Sprogpolitik i Rusland er et system af foranstaltninger inden for sprogsituationen i Rusland, udført af myndighederne og offentlige institutioner i landet.
Den Russiske Føderations forfatning, Den Russiske Føderations lov af 25. oktober 1991 nr. 1807-I "Om sprogene for folkene i Den Russiske Føderation", den føderale lov af 1. juni 2005 nr. 53- FZ "On the State Language of the Russian Federation" indeholder ikke kun normer vedrørende beskyttelse og beskyttelse af sproget, men også en detaljeret regulering af forholdet til brugen af sproget som et kommunikationsmiddel (hovedsagelig officielt). Udtrykket "Den Russiske Føderations statssprog" dukkede først op i loven i Den Russiske Føderation "Om sprogene for folkene i Den Russiske Føderation". Ifølge denne lov er statssproget i hele Den Russiske Føderation det russiske sprog, som efterfølgende blev nedfældet i Den Russiske Føderations forfatning og i den føderale lov "Om Den Russiske Føderations statssprog". Hovedemnet, der bruger statssproget, er det offentlige myndighedssystem, da hovedformålet med statssproget er at sikre dets uafbrudte funktion. Nogle eksperter, der bruger udtrykket "lovlig sprogpolitik", fremhæver ikke kun de ideologiske aspekter af sprogpolitikken, men også det faktum, at der altid er tale om statspolitik inden for rammerne af eksisterende juridiske normer og institutioner [1] .
En encyklopædisk ordbogsopslagsbog "The Red Book of the Languages of the Peoples of Russia" er ved at blive udgivet, en analog til UNESCOs røde bog om truede sprog, som svarer til "European Charter on Regional and Minority Languages".
Ruslands statssprog på hele dets territorium i overensstemmelse med forfatningens artikel 68 er det russiske sprog . De republikker , der er en del af landet, har ret til at etablere deres egne statssprog, som bruges sammen med statssproget i Den Russiske Føderation [2] . Samtidig betyder republikkernes ret til at etablere deres statssprog ikke nationale mindretals ret til deres sprogs statslige status, hvilket i en række tilfælde fører til en krænkelse af deres sproglige rettigheder. Især i Republikken Karelen anerkendes det karelske sprogs statslige status ikke på trods af den egentlige karelske befolknings insisteren [3] .
På trods af manglen på direkte konsolidering i forfatningen af autonome okrugers og autonome regioners ret til at etablere deres egne statssprog, etablerer disse undersåtter i Den Russiske Føderation disse sprogs officielle status ved deres egne chartre og love. Men som regel er det i fagene i Den Russiske Føderation kun russisk det eneste officielle sprog.
Den Russiske Føderations statssprog udfører en række funktioner: 1) funktionen til at illustrere den russiske stats suveræne status; 2) funktionen til at styrke de interetniske relationer mellem folkene i Den Russiske Føderation i en enkelt multinational stat, det vil sige i virkeligheden en integrerende funktion; 3) kommunikativ funktion - kommunikationens funktion. Statssproget er det vigtigste kommunikationsmiddel mellem staten og borgeren; 4) funktionen til at sikre offentlige myndigheders aktiviteter.
Både det føderale og det republikanske statssprog har lignende træk: 1) alle disse sprog blev oprindeligt skabt af folkene, og efterfølgende giver statsundervisningen dem den passende status som statssproget, som er forankret i forfatningen og anden lovgivning ; 2) hovedformålet med disse sprog er brugen i aktivitetsområder for statslige myndigheder, lokale regeringer, institutioner og organisationer; 3) disse sprog er genstand for særlig beskyttelse og støtte fra deres talere.
Den juridiske status for disse sprog er forskellig i følgende: 1) de områder, hvor disse sprog bruges som statssprog, er ikke de samme; 2) Den Russiske Føderations statssprog er etableret af Den Russiske Føderations forfatning; republikkernes statssprog er etableret af republikkernes forfatninger, og spørgsmål relateret til sidstnævntes status er reguleret af både føderal og republikansk lovgivning; 3) Den Russiske Føderations statssprog er sproget for det multinationale folk i Den Russiske Føderation som et socio-politisk fællesskab. Der er en sammenhæng mellem det multinationale folk, staten og statssproget; 4) etableringen af et hvilket som helst sprog eller flere sprog som statssprog er en rettighed, ikke en forpligtelse for republikken [4] .
Uddannelse i oprindelige sprog udføres hovedsageligt i republikkerne. I 1920'erne - første halvdel af 1930'erne blev undervisning organiseret på 48 sprog af oprindelige nationaliteter.
Artikel 9 "Retten til at vælge uddannelsessproget" i loven i Den Russiske Føderation af 25. oktober 1991 nr. 1807-1 "Om sprogene for folkene i Den Russiske Føderation" siger:
1. Borgere i Den Russiske Føderation har ret til frit at vælge uddannelsessprog i overensstemmelse med lovgivningen om uddannelse.
2. Borgere i Den Russiske Føderation, der bor uden for deres nationalstats- og national-territoriale formationer, såvel som borgere, der ikke har sådanne, repræsentanter for små folk og etniske grupper, staten yder hjælp til at organisere forskellige former for uddannelse i deres hjemland sprog blandt folkene i Den Russiske Føderation. Føderationer i henhold til deres behov og interesser [5] .
I republikkerne Bashkortostan, Tatarstan, Sakha (Yakutia) blev der vedtaget love, ifølge hvilke russiske statsborgere, der studerer i disse regioner, ud over det russiske sprog som statssprog i Den Russiske Føderation, også er forpligtet [6] til at studere henholdsvis Bashkir-, Tatar-, Yakut-sprogene.
Den nationale-regionale komponent af den statslige standard for almen uddannelse er en komponent af den statslige standard for almen uddannelse . Det blev oprettet af republikken - et emne i Den Russiske Føderation. Annulleret den 1. december 2007 af føderal lov nr. 309-FZ "Om ændringer til visse lovgivningsmæssige retsakter i Den Russiske Føderation som en del af ændring af konceptet og strukturen af den statslige uddannelsesstandard".
Artikel 11 og 14 i den føderale lov af 29. december 2012 nr. 273-FZ "Om uddannelse i Den Russiske Føderation" regulerer spørgsmålene om at sikre rettighederne for borgere i Den Russiske Føderation til frivilligt at studere deres modersmål blandt sprogene af folkene i Den Russiske Føderation og statssprogene i de republikker, der er en del af Den Russiske Føderation. Loven siger, at undervisning og indlæring af statssprogene i republikkerne i Den Russiske Føderation udføres på frivillig basis, ikke til skade for undervisning og indlæring af statssproget i Den Russiske Føderation og retten til at lære modersmålet blandt sprogene i befolkningen i Den Russiske Føderation realiseres inden for grænserne af de muligheder, uddannelsessystemet giver, under hensyntagen til elevernes og deres forældres behov (juridiske repræsentanter). Derudover, under hensyntagen til elevernes og deres forældres (juridiske repræsentanters) meninger, når de vælger sproget for uddannelse og opdragelse, studeres modersmålet blandt sprogene i befolkningen i Den Russiske Føderation og statssprogene af republikkerne i Den Russiske Føderation bør udføres på grundlag af skriftlige erklæringer fra forældre (juridiske repræsentanter) [7] [8] .
I sommeren 2018 blev der vedtaget en føderal lov, der tillod elever i Den Russiske Føderations skoler ikke at studere republikkernes statssprog [9] . Denne lov fremkaldte protester i de nationale republikker, primært i Bashkortostan og Tatarstan [10] .
I 2010 blev 99,4% af bøgerne, 99,8% af magasinerne, 98,3% af aviserne (efter oplag) trykt på russisk i Rusland [11] .
Trykte medier efter sprog , baseret på rapporten om Europarådets Russiske Føderation [12] :
Skjult tekst (skjult)| Sprog | Udgivelse af aviser på sprogene for folkene i Rusland (antal publikationer fra 1996) | Årlig cirkulation af aviser på sprogene i Ruslands folk (fra 1996) | Antal tidsskriftspublikationer på russiske folks sprog (fra 1996) | Årlig cirkulation af tidsskriftspublikationer på sprogene i Ruslands folk (fra 1996 / tusinde eksemplarer/) | antal mennesker i Rusland (2002) | Liste |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Abaza | en | 422 | 0 | 0 | 37 942 | |
| Agulsky | 0 | 0 | 0 | 0 | 28 297 | |
| Avar | elleve | 4497 | en | 6 | 814 473 | Liste over Avar trykte medier (Avar.) |
| Adyghe | 2 | 1706 | 2 | 5 | 128 528 | ady:Adygabze newspaperkhamre journalkhamre i list (helvede.) |
| Altaisk | 2 | 974 | 2 | 5 | 67 239 | Liste over Altai trykte medier (Alt.) |
| Balkar | en | 900 | 2 | 2 | 108 426 | Liste over Karachay-Balkariske trykte medier (Karach-Balk.) |
| Bashkir | tredive | 27059 | 9 | 1541 | 1 673 389 | Liste over bashkirske trykte medier (Bashk.) |
| Buryat | 7 | 1305 | 0 | 0 | 445 175 | Liste over Buryat-trykmedier (Bashk.) |
| Vepsian | en | ? | 2 | ? | 8240 | Liste over Vepsiske trykte medier (Veps.) |
| Darginsky | en | 275 | en | 2 | 510 156 | |
| Dolgansky | 0 | 0 | 0 | 0 | 801 | |
| Ingush | 0 | 0 | en | 3 | 413 016 | Liste over Ingush trykte medier (Ing.) |
| Itelmensky | 0 | 0 | 0 | 0 | 3180 | |
| kabardisk | 3 | 3047 | en | 5 | 519 958 | Liste over Kabardino-Circassian trykte medier (kab-cher.) |
| Kalmyk | en | 1225 | 2 | 48 | 173 996 | Liste over Kalmyk trykte medier (Kalm.) |
| Karachaevsky | en | 1260 | 0 | 0 | 192 182 | Liste over Karachay-Balkariske trykte medier (Karach-Balk.) |
| Karelsk | 3 | ? | 2 | ? | 93 344 | Liste over karelske trykte medier (Karel.) |
| Ket | 0 | 0 | 0 | 0 | 1494 | |
| Komi | fire | 1381 | 3 | 107 | 293 406 | Liste over Komi trykte medier (com.) |
| Komi-Permyak | 0 | 0 | 0 | 0 | 125 235 | Liste over Komi-Permyak trykte medier (Komi-perm.) |
| Koryak | 0 | 0 | 0 | 0 | 8743 | |
| Kumyk | fire | 855 | en | 2 | 422 409 | Liste over Kumyk trykte medier (Kum.) |
| Laksky | fire | 330 | en | 2 | 156 545 | Liste over Lak trykte medier (lac.) |
| Lezginsky | 2 | 438 | en | 2 | 411 535 | Liste over Lezgi trykte medier (Lezg.) |
| Mansi | en | tyve | 0 | 0 | 11 432 | |
| Mari ( bjerg ) | en | 350 | en | en | Liste over Mountain Mari trykte medier (Miner Mari) | |
| Mari ( eng ) | 13 | 4820 | fire | 149 | Liste over Lugovoi Mari trykte medier (Lugovomar.) | |
| Mordovisk ( moksha ) | en | 1005 | 2 | 72 | Liste over Moksha trykte medier (moksh.) | |
| Mordovisk ( Erzya ) | 2 | 318 | 2 | 54 | Liste over Erzya trykte medier (erz.) | |
| Nanai | 0 | 0 | 0 | 0 | 12 160 | Liste over Nanai trykte medier (n.) |
| Nganasan | 0 | 0 | 0 | 0 | 834 | |
| Nenets | en | tredive | 0 | 0 | 41 302 | |
| Nivkh | 0 | 0 | 0 | 0 | 5162 | |
| Nogai | 2 | 449 | 0 | 0 | 90 666 | Liste over Nogai trykte medier (ben) |
| ossetisk | 3 | 4730 | 3 | 7 | 514 875 | Liste over ossetiske trykte medier (ossetiske) |
| Russisk | 4604 | 7644040 | 2620 | 381174 | 111 016 896 | |
| Rutulsky | 0 | 0 | 0 | 0 | 29 929 | |
| Sami | 0 | 0 | 0 | 0 | 1991 | |
| Selkup | 0 | 0 | 0 | 0 | 4249 | |
| Tabasaran | 0 | 0 | en | 2 | 131 785 | Liste over Tabasaran trykte medier (faneblad) |
| tatarisk | 91 | 65090 | 17 | 2610 | 5554601 | Liste over tatariske trykte medier (tatarisk) |
| tatsky | 0 | 0 | 0 | 0 | 2303 | |
| Tofalar | 0 | 0 | 0 | 0 | 837 | |
| Tuva | 7 | 2443 | 2 | ti | 243 442 | Liste over Tuvan trykte medier (Tuv.) |
| Udmurt | 9 | 3235 | fire | 76 | 636 906 | Liste over udmurtiske trykte medier (udm.) |
| finsk | en | ? | 2 | ? | ? | |
| Khakassian | 0 | 0 | 0 | 0 | 75 622 | |
| Khanty | en | tredive | 0 | 0 | 28 678 | |
| Tsakhursky | 0 | 0 | 0 | 0 | 10 366 | |
| tjerkessisk | 0 | 0 | 0 | 0 | 60 517 | Liste over Kabardino-Circassian trykte medier (kab-cher.) |
| tjetjensk | 2 | 118 | en | tyve | 1 360 253 | Liste over tjetjenske trykte medier (tjetjensk.) |
| Chuvash | tredive | 20841 | 6 | 452 | 1 637 094 | Liste over Chuvash trykte medier (Chuv.) |
| Chukchi | 0 | 0 | 0 | 0 | 15 767 | |
| Shorsky | 0 | 0 | 0 | 0 | 13 975 | |
| Evenki | 0 | 0 | 0 | 0 | 35 527 | |
| Også selvom | 0 | 0 | 0 | 0 | 19 071 | |
| Eskimo | 0 | 0 | 0 | 0 | 1750 | |
| Yukagir | 0 | 0 | 0 | 0 | 1509 | |
| Yakut | 26 | 22129 | 3 | halvtreds | 443 852 | Liste over Yakut trykte medier (Yakut.) |
På Den Russiske Føderations territorium er tosprogethed almindelig i republikkerne Altai , Bashkortostan , Tatarstan , Chuvashia , Republikken Sakha (Yakutia) , republikkerne i Nordkaukasus , Buryatia og andre regioner. I disse republikker har den sproglige situation følgende typiske struktur: Bybefolkningen taler ofte kun russisk eller har et vist kendskab til de autoktone ethnos (oprindelige folks) sprog. Landbefolkningen taler ofte sproget i deres oprindelige etniske gruppe; kendskab til det russiske sprog kan være usikkert eller ufuldstændigt. En anden type tosprogethed (russisk som modersmål og kendskab til et andet sprog) er mindre almindelig.
Udgivelse af bøger og brochurer i Rusland på verdens folks sprog i 2009. [13]
| Sprog | Antal bog- og brochuretitler | Samlet oplag, tusinde eksemplarer |
|---|---|---|
| i alt | 121738 | 653843,7 |
| Abaza | 2 | 0,8 |
| abkhasisk | en | 1.0 |
| Avar | 21 | 70,0 |
| agul | en | 0,5 |
| Adyghe | en | 0,5 |
| aserbajdsjansk | en | 4.0 |
| engelsk | 1124 | 4076,5 |
| arabisk | 3 | 56,0 |
| armensk | 2 | 03.1 |
| Bashkir | 154 | 812,5 |
| hviderussisk | 2 | 1.0 |
| Buryat | 23 | 40,4 |
| Vepsian | 2 | 0,6 |
| græsk | en | 0,5 |
| Dargin | 12 | 6,0 |
| dari | en | 1.0 |
| Digorsky | 2 | 1.0 |
| Ingush | fire | 31,0 |
| spansk | 29 | 98,5 |
| italiensk | 6 | 95,5 |
| Kabardino-cirkassisk | 25 | 72,7 |
| kasakhisk | 22 | 178,0 |
| Kalmyk | 3 | 0,7 |
| Karakalpak | 2 | 4.0 |
| Karachay-Balkar | 19 | 32,6 |
| Karelsk | en | 0,3 |
| kirgisisk | ti | 272,0 |
| kinesisk | en | 0,5 |
| Komi-Zyryan | 35 | 38,5 |
| Komi-Permyak | 3 | 1.3 |
| Koryak | en | 0,8 |
| Kumyk | 9 | 4.3 |
| Lak | otte | 4.0 |
| latin | 3 | 3.2 |
| Lezgi | elleve | 6,0 |
| Mari | 29 | 32,9 |
| Moksha | elleve | 4.7 |
| Moldavisk | en | 5,0 |
| Nanai | en | 0,5 |
| Deutsch | 106 | 125,2 |
| Nenets | en | 3.0 |
| Nivkh | en | 0,5 |
| Nogai | 3 | 01.5 |
| ossetisk | 40 | 79,7 |
| rumænsk | en | |
| Russisk | 118378 | 641659.2 |
| Tabasaran | otte | 5,0 |
| tadsjikisk | en | 4.0 |
| tatarisk | 280 | 1775,5 |
| Tuvan | fjorten | 22.9 |
| tyrkisk | 3 | 1.8 |
| turkmenske | 2 | 4.0 |
| Udmurt | 5 | 10.9 |
| usbekisk | 3 | 9.5 |
| ukrainsk | 7 | 5.1 |
| finsk | 3 | 4.5 |
| fransk | 61 | 242,6 |
| Khakassian | 13 | 10.5 |
| Tsakhur | en | 0,5 |
| Kirkeslavisk | 17 | 117,0 |
| tjetjensk | 5 | 13,0 |
| Chuvash | 74 | 174,5 |
| svensk | en | 1.5 |
| Evenki | en | 0,5 |
| Også selvom | en | 0,3 |
| Erzya | 19 | 9.7 |
| Esperanto | 5 | 2.0 |
| etiopisk | en | 0,5 |
| Yakut (Sakha) | 141 | 400,0 |
| japansk | 3 | 4.5 |
| Betydning af farver |
|---|
| websted eller alle websteder på statssprog |
| websteder kun på russisk |
| et websted ud af to på statssprog |
| sprog på regeringens hjemmeside | ||
| Republik/AO | parlament | regering |
| Adygea | Russisk [14] , der er nyheder i Adyghe | russisk, adyghisk [15] |
| Altai | russisk [16] | russisk [17] |
| Bashkortostan | Russisk, Bashkir [18] | russisk, bashkirisk, engelsk [19] |
| Buryatia | Russisk, Buryat [20] | russisk, buryat, engelsk [21] |
| Dagestan | russisk, engelsk [22] | russisk [23] |
| Ingusjetien | Russiske [24] nyheder i Ingush [25] | russisk [26] |
| Kabardino-Balkaria | russisk [27] | russisk [28] |
| Kalmykien | russisk [29] | russisk [30] |
| Karachay-Cherkessia | russisk [31] | russisk [32] |
| Karelen | russisk [33] | russisk, engelsk [34] |
| Krim | russisk [35] | russisk [36] |
| Komi | Russisk, Komi [37] | russisk, komi, engelsk [38] |
| Mari El Republik | russisk [39] | russisk [40] |
| Mordovia | russisk [41] | Russisk, Erzya, Moksha, engelsk [42] |
| Sakha | Russisk, der er nyheder i Yakut [43] | Russisk, Yakut, engelsk [44] |
| Nordossetien | russisk [45] | russisk [46] |
| Tatarstan | russisk, tatarisk [47] | russisk, tatarisk, engelsk [48] |
| Tuva | russisk [49] | Russisk, der er nyheder i Tuvan [50] |
| Udmurtia | Russisk, der er nyheder i Udmurt [51] | russisk [52] |
| Khakassia | russisk [53] | russisk [54] |
| Tjetjenien | russisk [55] | russisk [56] |
| Chuvashia | Russisk, Chuvash [57] | Russisk, Chuvash [58] |
| Nenets selvstyrende distrikt | russisk, engelsk [59] | Russisk, engelsk, Nenets (klik viser den russiske version) [60] |
| Chukotka | russisk [61] | russisk, engelsk [62] |
| KhMAO | russisk [63] | russisk, engelsk, kinesisk, tysk [64] |
| YaNAO | russisk [65] | russisk, engelsk [66] |
| Jødisk selvstyrende region | russisk [67] | russisk, engelsk, kinesisk, hebraisk [68] |