[hʏn]			[w]	[v] 8		u		7000
Փ փ	փիւր	փյուր	[pʰʏɹ] 9		[pʰʏɾ]	[pʰ]			p'		8000
Քք _	քէ	քե	[kʰɛː]	[kʰɛ]		[kʰ]			k'		9000
Օօ _	օ		[o]			[o]			o	o	—
Ֆֆ _	ֆէ	ֆե	[fɛː]	[fɛ]		[f]			f		—
Brev	Traditionel stavning	Reform. stavning	Klassisk arm.	Øst-Arm.	Zap.-Arm.	Klassisk arm.	Øst-Arm.	Zap.-Arm.	klassisk	ISO 9985	Numerisk værdi
			Udtale
	bogstavnavn					Udtale ( IPA )			Translitteration

Udtale. østarmensk  ( inf. ) og vestarmensk  ( inf. ) .

Tabelnoter

Kursivet "h" ( [ʰ] ) betegner her aspiration ; en apostrof ( ['] ) betegner ejektive konsonanter .

1. I e /ɛ/ . Da y /j/ falder ud i orddannelsen, for eksempel, եղբայր (ełbayr, /jɛʀˈbajɹ/ 'bror', men մորեղբայր (morełbayr, /moɹɛʀˈbajɹs bror/'mo.
2. Efter retskrivningsreformen udtales navnet på bogstavet " լ " [lyun] .
3. Kun i mashdocisk stavning i begyndelsen af ​​et ord eller morfem.
4. I unlaut vo /vo/ , ellers o /o/ . Lyden /v/ synkoperes , når du komponerer, f.eks. որդի (ordi, /voɹˈtʰi/ 'søn', dog քեռորդի (k'eṙordi, /kʰeroɹˈtʰi/ 'søn af onklen fra moderens side'.
5. I det "abeghyanske" reformerede alfabet udtales bogstavet "տ" [tʼyun] .
6. På nuværende tidspunkt er det dog kun iranske armenere , der udtaler [ɹ] ; på østarmenieres sprog i Republikken Armenien overgik klassisk armensk [ɹ] (ր) til [ɾ] .
7. I den reformerede stavemåde blev dette bogstav erstattet af kombinationen "ու", som i dette tilfælde læses som [u] .
8. Det lyder normalt /v/ , men der er undtagelser. I Grabar læses աւ, hvis efterfulgt af en konsonant, som /au/ , for eksempel աւր (awr, /auɹ/ , 'dag'). (I middelalderen blev dette ord udtalt /oɹ/ og siden det 13. århundrede er det blevet skrevet օր (ōr), i forbindelse med den førnævnte introduktion af bogstavet “ օ ”. Kombination af ու (oprindeligt læst /ov/ eller / ou/ ) gav {{IPA| /u/}у}; kombinationen իւ (iw ю) læses traditionelt {{IPA|/ju/}ю} (retskrivningsreformen i Sovjet-Armenien erstattede իւ med յու ю).ՅԱ Я, յա i. ՅՈ /Ё/ յո / yo /
9. I det "abeghyanske" reformerede alfabet udtales navnet på bogstavet " փ " [pʰjuɾ] .

For eksempel anses den hyppigt forekommende slutning "-yan" [-yan] i nogle armenske efternavne for at være den oprindelige formant [18] , et besiddende suffiks, sandsynligvis arvet fra det indoeuropæiske sprogsamfund. På gammelarmensk blev dette suffiks skrevet som "-եան" [-ean], i 40'erne af det XX århundrede. efter "Abeghyan"-reformen af ​​den armenske retskrivning i den østarmenske litterære arm. SSR-sproget overtog stavemåden "-յան" [-yan], mens den vestlige armenske beholdt den traditionelle stavemåde "-եան"' [-ean] [19] .

Yderligere:

Vokaler: ē > [e]: sēr [seɾ] ‛love' ō (aw) > [o]: dōn [don] ‛holiday' u (ow) > [v] (mellem konsonant og vokal): stuer [stveɾ] ‛skygge' ē > [e]: uzē [uze] ‛ønsker'

Diftonger iw > [ju]: iwġ [juʁ] ‛oil' iw > [ju]: ciwn [ts jun] ‛snow' ea > [ja]: geankʿ[gjankʰ] ‛life' oy > [uj]: koyn [kujn] ] ‛color' eō > [jo]: arteōkʿ [aɾtjokʰ] ‛is' konsonanter (sonor) y > [h]: yačax [hatʃaχ] ‛klient' w > [v]: awaz ‛sand' [avaz] (inter- vokaler) w > [v]: lov [lav] ‛god', tʿiw [tʰiv] ‛tal' y > 0 (bortset fra enstavelsesord): arkʿay [aɾkʰa] ‛konge', mejarkoy [medz aɾko] 'ærværdig'

Ordforråd (ordforråd)

Vestarmensk beholdt et større antal arkaismer [20] end østarmensk, mange rødder fortsætter direkte indoeuropæisk , blandt lånene er der obskure etymologier, der skelnes allerede i Grabar , lån fra græsk , persisk (forskellige tider), latin, også: turismer - dog få og hovedsageligt til stede i dialekterne i Rostov-regionen i Rusland - både fra Oghuz [21] og fra den uddøde Kuman , romanismer (udtrykkene går tilbage til tiden for den armenske stat Kilikien ) er der også en lille antal russisme (herunder internationalisme gennem russisk mægling, f.eks. "teknik") [22]

Indoeuropæiske rødder i vestarmensk, herunder grabar-arkaismer

Tabellen i form af en translitteration fra den traditionelle mashdotiske ortografi viser en række rødder bevaret i vestarmensk og deres korrespondance på andre indoeuropæiske sprog. ( Engelsk  Online Etymology Dictionary. [23] )

Vestarmensk (ord translittereret [24] fra klassiske armenske bogstaver)	engelsk	latin	oldgræsk	Sanskrit	Proto-indoeuropæisk sprog
mayr-mawr "mor"	mor, mor (< OE mōdor )	mater "mor"	mētēr "mor"	matṛ "mor"	*máH₂ter- "mor"
hayr-hawr "far"	far, far, far (< OE fæder )	pater "far"	pater "far"	pitṛ "far"	*pH₂tér- "far"
eġbayr-eġbawr "bror"	bror, bror (< OE brōþor [ 25] )	broder "bror"	phrātēr "bror"	bhrātṛ "bror"	*bʱráH₂ter- "bror"
dowstr "datter"	datter (< OE dohtor )	futrei [26] "datter"	thugatēr "datter"	duhitṛ "datter"	*dʱugH₂-tér- "datter"
kin-knoǰ "qween"	dronning, dronning (< OE cwēn "dronning, kvinde, kone" )		gunē-gunaikos "kvinde, kone"	gnā/jani "kvinde"	*gʷén-eH₂- "kvinde, kone"
jeg "min, min"	mit, mit, mit (< OE min )	mei "min"	emeo "min"	mor "min"	*mene- "min"
et eget "navn"	navn (< OE nama )	nōmen "navn"	navn "navn"	naman "navn"	*H₁noH₃m-n̥- "navn"
owt' "8"	otte, otte (< OE eahta )	oktō "8"	okto "8"	aṣṭa "8"	*H₁oḱtō(u) "8"
kro "9"	ni, ni (< OE nigon )	november "9"	ennea "9"	nava "9"	*(H₁)nywn̥ "9"
som "10"	ti, ti ( < OE tien ) (< P.Gmc . *tekhan )	december "10"	deka "10"	daśa "10"	*déḱm̥ "10"
ak' "øje"	øje, øje (< OE ēge )	oculus "øje, øje"	oftalmos "øje, øje"	akṣan "øje, øje"	*H₃okʷ- "at se, at se"
armownk "arm"	arm, hånd (< OE øre "forbundne dele af kroppen under skuldrene" )	armus "skulder"	arthron "forbindelse"	īrma "hånd"	*H₁ar-mo- "pas, fastgør (det der er monteret sammen)
çownk [27] "knæ"	knæ, knæ (< OE cnēo )	genū, "knæ"	gonu "knæ"	jānu "knæ"	*ǵénu- "knæ"
otk' "fod"	fod (< OE fōt )	pedis "ben"	podi "ben"	pada "fod"	*pod-, *ped- "fod"
sir "hjerte"	hjerte (< OE heorte )	cor "hjerte"	cardia "hjerte"	hṛdaya "hjerte"	*ḱerd- "hjerte"
kasi "hud, skjul"	hud, skjul (< OE hȳdan "dyreskind" )	cutis "hud"	keuthō "Jeg dækker, jeg dækker med hud"	kuṭīra "hytte"	*keu- "dække, skjul"
hån "mus"	mus, mus (< OE mūs )	min "mus"	mus "mus"	mūṣ "mus"	*muH₁s- "mus, lille gnaver"
kov "ko"	ko (< OE cū )	bos "kvæg", bum [28] "ko"	bous "ko"	gå "ko"	*gʷou- "ko"
egen "hund, jagt, tæve"	hund, hund, jagthund, jagthund, slyngel (< OE hund "hund, hund" )	canis "hund, hund" (hund)	kuōn "hund, hund"	śvan "hund, hund"	*ḱwon- "hund, hund"
tari "år"	år (< OE gēar )	hōrnus "i år, underårig, lys	hōra "tid, år"	år [29] "år"	*yeH₁r- "år"
amis "måned	måned, måned (< OE mōnaþ [ 25] )	mēnsis "måned"	mēn "måned, måne"	māsa "måned, måne"	*meH₁ns- "måne, måned"
amaṙ "sommer"	sommer, sommer (< OE sumor )			samme "sæson, sæson af året"	*sem- "varm sæson, sommer"
ǰerm "varm"	varm, varm (< OE -beklædning )	formen "varm	termokande "varm"	gharma "varme"	*gʷʰerm- "varm"
lavt "let"	lys, lys (< OE lēoht "lysstyrke" )	lucere, lux, lucidus "shine, light, clean"	leukos "lyse, skinnende, hvide"	roca "skinnende"	*leuk- "lys, lysstyrke"
hvordan "flamme, ild"	flamme, ild, ild (< OE fȳr )	pir [28] "ild"	pur "ild"	pu "ild"	*péH₂wr̥- "brand"
heṙow "langt"	langt, fjernt, fjernt (< OE feor "på stor afstand" )	per "gennem, for"	pera "for"	paras "for"	*per- "gennem, igennem, på den anden side, bagved"
helowm "jeg hælder"	hælde, hælde, flyde (< OE flōwan )	pluĕre "at gå, om regn"	plenō "Jeg vasker, min"	plus "at svømme"	*pleu- "flow, svøm"
owtem "Jeg spiser"	spise (< OE etan )	edulis "spiselig"	edō "Jeg spiser"	admi "Jeg spiser"	*ed- "at spise"
gitem "Jeg ved det"	vid, sind (< OE wit, witan "forstå, at vide" )	vidēre "at se"	eidenai "at vide"	vid "at vide"	*weid- "ved, ved, se"
få "flod"	vand, vand (i Arm. "flod") (< OE wæter )	utur [28] "vand"	hudōr "vand"	udan "vand"	(*wodor, *wedor, *uder-) fra *wed- "vand"
gorç [27] "arbejde"	arbejde, at arbejde (< OE weorc )	opfordrer til "skubbe, trække, køre"	ergon "arbejde"	varcas "handling, aktivitet"	*werǵ- "at arbejde"
meç [27] "fantastisk"	great, great (< OE mycel "great, big, many )	magnus "fantastisk"	megas "store, store"	mahant "fantastisk"	*meǵ- "fantastisk"
ançanot' [27] "ukendt"	ukendt, ukendt (< OE uncnawen )	ignōtus , [30] ignōrāntem [30] "ukendt, uvidende"	agnōstos [30] "ukendt"	ajñāta [30] "fremmed"	*n- + *ǵneH₃- "ikke-" + "at vide"
meṙaç "mord"	mord (< OE morþor [ 25] )	mortalis "dødelig"	ambrotos "udødelig"	mṛta "død"	*mrtro-, fra (*mor-, *mr-) "at dø"
mēǰteġ "midt, mellem"	midt, midt, midt, mellem (< OE midt, middel )	medium "medium"	mesos "medium"	madhya "medium"	*medʱyo- fra *mig- "midt, midt"
ayl "andet"	andet, andet, men ellers (< OE elles "anderledes, anderledes, anderledes" )	alius, alienus "andet"	allos "andet"	noget "andet"	*al- "for, en anden"
heller ikke "ny"	ny, ny (< OE nīwe )	novus "ny"	neos "ny"	nava "ny"	*ny- "ny"
dowṙ "dør"	dør, dør (< OE dor, duru )	fores "dør"	thura "dør"	dvar "dør"	*dʱwer- "dør, portik, port, port"
by "hus"	hus, beboelsesbygning (< OE tømmer "træer brugt til byggemateriale, struktur" )	domus "boligbygning"	domos "boligbygning"	dama "hus"	*domo-, *domu- "hus"
berri, berel "frugtbar, bære"	bære, bære, tage (< OE beran "føde, bære" )	ferre, fertilis "bære, være frugtbar"	heri "at bære"	bharati "at bære"	*bʱer- "bære, bære, tage"

Morfologi

Grammatikken har et mere bøjningsagtigt udseende og er generelt - både i navn og udsagnsform - mere arkaisk [31]

Navn

Vestarmensk har 6 kasus: nominativ, akkusativ, genitiv, dativ, ablativ (initial), instrumental. Nominativ adskiller sig kun fra akkusativ i pronominer, genitiv og dativ falder sammen. Der er 2 tal - ental og flertal. Tilfælde i flertal, som i østarmensk, dannes agglutinativt, men ved hjælp af den indirekte indikator -u , og ikke -i , som er vejledende for langt de fleste vestarmenske dialekter og er et af de kendetegn. Der er intet grammatisk køn. Der er en kategori af person-ting.

Det er kendt, at der på dialekten af ​​Don Armenians i Rusland (såvel som i mange andre og i Grabar) er en postpositionel dannelse af den lokale kasus - lokativ, som på samme tid adskiller sig fra den lignende grammatisk postverbale accepterede form i Østarm. Sprog. For eksempel formen af ​​det lokale kasus af ordet, "kʰahakʰ" - "by", i øst. arm. sproget lyder "kʰahakʰ sind ", på Don-armeniernes dialekt "kʰahakʰ og sværd ", på samme tid bruges en lignende form for det lokale kasus "kʰahakʰ og sværd" også i øst. arm. sprog som et alternativ til "kahakum". Det er dannet ud fra sagens slægtsdatoer plus efterstillingen "sværd".

Deklinationen [32] bestemmes af formen af ​​genitiv kasus (genitiv). Der er forskellige bøjninger, en på vestarmensk er dominerende (genitiv på i ), mens de fleste af de andre bøjninger gradvist forenkles, og ofte i daglig tale erstattes mange former med bøjning i , hvilket får status som den korrekte (regulære) :

	դաշտ / tašd (felt)		կով / gov (ko)
	ental	flertal	ental	flertal
Nom-Acc (Ուղղական-Հայցական)	դաշտ / tašd	դաշտեր / tašder	կով / gov	կովեր / guvernør
Gen-Dat (Սեռական-Տրական)	դաշտ ի / tašd i	դաշտեր ու / tašder u	կով ու / gov u	կովեր ու / styre u
Abl (Բացառական)	դաշտ է / tašd e	դաշտեր է / tašder e	կով է / gov e	կովեր է / gover e
Instr (Գործիական)	դաշտ ով / tašd ov	դաշտեր ով / tašder ov	կով ով / gov ov	կովեր ով / gover ov

	գարուն / kʰarun (forår)		օր / ȯr (dag)		Քոյր / kʰujr (søster)
	ental	flertal	ental	flertal	ental	flertal
Nom-Acc (Ուղղական-Հայցական)	գարուն	գարուններ	օր	օրեր	քոյր	քոյրեր
Gen-Dat (Սեռական-Տրական)	գարն ա ն	գարուններ ու	օր ուայ	օրեր ու	քրոջ _	քոյրեր ու
Abl (Բացառական)	գարուն է	գարուններ է	օր ուընէ	օրեր է	քր ոջմէ	քոյրեր է
Instr (Գործիական)	գարուն ով	գարուններ ով	օր ով	օրեր ով	քր ոջմով	քոյրեր ով

	հայր / hajr (far)		աստուած / asdvadz (gud)
	ental	flertal	ental	flertal
Nom-Acc (Ուղղական-Հայցական)	հայր	հայրեր	աստուած	աստուածներ
Gen-Dat (Սեռական-Տրական)	հօր _ _	հայրեր ու	աստուծ ոյ	աստուածներ ու
Abl (Բացառական)	հ օ ր մէ	հայրեր է	աստուծ մէ	աստուածներ է
Instr (Գործիական)	հ օ ր մով	հայրեր ով	աստուծ մով	աստուածներ ով

Artikler

Der er bestemte og ubestemte artikler på vestarmensk. Den ubestemte artikel i s.-a. er /mə/ , der følger substantivet:

mart mə ('person', fald., ental), martu mə ('menneske', fald., ental)

Den bestemte artikel er postpositiv (som på rumænsk og bulgarsk), og har en af ​​to former: -ə eller -n , afhængigt af om ordets endelige lyd er en vokal eller konsonant, og også på begyndelsen af ​​det næste ord (vokal eller konsonant). ):

martə ('mand', im.; sg.)
karin ('byg (korn)' im.; sg.)
men:
Sam martn e ('Det er manden, mand')
Sa karin e ('Det er præcis bygen' )

Den ubestemte postpositive artikel mən, ligesom den bestemte -ə , antager formen med -n :

mart mə ('mand, mand (generelt)', Nom.sg)
men:
Sam mart mən e ('Dette er en mand')

Adjektiver

Adjektiver ændres ikke på moderne vestarmensk for personer og tal (som på engelsk) og går forud for navneord:

aheg martə ('god person, god person', Nom.sg)
aheg martun ('god person', Gen.sg)

med uk-em forskelle ref. efter

Verber [33] har 2 rækker af former til stede og ufuldkommen. Ud fra dette dannes alle andre tider og tilbøjeligheder ved hjælp af forskellige partikler og analytiske konstruktioner. Der er en tredje form [34] , preteritum, på vestarmensk tager den ingen partikler. Dataene for den vestarmenske "Koine" er givet, dialekternes data kan afvige væsentligt både fra hinanden og fra den "generelle" litterære norm [35] .

Nutid har 3 konjugationer i ( a, e, i ):

	sir el 'at elske'	khôs il 'at tale'	gart al 'læs'
ja (jeg)	sir em	khos im	gart- am
tun (dig)	sir es	khos er	gart som
en (han/hun/det)	sirê _	khos i	gart a
menk' (vi)	sirene '	Khos ink'	gart ank'
tuk' (dig)	sir ek'	khos ik'	gart ak'
anonk' (de)	sir en	khos ind	gart an

En interessant kendsgerning [36] [37] [38] [39] [40] : Don-armeniernes Nor-Nachichevan (Krim-Ani) dialekt (eller rettere, subdialekten af ​​landsbyerne Chaltyr og Krim) den dag i dag bevarer den bøjning u , der fandtes i det gamle armenske sprog, selvom det er ret sjældent. Der hører kun nogle få verber til. Eksempler: k'tsutsunum, k'tsutsunus, k'tsutsune, k'tsutsunuk, k'tsutsunun, k'tsutsununk ; g'ulum, g'ulus, g'ule, g'uluk, g'ulun, g'ulunk ; g'desnum, g'desnus, g'desne, g'desnuk, g'desnun, g'desnunk ; k'temuztsunum, k'temuztsunus, k'temuztsune, k'temuztsunuk, k'temuztsunun, k'temuztsununk osv.;

På armensk er der kategorier af person og tal, såvel som anspændthed, stemning og aspekt (type).

Vestarmensk arvede fra proto-indoeuropæisk to serier af syntetiske affikser ( bøjninger ) i almindelighed svarende til "nutid" eller generel række, og "fortid"-serien:

bøjninger til stede Forbi 1. person sg -մ -m -l -i 2. person sg -ս -s -իր -ir 3. person sg -Ø / -յ Ø -ր -r 1. person pl -նք -nk῾ -ինք -blæk῾ 2. person pl -ք- k῾ -իք -ik῾ 3. person pl -ն -n -ին -ind

Nutid er dannet af partiklen gə før "nutidsformen", bortset fra yem (az am), unim (jeg har, jeg har), kidem (jeg ved) og gərnam (jeg kan) og futur med en partikel bidi :

Ja kirk'ə gə gartam (Jeg læser en bog, Pres)
Ja kirk'ə bidi gartam (jeg skal læse en bog, Fut). Udelukket: bidi əllam, unenam, kidnam, garenam (henholdsvis verber: jeg vil (være); have, vide, kunne (være i stand)).

På vestarmensk kommer partiklen "gor" efter verbet, der danner den såkaldte progressive form, [41] : "Ja kirk'ə gə gartam gor (jeg læser stadig bogen, fortsæt med at læse)

Den komplette konjugationstabel for den nuværende vejledende vejledende stemning (angiver både vestlige og østlige former):

Præsenter Praesens Indicativi

Orientalsk	Stedord
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դու du (dig)	3.sg նա na (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք duk῾ (dig)	3.pl նրանք nrank῾ (de)
elsker klasse I	սիրում եմ sirum em	սիրում ես sirum es	սիրում է sirumē	սիրում ենք sirum enk῾	սիրում եք sirum ek῾	սիրում են sirum en
tale klasse II	խոսում եմ xosum em	խոսում ես xosum es	խոսում է xosumē	խոսում ենք xosum enk῾	խոսում եք xosum ek῾	խոսում են xosum en
læs klasse III	կարդում եմ kardum em	կարդում ես kardum es	կարդում է kardumē	կարդում ենք kardum enk῾	կարդում եք kardum ek῾	կարդում են kardum en
Vest	Stedord
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դուն tun (dig)	3.sg ան an (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք tuk῾ (dig)	3.pl անոնք anonk῾ (de)
elsker klasse I	կը սիրեմ gë sirem	կը սիրես gë fader	կը սիրէ gë sirē	կը սիրենք gë sirenk῾	կը սիրեք gë sirek῾	կը սիրեն gë sirene
tale klasse II	կը խօսիմ gë xōsim	կը խօսիս gë xōsis	կը խօսի gë xōsi	կը խօսինք gë xōsink῾	կը խօսիք gë xōsik῾	կը խօսին gë xōsin
læs klasse III	կը կարդամ gë gartam	կը կարդաս gë gartas	կը կարդայ gë garta *	կը կարդանք gë gartank῾	կը կարդաք gë gartak῾	կը կարդան gë gartan

• den sidste /j/ i flerstavelses herligheder er "stum".

Futurum

I modsætning til østarmensk, hvor futur dannes ved hjælp af participium knop. vr-ni i -լու ( -lu ) efterfulgt af et hjælpeverbum լինել ( linel ) "at være" i nutid og tilsvarende person og tal. (Denne form er identisk med den vestarmenske Unpast Necessitative) På vestarmensk dannes futurum generelt af den syntetiske form af hl med den foregående partikel պիտի ( bidi ). (Denne formular er identisk med den østarmenske ikke-fortidsnødvendighed)

Futurum indicativi

Orientalsk	Stedord
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դու du (dig)	3.sg նա na (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք duk῾ (dig)	3.pl նրանք nrank῾ (de)
elsker klasse I	սիրելու եմ sirelu em	սիրելու ես sirelu es	սիրելու է sireluē	սիրելու ենք sirelu enk῾	սիրելու եք sirelu ek῾	սիրելու են sirelu en
tale klasse II	խոսելու եմ xoselu em	խոսելու ես xoselu es	խոսելու է xoseluē	խոսելու ենք xoselu enk῾	խոսելու եք xoselu ek῾	խոսելու են xoselu en
læs klasse III	կարդալու եմ kardalu em	կարդալու ես kardalu es	կարդալու է kardaluē	կարդալու ենք kardalu enk῾	կարդալու եք kardalu ek῾	կարդալու են kardalu en
Vest	Stedord
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դուն tun (dig)	3.sg ան an (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք tuk῾ (dig)	3.pl անոնք anonk῾ (de)
elsker klasse I	պիտի սիրեմ bidi sirem	պիտի սիրես bidi- far	պիտի սիրէ bidi sirē	պիտի սիրենք bidi sirenk῾	պիտի սիրեք bidi sirek῾	պիտի սիրեն bidi sirene
tale klasse II	պիտի խօսիմ bidi xōsim	պիտի խօսիս bidi xōsis	պիտի խօսի bidi xōsi	պիտի խօսինք bidi xōsink῾	պիտի խօսիք bidi xōsik῾	պիտի խօսին bidi xōsin
læs klasse III	պիտի կարդամ bidi gartam	պիտի կարդաս bidi gartas	պիտի կարդայ bidi garta *	պիտի կարդանք bidi gartank῾	պիտի կարդաք bidi gartak῾	պիտի կարդան bidi gartan

I alle former, hvor der er en kombination ու + ե (fx (f.eks.), կարդալու եմ, etc. (og så videre)), optræder den epentetiske lyd "jod": kardalu em [kaɾdaˈlujem] .

Ufuldkommen

Dannelsen af ​​det uperfekte svarer til dannelsen af ​​nutid i begge former for lit. sprog - både på vestarmensk og på østarmensk. Østlig bruger: - ում ( -um ) participium med ufuldkommen ch-la լինել ( linie "at være"). I den vestlige arm. den syntetiske uperfekte form er dannet af hl med den foregående partikel կը gë /gә/.

Imperfectum indicativi

Orientalsk	Stedord
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դու du (tu)	3.sg նա na (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք duk῾ (dig)	3.pl նրանք nrank῾ (de)
elsker klasse I	սիրում էի sirumēi	սիրում էիր sirumēir	սիրում էր sirum ēr	սիրում էինք sirum ēink῾	սիրում էիք sirum ēik῾	սիրում էին sirumēin
snak, siger klasse II	խոսում էի xosumēi	խոսում էիր xosumēir	խոսում էր xosumēr	խոսում էինք xosum ēink῾	խոսում էիք xosum ēik῾	խոսում էին xosumēin
læs klasse III	կարդում էի kardumēi	կարդում էիր kardumēir	կարդում էր kardum ēr	կարդում էինք kardum ēink῾	կարդում էիք kardum ēik῾	կարդում էին kardumēin
Vest	Stedord
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դուն tun (dig)	3.sg ան an (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք tuk῾ (dig)	3.pl անոնք anonk῾ (de)
elsker klasse I	կը սիրէի gë sirēi	կը սիրէիր gë sirēir	կը սիրէր gë sirēr	կը սիրէինք gë sirēink῾	կը սիրէիք gë sirēik῾	կը սիրէին gë sirēin
tale klasse II	կը խօսէի gë xōsēi	կը խօսէիր gë xōsēir	կը խօսէր gë xōsēr	կը խօսէինք gë xōsēink῾	կը խօսէիք gë xōsēik῾	կը խօսէին gë xōsēin
læs klasse III	կը կարդայի gë gartayi	կը կարդայիր gë gartayir	կը կարդար gë gartar	կը կարդայինք gë gartayink῾	կը կարդայիք gë gartayik῾	կը կարդային gë gartayin

I alle former, østlige og vestlige, når man konjugerer det uperfekte, kan man finde kombinationen էի (f.eks. (det vil sige), սիրում էիմ/կը սիրէիմ, etc. (m etc.), her observeres den epentetiske lyd "jod": sirum ēi [siˈɾum eji] ; gë sirēi ɡə siɾeˈji .

Præteritum

Det kan kaldes som en præteritum , såvel som en perfekt eller aorist . I alle former for det armenske sprog er dannelsen af ​​denne tid syntetisk, ved at fjerne infinitivmarkøren og det tematiske verbum, det vil sige:
Klasse I og II verber (i begge former) tilføje - եց (- ec῾ );
· Klasse III kapitler tilføje - աց (- ac῾ ).

Præteritums affikser ligner ufuldkomne verbums affikser (East լինել linel , Zap ըլլալ ëllal )

I klasse III kapitler ( a -tematiske stammer) er preteritumstammen og datidsstammen identiske.

Præteritum

østlige	Stedord
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դու du (dig)	3.sg նա na (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք duk῾ (dig)	3.pl նրանք nrank῾ (de)
elsker klasse I	սիրեցի sirec῾i	սիրեցիր sirec῾ir	սիրեց sirec῾	սիրեցինք sirec῾ink῾	սիրեցիք sirec῾ik῾	սիրեցին sirec῾in
tale klasse II	խոսեցի xosec῾i	խոսեցիր xosec῾ir	խոսեց xosec῾	խոսեցինք xosec῾ink῾	խոսեցիք xosec῾ik῾	խոսեցին xosec῾in
læs klasse III	կարդացի kardac῾i	կարդացիր kardac῾ir	կարդաց kardac῾	կարդացինք kardac῾ink῾	կարդացիք kardac῾ik῾	կարդացին kardac῾in
Vestlig	Stedord
værdier	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դուն tun (dig)	3.sg ան an (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք tuk῾ (dig)	3.pl անոնք anonk῾ (de)
elsker klasse I	սիրեցի sirec῾i	սիրեցիր sirec῾ir	սիրեց sirec῾	սիրեցինք sirec῾ink῾	սիրեցիք sirec῾ik῾	սիրեցին sirec῾in
tale klasse II	խօսեցա xōsec῾a	խօսեցար xōsec῾ar	խօսեցաւ xōsec῾av	խօսեցանք xōsec῾ank῾	խօսեցաք xōsec῾ak῾	խօսեցան xōsec῾an
læs klasse III	կարդացի gartac῾i	կարդացիր gartac῾ir	կարդաց gartac῾	կարդացինք gartac῾ink῾	կարդացիք gartac῾ik῾	կարդացին gartac῾in

Eksempler Brugsmønstre i den vejledende stemning:

tid	Orientalsk	Vest	betyder
til stede	Նա գիրքը կարդում է Na girk῾ë kardum ē	Ան կը կարդայ գիրքը An gë garta kirk῾ë	Han læser en bog
ufuldkommen	Նրանք իմ գիրքը կարդում էին Nrank῾ im girk῾ë kardum ēin	Անոնք կը կարդային իմ գիրքը Anonk῾ gë gartayin im kirk῾ë	De læser, læser min bog
futureum	Դու իր գիրքը կարդալու ես Du ir girk῾ë kardalu es	Դուն պիտի կարդաս իր գիրքը Tun bidi gartas ir kirk῾ë	Du vil læse hans bog
præteritum	Մենք մի գիրքը կարդացինք Menk῾ mi girk῾ kardac῾ink῾	Մենք կարդացինք գիրք մը Menk῾ gartac῾ink῾ kirk῾ më	Vi læser en bog

Konjunktiv (optativ)

Denne stemning er til stede i begge grene. Der er 2 tider: ikke-fortid (tilstedeværelse osv. ...) og fortid (perfectum osv. ...). Hovedmarkøren for denne stemning er fraværet af "gë"-partiklen.

Den ikke-fortidsform er simpelthen den sædvanlige form, identisk med den nuværende form, men uden den foregående partikel, som i mange Indo-E. sprog: Udem

Udes

Udek

Udenk'

Udek'

Uden

Fortidsformen er en simpel "uperfekt" form, igen i mange Indo-E. Sprog:

sirēi

sireir

Sirer

Sirēink῾

sirēik῾

sirein

Imperativ ( Imperativ )

Orientalsk	Bekræftende			Negativ
	Stedord
betyder	2.sg դու du (dig)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք duk῾ (dig)	2.sg դու du (dig)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք duk῾ (dig)
elsker klasse I	սիրի՜ր sirir! eller սիրի՜ siri! en	--	սիրեgե՜ք sirec῾ek῾! eller սիրե՜ք sirek῾! en	մի՜ սիրիր mi sirir! eller մի՜ սիրի mi siri! en	--	մի՜ սիրեք mi sirek῾!
tale klasse II	խոսի՜ր xosir! eller խոսի՜ xosi! en	--	խոսեgե՜ք xosec῾ek῾! eller խոսե՜ք xosek῾! en	մի՜ խոսիր mi xosir! eller մի՜ խոսի mi xosi! en	--	մի՜ խոսեք mi xosek῾!
læs klasse III	կարդա՜ karda!	--	կարդաgե՜ք kardac῾ek῾!	մի՜ կարդա mi karda!	--	մի՜ կարդաք mi kardak῾!
Vest	Bekræftende			Negativ
	Stedord
betyder	2.sg դուն tun (dig)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք tuk῾ (dig)	2.sg դուն tun (dig)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք tuk῾ (dig)
elsker klasse I	սիրէ՜ far!	սիրէ՜նք sirēnk῾!	սիրեgէ՜ք sirec῾ēk῾!	մի՜ սիրէ mi sirē!	մի՜ սիրէնք mi sirēnk῾!	մի՜ սիրէք mi sirēk῾!
tale klasse II	խօսէ՜ xōsē!	խօսի՜նք xōsink῾!	խօսեgէ՜ք xōsec῾ēk῾!	մի՜ խօսէ mi xōsē!	մի՜ խօսինք mi xōsink῾!	մի՜ խօսէք mi xōsēk῾!
læs klasse III	կարդա՜ garta!	կարդա՜նք gartank῾!	կարդաgէ՜ք gartac῾ēk῾!	մի՜ կարդա mi garta!	մի՜ կարդանք mi gartank῾!	մի՜ կարդաք mi gartak῾!

1 Valgfrie former

I begge former består imperativet af en bekræftende (bekræftende form) og en negativ - en negativ, der skelner mellem ental og flertal (i anden person). Vestarmensk bruger også 1. person flertalsform. tal.

Orientalsk	Vest	betyder
Խոսի՜ր Xosir!	Խօսէ՜ Xōsē!	Tale!
--	Մի՜ կարդանք Mi gartank῾!'	Vi læser ikke!
Սիրեgե՜ք Sirec῾ek῾!	Սիրեgէ՜ք Sirec῾ēk῾!	Kærlighed!!

Den obligatoriske stemning

Non-praeteritum Necessitativi
Orientalsk	Stedord
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դու du (dig)	3.sg նա na (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք duk῾ (dig)	3.pl նրանք nrank῾ (de)
elsker klasse I	պիտի սիրեմ piti sirem	պիտի սիրես piti -far	պիտի սիրի piti siri	պիտի սիրենք piti sirenk῾	պիտի սիրեք piti sirek῾	պիտի սիրեն piti sirene
tale klasse II	պիտի խոսեմ piti xosem	պիտի խոսես piti xoses	պիտի խոսի piti xosi	պիտի խոսենք piti xosenk῾	պիտի խոսեք piti xosek῾	պիտի խոսեն piti xosen
læs klasse III	պիտի կարդամ piti kardam	պիտի կարդաս piti kardas	պիտի կարդա piti karda 1	պիտի կարդանք piti kardank῾	պիտի կարդաք piti kardak῾	պիտի կարդան piti kardan
Vest	Stedord
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դուն tun (dig)	3.sg ան an (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք tuk῾ (dig)	3.pl անոնք anonk῾ (de)
elsker klasse I	սիրելու եմ sirelu em	սիրելու ես sirelu es	սիրելու է sireluē	սիրելու ենք sirelu enk῾	սիրելու էք sirelu ēk῾	սիրելու են sirelu en
tale klasse II	խօսիլու եմ xōsilu em	խօսիլու ես xōsilu es	խօսիլու է xōsiluē	խօսիլու ենք xōsilu enk῾	խօսիլու էք xōsilu ēk῾	խօսիլու են xōsilu en
læs klasse III	կարդալու եմ gartalu em	կարդալու ես gartalu es	կարդալու է gartaluē 1	կարդալու ենք gartalu enk῾	կարդալու էք gartalu ēk῾	կարդալու են gartalu en
Praeteritum Necessitativi
Orientalsk	Stedord
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դու du (dig)	3.sg նա na (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք duk῾ (dig)	3.pl նրանք nrank῾ (de)
elsker klasse I 1	պիտի սիրեի piti sirei	պիտի սիրեիր piti sireir	պիտի սիրեր piti sirer	պիտի սիրեինք piti sireink῾	պիտի սիրեիք piti sireik῾	պիտի սիրեին piti sirein
tale klasse II 1	պիտի խոսեի piti xosei	պիտի խոսեիր piti xoseir	պիտի խոսեր piti xoser	պիտի խոսեինք piti xoseink῾	պիտի խոսեիք piti xoseik῾	պիտի խոսեին piti xosein
læs klasse III	պիտի կարդայի piti kardayi	պիտի կարդայիր piti kardayir	պիտի կարդար piti kardar	պիտի կարդայինք piti kardayink῾	պիտի կարդայիք piti kardayik῾	պիտի կարդային piti kardayin
Vest	Pronominer
betyder	1.sg ես ja (jeg)	2.sg դուն tun (dig)	3.sg ան an (han/hun/det)	1.pl մենք menk῾ ( vi)	2.pl դուք tuk῾ (dig)	3.pl անոնք anonk῾ (de)
elsker klasse I 1	սիրելու էի sirelu ēi	սիրելու էիր sirelu ēir	սիրելու էր sireluēr	սիրելու էինք sirelu ēink῾	սիրելու էիք sirelu ēik῾	սիրելու էին sireluēin
tale klasse II 1	խօսիլու էի xōsilu ēi	խօսիլու էիր xōsiluēir	խօսիլու էր xōsiluēr	խօսիլու էինք xōsilu ēink῾	խօսիլու էիք xōsilu ēik῾	խօսիլու էին xōsilu ēin
læs klasse III	կարդալու էի gartalu ēi	կարդալու էիր gartaluēir	կարդալու էր gartaluēr	կարդալու էինք gartalu ēink῾	կարդալու էիք gartalu ēik῾	կարդալու էին gartaluēin

I begge varianter af det litterære armenske sprog er der en obligatorisk stemning . Desuden skelner både østarmensk og vestarmensk 2 former - fortiden (praeteritum) og ikke-fortiden (non-praeteritum). De østarmenske former er dannet af præpositionen af ​​piti- partiklen foran de optative former. Vestarmenske former er dannet af -lu fremtidig participium med former for hjælpemidlet ch-la әllal (at være)

Bemærk, at partikel piti på østarmensk er identisk i stavemåden med den vestarmenske partikel bidi , hvilket betyder, at den østarmenske ikke-cessativ er identisk i dannelsen med formerne for den vestarmenske Futurum indicativi og Conditionalis. Det skal også bemærkes, at den vestarmenske ikke-cessitativ svarer til den østarmenske Futurum indicativi (og Futurum perfecti (se nedenfor)):

form	østlig betydning	vestlig betydning
կարդալու է	det vil læse fod. indikativi	han skal læse non-praeteritum necessitativi
պիտի սիրեմ	Jeg må elske non-praeteritum necessitativi	jeg vil elske fod. indikativi

Upersonlige former ch-la

Infinitiv (ubestemt form)

Infinitiv er dannet af en stamme, en tematisk vokal og med affikset -լ ( -l ).

Endelserne afhænger af den grammatiske bøjning . Vestarmenske konjugationer - i mængden af ​​tre er mere konservative, idet de bevarer i-serien, mens der på østarmensk kun er 2 af dem, i stedet for 1, 2. og 3. bøjninger på: a , e , og i , kun serier med a , e er bevaret , former i i på østarmensk støder op til bøjningen i e :

Infinitiv

klasse	Vest	Orientalsk	værdier
I ( e -base)	սիրել sirel	սիրել sirel	være forelsket
II ( i -base/ e -stamme)	խօսիլ xōsil	խոսել xosel	tale
III ( a -base)	կարդալ gartal	կարդալ kardal	Læs

Participium Futurum

I begge former for arm. sprog er der former for adverbier. knop. vr-no on - լու (- lu ). I den vestlige arm. der er et ekstra participium i -լիք ( -lik῾ ):

Praesens et Praeteritum Participia (nuværende og tidligere participier) Praesens

Østarmensk har tre former for nuværende participium, mens vestarmensk kun har én. De to former for østarmensk er formerne: - ում (- um ) (for alle klasser af ch-ls) og - լիս (- lis ); begge østarmenske anbringelser på nuværende grundlag. Både vestarmensk og østarmensk har dog en fælles form i -ող ( -oġ ), som lægges til grunden i datid; ofte dannet sådan. ord bliver nomina agentis : ուսանող ( usanoġ studerende, studerende) [fra. ուսանել usanel at studere)].

Praeteritum

Alle affikser er steget til det grundlæggende i fortiden. tid. I begge former for arm. sprog, er der identiske former for stammer. inkl. forbi vr-no on - ած (vestarmensk - aj / østarmensk - aç ). Og forskellene er til stede i formerne for handlingsparticiplene. løfte fortid. tid. Vestarmensk bruger bøjningsaffikset -եր ( -er ) for alle bøjninger, mens østarmensk. bruger formen -ել ( -el ).

participium tabel

Participium		Vest			Orientalsk
Præsens	jeg	սիրող siroġ	խօսող xōsoġ	կարդացող gartac῾oġ	սիրող siroġ	խոսող xosoġ	կարդացող kardac῾oġ
	II	--	--	--	սիրում sirum	խոսում xosum	կարդում kardum
	III	--	--	--	սիրելիս sirelis	խոսելիս xoselis	կարդալիս kardalis
Futurum	jeg	սիրելու sirelu	խօսիլու xōsilu	կարդալու gartalu	սիրելու sirelu	խոսելու xoselu	կարդալու kardalu
	II	սիրելիք sirelik῾	խօսիլիք xōsilik῾	կարդալիք gartalik῾	--	--	--
Praeteritum activi		սիրեր Sirer	խօսեր xōser	կարդացեր gartac῾er	սիրել sirel	խոսել xosel	կարդացել kardac῾el
Praeteritum Passivi		սիրած siradz	խօսած xōsadz	կարդացած gartac῾adz	սիրած sirac	խոսած xosac	կարդացած kardac῾ac

Fundamentals (baser)

Kapitel har 2 hovedbaser, "nutid" og "fortid". Med hensyn til bøjning I/II er "fortid"-stammen identisk med den nuværende stamme, som grundlæggende er verbdelen med den tematiske vokal droppet og slutningen:

Fonden		Vest	Orientalsk
Klasse I	til stede	սիր- sir- _	սիր- sir- _
	forbi	(samme som ovenfor)	(samme som ovenfor)
klasse II	til stede	խօս- xōs- _	խոս- xos- _
	forbi	(samme som ovenfor)	(samme som ovenfor)
Klasse III	til stede	կարդ- gart- _	կարդ- kard- _
	forbi	կարդաց- gartac῾- _	կարդաց- kardac῾- _

Udvidelsen for den tredje bøjning kan nogle gange have formen -եց ( -ec῾ ).

Pronominer

personligt stedord	genitiv	akkusativ	dativ	ablativ	medvirkende
Ես "jeg"	Իմ	Զիս	Ինծի	Ինծմէ	Ինծմով
Դուն "dig"	Քու	Քեզ	Քեզի	Քեզմէ	Քեզմով
Ինք "han"	Իր	Զինք	Իրեն	Իրմէ	Իրմով
Ան "han"	Անոր	Զայն	Անոր	Անկէ	Անով
Մենք "vi"	Մեր	Մեզ	Մեզի	Մեզմէ	Մեզմով
Դուք "dig"	Ձեր	Ձեզ	Ձեզի	Ձեզմէ	Ձեզմով
Իրենք "de"	Իրենց	Զիրենք	Իրենց	Իրենցմէ	Իրենցմով
Անոնք "de"	Անոնց	Զանոնք	Անոնց	Անոնցմէ	Անոնցմով

Noter

1. ↑ 1 2 Etnolograpport for Armenien . Hentet 7. november 2009. Arkiveret fra originalen 26. januar 2020. (ubestemt)
2. ↑ Zareh Melkonian. Գործնական Քերականութիւն - Արդի Հայերէն Լեզուի (աիեուի (Միեին). - 4. - Los Angeles, 1990. - S. 137.
3. ↑ Den 18. oktober 2012 blev præsentationen af ​​bogen ved prof. Dora Sakayan “Vestarmensk sprog for den engelsktalende verden. Comparative approach” (vestarmensk for den engelsksprogede verden. A Contrastive Approach. Yerevan, YSU Press 2012). Dette er en revideret og udvidet udgave af Modern Western Armenian for den engelsktalende verden. A Contrastive Approach, først udgivet i 2000 i Montreal, Canada. Aram Simonyan, YSU-rektor, IAI-direktør, korresponderende medlem af National Academy of Sciences i Republikken Armenien, understregede i sin åbningstale, at præsentationen af ​​bogen er en af ​​de almindelige, men ikke de sædvanlige, eftersom denne bog er længe ventet og har stor betydning for den armenske diaspora, især for dens engelsktalende del. Demonstrerer en vestarmensk sprogbog, vestarmensk for den engelsktalende verden. A Contrastive Approach (2012) sammen med dets østarmenske modstykke, østarmensk for den engelsktalende verden. A Contrastive Approach (2007), Aram Simonyan sagde, at begge bøger, udgivet af YSU-forlaget, udfylder det hul, der eksisterede i armenske studier. YSU-rektor lykønskede og takkede prof. Sakayan for dette store bidrag. Han meddelte også, at der forventes en ny udgave af lærebogen i det østarmenske sprog, hvor det armenske sprog vil blive sammenlignet med det russiske sprog, det vil sige, at bogen vil være beregnet til den russisktalende læser. se link Arkiveret 25. marts 2014 på Wayback Machine
4. ↑ "I stedet for det mellemarmenske sprog udviklede det nye armenske lit. sprog sig i det 15-17. århundrede, som i det 18. århundrede tog form i to versioner - østlig og vestlig, og i midten af ​​det 19. århundrede tog form af en moderne og blev kendt som Ashkharabar, " . Hentet 24. april 2014. Arkiveret fra originalen 18. januar 2015. (ubestemt)
5. ↑ Don-armeniernes sprog (utilgængeligt link) . Hentet 14. august 2010. Arkiveret fra originalen 8. maj 2013. (ubestemt) 
6. ↑ "VESTARMENISK et mindretal og et ikke-territorialt sprog" (utilgængeligt link) . Hentet 23. august 2011. Arkiveret fra originalen 25. marts 2014. (ubestemt) 
7. ↑ "Armensk som et middel til at overleve, Ashot MELKONYAN" Arkiveret 20. august 2011 på Wayback Machine
8. ↑ Armensk sprog som et middel til at overleve (utilgængeligt link) . Hentet 14. august 2010. Arkiveret fra originalen 20. august 2011. (ubestemt) 
9. ↑ "Gennemgang af Istanbuls armenske samfundshistorie" . Dato for adgang: 14. december 2010. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. (ubestemt)
10. ↑ UNESCO: 15 sprog truet i Tyrkiet, af T. Korkut, 2009 . Hentet 5. maj 2014. Arkiveret fra originalen 6. maj 2014. (ubestemt)
11. ↑ se Grabar, Ashkharabar og vestarmenske ordbøger . Hentet 5. februar 2011. Arkiveret fra originalen 10. maj 2017. (ubestemt)
12. ↑ etymologi online (utilgængeligt link) . Hentet 5. februar 2011. Arkiveret fra originalen 12. maj 2013. (ubestemt) 
13. ↑ Alexei Sukiasyan HISTORIE OM DEN CILICISKE ARMENISKE STAT OG LOV (XI-XIV ÅRHUNDREDE) . Hentet 25. februar 2011. Arkiveret fra originalen 3. maj 2011. (ubestemt)
14. ↑ Artikel om tokariske sprog med omtale af -l participium af Igor Garshin . Hentet 14. februar 2011. Arkiveret fra originalen 2. februar 2011. (ubestemt)
15. ↑ for eksempel er følgende angivet om den vestarmenske dialekt af Don-armenierne i Den Russiske Føderation:

    "Det er forbløffende, men sandt: efterkommerne af indbyggerne i den antikke hovedstad Armenien har bevaret deres egen, meget ejendommelige dialekt af det armenske sprog (det er ikke let for en jerevansk armenier at forstå deres tale) , skikke, ritualer, træk ved folkelivet. En sådan kompakt bevaret gruppe af efterkommere af armeniere fra en region i det tidligere Armenien (og endnu mere fra dets gamle hovedstad) er måske ingen steder på jorden - hverken i selve republikken eller nogen steder i andre dele af verden.Jerevan-orientalist Grant Arutyunov

16. ↑ Modernes Ost- und Westarmenisch / Modern East and West Armenian Arkiveret 23. april 2013 på Wayback Machine  (tysk)
17. ↑ Armensk-engelsk ordforråd og parlør (også med osmanniske tyrkiske ord): Պոլիս 1912 (80 s.) [1] Arkiveret 9. marts 2016 på Wayback Machine
18. ↑ (selvom i nogle tilfælde er gammel fransk indflydelse mulig - Lusinyan-Lusinyan- Lusignan ), og nogle er efternavne på farsi)
19. ↑ det blev læst ifølge Tumanyan, men højst sandsynligt "yan"
20. ↑ Acharyan R.A., Historien om det armenske sprog, del 1. Ed. Jerevan Universitet, Jerevan, 1940. - 356 s., Ch. P. Jerevan: Armgosizdat, I95I. — 608 s.
21. ↑ Acharyan R.A., lånt fra det tyrkiske ord på det armenske sprog. - Eglinsky etnografisk samling, bind Z. Moscow Vagharshapat: 1902. - 381 s.
22. ↑ Acharyan R. A. Etymologisk rodordbog for det armenske sprog, bind 1-4. Jerevan: Red. Jerevan Universitet, bind 1,1971. 698 s, v.2. 1973. - 687 s, bind Z, 1977. - 635 s, bind 4, 1979. 674 s. — 181.
23. ↑ Online etymologiordbog . etymonline.com. Hentet 7. juni 2007. Arkiveret fra originalen 8. april 2012. (ubestemt)
24. ↑ hvorfra "grabar" udseende
25. ↑ 1 2 3 blev bogstavet 'þ' brugt i OE. alfabetet, og blev efterfølgende erstattet af de anglo-normanniske skriftlærde med kombinationen "th".
26. ↑ Ordet "futrei" (datter) i lat. kolonne udskiftet, grundet manglende brug af lat. af denne rod, til det nært beslægtede (oskanske) kursive søstersprog .
27. ↑ 1 2 3 4 bogstavet 'ç' udtales som en konsonantkombination (cluster) 'ts', og i Arm. ordene "çownk", "gorç", "meç" og "ançanot'", svarer til PIE *g.
28. ↑ 1 2 3 Ordene "bum" (ko), "pir" (ild) og "utur" (vand) i lat. Spalten er givet fra det nært beslægtede latinske kursiv umbriske sprog .
29. ↑ Ordet "yare" (år) i sanskritkolonnen er faktisk fra det nært beslægtede avestanske sprog.
30. ↑ 1 2 3 4 Præfikser for "ikke-" i lat. er: "i-", "i-". På græsk "an-" og "a-" samt på sanskrit, som svarer til PIE *n-.
31. ↑ se onlinekursus Arkiveret 10. juli 2011 på Wayback Machine
32. ↑ Modernes Ost- und Westarmenisch / Modern East and West Armenian Deklination / Declension Arkiveret 29. januar 2009 på Wayback Machine  (tysk)
33. ↑ Elementær moderne armensk grammatik / Kevork Gulian, London 1902. Se indholdsfortegnelse (på Internet Archive  ) [2]
34. ↑ V. A. Plungyan. "TIL BESKRIVELSEN AF DET ARMENISKE VERBALE PARADIGM: "TIDLIG MOBILITET" OG PERFEKTIV" (Armenian Humanitarian Bulletin. - 2006, nr. 1. - S. 7-20) [3] Arkiveksemplar dateret 2. maj 1211 på Wayback-maskine
35. ↑ i øjeblikket baseret på Konstantinopel-dialekten
36. ↑ G. Acharyan "Armenian Dialectology", Moskva, 1911
37. ↑ G. Acharyan "Det armenske sprogs historie", Jerevan 1951
38. ↑ A. Gharibyan "Armenian Dialectology", Jerevan 1957
39. ↑ A. Grigoryan "Textbook of Armenian Dialectology", Jerevan 1957
40. ↑ R. Bagramyan "Dialectological map of Dersim", Jerevan 1960
41. ↑ muligvis lånt fra tyrkisk -yor- : jfr. seviyorum: gə sirem gor (jeg elsker). I det litterære sprog anvendes en sådan skelnen dog som regel ikke.

Litteratur

• artikel af A. Donabedyan, L. S. Hovsepyan, R. K. Sakapetoyan. Vestarmensk litterært sprog, s. Akademi 2013.
• Melkonian, Zareh. Գործն քեր - րդի հ լեզուի (միջին բ գոյն դ)  (neopr.) . — Fjerde. - Los Angeles , 1990.
• Sakayan, Dora. Moderne vestarmensk for den engelsktalende verden: En kontrastiv tilgang  (engelsk) . - Montreal : Arod Books, 2000. - ISBN 0969987927 .
• Samuelian, Thomas J. Et kursus i moderne vestarmensk: ordbog og sproglige noter  (engelsk) . - New York City , New York : Armenian National Education Committee, 1989. - ISBN 0961793325 .

Links

• Til 115-årsdagen for G. S. Dzhalashyan

Ordbøger og encyklopædier	Britannica (online)
I bibliografiske kataloger	GND : 4471424-5

armensk sprog
Anmeldelser	Sprog Historie Alfabet Grammatik Stavning Armensk hypotese Græsk-armensk hypotese Græsk-armensk-arisk hypotese Romanisering Numerologi
Udviklingsstadier	Proto-armensk Grabar mellemarmensk Moderne armensk
Litterære normer	østarmensk vestarmensk
Stavning	Alfabet Skrifttyper Erkatagir Bolorgir Shhagir Notrgeer Tegnsætning Spørgsmålstegn Udråbstegn Booth Shesht
Dialekter	Dialekter af det armenske sprog Amshensky Artsakh/Karabakh/Shusha Javakhk
Akademisk	Studiet Armenske studier Litteratur Historiografi Oversættelser Navne Efternavne IPA bord til armensk