Tsukihime

Tsukihime (月姫, Tsukihime , lit. "Moon Princess") er en japansk visuel roman udviklet af Type-Moon dōjin - cirklenog udgivet til pc den 27. december 2000 på Winter Comiket . I 2003 blev det originale spil inkluderet i Tsukibako- kompilationen , som skiftede fra NScripter -spilmotoren til KiriKiri. . Den visuelle roman består af fem historiebuer , opdelt i to scenarier ("Visible Side" og "Reverse Side") og fortæller om de mystiske begivenheder, der er forbundet med fremkomsten af vampyrer i den japanske by Misaki, hvor hovedpersonen i arbejde, gymnasieelev Tohno Shiki, blev involveret. .

Baseret på historien om en af heltinderne, blev anime-serien Shingetsutan Tsukihime (真月譚月姫 Shingetsutan Tsukihime) udgivet af JCStaff- studiet , udsendt fra 9. oktober til 25. december 2003 på forskellige tv-kanaler i Japan . Sammenlignet med den originale tilpasning instrueret af Katsushi Sakurabi der blev foretaget en række plotændringer, som fik blandede anmeldelser fra kritikere og kraftig afvisning blandt fans . Mellem 2003 og 2010 blev Shingetsutan Tsukihime , en ti tankōbon manga , udgivet i Dengeki Daioh magazine af ASCII Media Works .

I 2001 udgav Type-Moon en visuel efterfølger kaldet Kagetsu Tohya., og et år senere fortsatte udviklingen af franchisen med udgivelsen af Melty Blood -serien af kampspil baseret på plottet i det originale spil . Derudover er flere tegneserier blevet udgivet i manga-format baseret på Tsukihime - indstillingen . En genindspilning af det originale spil med titlen A piece of blue glass moon [1] blev udgivet på PS4 og Nintendo Switch den 26. august 2021 [2] .

Gameplay

I lighed med andre medlemmer af den visuelle romangenre har Tsukihimes gameplay et lavt niveau af interaktivitet og består af scener med statiske 2D - billeder af karakterer i et førstepersonsperspektiv, hvor dialogen serveres i form af ledsagende tekst [3 ] . Hele fortællingen er udført på vegne af værkets hovedperson, Shiki Tohno, og inkluderer både scener af aktuelle begivenheder og fragmenter af karakterens minder. På de tidspunkter, der er bestemt af udviklerne, stopper afspilningen af teksten, og spilleren opfordres til at vælge mellem flere muligheder for handlinger, der bestemmer det videre begivenhedsforløb. Nogle af disse beslutninger påvirker udviklingen af hovedpersonens tilknytning til kvindelige nøglekarakterer (Arcueid, Ciel, Akiha, Hisui, Kohaku), mens andre skaber specifikke forhold, der tages i betragtning i yderligere spilscener.

Den visuelle roman er strukturelt sammensat af en prolog, en introduktion, fem historiebuer , hvortil overgangen sker afhængigt af de valg, som spilleren har taget i indledningen, og epilogen "Eclipse" ( eng. Eclipse ), som tilgås efter slå spillet for alle positive slutninger [3] . Historiebuerne er underopdelt afhængigt af det valgte plot af begivenheder i introduktionen i to scenarier: "Synlig side" ( eng. Near side ) og "Reverse side" ( eng. Far side ) [3] . Spillet har en streng rækkefølge for videregivelse af historiebuer (i første omgang er kun scenariet "Synlig side" tilgængeligt for læseren), der gradvist afslører individuelle detaljer om værkets plot og blokeres, indtil de foregående er helt overført til de sande slutninger . Derudover indeholder hver af buerne en romantisk linje med en af heltinderne, som Tohno Shiki ifølge plottet forelsker sig i, udvikler sig til intime scener [3] .

Hver historiebue ender uvægerligt med en bestemt slutning, som afhænger af de beslutninger, der er taget under spillet. Tsukihime har 9 mulige positive slutninger, opdelt i "sand" og "god" og relateret til skæbnen for den heltinde, der er valgt til at udvikle et romantisk forhold (andre slutninger fører til hovedpersonens død og betragtes som "dårlige"). Hver af heltinderne undtagen Kohaku har en god slutning og en sand slutning (kun den sande slutning er tilgængelig for Kohaku) [4] . I første omgang er kun den sande afslutning på nogen af heltinderne tilgængelig for læseren, men efter den er fuldført, låses et ekstra valg op til genafspilning, hvilket fører til udviklingen af begivenheder til en god afslutning. Efter at have modtaget slutningen, får spilleren vist en scene, hvor der på vegne af Ciel gives en kort vejledning om overgangen til andre scenarier [5] . Der kræves flere gentagelser for at nå alle mulige afslutninger, hvor tidligere sete scener automatisk springes over af spillet for at fremskynde gameplayet. Menuen i den visuelle roman indeholder et billedkatalog, som udfyldes efterhånden som nye scener med illustrationer vises for læseren [3] .

Plot

Begivenhederne i Tsukihime finder sted over ti dage i den japanske by Misaki (三咲på japansk ) . Romanens hovedperson, gymnasieeleven Shiki Tohno, oplevede døden nær ved en ulykke for otte år siden, men det lykkedes at overleve [6] . Efter at være vendt tilbage til bevidstheden opdagede han evnen til "dødens mystiske øjne perception" ( Jap. 直死の魔眼 chokushi no magan ) - evnen til at se "døden" af enhver entitet i form af linjer og punkter (hvilket som helst snit tegnet langs sådanne linjer fører til uigenkaldelig ødelæggelse af objektets essens). I starten var Shiki ude af stand til at kontrollere sin nyfundne gave og oplevede konstant hovedpine og stress som bivirkninger . Imidlertid kom tryllekunstneren Aoko Aozaki ( Jap. 蒼崎青子 Aozaki Aoko ) ham til hjælp og lavede specielt til ham briller, der blokerer for denne evne [7] . Efter at være blevet udskrevet fra Shiki-hospitalet blev Makihisa Tono ( Jap. 遠野槙久 To: no Makihisa ) på insisteren af sin far sendt til opdragelse af fjerne slægtninge (Arima-parret ( Jap. 有間) ) og formåede at gradvist vende tilbage til et almindeligt menneskes liv uden at bruge hans evner [8] . Den eneste påmindelse om tidligere begivenheder for hovedpersonen var kronisk anæmi erhvervet fra konsekvenserne af en ulykke og periodisk tab af bevidsthed. Da begivenhederne i Tsukihime startede , var Shikis far død, og hovedpersonen modtog et brev fra sin yngre søster, Akiha Tohno, med krav om at flytte til deres familieejendom. Afhængigt af spillerens valg er der i øjeblikket en forgrening i to scenarier for udviklingen af plottet - "Synlig side" og "Bagside".

Synlig side

En dag efter flytningen så Shiki, da han vendte hjem fra skole, ved et uheld en ung pige, der lignede en udlænding blandt forbipasserende, og, da han bukkede under for et ukontrollabelt indre begær, opsporede hun hende samme dag og parterede hende ved at bruge evnen til at "mystisk". øjne" [6] . Da han straks kom sig og følte anger over det skete, flygtede han fra stedet, men dagen efter mødte han på vej til skole igen pigen, der var blevet dræbt i går. Efter et mislykket flugtforsøg overhaler pigen Shiki, afslører for ham sandheden om, at hun er en vampyr ved navn Arcueid Brunestud, og kræver, som en undskyldning for gårsdagens "mord", at være hendes livvagt i nogen tid, indtil hendes sår er fuldstændig helet [9] . Efter Shikis samtykke forklarer Arcueid ham, at hun tilhører antallet af "sande forfædre" ( Jap. 真祖Shinso ) (vampyrer fra fødslen) og ankom til byen for at eliminere en anden vampyr, der tilhører de "døde apostle" ( Jap. 死徒 Shito ) (vampyrer, der oprindeligt var mennesker, men blev udøde som følge af en anden vampyrs bid eller magiske eksperimenter) [6] . I løbet af scenariet viser det sig, at en repræsentant for kirken ( jap. 聖堂教会Seido: Kyo: kai ) allerede er i Misaki , og udgiver sig for at være elev fra samme skole som Shiki - en agent. af organisationen "Funeral Agency" ( Jap. 埋葬機関 Maisō: Kikan ) Ciel, der er i skarp konfrontation med Arcueid. I begge historiebuer (Arcueid og Ciel) ødelagde heltene den døde apostel Roa (ロア), som gentagne gange blev genfødt tidligere .

Bagside

Hovedpersonen oplever nostalgiske følelser for sine tidligere omgivelser, inden han vender tilbage og tilbringer mere tid på Tohno-familiens ejendom med sin søster Akiha og hendes stuepiger Hisui og Kohaku. På dagen for flytningen, på grund af en ruteændring, oplever han, at han rejser sammen med sin klassekammerat Yumizuka Satsuki [10] . Yumizuka fortæller Shiki om de glemte omstændigheder ved deres første møde, da han befriede hende fra det aflåste skolelager, og beder hovedpersonen om at komme hende til hjælp igen i fremtiden, hvis hun spørger. Dagen efter opdager Shiki, at Satsuki ikke er dukket op i skole og er forsvundet umiddelbart efter at have gået med ham i går. Efter skoletid går Shiki mistænksom og føler en følelse af ansvar på jagt efter Yumizuki [10] . Sent om natten falder han over adskillige parterede lig i en af byens gyder og Yumizuka med blodige hænder, som er ved siden af dem, som bekender over for ham, at hun blev en "død apostel" efter vampyrangrebet, der fandt sted dagen før. [10] . Shiki beslutter sig for at lade Satsuki gå, men dagen efter modtager han et opkald fra hende, der beder om hjælp. Da han ankom til det udpegede mødested i byparken, bekender Yumizuka sin kærlighed til Shiki og inviterer ham til at blive en vampyr sammen med hende, men efter at have fået afslag angriber han ham og beslutter sig for at udføre denne proces med magt. Ved at bruge sine evner dræber Shiki Yumizuka, som før han dør takker ham for at have afsluttet hendes lidelse [11] . Med samvittighedskvaler forsøger helten at leve et normalt liv igen, men opdager hurtigt de mange hemmeligheder, der er gemt for ham i Tohno-palæet, og støder på vampyren, der blev Yumizuku. Det viser sig at være SIKI Tohno ( jap. 遠野四季 To: no Shiki ) - bæreren af vampyren Roa, som endnu ikke har taget sin sande form, som i "Synlig side"-scenariet, og Akihas rigtige bror, som prøvede at dræbe Shiki for otte år siden, som så ved hjælp af forslaget blev præsenteret for hovedpersonen som et "uheld". I alle tre historiebuer (Akiha, Hisui og Kohaku) besejrer Shiki sin halvbror, og efter at have accepteret sandheden om Tohno-familien fortsætter han med at bo i herregården.

Hovedpersoner

Shiki Tohno (遠野志貴To :no Shiki ) er en historiefortæller, en gymnasieelev på andet år, hvis erindring om begivenhederne, der førte til ulykken, er næsten ikke-eksisterende eller fragmentarisk. Kommer oprindeligt fra en familie af arvelige dæmonjægere Nanaya ( Jap. 七夜) , ødelagt af Makihisa Tohno, som besluttede at redde den eneste overlevende - Shiki - og adoptere ham på grund af ligheden mellem navnet og navnet på sin egen søn. Før han flyttede, var den nærmeste person til Shiki hans ven og klassekammerat Arihiko Inui ( Jap. 乾有彦 Inui Arihiko ) [12] . Efter at have vendt tilbage til Tono-godset modtog Shiki den eneste overlevende genstand fra sin egen familie - en familiekniv. Under spillets begivenheder ser han om natten fra første person scenerne for mordet på andre mennesker og mistænker sig selv for at begå disse forbrydelser.

Indtalt af : Kenichi Suzumura (anime), Ryosuke Kanemoto(spil genindspilning)

Arcueid Brunestud (アルクェイド・ブリュンスタッド Arukueido Buryunsutaddo ) er den sidste overlevende sande forfader. Han indtager ikke blod og undertrykker på alle mulige måder sin tørst efter det. Falder med jævne mellemrum i dvale i sit forfædres slot, hvorefter han vågner for at ødelægge de døde apostle. Han betragter Roa som sin svorne fjende, som narrede Arcueid til at drikke hans blod og forvandle ham til en vampyr og miste noget af sin styrke. Hun har kendskab til den moderne verden fra forskellige trykte udgivelser, men har ikke tidligere kommet i længerevarende kontakt med mennesker, hun er nysgerrig på.

Indtalt af: Hitomi Nabatame (anime), Ikumi Hasegawa(spil genindspilning)

Ciel (シエル , Shieru ) er en præst, der udgiver sig for at være en gymnasieelev på tredje år. Besidder en udødelig krop, da hun var Roas tidligere reinkarnation, midlertidigt ødelagt af Arcueid [13] . Han forsøger at komme tættere på Shiki, velvidende at det var repræsentanten for Tohno-familien, der blev den nye bærer af Roa, og han overvåger ham. I løbet af sin efterforskning begynder han at føle hengivenhed for selskabet med Shiki og Arihiko [12] .

Indtalt af: Fumiko Orikasa (anime), Kaede Hondo(spil genindspilning)

Akiha Tohno (遠野秋葉 To:no Akiha ) er arvingen fra Tohno-huset, der besidder en blanding af dæmonisk blod. For otte år siden blev hun reddet af Shiki, som dækkede hende til med sin krop under angrebet af sin egen bror. Takket være hendes medfødte evner deler hun energi med sin frelser, hvilket forlænger hans liv, hvorfor hun er tvunget til at bruge Kohakus blod til at kompensere for sin egen styrke og gradvist blive til en dæmon. Hun er forelsket i Shiki og prøver sit bedste for at skjule sandheden om familien Tohno og hans oprindelse for ham af frygt for at blive genstand for hendes halvbrors had.

Indtalt af: Shizuka Ito (anime), Shino Shimoji(spil genindspilning)

Hisui (翡翠Hisui ) er en tjenestepige fra Tohno- husstanden , tvillingesøster til Kohaku (betragtes som den yngste). Hun er følelsesløs, og derfor bliver hun ofte sammenlignet med en dukke af hovedpersonen. Som barn brugte hun meget tid på at spille spil med Akiha, SHIKI og Shiki [14] . Sammen med sin søster blev hun taget ind i Tohno-familien, da de begge udviser egenskaber som "synkronisatorer" - mennesker, der midlertidigt kan kompensere for tabet af en anden persons styrke gennem blod og seksuel kontakt [15] . Hun føler anger på grund af sin søsters skæbne, hvorfor hun holdt op med at vise sine følelser til andre.

Indtalt af: Yumi Kakazu(anime), Kana Ichinose(spil genindspilning)

Kohaku ( Jap. 琥珀 Kohaku ) er en stuepige fra Tohno-husstanden, Hisuis tvillingesøster (som betragtes som den ældste). I modsætning til sin søster, udadtil munter, mobil og snakkesalig. Fra den tidlige barndom var hun genstand for fysisk og seksuelt misbrug af Makihisa Tohno, som således kæmpede med opvågningen af den dæmoniske natur i sig selv, men formåede at redde Hisui fra at gentage sin skæbne [16] . Hun valgte ødelæggelsen af hele Tohno-familien som målet for sit eget liv, som hun i al hemmelighed støttede fangens styrke til efter angrebet på hendes søster SIKI [17] .

Indtalt af: Kana Ueda (anime), Yuki Kuwahara(spil genindspilning)

Satsuki Yumizuka (弓塚さつきYumizuka Satsuki ) er Shikis klassekammerat, der er hemmeligt forelsket i ham [10] . Indtil flytningen kommunikerede Shiki praktisk talt ikke med ham, men besluttede at gå videre til en mere aktiv adfærd, da hun frygtede, at hendes elsker kunne forlade skolen for altid. Efter at have forvandlet sig til en vampyr, følte hun indtil det sidste anger over behovet og det instinktive ønske om at dræbe mennesker for at opretholde sin egen eksistens [10] . I anime-tilpasningen blev hun introduceret som en gammel ven af hovedpersonen og var ikke involveret i kæden af mystiske begivenheder i Misaki [6] .

Indtalt af: Kaori Tanaka(anime)

Udvikling

Efter udgivelsen af hans første roman Kara no Kyoukai , som på det tidspunkt ikke fik en bred respons fra offentligheden, Kinoko Nasuefter råd fra hans illustratorven Takashi Takeuchibesluttede at skabe et nyt værk i en kortere og lettere genre [19] . For at nå dette mål organiserede de i begyndelsen af 1999 Type-Moon doujin - cirklen , som også omfattede to af Takeuchis bekendte fra Compile - komponisten KATE og programmøren Kiyobei, og senere også en fan af Nasus OCSG-romaner, som blev ansvarlig for websidestudie [ 20] .

Da han så cirklens første store værk som et middel til at bringe Nasus tidlige arbejde til publikums opmærksomhed, var Takeuchis beslutning at være en eroge visuel roman . På det tidspunkt var Nasu ikke selv bekendt med spil af denne art og tvivlede alvorligt på, om han kunne passe et erotisk element ind i handlingen i et fremtidigt værk. For at løse dette problem gav Takeuchi Nasu tidens mest succesrige visuelle romaner - Kanon , To Heart and One: Kagayaku Kisetsu e , hvorefter han bad ham om at skrive en erotisk scene til medtagelse i den første demoversion af spillet [20] . Da Takeuchi anså tekstens kvalitet for acceptabel, lod Takeuchi arbejdet fortsætte [20] , men i fremtiden brugte Nasu for at beskrive sådanne scener hovedsageligt ideerne fra sine kolleger i Type-Moon, med fokus på beskrivelsen af omgivelserne og udviklingen af karakterernes historie [21] . I modsætning til de visuelle romaner, han havde gennemgået, besluttede Nasu at beholde en mandlig hovedperson med en distinkt personlighed som den centrale karakter af plottet og ikke at flytte for meget vægt på heltinder [20] .

I løbet af 1999 blev konceptet for fremtidigt arbejde udviklet, som oprindeligt bestod af tre historiebuer af heltinder - Arcueid, Ciel og Akihi, hvor hovedkonflikten skulle være modsætningen mellem en vampyr og en præst [22] . Fantasyverdenens rammer , som i tilfældet med Kara no Kyoukai , blev taget fra Nasus tidlige værk, Mahoutsukai no Yoru ., hvor hovedpersonen var en bikarakter til fremtidens Tsukihime - tryllekunstneren Aoko Aozaki [23] . Nasu bemærkede, at han, som i sine andre værker, hentede inspiration til den fantastiske stil af værker i Hideyuki Kikuchis arbejde [22] . Valgmekanikeren i den visuelle roman blev valgt til at være tilsløret for spilleren, så de korrekte beslutninger til at gennemføre blev givet før klimaksene og ikke ville være indlysende [24] . Varigheden af historiebuerne skulle ifølge Nasu være omkring tredive dage, da han i en kortere periode anså det for umuligt at udvikle et fuldgyldigt romantisk forhold mellem karaktererne og anså det for nødvendigt at være mere opmærksom på hverdagsscener der bidrager til at afsløre temaet for hovedpersonens skolemiljø og Ciel som karakter. Men under Takeuchis pres blev formatet af buerne reduceret til ti dage, hvilket førte til en ændring i nogle af Ciels karaktertræk [25] .

Under den indledende udvikling af konceptet var det meningen at skabe billedet af Arcueid som en klassisk vampyr med karaktertræk af en stereotyp adelskvinde, som senere blev revideret til fordel for barnlig adfærd og syndfrihed og blev understreget af valget af en hvid dragtdesign [26] . Billedet af Akiha skulle være en afspejling af forfatterens forståelse af begrebet " dame " [26] . På Takeuchis opfordring blev tvillingepigerne føjet til rollebesætningen [27] . Moe -fanservice- elementer var ikke planlagt for karaktererne , da Nasu på det tidspunkt ikke fuldt ud forstod betydningen af dette koncept [24] . Blandt hovedpersonens skolemiljø blev det besluttet at udpege en homoseksuel ven, der i karaktertræk ligner helten fra anime " Evangelion " Nagisa Kaoru og bliver en seriemorder mod hans vilje. Efter konceptet var færdiggjort, blev karakteren forvandlet til Yumizuka Satsuki, og hendes image er tæt på Akari Fujisakis opførsel fra mangaen Hikaru no Go , og der var planlagt en separat historiebue, hvor hun skulle fungere som hovedpersonen [23] . Den første demo af spillet blev præsenteret ved 1999 Summer Comiket og blev distribueret gratis [28] .

I januar 2000 trak Nasu sig af forskellige årsager fra sin hovedstilling og blev overtaget af Takeuchis økonomiske støtte med den betingelse, at han skulle arbejde på et fremtidigt spil [27] . Inden for fem måneder skrev Nasu et manuskript til det fremtidige arbejde, der beløb sig til omkring 5.000 siders tekst, som også inkluderede Hisuis historiebue. Samtidig befandt KATE og Kiyobei sig også uden deres hovedarbejde, hvilket gjorde det muligt for hele kredsen at fokusere på projektet, hvis betaversion var planlagt til at blive præsenteret allerede i august ved sommer Comiket [27] . NScripter blev valgt som motor for det fremtidige spil på grund af dets gratis status [30] . Til baggrundsbilleder blev der brugt redigerede fotografier af forskellige elementer af Tokyos byarkitektur (såsom Shinjuku -området og Hibiya Park ) [29] . Ifølge Takeuchi fokuserede medlemmerne af cirklen i den periode ikke på kvaliteten af det arbejde, der blev udført med at skabe musikalske kompositioner og visuals, da de anså det for acceptabelt for et doujin-spil og forventede at færdiggøre udviklingen så hurtigt som muligt [27] . Karakterdesignerne var inspireret af Takeuchis tidlige dōjinshi , med Ciels udseende inspireret af mangaheltinden Valkyria [21] og Koori no Hana [31] , mens stuepigekostumerne er hentet fra Lucky Maid-S [32] . Billedet af Arcueid var baseret på udseendet af en ukendt europæisk model, set af Takeuchi i et modemagasin i midten af 1990'erne [33] .

Før udgivelsen af betaversionen, der indeholder scenariet "The Visible Side", lykkedes det KATE og Kiyobei at få et nyt job, og den interne alfa-test af spillet blev ikke udført på grund af mangel på tid blandt medlemmerne af spillet. cirkel [25] . Efter Comiket begyndte medlemmer af Type-Moon at modtage forslag til at forbedre visse elementer i spillet, hvorefter funktionen med at springe tidligere sete scener blev tilføjet, og teksten blev korrekturlæst [25] . Til Nasus overraskelse viste Kohakus karakter sig at være populær blandt fansene, hvorfor det blev besluttet at lave en separat historiebue til hende og skabe en epilog til hele værket. I starten blev Kohaku kun betragtet af manuskriptforfatteren som "skyggen af hendes søster Hisui", og hendes bue skulle blive en sidebue, men så besluttede de at skabe en fuldgyldig gren, idet de tog Kohakus modsætning til Akiha som grundlag. for plottet af den nye del [27] . På grund af mangel på tid på det tidspunkt, opgav forfatterne endelig ideen om at skabe en Yumizuki Satsuki-historiebue [10] . Udgivelsen af den endelige version af spillet var planlagt til 2000 Winter Comiket [34] . Men to dage før starten af optagelsen af spillet på Takeuchis diske, blev det besluttet at inkludere Ciels hint-scener som et element i gameplayet, som spilles efter at spilleren har modtaget afslutningerne og forklarer nogle detaljer om spillets progression . Inden for den tildelte tid lykkedes det Nasu at forberede hele tekstdelen, og spillet blev sendt til tryk [27] .

Udgave

Systemkrav [35]
	Anbefalinger
Microsoft Windows
Operativ system	Windows 98 , ME , 2000 , XP
CPU	Pentium III (400 MHz)
RAM _	128 MB (98/ME), 256 MB (2000/XP)
Mængden af ledig plads på harddisken	250 MB
video kort	32 MB VRAM

Den 27. december 2000 startede salget af spillet på Winter Comiket [30] . I første omgang var Takeuchis planer at få et oplag på 1.500 eksemplarer, men på grund af kredsmedlemmers usikkerhed om efterspørgslen efter en visuel roman, blev antallet af trykte cd'er reduceret til 1.000 eksemplarer [36] . Til Type-Moon-medlemmernes overraskelse blev seks af de otte kasser med kopier af spillet leveret til messen udsolgt. Efter afslutningen af Komiket blev et ekstra oplag på 500 eksemplarer udarbejdet og distribueret af Takeuchi i Akihabara -butikker [36] . I slutningen af januar 2001 blev Tsukihime Plus-Disc udgivet , der indeholdt alle demoerne, de to sidehistorier inkluderet i den visuelle roman, de første fire kapitler af Kara no Kyoukai og forskellige billeder [37] . I april 2003, Tsukihime , sammen med efterfølgeren Kagetsu Tohyavar inkluderet i samlingen Tsukibako ( Jap. 月箱Tsukibako , lit. "Moon box") [38] , hvor overgangen fra NScripter -spilmotoren til KiriKiri blev foretaget[35] . Samlingen omfattede også individuelle optagelser af spillets musikalske kompositioner og deres arrangerede versioner [38] . Tsukibako var Type-Moons sidste udgivelse som et dōjin-krus [39] .

I alt blev der solgt mere end 65.000 eksemplarer af den visuelle roman i de tidlige år af dōjin- cirklen, som på det tidspunkt repræsenterede en stor succes for det lille marked af amatørværker [40] . Sammen med Touhou Project og Higurashi no Naku Koro ni blev spillet en af de tre mest profitable doujin-softwarefranchises fra 2013, med et salg på over 100.000 eksemplarer [41] . Ifølge Ryukishi07, forfatter til Higurashi no Naku Koro ni , blev Tsukihime et eksempel på et kommercielt succesfuldt projekt på amatørmarkedet for visuelle romaner for andre forfattere og overtalte ham til at skabe sit eget spil [42] . Rangeret af Dengeki G's Magazine i 2008 blev Tsukihime den otteogtredive mest populære visuelle roman gennem tiderne [43] .

Genindspil

Allerede i 2002 bemærkede Kinoko Nasu, da han skabte et radioprogram baseret på romanen Kara no Kyoukai , at han gerne ville lave en række ændringer til Tsukihime , under hensyntagen til udviklingen af historien i spillet Kagetsu Tohya , forbedre kvalitet af teksten og den grafiske del af værket, og omfatter også stemmeskuespil til karakterernes dialoger [24] . Men manuskriptforfatteren understregede, at han kun overvejede at starte et sådant projekt, hvis Type-Moon akkumulerede tilstrækkelig kapital , som var i gang med kommercialiseringsprocessen på det tidspunkt. Virksomhedens hovedprioritet på det tidspunkt var arbejdet med den visuelle roman Fate/stay night [24] .

I 2008 annoncerede Takashi Takeuchi, som blev administrerende direktør for virksomheden, planer om en genindspilning af Tsukihime , der ville falde sammen med tiårsdagen for Type-Moons dannelse og målrette både tidligere fans af spillet og nye spillere [44] . Men på grund af den overordnede arbejdsbyrde blev starten af udviklingen forsinket, indtil oversættelsen til det visuelle romanformat af Mahoutsukai no Yoru var afsluttet.. Blandt de mulige ændringer nævnte Takeuchi en fuldstændig omarbejdning af alt det visuelle indhold i spillet, men understregede, at princippet om at præsentere plottet, som kun kan forstås fuldt ud ved at sammenligne fakta fra forskellige historiebuer , vil blive bevaret [44] . Type-Moon havde endnu ikke truffet en beslutning om aldersvurderingen af det fremtidige genindspilning, og mulighederne blev diskuteret for fuldstændigt at fjerne hentai - scenerne. På trods af den allestedsnærværende brug af stemmet karakterdialog i andre visuelle romaner, understregede Takeuchi, at der heller ikke var nogen konsensus om dette spørgsmål på det tidspunkt, da det ville sænke læsehastigheden betydeligt og ville kræve en radikal ændring i teksten [44] .

I 2012, efter den officielle udgivelse af Mahoutsukai no Yoru , annoncerede Type-Moons ledelse officielt, at en professionel udgave af genindspilning af Tsukihime [45] var i de tidlige udviklingsstadier , der skulle udføres sammen med efterfølgere til andre spil [46] . I 2015 blev de første detaljer om den igangværende udvikling offentliggjort . Således blev det for eksempel rapporteret, at grundlaget for det grafiske materiale i den visuelle roman igen ville være udsigten over byen Tokyo, men denne gang i form af ikke bearbejdede fotografier, men fuldttegnede baggrundsbilleder [47] . Karakterernes design blev også ændret mod en mere moderne tøj- og hårstil, svarende til nogle af karakterernes udadvendte karakter [48] . Kinoko Nasu signalerede på sin side et ønske om at skabe Yumizuki Satsukis historiebue [39] , som blev lagt på hylden i originalen og under skrivningen af Kagetsu Tohya , og bedre afsløre historiens rammer, for hvilke nye karakterer var planlagt til optagelse i historien [47] . Men ifølge Takeuchi var de fleste af Type-Moons medarbejdere allerede på det tidspunkt involveret i skabelsen af det taktiske online rollespil Fate / Grand Order , og udviklingen af Tsukihime - genindspilningen blev overført til rang af en lang -term perspektiv [47] .

Først den 31. december 2020 fandt en ny annoncering af genindspilningen sted, ifølge hvilken udgivelsen på PS4- og Nintendo Switch -platformene var planlagt til sommeren 2021 [49] . Publikum fik vist introen til det fremtidige spil, lavet af ufotable- studiet , og det blev også annonceret, at seiyuu-serien blev udskiftet [49] . Udgivelsesdatoen er den 26. august 2021 [50] .

Anime

Succesen med doujin-spillet gik ikke ubemærket hen af store aktører i anime- industrien , og allerede i begyndelsen af januar 2002 havde produktionsselskabet Pioneer LDC de første planer om at skabe en animeret tilpasning af den visuelle roman [51] . Inden begyndelsen af marts blev der udviklet et udkast til den fremtidige filmatisering, som senere blev indsendt til Type-Moon og endelig godkendt af kredsens medlemmer den følgende måned [51] . Den 22. september 2002, ved Rondo Robe Maiden Flight-begivenheden, tidsmæssigt sammenfaldende med produktionsselskabets ti-års jubilæum og afholdt i Korakuen Arena i Tokyo, var den officielle meddelelse om starten på arbejdet med at skabe en anime-serie af JCStaff [52] fandt sted . Katsushi Sakurabi er blevet bekræftet som direktør, for hvilken serien blev det første værk i lignende rang; rollen som manuskriptforfatter gik til Hiroko Tokita, karakterdesigner - Kaoru Ozawa [53] .

På tidspunktet for hans udnævnelse havde Sakurabi ingen idé om plottet i den visuelle roman og besluttede at gøre sig fuldt ud bekendt med det originale spil, før han begyndte at arbejde. Som han bemærkede senere, var hans første indtryk positivt, men at projicere den modtagne information ind i den kommende tilpasning forårsagede det besværlige ved at indse, at hver karakter i værket har sin egen rige baggrundshistorie, og alle detaljerne vil ikke være i stand til at blive afspejlet inden for det 12-episoders anime-format valgt af producenterne [54] . Baseret på dette besluttede Sakurabi at minimere visningen af sidehistorier, hvorefter Hiroki Tokita valgte Arcueid- buen med dens sande slutning som grundlag for den fremtidige serie og foretog den mest nøjagtige overførsel af udviklingen af et romantisk forhold mellem hende og Tohno Shiki en topprioritet [54] . Derudover besluttede instruktøren, for at kompensere for manglen på moe- elementer i originalen, at skabe flere scener med en fanservice- orientering (for eksempel at besøge varme kilder ) [54] . Heltenes opførsel under kampe og iscenesættelsen af selve kampene er blevet forenklet for større visuel realisme. Scener med elementer af eroguro blev, på trods af manglende forbud fra producenternes og studiets side, udsat for censur og reduktion af Sakurabi på grund af instruktørens afvisning af sådant indhold [54] .

Nogle af karakterernes karakterer blev også ændret i forhold til den visuelle roman, især billedet af Tohno Shiki blev forenklet på grund af manglen på skærmtid til at eksponere nuancerne af hans type og forklare årsagerne til hans dannelse [55] . Af denne grund blev scenen, hvor Shiki dræber Arcueid, ændret: handlingsscenen blev ændret - i stedet for en lejlighed blev der brugt en bypark [55] . Årsagen til denne opførsel af karakteren blev dog aldrig forklaret af forfatterne til tilpasningen, da det ifølge Sakurabi var nødvendigt at bringe hovedpersonen tættere på Akiha for at afsløre dette træk [56] . Scener med Akiha selv blev bygget, da manuskriptet blev skabt på en sådan måde, at de distancerede hende fra Shiki så meget som muligt, da hendes kærlighed til hovedpersonen, efter instruktørens mening, kunne overskygge Arcueids romantiske linje [57] . På trods af dette bemærkede Sakurabi, at det resulterende billede af den yngre søster stadig ser mere kærligt og ømt ud end Arcueid eller Ciel [57] , selv under hensyntagen til den manglende afsløring af årsagen til disse følelser i heltinden [58] . Kohakus karakter blev mest radikalt ændret og blev fra en antagonist til en beskytter af Akiha, da hendes historie ikke kunne indgå i seriens etablerede format, selv på niveau med en kendsgerning, der er accepteret i omgivelserne [55] . I sammenligning med originalen blev rollen i plottet af Yumizuki Satsuki ændret markant, som undgik at blive til en vampyr og blev sammen med Arihiko Inui hovedpersonen i hovedpersonens skolemiljø [56] .

Type-Moons funktioner i skabelsen af serien var begrænset til at kontrollere karakterdesignet [54] og give udtryk for nogle ønsker til plotsekvensen [56] . Især anbefalede Kinoko Nasu, at animationsholdet startede historien i overensstemmelse med den visuelle romans kronologi, men efter instruktørens beslutning blev nogle af scenerne vist i retrospekt , i form af hovedpersonens erindringer [56] , og Takashi Takeuchi insisterede på at ændre den foreløbige version af Ciels følelser [54] . Senere bemærkede Kaoru Ozawa, at det var Ciel, der var den sværeste karakter i forhold til at skabe en visuel serie, da der ud over ansigtsudtryk opstod vanskeligheder med transmissionen af brydning og refleksion af lys gennem heltindens briller [54] .

Den 5. juni 2003 afholdt JCStaff, Type-Moon og Pioneer LDC en audition for stemmeskuespillere [ 51 ] , hvor mere end fyrre mennesker deltog [56] . Det primære udvælgelseskriterium var gengivelsen af karakterernes replikker i hverdagsscener, da de karakteristiske dialoger under kampene efter arrangørernes mening havde et højt patosniveau og kunne føre til en ikke-overbevisende og fingeret fremførelse af hoveddelen. af rollerne. Seiyuus berømmelse fra tidligere værker blev ikke taget i betragtning, i forbindelse med hvilken Hitomi Nabatame blev godkendt til rollen som Arcueid , der skulle stemme for seriens hovedperson for første gang i sin karriere [56] . I samme periode sluttede forlaget Kadokawa Shoten [51] sig til produktionen af tilpasningen . Den 9. august 2003 blev den godkendte sammensætning af seiyuu offentliggjort for offentligheden, og i slutningen af måneden startede den endelige eftersynkronisering [51] .

Tv-showet startede den 9. oktober 2003 på BS-i- kanaler, Tokyo Broadcasting System og Animax og fortsatte indtil 25. december. Efterfølgende blev Shingetsutan Tsukihime også vist af Animax' regionale kontorer i Sydøstasien og Latinamerika på henholdsvis engelsk og spansk. Anime-serien blev licenseret til distribution i Nordamerika af Pioneer LDC, som skiftede navn til Geneon Entertainment [59] . UK , australske og franske rettigheder erhvervet af MVM Films, Madman Entertainment og Kazé, henholdsvis [60] [61] . Animefilmen blev udgivet på DVD den 26. oktober 2003 i form af et begrænset oplag indeholdende Takashi Takeuchis tegninger og historiens prolog som yderligere materiale [51] . Der blev udgivet i alt tre diske, som hver indeholdt fire episoder [62] . I Japan blev 6 dvd'er udgivet i 2004 [63] .

Musik

Den 17. marts 2002 blev det officielle album med de musikalske kompositioner brugt i den visuelle roman, Ever After ~Music from "Tsukihime"~ , udgivet med Maneuver Records , indeholdende 13 numre. Alle sange blev skrevet af KATE, nogle af dem blev også arrangeret af Number201 og James Harris [64] . Albummet blev oprindeligt distribueret som en dōjin-produktion, men den 24. februar 2004 blev det professionelt genudgivet af Geneon Entertainment som Ever After ~Music fra "Tsukihime" Reproduction~ . I modsætning til den første udgave indeholdt den nye disk en yderligere opdateret version af "Ever After" [65] .

Komponisten Toshiyuki Omori blev inviteret af JCStaff til at skabe det musikalske partitur til anime-serien Shingetsutan Tsukihime .[66] . Temasangen " TheSacred Moon" blev brugt som åbningstema gennem hele serien . Afslutningssangen "Rinne no Hate Ni..." blev fremført af Ciels stemmeskuespiller Fumiko Orikasa , der udgav den som sin debutsingle [ 67] . Den 10. december 2003 og den 5. marts 2004 blevto albums udgivet i Japan på cd , kompileret fra det komplette soundtrack af serien og kaldet Lunar Legend Tsukihime Original Soundtrack 1: Moonlit archives [68] og Lunar Legend Tsukihime Original Soundtrack 2: Månebeskinnede erindringer [69] . Senere i 2004 blev disse albums udgivet i Nordamerika under den internationale afdeling af Geneon Entertainment [70] .

Ever After ~Musik fra "Tsukihime"~
Ingen.	Navn	Forfatter	Varighed
en.	"Kanjou" (感情)	KATE	2:28
2.	Touka (灯火)	KATE	3:10
3.	Hinata (日向)	KATE, nummer 201	2:31
fire.	"Genbu" (幻舞)	KATE, nummer 201	3:12
5.	"Ketsubetsu" (訣別)	KATE	2:26
6.	"Youka" (妖夏)	KATE	2:21
7.	"Boukyou" (望郷)	KATE	1:51
otte.	"Tsukihime" (月姫)	KATE	3:12
9.	"Gekka" (月下)	KATE	1:58
ti.	"ever after (ED-størrelse)"	KATE, nummer 201	1:49
elleve.	Gekka JH remix (月下 JH remix)	KATE, James Harris	4:44
12.	Boukyou JH remix (望郷 JH remix)	KATE, James Harris	4:38
13.	"Tsukihime JH remix" (月姫 JH remix)	KATE, James Harris	7:13
41:33

Manga

Baseret på det originale spil af Sasaki Shounenfor shonen alderskategorien blev mangaen Shingetsutan Tsukihime skabt , udgivet i magasinet Dengeki Daioh af ASCII Media Works fra oktober 2003 til september 2010 i 10 tankōbons , udgivet med forskellige intervaller [71] . Dette værk er en tilpasning af begivenhederne i Arcueid- historiebuen med dens sande slutning, suppleret med elementer fra andre buer og den originale epilog, og er ikke en transskription af anime-serien af samme navn [72] . I udgivelsesperioder var mangaen i top 10 over lignende produktsalg i en måned i Japan [73] [74] [75] . Serien er blevet licenseret af ComicsOne.til udgivelse i Nordamerika i 2004 [76] (efter selskabets opløsning i 2005 overgik rettighederne til DrMaster[77] ) og Ki-oon i Frankrig i 2007 [78] . På Republikken Kinas territoriumudgivelsen af mangaen udført af den lokale afdeling af Kadokawa Shoten -selskabet [79] .

Ud over direkte tilpasninger af den visuelle roman er der skabt komedieserier ved at bruge originalens hoved- og sidekarakterer. I 2001 blev to doujinshi Tsukihime Hiyori (月姫日和 Tsukihime Hiyori ) og Tsukihime Tsuushin (月姫通信 Tsukihime Tsu:shin ) skrevet af Takashi Takeuchi , designet i Tsukihime og distribueret til både Tsukihime og en bonus. bestilling af det originale spil med posten [80] . Fra 2004 til 2005 blev komediemangaen Take Moon af Eri Takenashi udgivet af magasinet Ichijinsha ., ved hjælp af karakterer fra de visuelle romaner Fate/stay night , Tsukihime og andre Type-Moon-titler [81] . Fra 12. august til 31. december 2011 blev en 12-episoders OVA -serie Carnival Phantasm skabt på grundlag heraf.fremstillet af Lerche [82] .

KohaAce (コハエースコハエースココハエースKoha E:su ) blev forberedt til Type-Moons tiårs jubilæum i 2011, med Kohaku og Akiha som hovedpersonerne. Selve arbejdet blev udført af mangakaen Keikenchi. chibi -stil , oprindeligt titlen Type-Moon 10 Shuunenkinen Manga ( TYPE - MOON10周年記念漫画) og serialiseret i Comptiq magazine udgivet af Kadokawa Shoten som ti separate kapitler indtil marts 2012, hvorefter den blev udgivet som et one-shot [83] . Ydermere blev serien videreført i form af efterfølgere KohaAce + , KohaAce EX , KohaAce XP , KohaAce GO og KohaAce DX , som ud over karaktererne fra Tsukihime også omfattede karaktererne fra Mahoutsukai no Yoru, Skæbne/ophold nat , Skæbne/Ekstra , Skæbne/Apokryfer og Skæbne/Grand Order og udgivet indtil oktober 2017 [84] . Udover hovedserien var der også en række korte crossovers med mangaen Lucky Star , Fate/kaleid liner Prisma Illya og Kantai Collection [85] .

Fra 2013 til 2014 blev mangaen Hana no Miyako! udgivet i tre tankōbon af Comp Ace magazine. ( japansk:花のみやこ! Hana no Miyako!, lit. "Miyakos blomst!") af Takeru Kirishima , hvis hovedperson er den indfødte datter af familien, hvor Shiki Tono blev opdraget - Miyako Arima [86] . Officielt blev udgivelsen annonceret som den første del af serien, men udgivelsen blev ikke videreført [87] .

Anmeldelser og kritik

Gameplay og historie

Anmeldere roste plottet af den visuelle roman og dens tilpasninger og bemærkede den vellykkede brug af gotisk litteraturs stil [9] [62] [88] [89] [90] . Efter den britiske Anime Network-kritiker Ross Liversidge's mening, på grund af den "mørke, hævngerrige og undertrykkende atmosfære" og vampyrtemaet, lignede værket mangaen Vampire Princess Miyu[88] .

Gameplayet og scenariet for den visuelle roman adskilte sig ifølge Manga-News- anmelderen væsentligt fra typiske værker i denne genre på grund af passagens høje sværhedsgrad og de "voksne" temaer, der overvejes i værket [91] . Spillet tilskyndede læseren til at dykke dybere ned i de skjulte historielinjer og gav mulighed for at se på individuelle elementer i fortællingen ud fra synspunktet om, hvad der sker i forskellige historiebuer , hvilket gjorde det muligt for spillerne selvstændigt at danne sig et sammenhængende billede af historien. indstilling , der gradvist bevæger sig mod midten af mysteriet ved hjælp af små spor [92] .

Ifølge de fleste anmeldere undgik Tsukihimes plot de typiske overnaturlige klicheer , hvilket var med til at understrege dramaet og mystikken i plottet [8] [9] [62] [89] [93] [94] . På grund af denne ikke-standardkarakter blev billedet af Arcueid opfattet positivt, hvor anmeldere fremhævede heltindens høje menneskelighed [8] [9] og hendes barnlige natur, hvilket bidrog til den generelle forbedring i opfattelsen af plottet [94 ] . Kritikere af The Fandom Post, Chris Beveridge og Richard Gutierrez, understregede forfatternes vellykkede afgang fra vampyrklichéer ved at støde hovedpersonens stereotyper sammen med Arcueids adfærd [6] [8] . Ifølge IGN 's anmeldelse blev designet af heltinden, ligesom andre karakterer, også udført uden brug af anime-industriskabeloner, da den gotiske og Lolita -stil , der passede til værkets tema, aldrig blev præsenteret [93] . Ifølge Ian Wolf fra Anime UK News er Arcueid muligvis den eneste vampyr i animehistorien, der bærer en Marks & Spencer - sweater .

De skabte billeder af andre karakterer blev også positivt modtaget af anmelderne. Ifølge Anime News Networks kritikere Carlo Santos og Justin Freeman fremkaldte historiens karakterer en følelse af sympati og empati på grund af den dybe udvikling af deres karakterer, hvilket var styrken i hele historien [9] [62] . Freeman bemærkede også realismen i karakterernes overførsel af følelser, som ikke bar nuancer af forstillelse, hvilket især fremhævede billedet af blandt andre Akiha Tono [9] . Ifølge Animefringes Janet Crocker udvikler hovedpersonens karakter sig gennem historien, tæt sammenflettet med udviklingen af hans romantiske forhold . Ifølge Richard Gutierrez så forbindelsen mellem Shiki, som ikke var klar over sin plads i verden, og Arcueid, som ønskede at interagere med denne verden, mest overbevisende [8] [94] . Ifølge kritikere blev udviklingen af romantiske linjer gennemført med en mere "moden tilgang" end i andre erogeværker og indeholdt et lille antal træk, der er karakteristiske for haremsgenren [92] [95] . Inklusionen af vold og blodsudgydelser blev ifølge Carlo Santos anvendt godt og syntes at være ekstremt vigtig for den korrekte opfattelse af plottet af Tsukihime , og tjente ikke kun som et middel til at eskalere kunstig spænding [62] .

Anime tilpasning

Professionelle kritikere roste JCStaff -studiets arbejde med at tilpasse den visuelle roman, som blev det første eksempel på et dōjin-spil i animeindustriens historie [9] [95] . [8] [88] [ 90] [92] [ 95 ] [ 96 ] , som ifølge anmeldt af THEM Anime passede til atmosfæren i stykket, i modsætning til standard J-pop- sange fra andre serier [92] . Ikke desto mindre, ifølge Carlo Santos, på trods af deres melankolske natur og smukke lyd, var individuelle musikalske kompositioner ret ens og uforglemmelige [62] . Janet Crockers anmeldelse af seriens soundtrack - opsamling kaldte soundtracket "godt til at lytte mens du er på egen hånd" [70] . Ifølge Richard Gutierrez var de individuelle lyde, der blev brugt som specialeffekter til at stemme forskellige scener, for simple [8] . Den visuelle del af værket blev meget værdsat af anmeldere, som bemærkede forbedringen i karakterdesign sammenlignet med de originale [88] [92] [96] , højkvalitets baggrundsbilleder [8] [9] [92] , samt som den overordnede balance mellem animationselementer og farveskalaer [90] [95] og realistisk kunststil [95] . Men ifølge anmeldelser fra The Fandom Post blev billeddæmpning under actionscener brugt uhensigtsmæssigt og slørede noget af det visuelle indhold, der er iboende i horror- genren [6] [8] .

Seriens plot blev opfattet tvetydigt på grund af en væsentlig afvigelse i fortællingens omrids fra den oprindelige kilde [9] . Instruktørens/forfatterens udfordring var efter Justin Freemans opfattelse at forsøge at balancere den langsomme udlægning af originalens actionscener og samtidig bevare en følelse af det overnaturlige uden at ødelægge tilpasningens tempo og fokus på individuelle karakterer . Men ifølge nogle kritikere gik elementerne i den episke og gysergenren tabt [8] [9] på grund af kampenes korte [92] og den svage brug af specialeffekter, hvilket ifølge THEM Anime førte til apati under visning af kampscener [92] . Ifølge Richard Gutierrez antog skaberne af serien et foreløbigt kendskab til publikum med den originale kilde, da hovedplottet var meget komprimeret og ekstremt svært at forstå [8] . Det samme blev bemærket i andre anmeldelser af kritikere, som understregede behovet for gentagne gange at se serien for fuldt ud at forstå i det mindste hovedhistorien i værket, præsenteret på en ekstremt forvirrende måde på grund af de mange eksempler på brugen af en omvendt ramme [6] [88] [90] [95 ] [96] . Janet Crocker forklarede dette indtryk af at se serien med instruktørens manglende vægt på vigtige øjeblikke for plottet, på grund af hvilket mange af dem let blev savnet af en uforberedt seer [95] . Også ifølge Crocker blev den centrale historie i serien, bygget på konfrontationen mellem "sande forfædre" og "døde apostle", ikke afsløret, da den aldrig blev forklaret [97] .

Fanservicescenerne , der var fraværende i originalen og føjet til den midterste del af serien, blev betragtet som mislykkede, fordi de forårsagede en skarp ændring i plottets udviklingstempo [8] [92] , blev udført på niveau med skabeloner til romantiske shonen- værker [9] og ifølge Carlo var Santos "ubrugelige til udvikling af karakterer" [62] . Tohno Shiki, ifølge Janet Crocker, blev legemliggjort i tilpasningen som en stereotyp "helt med et frelserkompleks", der søger at beskytte alle sine kære [97] . Bikarakterer var ifølge forskellige kritikere underudviklede og blottet for motivation og udvikling i løbet af historien [92] . Crocker vurderede således billederne af Hisui og Kohaku som typiske tjenestepiger fra spil i eroge-genren [97] , og Chris Beveridge fremhævede Ciels ekstremt uforståelige og modstridende karakter [6] . Ifølge Carlo Santos førte nedskæringer i den originale kilde til opfattelsen af nogle af plottvistene som kunstige ulykker [62] . En lignende mening blev udtrykt i THEM Animes anmeldelse vedrørende begyndelsen af romancen mellem Shiki og Arcueid [92] .

Som et resultat, som kritikere af THEM Anime og Anime News Network bemærkede, havde Shingetsutan Tsukihime -serien , på trods af dens gode slutkvalitet, et større potentiale til at blive et skelsættende værk for sin periode, men undlod at bruge det på grund af plottet. blev præsenteret og forskellige mindre fejl [9] [92] . Jonathan Clements og Helen McCarthy foreslog sammenligninger med Hellsing og vampyrprinsesse Miyu [98] i en encyklopædi . Serien blev mødt med stærk misbilligelse blandt fans af Type-Moon- produkter på grund af overskæringen af den originale historie, karakterændringer og introduktionen af yderligere scener [99] , hvilket resulterede i en udbredt opfattelse af, at eksistensen af en anime-tilpasning af den visuelle roman bør ignoreres [3] [100] .

Manga tilpasning

Manga-serie skabt af Sasaki Shounen, modtog positive anmeldelser fra anmeldere med fokus på kvaliteten af det visuelle arbejde og handlingens plot. Ifølge kritikere var udgivelsen bemærkelsesværdig for de store detaljer i baggrundsbillederne [101] [102] , den trofaste visning af karakterernes bevægelse [101] [103] og den spektakulære iscenesættelse af kampscener med hensyn til tankōbon - layout [101] [104] [105] . Karakterdesignet var efter Carlo Santos' mening tæt på originalerne fra den visuelle roman, hvilket gjorde dem let genkendelige for fans af serien [101] , men kritikeren bemærkede dog også, at i tilfælde, hvor yderligere baggrundsgengivelse ikke blev anvendt, mangakaen brugte en primitiv gråtonet farve [101] , hvilket gav mangaen en lighed med " storyboardet til anime-filmatisering" [104] .

Kombinationen af tekst og billede blev anset for mislykket på grund af den store mængde dialog, der ofte herskede over handlingen og førte til en opbremsning i udviklingen af historielinjer [94] [101] . Mangakaens stil svarede ifølge Carlo Santos i de første bind af værket mere til den romantiske komediegenres kanoner end gyser [104] , men efter Laurie Hendersons mening, startende fra sjette bind, med en stigning i aldersvurderingen skete der en overgang til mere blodige scener, blandt hvilke anmelderen fremhævede Ciels baggrundshistorie, veludviklet i modsætning til anime-tilpasningen [106] . Manga-News-anmeldelsen bemærkede, at på trods af at serien havde nogle elementer fra haremsgenren, bibeholdt serien spændingen godt gennem hele historien, hvilket opvejede det negative indtryk af nogle af karakterernes fingerede opførsel [103] .

Anmelderne var delte med hensyn til historielinjernes fokus på hovedpersonens personlighed og baggrundshistorie: ifølge Laurie Henderson var det dette aspekt, der tiltrak læseren [94] i modsætning til ret typisk gyser- og vampyrindhold [91] [94] [105] , dog så Carlo Santos dette som årsagen til, at det ikke lykkedes at skabe en mystisk atmosfære, som i det meste af historien blev erstattet af hverdagsscener [104] . Ifølge en Manga-News-gennemgang formidlede den detaljerede udstilling af begivenhederne på skolen og Tohno-palæet forskellen i atmosfæren i omgivelserne godt, hvilket understregede hovedpersonens idiosynkrasier [91] . Laurie Henderson lagde også vægt på den gode præsentation af små plotdetaljer, der bidrog til dannelsen af læserens billede af, hvad der skete, og den gode udvikling af karaktererne [94] . Også anmelderne bemærkede positivt det næsten fuldstændige fravær af ecchi fanservice, som ifølge IGN's anmeldelse "blev erstattet af karakterernes charme" [93] [94] .

Relaterede produkter

I kølvandet på populariteten af den visuelle roman Tsukihime blev der skabt flere spil baseret på den, som er direkte fortsættelser af værkets hovedhistorie. Den første af disse var efterfølgeren Kagetsu Tohya, udgivet den 10. august 2001 i eroge -format og distribueret på Summer Comiket [107] . Plottet i spillet fortæller om begivenhederne, der udvikler sig et år efter slutningen af Tsukihime , og er bygget på princippet om en tidsløkke , som hovedpersonen Shiki Tohno kom ind i. Målet for spilleren er gentagne gange at passere den eneste spilledag langs ruterne af forskellige historiebuer for at fastslå årsagerne til fænomenet og forsøge at komme ud i virkeligheden [107] .

Den 30. december 2002 blev Melty Blood , et 2D visuelt roman - kampspil skabt af Type-Moon i samarbejde med French Bread [108] , præsenteret for offentligheden ved Winter Comiket . Historien er en fortsættelse af begivenhederne i Kagetsu Tohya , hvor, i modsætning til det visuelle romanformat, ændringen i spillets passage ikke bestemmes af spillerens valg, men af resultaterne af dueller med forskellige modstandere. I 2004 blev der udgivet en tilføjelse til Melty Blood - Re-ACT , som indeholdt en ændring i individuelle spilmekanikker og karakteregenskaber, samt en fortsættelse af hovedhistorien. Siden 2005 er udviklingen af serien blevet udført i fællesskab med Ecole Software , hvorefter yderligere tre spil blev udgivet - Melty Blood: Act Cadenza (2005) [109] , Melty Blood: Actress Again (2008) og Melty Blood: Actress Again Current Code (2010) [110] . De seneste udgivelser af spillene har været professionelle og er blevet udgivet til pc og PlayStation 2 , ligesom de er blevet porteret af Sega til RingWide arkader [111] . Fra april 2006 til august 2010 blev en manga -tilpasning af spillet offentliggjort i Comp Ace magazine af Kadokawa Shoten af illustratoren Takeru Kirishima.[109] .

Noter

↑ 月姫 -Et stykke blåt glas måne-
↑ HuneX fungerer Nintendo Switch
↑ 1 2 3 4 5 6 Irothtin. Remake-Worthy: Lunar Legend Tsukihime (engelsk) . Japanator (29. oktober 2013). Arkiveret fra originalen den 26. juni 2017.
↑ Tsukihime Colorful, 2002 , s. 114.
↑ ShinTsukihime, 2004 , s. 89.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Chris Beveridge. Tsukihime Complete Collection Anime DVD anmeldelse . The Fandom Post (31. juli 2016). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 12. september 2016.
↑ Tsukihime Black, 2000 , s. 86.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Richard Gutierrez. Tsukihime: Lunar Legend Complete Collection (Sentai Selects Edition) Anime DVD-anmeldelse (engelsk) . The Fandom Post (25. december 2015). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 1. maj 2018.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Justin Freeman. Lunar Legend Tsukihime DVD 1: Life Threads + LE Artbox (engelsk) . Anime News Network (14. oktober 2004). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 11. juli 2017.
↑ 1 2 3 4 5 6 Tsukihime White, 2001 , s. 31.
↑ Tsukihime Black, 2000 , s. 79.
↑ 1 2 Tsukihime White, 2001 , s. tyve.
↑ Tsukihime White, 2001 , s. 24.
↑ Tsukihime White, 2001 , s. 29.
↑ Tsukihime White, 2001 , s. 28.
↑ Tsukihime White, 2001 , s. 23.
↑ Tsukihime White, 2001 , s. 22.
↑ Tsukihime White, 2001 , s. 38.
↑ 「ＴＹＰＥ－ＭＯＯＮ」さんにいろいろ聞いてきました:第一囤 Mandarake (24. maj 2001). Hentet 1. september 2018. Arkiveret fra originalen 2. februar 2002.
↑ 1 2 3 4 _ _ _ _ Mandarake (24. maj 2001). Hentet 1. september 2018. Arkiveret fra originalen 2. februar 2002.
↑ 1 2 「ＴＹＰＥ－ＭＯＯＮ」さんにいろいろ聞いてきました: 第兄园: 第兄回 una . Mandarake (24. maj 2001). Hentet 1. september 2018. Arkiveret fra originalen 2. februar 2002.
↑ 1 2 「ＴＹＰＥ－ＭＯＯＮ」さんにいろいろ聞いてきました:第七因 Mandarake (24. maj 2001). Hentet 1. september 2018. Arkiveret fra originalen 2. februar 2002.
↑ 1 2 「ＴＹＰＥ－ＭＯＯＮ」さんにいろいろ聞いてきました: 謬兑囩第兑囩 . ) Mandarake (24. maj 2001). Hentet 1. september 2018. Arkiveret fra originalen 13. februar 2002.
↑ 1 2 3 4 ドラマCD 空の境界俯瞰風景 : [ jap. ] / Type-Moon . - Tokyo: Magic Cage, 2002. — S. 44.
↑ 123 _ _ _ _ _ _ Mandarake (24. maj 2001). Hentet 1. september 2018. Arkiveret fra originalen 6. april 2002.
↑ 1 2 第一夜 (japansk) . Type-Moon (26. januar 2001). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 7. juni 2017.
↑ 1 2 3 4 5 6 _ _ _ _ Mandarake (24. maj 2001). Hentet 1. september 2018. Arkiveret fra originalen 2. februar 2002.
↑ Tsukihime Colorful, 2002 , s. 124.
↑ 1 2 Tsukihime Black, 2000 , s. 85.
↑ 1 2 「ＴＹＰＥ－ＭＯＯＮ」さんにいろいろ聞いてきました:第亊の殈守守守 Mandarake (24. maj 2001). Hentet 1. september 2018. Arkiveret fra originalen 2. februar 2002.
↑ 第二夜 (jap.) . Type-Moon (3. marts 2001). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2017.
↑ Tsukihime Black, 2000 , s. 70.
↑ Tsukihime Black, 2000 , s. 52.
↑ Tsukihime Colorful, 2002 , s. 126.
↑ 1 2 月箱 (japansk) . Type-Moon (21. april 2003). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2017.
↑ 1 2 Tsukihime Colorful, 2002 , s. 128.
↑ ShinTsukihime, 2004 , s. 90.
↑ 1 2 ShinTsukihime, 2004 , s. 91.
↑ 1 2 TYPE-MOON3大新作重大発表! : 魔法使いの夜•月姫•Girl's Work : [ jap. ] / Type-Moon // Type-Moon ACE. - Tokyo: Kadokawa Shoten , 2008年. - nr. 1. - S. 4-25.
↑ Lam, F.-Y. Tegneseriemarked: Sådan formede verdens største amatørtegneseriemesse japansk Dōjinshi-kultur : [ arch. 16. februar 2018 ] / Fan-Yi Lam // Mechademia. - 2010. - Nr. 5. - S. 232-248.
↑ Nobushige, Hichibe. Indholdsproduktionsfelter og Doujin-spiludviklere i Japan: Ikke-økonomiske belønninger som drivkraft for variation i spil // Transnationale kontekster af kultur, køn, klasse og kolonialisme i spil: Videospil i Østasien / Hichibe Nobushige, Tanaka Ema. - Cham : Palgrave Macmillan, 2016. - S. 223. - (Østasiatisk populærkultur). — ISBN 978-3-319-43817-7 .
↑ 騎士07ロンクインタビュー (japansk) . Faust (24. maj 2005). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 19. marts 2017.
↑ "読者が選ぶ MIN BEDSTE ギャルゲーランキング" (japansk) . Dengeki Online. Arkiveret fra originalen den 11. oktober 2007.
↑ 1 2 3 Den næste verden af TYPE-MOON : 武内崇ロングインタビュー : [ jap. ] / Type-Moon // Type-Moon ACE. - Tokyo: Kadokawa Shoten , 2008年. - nr. 1. - S. 26-32.
↑ 月姬リメイク : 「TYPE-MOON Fes.」で公開されたイラストに加え、新規ゼぅトに加え、新規ゼぅトト. ] / Type-Moon // Type-Moon ACE. — Tokyo: Kadokawa Shoten , 2012年. - nr. 8. - S. 82-87.
↑ type-major の原点辿る「魔法使いの夜」インタビュー奈須きのこ＆ず＆つくりものじのの 3 名に，ノベルの未来と可能性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性性 ' ( _ 4gamer (19. maj 2012). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 30. september 2017.
↑ 1 2 3 月姬リメイク : [ jap. ] / Type-Moon // Type-Moon ACE. — Tokyo : Kadokawa Shoten , 2015年. - nr. 10. - S. 102-117.
↑ 月姬リメイク : [ japansk ] ] / Type-Moon // Type-Moon ACE. — Tokyo: Kadokawa Shoten , 2016年. - nr. 11. - S. 98-101.
↑ 1 2 『月姫』版版 2021 年夏に PS4 ／ Switch で決定。奈須きこ氏・ Type-moon が伝奇ビジュアルノベル家庭用ゲームで蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る・こ蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る・こ蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る・こ蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る蘇る・ Famitsu (31. december 2020). Arkiveret fra originalen den 1. januar 2021.
↑ 今甦る真月譚新生「月姫」」インタビュー。の＆＆＆が語るの裏側，，からからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからからから
↑ 1 2 3 4 5 6 ShinTsukihime, 2004 , s. 78.
↑ 「月姫」アニメ化の発表も！パイオニアLDCのアニメ10周年記念イト (Japansk link) ( Japansk link) Dengeki Online(22. september 2002). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 10. december 2002.
↑ ShinTsukihime, 2004 , s. 64.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 ShinTsukihime, 2004 , s. 65.
↑ 1 2 3 ShinTsukihime, 2004 , s. 66.
↑ 1 2 3 4 5 6 ShinTsukihime, 2004 , s. 68.
↑ 1 2 ShinTsukihime, 2004 , s. 69.
↑ ShinTsukihime, 2004 , s. 70.
↑ Christopher Macdonald, Mikhail Koulikov. Anime Central: Geneon Entertainment (engelsk) . Anime News Network (26. maj 2004). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 18. januar 2018.
↑ 12 Ian Wolf . Begynderguiden til anime, nr. 167 - Tsukihime (engelsk) . On the Box (11. juli 2016). Arkiveret fra originalen den 29. juni 2017.
↑ Tsukihime chez Kazé (fransk) . Manga-News (3. februar 2011). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 7. september 2017.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Carlo Santos. Lunar Legend Tsukihime DVD 3: Nocturnal Fate (engelsk) . Anime News Network (2. maj 2005). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 15. juli 2017.
↑ 真月譚月姫 6 (japansk) . Oricon . Hentet: 6. oktober 2022.
↑ Tsukihime Colorful, 2002 , s. 120.
↑ CD-album: EVER AFTER - MUSIK FRA "TSUKIHIME"-REPRODUKTION [Regular Edition ] (japansk) . CDJapan. Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 1. maj 2018.
↑ ShinTsukihime, 2004 , s. 80.
↑ ShinTsukihime, 2004 , s. 85.
↑ CD Album: Shingetsutan Tsukihime Original Soundtrack 1 Moonlit arkiver Regular Edition (japansk) . CDJapan. Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 1. maj 2018.
↑ CD Album: Shingetsutan Tsukihime Original Soundtrack 2 Moonlit Memoirs Indledende trykning begrænset oplag (japansk) . CDJapan. Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 1. maj 2018.
↑ 1 2 Janet Crocker. Shingetsutan Tsukihime Original Soundtrack Vol.1: Moonlit Archives (engelsk) . animefringe. Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 14. april 2008.
↑ La fin de Tsukihime repoussée (fransk) . Manga-Nyt (27. januar 2010). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 29. september 2015.
↑ Egon Loo. Tsukihime Manga Finale , Volleyboys Manga sat på hold . Anime News Network (26. januar 2010). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 10. januar 2018.
↑ Egon Loo. Japansk tegneserierangering , 24.-30. juli . Anime News Network (1. august 2007). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 16. juni 2017.
↑ Egon Loo. Japansk tegneserierangering , 22.-28. februar . Anime News Network (3. marts 2010). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 16. juni 2017.
↑ Egon Loo. Japansk tegneserierangering, 1. -7 . marts . Anime News Network (10. marts 2010). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 15. juli 2017.
↑ Christopher Macdonald. Nye Comics One -licenser . Anime News Network (22. oktober 2004). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 30. april 2017.
↑ Christopher Macdonald. Nye DR Master Manga - licenser . Anime News Network (22. februar 2005). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 25. april 2017.
↑ Manga en ligne - Tsukihime (fransk) . Manga-Nyheder (1. oktober 2007). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2015.
↑ 真月譚月姬 (kinesisk) . www.gnn.gamer.com Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 21. juni 2016.
↑ Tsukihime Colorful, 2002 , s. 131.
↑ Eri Takenashis Take Moon Type-Moon Anthologies Get Anime . Anime News Network (24. november 2010). Arkiveret fra originalen den 27. september 2017.
↑ Scott Green. VIDEO: Type-Moon "Carnival Phantasm" Anime Promo - Neko Arc Chaos! Version (engelsk) . Crunchyroll (21. oktober 2011). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 2. januar 2012.
↑ 【6月26日付】本日発売の単行本リスト (japansk) . Natalie (26. juni 2012). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 7. juli 2017.
↑経験値氏が描く『Skæbne/Grand Order』のウェブマンガ『ぐだぐだオーダー』Famitsu (22. januar 2015). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 30. juli 2016.
↑ 経験値のゲスト作品や同人誌をまとめた「コハエースこれくしょん」. Natalie (10. marts 2015). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 15. august 2015.
↑ コンプエースで新連載2本、武闘派学園＆巫女声優もの (japansk) . Natalie (26. november 2012). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 29. juni 2013.
. _ _ _ Natalie (26. januar 2015). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 5. august 2015.
↑ 1 2 3 4 5 Ross Liversridge. Lunar Legend Tsukihime (engelsk) . UK Anime Network. Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 1. maj 2013.
↑ 12 Lesley Smith. Lunar Legend Tsukihime Vol. 1 anmeldelse . Animefringe (1. november 2005). Arkiveret fra originalen den 14. marts 2016.
↑ 1 2 3 4 Martin Butler. Tsukihime Lunar Legend 1 (engelsk) . Anime UK News (16. juni 2005). Arkiveret fra originalen den 2. februar 2007.
↑ 1 2 3 Tianjun. Tsukihime Vol. 1: Critique de volume manga (fransk) . Manga-News (10. august 2009). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 4. maj 2018.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Jeremy A. Beard. Lunar Legend Tsukihime (engelsk) . DEM Anime. Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 21. august 2017.
↑ 123 A.E. _ _ Spurv. Lunar Legend Tsukihime Vol. 3 Gennemgang . IGN (13. oktober 2006). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 14. marts 2016.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Lori Henderson. Lunar Legend Tsukihime Vol. 1-5 (engelsk) . Manga Village (12. maj 2009). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 6. september 2015.
↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Janet Crocker. 2004: Vampyrernes år? (engelsk) . Animefringe (1. februar 2004). Arkiveret fra originalen den 3. marts 2016.
↑ 1 2 3 Seb Reid. Lunar Legend Tsukihime 1-3 (engelsk) . UK Anime Network. Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 4. maj 2018.
↑ 1 2 3 Janet Crocker. Lunar Legend Tsukihime: Life Threads Vol. 1 (engelsk) . Animefringe (1. december 2004). Arkiveret fra originalen den 30. marts 2016.
↑ Clements J., McCarthy H., 2006 , s. 379.
↑ アニメファンも存在を知らなかった、秋葉原のアニメ専門映画館が砼able link. ( va . Biglobe (22. september 2014). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 4. maj 2018.
↑ Gabriel Silvas. En have af tomme grænser . Prærien (18. november 2017). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 4. maj 2018.
↑ 1 2 3 4 5 6 Carlo Santos. Tsukihime G.roman 2 (engelsk) . Anime News Network (28. marts 2006). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 8. juli 2017.
↑ A.E. Sparrow. Lunar Legend Tsukihime bind 5 anmeldelse . IGN (13. maj 2008). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 4. maj 2018.
↑ 12 Tianjun . Tsukihime Vol. 2: Critique de volume manga (fransk) . Manga-Nyt (4. september 2009). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 4. maj 2018.
↑ 1 2 3 4 Carlo Santos. Tsukihime G.roman 1 (engelsk) . Anime News Network (9. januar 2006). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 14. juli 2017.
↑ 12 Melissa Harper. Tsukihime G.roman 3 (engelsk) . Anime News Network (17. januar 2007). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 15. juli 2017.
↑ Lori Henderson. Lunar Legend Tsukihime bind 6 (engelsk) . Manga Village (5. juni 2009). Hentet 4. maj 2018. Arkiveret fra originalen 5. september 2015.
↑ 1 2 月姫お祭りディスク「歌月十夜」発売！在庫は意外に (? ! ) ASCII Corporation (8. september 2001). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 12. juni 2017.
↑ Ravi Sinha. 9 underligste kampspil nogensinde lavet . IGN (30. maj 2016). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 27. december 2016.
↑ 1 2 MELTY BLOOD Act Cadenza Ver.B (japansk) . 4gamer (16. maj 2008). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 13. maj 2016.
↑ Scott Green. Type-Moon Fighting Game "Melty Blood" Heads To Steam . Crunchyroll (31. marts 2016). Hentet 2. maj 2018. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2016.
↑ Mathias Oertel. Test: Melty Blood: Actress Again - Current Code (tysk) . 4 Spillere (29. april 2016). Arkiveret fra originalen den 23. januar 2018.

Litteratur

月姫 : 設定集 : [ jap. ] / Type-Moon . - Tokyo: POPLS, 2000年. — 112 sider.
月姫 : 資料集 : [ jap. ] / Type-Moon . — Tokyo: POPLS, 2001年. - 40 sider.
カラフルMOON月姫 : 月姫パーフェクトファンブック : [ jap. ] / Type-Moon . - Tokyo: Ohzora Shuppan, 2002年. — 132 sider. — ISBN 978-4872878448 .
真月譚月姫聖典 : Shingetsutan Tsukihime Seiten : [ jap. ] / JCStaff . - Tokyo: Kadokawa Shoten , 2004年. — 96 sider. — ISBN 978-4048537193 .
Clements J. , McCarthy H. Anime Encyclopedia: En guide til japansk animation siden 1917 . — Revideret og udvidet Udgave. - Berkeley, CA: Stone Bridge Press , 2006. - S. 379. - ISBN 978-1933330105 .
Encyclopedia of the Vampire: The Living Dead in Myth, Legend, and Popular Culture . - Santa Barbara: Greenwood, 2010. - 453 s. — ISBN 978-0313378331 .
Thompson, J. Manga: Den komplette guide (engelsk) . — New York: Del Rey Books , 2007. — 556 s. — ISBN 978-0-345-48590-8 .

Links

Officiel side (japansk)
Anime-side (japansk) på JC Staff- webstedet .

Tematiske steder	IGDB MobyGames

Værker af Type-Moon
Tsukihime -serien	Tsukihime Kagetsu Tohya Melty Blood
Skæbne serie	Skæbne/bliv nat Skæbne/hul ataraksi Skæbne/Nul Skæbne/tiger colosseum Fate/kaleid liner Prisma Illya Skæbne/ubegrænsede koder Skæbne/Ekstra Skæbne/apokryfer Skæbne/mærkeligt falsk Skæbne/Prototype: Sougin no Fragments Skæbne/Store orden Fate/Extella: The Umbral Star Lord El-Melloi II's sagsakter Skæbne/Extella Link Skæbne/Requiem
Andre job	Mahoutsukai no Yoru Kara no Kyoukai Kanaan Hagane no Daichi DDD Verdenserobring Zvezda Plot Karneval Fantasme
Ledere	Kinoko Nasu Takashi Takeuchi