Vasmer, Richard Richardovich

Richard Richardovich Vasmer
tysk  Richard Wilhelm Georg Vasmer
Fødselsdato 9. oktober (21), 1888
Fødselssted
Dødsdato 22. februar 1938( 22-02-1938 ) (49 år)
Et dødssted
Land
Videnskabelig sfære numismatik og orientalske studier
Arbejdsplads
Alma Mater
Akademisk titel Professor
videnskabelig rådgiver
Studerende A. A. Bykov [1] [2] [3] [4]
Kendt som forsker i islamisk numismatik
Autograf
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Richard Richardovich Vasmer ( it.  Richard Wilhelm Georg Vasmer [5] [6] , Richard Wilhelm Georg Vasmer ; russificerede former Roman Romanovich , Richard Richardovich eller Georgy Rihardovich [7] ; 9. oktober  (21.),  1888 , Skt. Petersborg , det russiske imperium  - 22. februar 1938 , Tasjkent , USSR ) - Russisk og sovjetisk numismatiker , orientalist - arabist . Ifølge I.Yu. Krachkovsky var Vasmer "vores største kender af østlig, især muslimsk numismatik" [1] . Udenlandsk korresponderende medlem af det kongelige svenske brev-, historie- og antikvitetsakademi (1929). Yngre bror til den berømte tyske sprogforsker Slavist og Balkanist Max Fasmer .

Vasmer blev født af russiske tyske forældre . Han dimitterede fra Karl May Gymnasium , Leipzig og St. Petersborg Universiteter , blev inviteret til at arbejde i Eremitagen , var engageret i at katalogisere arabiske mønter i museets samling. Deltog i Første Verdenskrig . I 1918 vendte han tilbage til Eremitagen, arbejdede som sekretær for Numismatics and Glyptics Sektionen af ​​State Academy of the History of Material Culture . Han var chefkurator for Eremitagens østlige numismatik indtil hans arrestation. Indtil 1925 arbejdede han på den første udstilling af orientalske mønter i USSR, senere viede han sig helt til videnskabelig aktivitet.

Han studerede hovedsageligt eksistensen af ​​arabiske mønter i middelalderens Østeuropa , han studerede også numismatik som en kilde til øststaternes historie. Han skabte pionerstudier om analyse af møntskatte, var engageret i kortlægning og systematisering af numismatiske fund. Han har udgivet mere end 50 værker, og hans omfattende manuskriptarv er bevaret i arkiverne. Arresteret i 1934 på grund af en opdigtet " sag om" det russiske nationale parti " ", dømt til ti år i arbejdslejre . Han døde i en lejr i Tasjkent i det halvtredsindstyvende år af sit liv. Rehabiliteret i 1956.

Biografi

Barndom, studier

Født den 9. oktober  21,  1888 [8] kl. 11 [9] i en handelsfamilie af russiske tyskere (undersåtter af det tyske imperium [10] ) i St. Petersborg [5] . Far - Richard Julius Friedrich Vasmer (1853, Altona , Kongeriget Danmark  - 1924, Berlin , Weimarrepublikken [11] ); mor - Amalia Maria Julia, født Schaub [12] (1862, Skt. Petersborg - 1935, Berlin), datter af akademiker i arkitektur K. A. E. Schaub [11] . Max og Richard Jr. havde en ældre søster, Maria [ 12] . Richard blev døbt efter den evangelisk-lutherske ritual den 16. januar 1889, efter gammel stil [9] [6] , hans efterfølger var V. V. Schaub [9] .

Da børnene gik i skole, boede familien Fasmer i Tuchkov-vejen [ 9] . I 1898 kom Richard ind på Karl May Gymnasium . Den fremtidige hydrograf N. P. Wagner , Jr. [K 1] , lystsejler N. A. Vekshin [K 2] , matematiker A. A. Krakau, Jr. [K 3] , lærer V. A. Krasnov studerede i samme klasse med ham , advokater K. N. Bogdanovich [K 4] , G. V. Lampe og Kutler-brødrene - Konstantin og Nikolai [K 5] [9] . Richard dimitterede fra gymnasiet i 1906 med en sølvmedalje [7] og en gennemsnitlig score på 4,7 [14] .

I 1906 kom Vasmer ind på det filosofiske fakultet [5] ved universitetet i Leipzig , hvor han studerede indtil 1907. Studerede tyrkisk, persisk, arabisk sprog, arabisk litteratur [6] under vejledning af professor Hans Bernhard Stumme[15] [16] [K 6] . Den 16. august 1907 ansøgte han om optagelse på "arabisk-persisk-tyrkisk-tatarisk afdeling" [17] på fakultetet for orientalske sprog ved Imperial St. Petersburg University , hvor han studerede indtil 6. oktober [17] 1910 [18] [5] [8] [19] [K 7] . På universitetet deltog Vasmer i forelæsninger af P.K. Kokovtsov [20] om semitisk epigrafi , hebraisk og syrisk [5] , forelæsninger af V.V. Bartold om islamisk numismatik [20] [5] , forelæsninger af N.A. Mednikov , V.A. Zhukovsky [21. ] [20] , A. E. Schmidt , A. N. Samoilovich [6] [20] . Han deltog blandt andet i forelæsninger om arabisk sprog og litteratur, græsk, latin, persisk sprog og litteratur, osmannisk sprog og litteratur, turkiske dialekter , østens historie, oldtidens østens historie, en introduktion til lingvistik, logik og Tysk sprog [6] . Han talte arabisk, persisk, tyrkisk, hebraisk, oldgræsk, latin og flere nye europæiske sprog [21] . Vasmer dimitterede fra universitetet med et diplom af den første grad [19] , hvorefter han blev inviteret til Hermitage for at arbejde på en opgørelse over orientalske mønter [21] .

Arbejde

På grund af det faktum, at mange af udstillingerne i hele museet ikke var katalogiseret, oprettede Eremitagen i 1908 en særlig kommission, der behandlede dette problem [2] . På samme tid arbejdede kun to kuratorer i afdelingen for numismatik - afdelingslederen A.K. Markov og O.F. Retovsky [22] . Museet begyndte at acceptere "inventararbejdere" - civile ansatte involveret i inventar (den første til at udføre et sådant arbejde blev inviteret tilbage i 1905 af V.R. Focht , som arbejdede indtil 1906). I 1909 arbejdede fire freelancere allerede i Institut for Numismatik under ledelse af Markov og Retovsky: den nyligt inviterede Focht, S. A. Gamalov-Churaev , K. I. Simonalevich , G. B. Meyer . I 1910 blev V. A. Shugaevsky og Vasmer accepteret, senere - V. M. Alekseev og N. P. Bauer [2] .

Vasmer fik russisk statsborgerskab den 24. september 1910, og blev samme dag optaget i Eremitagen [22] . Han arbejdede som forsker og custodian (assistent custodian [5] ) af Eremitage Numismatics Department fra 1910 [18] , ansat [23]  fra 1. januar 1911 [5] . Samme dag modtog han rang som kollegial sekretær [23] . Den 20. februar 1911 blev den efter ordre fra ministeriet for det kejserlige hof tilføjet til den kejserlige eremitage [17] (ifølge andre kilder allerede den 11. januar 1911 [19] ). Siden 22. december 1910 - medlem af det russiske arkæologiske selskab . På selskabets møder i 1913-1924 læste han 16 rapporter [16] .

I 1911 indgav Vasmer en andragende stilet til rektor ved St. Petersborg Universitet med en anmodning om at optage ham "i antallet af frivillige studerende ved Fakultetet for Orientalske Sprog af den jødisk-arabisk-syriske kategori" [24] . Omkring 1910-1916 [25] forberedt til trykning af et katalog med otte bind af kufiske mønter fra Eremitagen [21] [26] , inklusive mønter fra næsten alle før-mongolske muslimske dynastier og muslimske eksagier [K 8] , vægte og kendetegn [ 26] (opbevares i Cabinet of Oriental Coins Department of Numismatics of the State Hermitage) [7] [28] .

Den 3. januar 1914 fik Vasmer rang af titulær rådmand . Den 26. oktober samme år giftede han sig med en borger af det tyske rige, Alida Pavlovna Nipp (1892-?) [23] [K 9] . På tidspunktet for Fasmers arrestation arbejdede Alida som revisorassistent på V. Volodarsky Garment Factory [32] .

I 1914 var Vasmer ansvarlig for Eremitagens møntafdeling i to måneder [34] [19] . Under Første Verdenskrig , i november 1915 [23] , kom han ind på Nikolaev Ingeniørskole [5] , hvorefter han i 1916 blev sendt til 1. Bagmotorcykelværksted [16] . Demobiliseret i foråret [35] 1918 [23] . I september 1918 [23] vendte Vasmer tilbage til Eremitagen som assistent, samme år [36] blev han udnævnt til depot for orientalske mønter [35] [23] . Richards bror Max Vasmer var emigreret fra Rusland året før og slog sig endelig ned i Tyskland [37] .

Fra 1918 var Richard medlem af museets styrende organ, Eremitagerådet [38] (han forblev medlem indtil afslutningen af ​​rådets aktiviteter i 1926 [39] ). I begyndelsen af ​​december 1918 underskrev han et kollektivt brev til folkekommissæren for kultur Lunacharsky og Lenin med en anmodning om ikke at udstille Eremitage-udstillingerne evakueret af den provisoriske regering til Moskva, men at returnere dem til Petrograd for at sikre deres sikkerhed. Brevet blev sendt af Gorky og tilføjede sin underskrift. Udstillingen i Moskva blev aflyst, og i begyndelsen af ​​1920 blev alle udstillinger returneret til Eremitagen [40] .

Fra den 13. december 1919 [23] arbejdede Vasmer som forsker [5] [21] i Permanent Commission (dengang sektion) for Numismatics and Glyptics ved Russian Academy of the History of Material Culture (RAIMK, dengang GAIMK) [5] [41] [21] [7] [42] . Senere [26] blev han udnævnt til sekretær for sektionen [21] [K 10] . I dette indlæg skrev han referater fra næsten 500 møder [26] [36] . I 1919-1929 talte han til Kommissionen med mere end hundrede rapporter og meddelelser [35] .

I efteråret [ 26 ] 1920 , efter A.K. _ [K 11 ] død . Den 20. marts 1923 [16] blev han valgt til sekretær for den numismatiske afdeling i det russiske arkæologiske selskab [35] , han forblev i denne stilling indtil foreningens opløsning i 1924 [16] . I 1925 var Hermitage under ledelse af Fasmer vært for den første i USSR-udstillingen af ​​mønter fra det nære, mellem- og fjernøsten og europæiske kolonier i øst [21] [26] [36] [47] . Efter udstillingen var videnskabsmanden i stand til at afsætte tilstrækkelig tid til videnskabelig forskning [26] .

I 1927 blev Vasmer valgt til medlem af Society of Archaeology, History and Ethnography ved Kazan University [15] . Den 4. juni 1929 [48] blev han valgt til et udenlandsk korresponderende medlem af det kongelige svenske brev-, historie- og antikvitetsakademi [37] [7] [23] . I 1929 blev der foretaget en "rensning af klasse-fremmede elementer" på GAIMK og mere end halvdelen af ​​de ansatte blev fyret [49] , og numismatik- og glyptikafdelingen blev opløst [26] , hvorefter den 14. december. 1930 blev Vasmer afskediget fra sin stilling ved ordre nr. 92/289 sammen med så fremtrædende videnskabsmænd som D.K. Zelenin og A.A. Spitsyn [50] [K 12] . Den 11. marts [5] eller 1. oktober [23] 1930 blev Vasmer genudnævnt til leder af Eremitagens orientalske numismatiksektion. I 1932 modtog han stillingen som professor [36] [16] .

Fremstillet sag

10. januar 1934 [52] [53] [18] [32] [54] [16] [K 13] OGPU's befuldmægtigede repræsentation under USSR's NKVD i Leningrad militærdistrikt arresterede Richard Fasmer i "sagen af det russiske nationale parti" (RNP) "(" slavisternes årsag "). Han blev den sidste [52] (eller en af ​​de sidste [57] ) Leningraders arresteret i denne sag. Han blev anklaget i henhold til artikel 58 [K 14] i RSFSR's straffelov  - han angiveligt "deltog i en kontrarevolutionær fascistisk organisation" (i sagens dokumenter blev han omtalt som Richard Richardovich) [18] [32 ] . Richards bror, et udenlandsk medlem af Videnskabsakademiet i USSR Max Fasmer (som længe har boet i Tyskland) blev erklæret nationalsocialist (hvilket ikke var sandt), og Richard "transmitterede forbindelsen til ulovlig kommunikation mellem RNP-centret og fascistiske kredse" [58] .

Sigtelsen blev opdigtet på baggrund af tre forhold. Først var Vasmer i korrespondance med sin bror og andre slægtninge, der bor i Tyskland. Så i sommeren 1933 henvendte Richard sig efter anmodning fra sin bror til præsten i den kirke , der stadig opererer i Leningrad , for at få bekræftet Maxs " ariske " oprindelse og sendte det modtagne certifikat til Tyskland med notatet "ikke underlagt brug i Sovjetrusland." For det andet fik Fasmers lejlighed i 1932 besøg af en ansat ved den tyske ambassade (eller medarbejderens søster), som lyttede til Max Fasmers forelæsninger på universitetet og tilbød at hjælpe familien Richard med at flytte til Tyskland; dette besøg blev erklæret for en "overførsel af spionageoplysninger". For det tredje overførte Fasmer penge til sin bror gennem akademiker V. I. Vernadsky , som besøgte Tyskland, og siden 1929, i to år, besøgte Fasmer regelmæssigt Vernadsky og modtog hundrede rubler fra ham eller hans kone hver anden måned: Vernadsky hjalp familien Richard, og Max Vasmer sendte penge til Vernadskys datters familie , som boede i Prag ; pengene var angiveligt beregnet til "organisation", og samtalerne mellem Vernadsky og Richard Fasmer var "overførsel af viden" [K 15] [58] .

Vasmer selv blev erklæret som leder af "celle nummer 8", som angiveligt omfattede I. G. Spassky , N. P. Bauer , A. N. Zograf , G. Yu. Walter , A. A. Avtonomov og E. I. Lindros [ K 16] [61] . Spassky, Avtonomov og Lindros var involveret i sagen for at tale om forberedelsen af ​​terrorhandlinger: på det tidspunkt blev en udstilling af gamle våben forberedt i Kharkov med involvering af Eremitage-udstillingerne - våbnene var angiveligt beregnet til " bevæbne oprørsgrupper." I virkeligheden forberedte Avtonomov og Lindros udstillinger til udstillingen (de var selv våbensamlere), mens Spassky ikke havde noget med udstillingen at gøre - indtil 1931 arbejdede han selv i Kharkov-museet [62] . Vasmer indrømmede sin "skyld" [53] .

Inden Vasmer, den 5. januar, i samme sag [63] , blev Maria Pavlovna Nipp (15. januar 1892 [64]  - efter 1956) arresteret - søsteren til hans kone (svigerinde) Richard, som boede sammen med ham i samme lejlighed. Nipp var ansvarlig for Zagotzerna-kontoret og havde en gymnasial uddannelse. Ifølge nogle vidnesbyrd modtog Vasmer tyske blade fra sin bror, og Nipp genfortællede deres indhold (inklusive nazistiske propagandaartikler) til kolleger [65] . Hun blev forvist i tre år til Bashkiria [63] [53] . I 1956, på tidspunktet for rehabilitering, boede hun i byen Luga , Leningrad-regionen [63] . Rehabiliteret 28. november 1956 [66] .

I lejrene

Vasmer blev afskediget fra Eremitagen den 11. marts 1934 [5] [36] ; på tidspunktet for sin arrestation arbejdede han der som professor [32] [67] . Han blev dømt til ti år i arbejdslejre [68] den 29. marts 1934 ved en resolution fra OGPU-bestyrelsen [55] [53] [18] [32] . Han tjente tid i Bamlag [67] [18] , derefter i en lejr i Tasjkent [K 17] . I begge lejre [61] arbejdede han på kontoret for de centralasiatiske arbejdslejre. I 1935 gjorde Fasmers kone, tilsyneladende, forgæves anstrengelser for at få sin mands tilladelse til at arbejde på museerne i Tasjkent i specialet [18] [28] : hun skrev et brev til V. I. Vernadsky, som ikke kom til skade i denne sag, og han skrev til I. Yu Krachkovsky . Alida Pavlovnas brev [70] :

Richard Richardovich Vasmer er i en koncentrationslejr i byen Tasjkent og arbejder i administrationen af ​​de centralasiatiske lejre (Tashkent, Lenin St., 31).
Han arbejder på kontoret ved forskellige jobs, såsom arkiveringspapirer, kurerlevering osv.
Min anmodning er, at min mand, ligesom mange andre videnskabsmænd, bliver brugt i hans speciale. Og denne mulighed er:
1) i bjergene. Tasjkent har et museum (Lenin St., hjørnet af Karl Marx St. ), hvor usorterede orientalske mønter opbevares i æsker;
2) i bjergene. Samarkand har også et museum , hvor den afdøde arkæolog Vyatkin arbejdede ; som Richard Richardovich informerede, er der stadig ingen stedfortræder der.
R. R. Vasmer arbejdede på Eremitagen i 24 år. I disse år har han udgivet 54 videnskabelige værker [K 18] , og med undtagelse af ét værk er alle udgivet efter 1917.
Tilbagekaldelsen og anmodningen fra en specialist om R. R. Vasmer vil give anledning til en ændring i hans brug ikke i kontorarbejde, men i hans speciale.

Vernadskys brev [70] :

15. juni 1935
Kære Ignatius Yulianovich,
jeg glemte fuldstændig at tale med dig i hasten af ​​vores møde om, hvorvidt der kunne gøres noget for RR Fasmer. Han er ekstremt, siger de, hård ved at gå igennem sin fængsling i Tasjkent. De siger, at der ville være et job til ham i hans speciale - usorteret numismatisk materiale. Hans kone siger, at feedbacken på hans arbejde og anmodningen fra specialister i høj grad kan bidrage til hans opgave til arbejde af videnskabelig karakter. Det ville have gjort hans situation meget lettere. Jeg vedlægger hendes brev. Måske kan du hjælpe gennem nogen bedre udnyttelse af hans viden.
Endnu en gang alt det bedste.
Med venlig hilsen V. Vernadsky

Død og rehabilitering

Vasmer døde den 22. februar 1938 [5] [18] [41] [69] [8] [28] [55] [53] [K 19] af lungebetændelse [71] i en separat arbejds-genopdragelseslejr [69 ] [41 ] [55] [16] (eller Separat lejrplads [18] ) nr. 19 i afdelingen for indenrigsministeriet i den usbekiske SSR [18] . Det nøjagtige gravsted er ukendt [75] . Han blev rehabiliteret den 28. november [60] [55] 1956 ved afgørelse fra Militærdomstolen i Leningrad Militærdistrikt [18] . I resolutionen om rehabilitering hedder det: "... der var ingen objektive beviser for skylden hos de involverede personer i sagen, og materialerne til yderligere verifikation indikerer forfalskning af sagen ved at afpresse de arresteredes personlige tilståelser og bagvaske uskyldige personer" [76] .

Bidrag til videnskaben

Fra 1910 arbejdede Vasmer med at katalogisere orientalske mønter i Eremitagen. Hans hovedinteresse var kufiske mønter (det vil sige mønter med inskriptioner lavet i en række forskellige arabiske skrifter - kufisk skrift ) [5] [77] [26] og deres cirkulation i Østeuropa. Allerede hans første artikel, udgivet i 1914, refererer til dette emne [5] . Så blev hans studier afbrudt af Første Verdenskrig [20] . Da han vendte tilbage, forberedte Vasmer sig til en udstilling i Eremitagen, og den mest produktive periode af hans aktivitet var 1925-1934; i løbet af disse ni år udgav han 47 artikler [28] (i alt 51 artikler blev offentliggjort [71] [36] ). Hans værker på russisk, tysk og engelsk er blevet publiceret i tidsskrifter i Petrograd/Leningrad, Kazan, Baku, Wien, Tallinn, München, Helsinki, Bombay (se nedenfor ). Flere [K 20] af hans artikler blev publiceret i Berlin og Tartu efter hans arrestation. Eremitagens arkiver indeholder 22 af hans upublicerede manuskripter [5] .

Fasmers artikler blev publiceret i hans tids førende [78] numismatiske publikationer - The Numismatic Chronicle , Zeitschrift für Numismatik, Berliner Münzblätter , Numismatische Zeitschrift m.fl. Han skrev artikler til de engelske og tyske versioner af " Encyclopedia of Islam ", til den internationale encyklopædiske [1] Dictionary of Numismatics ( Wörterbuch der Münzkunde / Herausgegeber F. von Schrötter. - Berlin, Leipzig: Walter de Gruyter , 1930. ) [5] , hvor han var kompilator af hele den østlige afdeling [1] .

Fasmers forskning blev udført både i historisk retning (i forbindelse med pengecirkulationens historie) og i dokumentarisk retning (resuméer af arkæologiske fund, nyhedsindslag); han udgav ikke udelukkende analytiske rapporter separat, men inkluderede deres materiale i kommentarer til analysen af ​​individuelle skatte [74] . Af de offentliggjorte værker er seks viet til sassanidiske mønter , en til baktriske mønter [5] . Vasmer studerede også numismatikken i Den Gyldne Horde [28] [77] .

Videnskabsmandens hovedaktivitetsområde er østeuropæiske skatte i forbindelse med klassificeringen af ​​islamiske mønter fra det 8.-11. århundrede [74] . M. B. Sverdlov skrev, at "R. R. Fasmers arbejde blev udført i tre hovedretninger: undersøgelsen af ​​sammensætningen af ​​orientalske mønter fundet i Østeuropa og Finland; kompilering af topografien af ​​de kufiske mønter i Østeuropa; numismatik af landene i Østen og studiet af disse landes politiske og dynastiske historie” [35] .

Udforskning af østeuropæiske hamstre med arabiske mønter

Vasmer udgav skatte med arabiske dirhams fundet i Rusland, med detaljerede historiske oplysninger om komplekse og sjældne emissioner . Først og fremmest er disse publikationer af kompositionerne af Pereyaslavsky-skatten (1914), Novgorod (1925), Vitebsk (1925) og Starodedinsky (1929) fra Hviderusland, Ugodichevsky (1925) fra Yaroslavl-regionen, Luurilsky (1927) fra Finland , Zavalishensky (1931) fra Belgorod-området [77] , Friedrichshof m.fl. [35] . Ifølge den svenske numismatiker Ulla Linder-Velin , lavet i 1976, er Vasmers beskrivelse af Starodedinsky-skatten "den mest gennemarbejdede videnskabelige udgivelse af en russisk møntskat i vor tid" ( eng.  den mest gennemarbejdede videnskabelige udgivelse af et russisk møntfund i moderne tid ) [79] . I 1930 udarbejdede Vasmer i form af et manuskript en detaljeret beskrivelse af den store Bezlyudovsky- skat på 1200 dirham, fundet nær Kharkov [77] ; kataloget over mønter fra denne skat, som han kompilerede, blev først offentliggjort i 2014 [80] .

Periodisering af cirkulation af dirhams i Østeuropa

Baseret på sit arbejde med disse hamstre trak Vasmer konklusioner om regelmæssighederne i strømmen af ​​dirhams til Østeuropa og henledte opmærksomheden på forskellene i sammensætningen af ​​de arabiske mønter fundet i denne region [35] [81] . "Den første, der så på de kufiske skatte som regelmæssigt dannede komplekser af mønter, og ikke som tilfældige samlinger, var R. R. Vasmer ... Fra en uordnet møntmasse blev skatten en kilde, der afspejlede bestemte mønstre. Der åbnede sig en mulighed for videnskabeligt at undersøge skatten: hvordan den akkumulerede, under hvilke omstændigheder blev den begravet” ( G. A. Fedorov-Davydov ) [82] . "R. R. Fasmers værker bragte klarhed over de fænomener, hvor det var sædvanligt at se fraværet af et system" ( V. L. Yanin ) [83] [84] .

For første gang udtrykte Vasmer ideen om disse mønstre i rapporten "Topografi af skatte med Ispekhbed-mønter ", læst på et møde i RAIMK-kommissionen for numismatik og glyptik den 23. juni 1923. Derefter udviklede han det og præciserede det i artiklerne "Hamset af kufiske mønter fundet i Novgorod i 1920" (1925) [35] , "To hamstre kufiske mønter" (1927) [85] , "Zavalishensky-beholdningen af ​​kufiske mønter af det 8.-9. århundrede. » (1931) og endelig formuleret i artiklen "Om udgivelsen af ​​en ny topografi af fund af kufiske mønter i Østeuropa" (1933) som følger [35] :

De ældste hamstre (800-825) består næsten udelukkende af abbasidiske dirhams, med en stor procentdel af afrikanske mønter blandt dem. Dette efterfølges af en periode, hvor hovedmassen stadig er lavet af abbasidiske dirhemer, men alle disse mønter blev præget i Asien, og en høj procentdel af mønter præget i Tahiridernes besiddelser og det næsten fuldstændige fravær af afrikanske mønter (825- 905) er noteret. Den tredje periode (905-960) er karakteriseret ved samanidernes fuldstændige overvægt . Endelig, i den fjerde periodes skare (960-1012), sammen med en masse samanidiske dirhemer, findes Buveykhids og Ziyarids også i betydeligt antal .

“Fasmer udviklede ved at bruge eksemplet med fund af orientalske mønter en ny historisk tilgang til deres systematisering og forskning. Han viste, hvordan sammensætningen af ​​møntfund naturligt ændrer sig i bestemte perioder, og fastslog, at fundets sammensætning nøjagtigt kan bestemme tidspunktet for dets dannelse” [3] . Hans observationer blev et  stort gennembrud i studiet af arabisk numismatik i Europa [81] [86] [85] . Af stor betydning for dannelsen af ​​de historiske konklusioner af denne artikel var Vasmers polemik med forskeren i Ruslands historie P. G. Lyubomirov om fortolkningen af ​​numismatiske data som en historisk kilde [74] : Lyubomirov mente, at arabiske dirhemer allerede var trængt ind i Østeuropa i det 7. århundrede, og Vasmer bemærkede, at skatte med mønter fra denne periode først blev begravet i det 9. århundrede [83] . Finsk arkæolog og numismatiker Tuukka Talvioroser Fasmers brug af mønt- akser i sin undersøgelse af dirham-import [87] .  

Vasmer indskrev sine observationer i en bred historisk kontekst: han "studerede korpuset af østeuropæiske skatte fra det 9.-10. århundrede med uovertruffen fuldstændighed og rekonstruerede, på grundlag af en typologisk undersøgelse af numismatiske monumenter og monumenter fra den arabiske skriftlige tradition, vigtigste stadier i den monetære cirkulations kompositoriske dynamik i sammenhæng med den islamiske civilisations politiske historie og dens naboer » [74] .

Vasmers periodisering blev udviklet af V. L. Yanin i monografien "Monetære og vægtsystemer i den russiske middelalder" (1956) [35] [86] , og bemærkede, at "Fasmer etablerede det grundlæggende, uden hvilket en dybdegående undersøgelse af den monetære cirkulation af Rusland ville være utænkeligt" [83] . Trofastheden af ​​Vasmers kronologiske klassifikation af sådanne forsamlinger bekræftes af mange nyere fund [5] [88] . Periodiseringen af ​​cirkulationen af ​​kufiske dirhems i Østeuropa udviklet af ham, med nogle justeringer, er accepteret i videnskaben selv nu [89] [44] [37] .

Konklusioner om skatte med arabiske mønter fundet i Baltikum og Finland

Efter at have opdaget forskelle i sammensætningen af ​​østeuropæiske og finske hamstre foreslog Vasmer i artiklen Die kufischen Münzen des Fundes von Luurila, Kirchspliel Hattula (1927), at dirhams blev bragt til Finland ikke fra de slaviske regioner, men fra Vesten [35] .

Mønter af den samanide emir Nuh II findes ofte i de østslaviske lande , og sådanne mønter findes ikke i de baltiske lande, men der er mønter præget af Mervaniderne , Okalids og Ileks . Vasmer forklarede i artiklen Ein im Dorfe Staryi Dedin i Weissrussland gemachter Fund kufischer Münzen (1929) forskellene i beholdningerne i den sidste fjerdedel af det 10. århundrede ved politiske begivenheder i Rusland, der forhindrede eksporten af ​​arabisk sølv [90] , nemlig, Svyatoslavs sønners fejder ; denne idé blev senere sat spørgsmålstegn ved [91] .

Vasmer var den første, der foreslog, at møntbeholdningen med arabiske legender , fundet i Kohtla-Jarve i 1923, afspejler Khazar-mønterne - denne hypotese blev sat spørgsmålstegn ved af V. V. Bartold , men senere blev den bekræftet af A. A. Bykov [4] .

Topografi af skatte. Principper for publicering af fund

Vigtigheden af ​​værker om topografien af ​​hamstre med arabiske mønter skyldes , at A.K. G. A. Fedorov-Davydov påpeger, at for Vasmer "var det vigtigste [i videnskabelig aktivitet] ... at skabe en komplet topografi af fundene af kufiske mønter. <...> Men Vasmer nåede kun at trykke en lille artikel-introduktion til sit arbejde [“Om udgivelsen af ​​en ny topografi ...” (1933)]. I den skitserede han de konklusioner, han var kommet til gennem årene” [82] . Denne artikel kaldes hans "mest betydningsfulde arbejde" og andre forskere [36] . Vasmer analyserede materiale, der var mere end dobbelt så stort som det, Markov anså, men han kunne ikke offentliggøre sit arbejde i sin helhed [86] [92] på grund af hans arrestation [74] . Ikke desto mindre er der ifølge M. B. Sverdlov to foreløbige lister over registrerede skatte - "Liste over møntfund registreret af AIMK Numismatics and Glyptics Section in 1920-1925" (1926) og "Liste of coinfunds, II" (1929) - "spillet en vigtig rolle i studiet af dirham-hoards" [92] .

Vasmer udviklede en standardprocedure til analyse af kufiske møntfund [5] [89] . Han formulerede principperne for udgivelse af skat af østlige mønter og skitserede dem i artiklen "Om udgivelsen af ​​en ny topografi af fund af kufiske mønter i Østeuropa" (1933):

  1. skatte skal sorteres ikke i alfabetisk rækkefølge af administrative enheder, men i retning af handelsruter (i henhold til bassinerne i de største floder);
  2. topografi bør indledes med en undersøgelse, der gør det muligt for ikke-numismatikere at navigere i publikationen;
  3. det er nødvendigt at udarbejde flere kort - for separate perioder med modtagelse af mønter;
  4. en beskrivelse af skatten bør gives, herunder efterligninger og udklip [92] .

Vasmer offentliggjorde yderligere to lister over møntskatte: i artiklen "The Zavalishensky Treasure of Kufic Coins of the 8th-9th Centuries." (1931) gav han en liste over skatte og fund af individuelle mønter, og han supplerede artiklen "Om to sjældne guldmønter fra Delhi-sultanerne " (1927) med en topografi over fund af indiske guldmønter i USSR [92] .

Numismatik af mindre dynastier og historisk forskning

Et andet område af Fasmers arbejde var undersøgelsen og udgivelsen af ​​udmøntningsudgaver af små muslimske dynastier i det 9.-11. århundrede. Han udgav mønter fra de transkaukasiske dynastier Jastanids (1927) og Sajids (1928). Han afslørede for første gang i massen af ​​imitative kufiske dirhams i sammensætningen af ​​mange skatte sin egen møntproduktion af de syv emirer fra Volga Bulgarien og beskrev dem i detaljer (1925, 1926) [77] . "[Fasmer] var opmærksom på sjældne mønter, til dirhams af repræsentanter for muslimske dynastier, hvorfra der næsten ikke er andre beviser end mønter" [82] . "Forskeren [Fasmer] associerede studiet af mønter med løsningen af ​​komplekse problemer i Østens politiske og dynastiske historie; disse problemer er dækket af hans strålende undersøgelser af kronologien af ​​de arabiske guvernører i Armenien , dynastierne Samaniderne , Buyiderne , Jastaniderne, Sallarids , Sajids , Saffarids, Kongerne af Volga Bulgarerne , om den politiske historie i Oman , Tabaristan , Centralasien osv." (M. B. Sverdlov) [92] . Disse værker er blandt de mest værdifulde i Fasmers arv [74] .

Bedømmelser

"Den største russiske specialist i islamisk numismatik i det 20. århundrede" kaldes Fasmer af amerikanske historikere professorerne Thomas Noonan og Roman Kovalev [88] [93] . Med Tuukk Talvios ord blev Fasmers udgivne værker " et imponerende monument over et for kort liv " [87] .  Numismatiker Eduard von Zambaur kaldte videnskabsmandens aktivitet "meget frugtbar" ( tysk: seine so hoch ersprießliche Tätigkeit ) [94] .

Allerede i 1938 udgav den svenske arkæolog Thure Arne , baseret på rygter ( svensk rykten frän senaste tiden ) om Fasmers død, en kort nekrolog, hvor han skrev:

Richard Vasmer var måske den bedste moderne specialist i orientalsk numismatik. Han arbejdede i dette komplekse område med overraskende hurtighed og selvtillid og var i stand til at drage interessante og vigtige historiske konklusioner fra de rige møntbeholdninger, der blev opdaget i Sovjetunionen eller nabolandene. Ligesom russiske videnskabsmænd i almindelighed var han meget venlig og hjælpsom over for kolleger, der havde brug for hans råd [72] .

Originaltekst  (svensk)[ Visskjule] Richard Vasmer var måhända nutidens mest kendte af orientalisk numismatik. Han arbejdede på dette svære område mærkværdigt fort og sikkert og forstod at trække interessante og vigtige historiske resultater ur de rika myntskatter, som hentedes ur Sovjetunionens jord eller ur grannländernas. Ligesom ryska videnskabsmænd i almindelighed var han i høj grad sympatisk og hjælpsom mod venner, som blev hans råd.

Den kendte russiske og sovjetiske arabistiske akademiker I. Yu. Krachkovsky skrev i sit værk "Essays on the History of Russian Arabic Studies", først udgivet i 1950 (før Fasmers rehabilitering), at takket være et godt kendskab til numismatisk og narrativ materialer, Fasmer "i sin eksemplariske nøjagtighed af værker" "bidrog til afklaringen af ​​en række spørgsmål relateret til historien om kalifatet og især Centralasien og Kaukasus" [1] . Den fremtidige akademikerhistoriker V. L. Yanin kaldte Fasmers forskning "klassisk" i sin ph.d.-afhandling, forsvaret i 1954, før rehabiliteringen af ​​numismatikeren [83] . Arkæologen V. V. Kropotkin talte på samme måde om Fasmers værker (i monografien "Østeuropas økonomiske forbindelser i det 1. årtusinde e.Kr.", M. , 1967, s. 15) [92] . Historiker professor M. B. Sverdlov henledte opmærksomheden på bredden af ​​dækningen af ​​Fasmers værker, overfloden af ​​materiale, analyse af kilder og holdbarheden af ​​konklusioner [92] .

Ifølge historikeren og filologen V. S. Kuleshov [74] :

Stilen i Fasmers videnskabelige arbejde, som forbliver et svært tilgængeligt højdepunkt af østlig numismatik i Rusland og i verden, er karakteriseret ved en tæt sammenvævning af opgaverne med at fikse monetære komplekser og den typologiske definition af mønter med spørgsmål om kildestudier af historien om islamiske stater, dynastier og regioner, afspejlet i monumenterne for numismatik og arabisksproget historieskrivning . I endnu højere grad end H. D. Fren trak Vasmer mesterligt på kendsgerningerne i den arabiske skriftlige tradition for at afklare spørgsmålene om den numismatiske historie af byer (mønter), dynastier ( udstedere ) og stater (møntningsregioner) i abbasiden og post- Abbasid tid. Disse fakta er nødvendige for den mest nøjagtige identifikation af mønter i vikingetidens østeuropæiske cirkulation. <...> Den væsentligste ulempe ved R. R. Fasmers arv inden for numismatiske kildestudier er hans højt specialiserede og koncentrerede stil, som er svær at forstå for ikke-specialister.

Hukommelse

I anledning af 125-året for Fasmers fødsel afholdt Eremitage Numismatisk Afdeling den 16. oktober 2013 Fasmer Numismatiske Aflæsninger [77] . En samling af artikler om Bezlyudovsky-skatten, udgivet i 2014 af Academy of Sciences of Tatarstan , er dateret til samme dato [80] .

Som en del af Last Address- projektet blev der den 26. oktober 2017 installeret et mindeskilt [61] [95] i gården til Hermitage Theatre på 32 Palace Embankment , hvor Vasmer boede på tidspunktet for hans anholdelse .

Max Vasmer dedikerede sin berømte etymologiske ordbog til sin far og bror, men i den russiske oversættelse af ordbogen blev dedikationen fjernet af politiske årsager [96] , og han udgives stadig uden [61] . Marek Jankowiak , professor ved Oxford University, historiker, dedikerede sin artikel om arabiske dirhams til minde om Richard Vasmer [97] .

Virker

Listen er baseret på lister over Vasmers hovedværker [98] [5] [18] og bibliografiske indekser [99] [100] [101] [102] . Separate genoptryk af artikler er ikke angivet.

Individuelle udgaver

  1. Vasmer R. R. To hamstre af kufiske mønter. - L. , 1927. - VIII + 57 (+ 2 inkl.) s. - ( Statsakademiet for den materielle kulturs historie : Proceedings of the Numismatic Commission. Vol. VI). [Vitebsk og Ugodichev skatte.]
    • Zambaur E.[Rez.]  (tysk)  // Numismatic Zeitschrift. - 1928. - Bd. NF21=61 . - S. 124-125 .
  2. Vasmer R. Die kufischen Münzen des Fundes von Luurila, Kirchspliel Hattula  (tysk) . - Helsingfors, 1927. - 35 S. - ( Suomen muinaismuistoyhdistyksenaikakauskirja = Finska fornminnesföreningens tidskrift. B. XXXVI, nr. 3).
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1929. - Bd. 22=62 , Nr. NF22=62 . — S. 151 .
  3. Vasmer R. Ein im Dorfe Staryĭ Dedin i Weißrußland gemachter Fund kufischer Münzen. - Stockholm: Akademiens förlag, 1929. - 45 S. - ( Kung. vitterhets historie och antikvitets Akademiens handlingar, del 40: 2).
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1929. - Bd. 22=62 . - S. 151-152 .
  4. Vasmer R. Chronologie der arabischen Statthalters von Armenien unter den Abbasiden, von as-Saffach bis zur Krönung Aschots I., 750-887. - Wien: Mechitaristen-Buchdruckerei, 1931. - X, 116 S. - (Studien zur armenischen Geschichte. Bd. V).
    • Oversættelse af Vagan Inglizyan: Ֆասմէր Ռ. Ժ հ ոստիկ ջին բբ օրով, ս- մինչեւ շոտ թ 750–887  (Arm. ) Հ. Վահան Վ. Ինգլիզեան. — Վիեննա: տպ. Մխիթարեան, 1933. - 120, 10 s. — ( Ազգային մատենադարան, հատոր 132). Oprindeligt udgivet i rater i magasinet Handes Amsorya.
  5. Fasmer R.R. Zavalishensky hamstring af kufiske mønter fra det 8.-9. århundrede . - L. : Bogtrykkeri under USSR's Videnskabsakademi , 1931. - 20 s. - (Nyheder fra Statens Akademi for den materielle kulturhistorie. Bind VII, nummer 2).

Artikler

  1. Fasmer R. R. Kufic-mønter af Pereyaslav-skatten // Proceedings of the Imperial Archaeological Commission . - Petrograd, 1914. - Udgave. 51. - S. 17-66.
  2. Fasmer R. R. Nyerhvervelser af Eremitagen inden for kufisk numismatik // Proceedings of the Russian Academy of the History of Material Culture . - 1924. - T. 3. - S. 305-328.
  3. Fasmer R. R. Vaskovsky skat // Vostok . Tidsskrift for litteratur, videnskab og kunst / Redaktion: prof. V. M. Alekseev , prof. B. Ya. Vladimirtsov , acad. I. Yu. Krachkovsky , acad. S. F. Oldenburg , A. N. Tikhonov . - M.  - L .: Verdenslitteratur , 1925. - Bog. 5. - S. 273-274.
  4. Vasmer R. Beiträge zur muhammedanischen Münzkunde. I. Die Münzen der Abū Dā'udiden. II. Über die Münzen der Wolga-Bulgaren // Numismatic Zeitschrift. - Wien, 1925. - Bd. 58 (= Neue Folge, 18). - S. 49-62; 63-84.
  5. Vasmer R. Der kufische Münzfund von Friedrichshof i Estland // Sitzungsberichte der Gelehrten Estnischen Gesellschaft zu Dorpat . - Dorpat, 1925. - S. 26-118.
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1929. - Bd. NF22=62 . — S. 151 .
  6. Fasmer R. R. Skatten af ​​kufiske mønter fundet i Novgorod i 1920 // News of the Russian Academy of the History of Material Culture. - 1925. - T. 4. - S. 242-276, 2 ill.
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1928. - Bd. NF21=61 . - S. 123 .
  7. Vasmer R. R. Kronologi af guvernørerne i Armenien under de første abbasider // Notater fra College of Orientalists på det asiatiske museum for USSR Academy of Sciences . - L .: RAS, Glavnauka , Gosizdat , 1925. - T. I. - S. 381-400.
  8. Vasmer R. Beiträge zu Der Chalifenmünzfund von Kochtel von W. Anderson // Acta et commentationes Universitatis Dorpatensis : B, Humaniora. — bd. 7. - 1926. - S. 1-149, ill. [Vasmers tilføjelser findes i hele artiklen og er angivet med initialerne RV]
  9. Vasmer R. Om to Golden Horde-mønter // Noter fra College of Orientalists at the Asian Museum of the USSR Academy of Sciences. - L .: Forlag for Videnskabsakademiet i USSR, 1926. - T. II. - S. 109-112, ill.
  10. Fasmer R. R. På mønterne fra Volga-bulgarerne i det 10. århundrede // Proceedings of the Society for Archaeology, History and Ethnography ved Kazan University opkaldt efter V. I. Lenin . - Kazan: trykkeri "Vostok", 1926. - T. XXXIII, no. 1. - S. 29-60, ill.
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1928. - Bd. NF21=61 . - S. 123-124 .
  11. Fasmer R. R. Persiske mønter med modmærke af Peter I // Statens Eremitagemuseum : samling. - L., 1926. - Udgave. 3. - S. 119-132, ill.
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1928. - Bd. NF21=61 . - S. 123 .
  12. Fasmer R. R. Liste over møntfund registreret af AIMC Numismatics and Glyptics Section i 1920-1925 // Communications of the State Academy of the History of Material Culture. - T. I. - 1926. - S. 287-308.
  13. Vasmer R. Der Munzfund von Peuth// Beiträge zur Kunde Estlands. - Reval , 1926-1927. - B. XII, Heft 4-5. - S. 65-100. [Beskrivelse af vesteuropæiske mønter lavet af N.P. Bauer ]
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1928. - Bd. NF21=61 . - S. 125-126 .
  14. Vasmer R. Chronologie der Statthalter von Armenien unter der Halifen al-Amīn und al-Ma'mūn  (tysk)  // Handes Amsorya. - Wien, 1927. - Bd. 40 . - S. 866-880 .
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1929. - Bd. NF22=62 . — S. 150 .
  15. Vasmer R. Die Eroberung Ṭabaristāns durch die Araber zur Zeit des Chalifen al-Manṣūr  (tysk)  // Islamica. - 1927. - April ( Bd. III, fascikel 1 ). - S. 86-150 .
  16. Vasmer R. Die Sāsānidenmünzen der Gelehrten Estnischen Gesellschaft  (tysk)  // Sitzungsberichte der Gelehrten Estnischen Gesellschaft zu Dorpat. - 1927. - S. 276-286 .
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1929. - Bd. NF22=62 . — S. 149 .
  17. Vasmer R. Zur Chronologie des Ǧastāniden und Sallāriden  (tysk)  // Islamica. - 1927. - Juli ( Bd. III, fascicle 2 ). - S. 165-186 .
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1929. - Bd. NF22=62 . — S. 150 .
  18. Vasmer R. Zur Geschichte und Münzkunde von 'Omān im X. Jahrhundert  (tysk)  // Zeitschrift für Numismatik. - 1927. - Bd. XXXVII . - S. 274-287 .
  19. Fasmer R. R. På to sjældne guldmønter fra Delhi-sultanerne // Proceedings of the Society for Archaeology, History and Ethnography ved Kazan University opkaldt efter V. I. Ulyanov-Lenin. - 1927. - T. XXXIII, no. 4 . - S. 45-52 .
  20. Fasmer R. R. On the coins of the Sajids  // Izvestiya fra Society for the Survey and Study of Aserbajdsjan. - Baku, 1927 [på omslaget: 1928]. - T.V. _ - S. 22-51 . [Sammendrag på tysk]
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1929. - Bd. NF22=62 . — S. 150 .
  21. Anderson W., Vasmer R. Elf weitere Dirhems aus dem Chalifenmünzfunde von Kochtel  (tysk)  // Sitzungsberichte der Gelehrten Estnischen Gesellschaft zu Dorpat. - 1928. - S. 89-95 .
  22. Vasmer R. Nachtrag zu Islamica III, S. 165-186  (tysk)  // Islamica. - Leipzig, 1928. - Januar ( Bd. III, fascicle 4 ). - S. 482-485 .
  23. Vasmer R. Sasanian coins in the Ermitage  (engelsk)  // Numismatic Chronicle. Serie 5. - 1928. - Bd. VIII . - S. 249-334 .
    • Zambaur E. [Rez.]  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - 1929. - Bd. NF22=62 . - S. 149-150 .
  24. Vasmer R. Über dreizehn in Privatbesitz vorbliebene Münzen des Friedrichshofer Fundes  (tysk)  // Sitzungsberichte der Gelehrten Estnischen Gesellschaft zu Dorpat. - 1928. - S. 84-88 .
  25. Fasmer R. R. Liste over møntfund, II // Meddelelser fra Statens Akademi for den materielle kulturhistorie. - L., 1929. - T. 2. - S. 281-324.
  26. Artikler om orientalsk numismatik (på tysk) i Wörterbuch der Münzkunde / In Verbindung mit N. Bauer , K. Regling , A. Suhle , R. Vasmer og J. Wilcke, herausgegeben von F. Frhr. v. Schrotter. — Berlin, Leipzig: Walter de Gruyter , 1930.
    • 2., unverand. Aufl. Berlin: de Gruyter, 1970.
  27. Vasmer R. Über die Münzen der Ṣaffāriden und ihrer Gegner in Fārs und Ḫurāsān  (tysk)  // Numismatische Zeitschrift. - Wien, 1930. - Bd. LXIII (= Neue Folge XXIII) . - S. 131-162 .
  28. Vasmer R. Zur Goldmünze Sapors II. von Persien  (tysk)  // Berliner Münzblätter. - 1930. - Januar ( Bd. Neue Folge X , Nr. 325 ). — S. 9 .
  29. Vasmer R. Zur Münzkunde der Qarāḫāniden  (tysk)  // Mitteilungen des Seminars für Orientalische Sprachen zu Berlin. Zweite Abteilung: Westasiatische Studien. - Berlin, 1930. - Bd. XXXIII . - S. 83-104, 4 Tafeln .
  30. Fasmer R.R. Om kalifernes numismatik // Notater fra College of Orientalists på det asiatiske museum for USSR Academy of Sciences. - 1930. - T. V. - S. 451-480.
  31. Vasmer R. Māzandarāns mønter  (engelsk)  // The Encyclopædia of Islam . engelsk udgave. - 1931. - Bd. III . — S. 429 . - doi : 10.1163/2214-871X_ei1_COM_0157 . [sv Māzandarān]
    • Vasmer R. Die Münzen von Māzandarān  (tysk)  // Enzyklopaedie des Islām: Geographisches, ethnographisches und biographisches Wörterbuch der muhammedanischen Völker / Herausgegeben von M. Th. Houtsma , R. Basset og TW Arnold. - Leiden, Leipzig: Brill, O. Harrassowitz, 1936. - Bd. III: L-R . - S. 498-499 .
    • Bosworth CE , Vasmer R. The coins of Māzandarān  (engelsk)  // Encyclopaedia of Islam. anden version. - Leiden: EJ Brill, 1991. - Vol. VI: Mahk-Mid . - S. 939-942 . - doi : 10.1163/1573-3912_islam_com_0722 .
  32. Fasmer R.R. Om udgivelsen af ​​en ny topografi over fund af kufiske mønter i Østeuropa // Proceedings of the Academy of Sciences of the USSR : Series VII, Department of Social Sciences. - L., 1933. - Nr. 6-7. - S. 473-484.
    • Bauer N. [Rez.] // Numismatisches Literatur-Blatt. — bd. XXVI, 52 Jahrg., nr. 344/345. - 1935. - S. 2818-2819.
  33. Vasmer R. Zur Münzkunde der Sasaniden  (tysk)  // Numismatik: Internationale Monatschrift. - München, 1933. - oktober/november. - S. 109-115 .
  34. Vasmer R. Zur Münzkunde der Persischen Schahe  (tysk)  // Islamica. - Leipzig, 1934. - Bd. VI, h. 2 . - S. 137-181 .
  35. Vasmer RR Zur Münzkunde von Baktrien im 3. Jahrhundert n. Chr.  (tysk)  // Zeitschrift für Numismatik. - Berlin, 1935. - Bd. XLII . - S. 24-58 .
  36. Vasmer R. Ein neuer Münzfund des elften Jahrhundert in estnischem Privatbesitz  (tysk)  // Sitzungsberichte der Gelehrten Estnischen Gesellschaft. 1934. - Tartu, 1936. - S. 155-233 .

Anmeldelser

  1. Vasmer R. [Rez. zu:] E. A. Pakhomov. Møntskatte i Aserbajdsjan  (tysk)  // Zeitschrift für Numismatik. - 1926. - Bd. XXXVI, Heft 3/4 . - S. 272-279 .
  2. Vasmer R. Zu Prof. Horowitz' Aufsatz »Die Hamdāniden und die Šī'á« i Band II 409-411 // Der Islam. — B.XV. - 1926. - S. 159-160.
  3. Vasmer R. R. [Rec. hos:] Furdoonjee DJ Paruck. Bibliografi over sasansk numismatik. Journal and Proceedings of the Asiatic Society of Bengal, New Series, XVII, 1921, No. 1. Calcutta, s. 101-116  // Noter fra College of Orientalists ved det asiatiske museum for USSR Academy of Sciences. - L . : Forlag for Videnskabsakademiet i USSR, 1927. - T. II . - S. 197-200 .
  4. Vasmer R. R. [Rec. hos:] Furdoonjee DJ Paruck. Sasanske mønter. Bombay, The Times Press, 1924 // Iran: en samling. - M. - L. , 1927. - Nr. 1 . - S. 239-253 .
  5. Vasmer R. Zwei neue Bücher über spanisch-arabische Numismatik: Kritische Bemerkungen und Ergänzungen  (tysk)  // Zeitschrift für Numismatik. - 1928. - Bd. XXXVIII . - S. 206-234 . [Anmeldelse af to bøger af den spanske numismatiker Antonio Prieto y Vives: La reforma numismatica de los Almohades og Los reyes de Taifas ]
  6. Vasmer R. Rec.: FDJ Paruck. Sasanske mønter. Bombay, 1924  (engelsk)  // Bulletin of the Iran. — Bombay, 1929. — Nr. 12-13 . - S. 12-14 . Forkortet oversættelse til engelsk af Fasmers russisksprogede anmeldelse (se ovenfor) af Yehangir Tavadia .

Personalia

  1. Vasmer R. Otto Retowski (Nekrolog)  (tysk)  // Zeitschrift für Numismatik. - 1926. - Bd. XXXVI . - S. 289-293 .
  2. Vasner R. [sic], Zograph A. Dr. Otto Blau als Münzforscher  (tysk)  // Blau P.Leben und Wirken eines Auslanddeutschen im forrigen Jahrhundert. - Leipzig: Sächsische Verlags gesellschaft mb H. , 1928. - S. 139-145.
  3. Vasmer R. Wilhelm Barthold  (tysk)  // Zeitschrift für Numismatik. - 1930. - Bd. XL . - S. 346-350 .
  4. Vasmer R. W. K. Trutowskij. Necrolog  (tysk)  // Zeitschrift für Numismatik. - 1935. - Bd. XLV . - S. 260-262 .

Posthume publikationer

Udgaver af upubliceret materiale
  1. Bykov A. A. Bezlyudovsky-skat (baseret på beskrivelsen af ​​mønter lavet af R. R. Fasmer) / Ed. tekst af V. S. Kuleshov // Materialer og forskning ved Institut for Numismatik. (Proceedings of the State Hermitage. T. LXI.) - Skt. Petersborg, 2012. - S. 329-343.
  2. Bykov A. A. Bezlyudovsky-skat (baseret på beskrivelsen af ​​mønter lavet af R. R. Fasmer) / Ed. tekst og introduktion af V. S. Kuleshov // Bezlyudovsky-skat fra det 10. århundrede: materialer og forskning . (Arkæologi af de eurasiske stepper. Udgave 18.) - Kazan, 2014. - S. 274-288. - ISBN 978-5-9222-0857-4 .
  3. Fasmer R. R. Håndskrevet katalog over mønter fra Bezlyudovsky-skatten. Faksimile af rekonstruktionen af ​​udkastet til beskrivelse af mønterne / Introduktion af V. S. Kuleshov // Bezlyudovsky-skat fra det 10. århundrede: materialer og forskning. (Arkæologi over de eurasiske stepper. Udgave 18.) - Kazan, 2014. - S. 167-273 - ISBN 978-5-9222-0857-4 .
Korrespondance
  1. Krotkov A.A. Alexander Avgustinovich Krotkov (1866-1945?) og hans numismatiske arkiv  //Numismatics of the Golden Horde. - 2013. - Udgave. 3 . - S. 136-146 . — ISSN 2308-1848 .
  2. Kravtsov K. V. , Krotkov A. A. A. Krotkov og R. R. Vasmer: skæbne og korrespondance  // Proceedings of the State Eremitage. - Sankt Petersborg. , 2017. - T. 87 . - S. 330-336 .
Genoptryk af værker
  1. Islamiske mønter fundet i Nord- og Østeuropa: undersøgelser. Del IV / Samlet og genoptrykt af Fuat Sezgin. - Frankfurt am Main: Institut for historie om arabisk-islamisk videnskab ved Johann Wolfgang Goethe-universitetet , 2003. - 330 s. - (Den islamiske verdens numismatik. Bind VIII). — ISBN 3-8298-8009-X .
  2. Islamiske mønter fundet i Nord- og Østeuropa: undersøgelser. Del V / Samlet og genoptrykt af Fuat Sezgin. - Frankfurt am Main: Institut for historie af arabisk-islamisk videnskab ved Johann Wolfgang Goethe-universitetet, 2003. - 378 s. - (Numismatics of the Islamic World. Vol. IX). — ISBN 3-8298-8010-3 .
  3. Vasmer R. Studies in oriental coins = Dirāsāt li Rišard Fasmir fī al-maskūkāt fī al-ʿalam al-Islāmī / Samlet og genoptrykt af Fuat Sezgin i samarbejde med Carl Ehrig-Eggert, Eckhard Neubauer, Mazen Amawi. - Frankfurt am Main: Institut for historie af arabisk-islamisk videnskab ved Johann Wolfgang Goethe-universitetet, 2004. - Vol. I. - 344 s. - (Numismatics of the Islamic World. Vol. XXXIV). — ISBN 3-8298-8043-X . — ISBN 3-8298-8041-3 .
  4. Vasmer R. Studies in oriental coins = Dirāsāt li Rišard Fasmir fī al-maskūkāt fī al-ʿalam al-Islāmī / Samlet og genoptrykt af Fuat Sezgin i samarbejde med Carl Ehrig-Eggert, Eckhard Neubauer, Mazen Amawi. - Frankfurt am Main: Institut for historie af arabisk-islamisk videnskab ved Johann Wolfgang Goethe-universitetet, 2004. - Vol. II. — 324 s. - (Numismatics of the Islamic World. Vol. XXXV). — ISBN 3-8298-8043-X . — ISBN 3-8298-8042-1 .

Manuskripter i arkiver

Kommentarer

  1. ↑ Barnebarn af forfatteren N. P. Wagner , søn af sømanden og kunstneren P. I. Wagner; skudt i 1938 [9] .
  2. ↑ Døde i en tvangsarbejdslejr i 1951 [9] .
  3. ↑ Søn af matematikeren A. A. Krakau Sr.; døde på hospitalet i 1918 af sår modtaget i Første Verdenskrig [9] .
  4. ↑ Søn af statsmanden N. M. Bogdanovich [9] .
  5. ↑ Sønner af statsmand N. N. Kutler [13] .
  6. ↑ K. V. Kravtsov skriver, at Fasmers leder var Gerhard Stumme [6] , hvilket tilsyneladende er en fejl.
  7. ↑ Ifølge andre kilder gik Vasmer ind på Sankt Petersborg Universitet allerede i 1906 [19] [16] , og dimitterede i foråret 1910 [6] .
  8. ↑ Exagius - en møntvægt i form af plader med et statsstempel [27] .
  9. ↑ Pigenavnet på Max Fasmers kone Elsa (1888-1960) er også Nipp, hendes fars navn var Paul Christian [33] . Måske er forældrene til Alida Pavlovna og Elsa Paul Christian Nipp (1850, Fristaden Lübeck - 1903, Lakhta , det russiske imperium ) og Alida Amalia , født Schwartzkopp. Således blev Fasmer-brødrene formentlig gift med Nipp-søstrene.
  10. ↑ I 1923 var Vasmer stadig forskningsstipendiat i kommissionen ( A. A. Ilyin var formand ) [29] , ligesom i 1926 [43] .
  11. ↑ Ifølge andre kilder var han ansvarlig for hele Mintzkabinet / Numismatisk Afdeling [46] [34] . Faktisk blev afdelingen efter Markov ledet af A. A. Ilyin [3] .
  12. ↑ Ifølge andre kilder blev Vasmer fyret den 15. december 1930 [23] , eller allerede i 1929 [7] [26] , eller endda i 1926 [51] , eller 15. december 1931 [36] [34] .
  13. ↑ Ifølge andre kilder, 10. november 1934 [55] eller i 1936 [45] [56] .
  14. ↑ I undersøgelseskonklusionen blev del 4, 10 og 11 af denne artikel anklaget for Vasmer i referatet af retsmødet - 6, 10 og 11 [32] .
  15. ↑ F. D. Ashnin og V. M. Alpatov offentliggjorde protokollen for en af ​​forhørene af Fasmer, som refererer til Vernadsky [57] .
  16. ↑ Han er Lindroz (28. januar 1884, Moskva - efter 1956) - forsker ved Hermitage for våbenvidenskab . Arresteret den 1. december 1933, dømt til ti år i lejrene, afsonet sin dom i Siblag og Ust-Izhma , tilbageholdt i lejren på grund af krigen indtil 1945. Fra december 1945 - vagtmand i Pestovskys træindustrivirksomhed distriktet i Novgorod-regionen , boede der på tidspunktet for rehabiliteringen [59] ; rehabiliteret 28. november 1956 [60] .
  17. ↑ Eller lejren blev straks erstattet med et link til Tasjkent [41] [69] . Ifølge andre kilder blev Fasmer den 4. april 1934 sendt til byen Svobodny i Bamlag, og den 25. maj 1934 endte han i Usbekistan [61] . I nogle kilder er Fasmers eksil til Tasjkent nævnt med noten "ifølge ubekræftede data" [67] [55] .
  18. ↑ Ifølge de seneste beregninger af A. A. Bykov (som skulle have omfattet en artikel udgivet i 1936) - 51 [71] .
  19. ↑ Ifølge andre kilder, 27. december [71] [19] . Den tilbagevendende udtalelse om, at Vasmer blev født den 22. oktober og døde den 21. februar, er åbenbart en fejl [72] [73] . Noget tyder på, at Vasmer døde i 1936 [74] .
  20. ↑ Ifølge A. A. Ivanov , to [5] - men dette tal er baseret på ukorrekte data om, at værket "Zur Münzkunde von Baktrien ..." blev udgivet i 1932, og ikke i 1935. Se den elektroniske version af artiklen.

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 5 Krachkovsky I. Yu. Udvalgte værker / USSR Academy of Sciences . Akademiker VA Gordlevsky , formand for redaktionen, BN Zakhoder , redaktør af bindet . - M., L .: Forlag for Videnskabsakademiet i USSR , 1958. - T. V. - S. 157, 167, 180. - 523 s.
  2. ↑ 1 2 3 Spassky I. G. Numismatik i Eremitagen. Essay om Mintzkabinets historie - Afdelingen for Numismatik // Numismatik og epigrafi / Ordenen for det røde banner af arbejdskraft Institut for arkæologi ved USSR Academy of Sciences . Administrerende redaktør D. B. Shelov . - M . : Nauka , 1970. - T. VIII . - S. 190, 191, 205 .
  3. ↑ 1 2 3 4 Potin V. M. , Shchukina E. S. Institut for numismatik  // Hermitage. Historie og modernitet. 1764-1988. - M .: Kunst , 1990. - S. 204-206 . - ISBN 5-210-00010-9 . Arkiveret fra originalen den 9. september 2018.
  4. ↑ 1 2 Bykov A. A. Mystiske mønter af Devitsky-skatten (Fra en gammel numismatikers noter) // Proceedings of the Academy of Sciences of the Estonian SSR. Samfundsvidenskab = Eesti NSV Teaduste Akadeemia toimetised. Ühiskonnateadused. - 1980. - T. 29 , nr. 1 . - S. 83-84, 87 . Genoptrykt i: Østervej = Austervegr. #2 Arkiveret 5. august 2020 på Wayback Machine . Tallinn, 1996.
  5. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Ivanov, 1999 .
  6. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Kravtsov, 2013 , s. 144.
  7. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Blagovo, 2006 , s. 629.
  8. ↑ 1 2 3 Vasmer Richard Richardovich // Miliband S. D. Orientalists of Russia: XX - begyndelsen af ​​de XXI århundreder. Biobibliografisk ordbog: i 2 bøger. Bog II: N—I / IV RAS , INION RAS . Administrerende redaktør V. M. Alpatov . - M .: Østlig litteratur , 2008. - S. 532-533 . - ISBN 978-5-02-036368-7 .
  9. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Valiev, 2012 , s. 294.
  10. ↑ Valiev, 2012 , s. 293.
  11. ↑ 1 2 Kort arkiveret 24. juni 2021 på Wayback Machine af Amalia Maria Julia Schaub i det digitaliserede kartotek over udlændinge i det førrevolutionære Rusland, udarbejdet af Eric Amburger og digitaliseret af G. W. Leibniz Institute for Eastern and South-Eastern European Studies i Regensburg .
  12. ↑ 1 2 Valiev, 2012 , s. 293-294.
  13. ↑ Konstantin Nikolaevich Kutler f. 11. oktober 1888 d. december 1942 . Rodovod . Hentet 27. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2021.
  14. ↑ Valiev, 2012 , s. 295.
  15. ↑ 1 2 Akademisk arkæologi på bredden af ​​Neva (fra RAIMK til IIMK RAS, 1919-2014) / Executive editor-compiler E. N. Nosov , publikationskoordinator L. B. Kircho . - Sankt Petersborg. : Dmitry Bulanin , 2013. - S. 392. - 416 s. - ISBN 978-5-86007-764-5 . Arkiveret 1. april 2016 på Wayback Machine
  16. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Zhebelev S. A. Russian Archaeological Society i det tredje kvarte århundrede af dets eksistens. 1897-1921: Historisk skitse. Bilag: Biobibliografisk ordbog over medlemmer af RAO (1846-1924) / Udg. red., sammenst., ind. artikel af I. V. Tunkina . - M. : Indrik , 2017. - S. 55, 67, 589-590. — (Ad fontes: Materialer og forskning om videnskabshistorie. Supplementum 5). — ISBN 978-5-91674-427-9 . Arkiveret 8. august 2021 på Wayback Machine
  17. ↑ 1 2 3 Valiev, 2012 , s. 296.
  18. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Vasilkov og Sorokina, 2003 .
  19. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Marishkina, 2004 , s. 155.
  20. ↑ 1 2 3 4 5 Sverdlov, 1973 , s. 216.
  21. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Bykov, 1968 , s. 105.
  22. ↑ 1 2 Kravtsov, 2013 , s. 144-145.
  23. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Kravtsov, 2013 , s. 145.
  24. ↑ Valiev, 2012 , s. 296-297.
  25. ↑ Kravtsov, 2013 , s. 148.
  26. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Redaktion // Proceedings of the State Eremitage / Redigeret af A. A. Bykov . - L . : Statens Eremitages Forlag, 1961. - T. IV. Numismatik. Udgave 2 . - S. 8 .
  27. ↑ EXAGIUS . Oldtidens verden. Encyklopædisk ordbog i 2 bind . Hentet 18. juni 2021. Arkiveret fra originalen 13. september 2021.
  28. ↑ 1 2 3 4 5 Kravtsov, 2013 , s. 146.
  29. ↑ 1 2 3 Orientalske studier i Petrograd: 1918-1922. Memo fra College of Orientalists på Asian Museum of the Russian Academy of Sciences. — Side. , 1923. - S. 11, 81. - 89 s.
  30. ↑ " Hele Petersborg " for 1913 . Arkiveret 29. august 2021 på Wayback Machine .
  31. ↑ Vasmer  // Videnskabelige arbejdere i Leningrad. Med et tillæg til en liste over videnskabelige institutioner i Leningrad / Videnskabsakademiet i USSR . Udvalg for regnskab og undersøgelse af de videnskabelige styrker i USSR . Under ledelse af udvalgets formand, akademiker S. F. Oldenburg . - L .: Forlag for Videnskabsakademiet i USSR , 1934. - S. 367 . Arkiveret fra originalen den 10. juni 2018. - (Videnskab og videnskabsmænd fra USSR. Del V.)
  32. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Fasmer Richard Rihardovich , Sidste adresse . Arkiveret fra originalen den 31. juli 2021. Hentet 19. juni 2021.
  33. ↑ Kortarkivkopi af 28. juni 2020 på Elsa Vasmers Wayback Machine i det digitaliserede kartotek over udlændinge i det førrevolutionære Rusland, udarbejdet af Eric Amburger og digitaliseret af G. W. Leibniz Institut for Øst- og Sydøsteuropæiske Studier i Regensburg .
  34. ↑ 1 2 3 4 Sidorchuk I. V. , Tikhonov I. L. Vasmer Roman (Richard) Romanovich (Richardovich) . Historikere fra Petrograd-Leningrad (1917-1934) . Biografi om St. Petersburg State University . Hentet 13. juni 2021. Arkiveret fra originalen 24. juni 2021.
  35. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Sverdlov, 1973 , s. 217.
  36. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Marishkina, 2004 , s. 156.
  37. ↑ 1 2 3 Valiev, 2012 , s. 297.
  38. ↑ 1 2 Journaler fra Eremitagerådets møder. Del I. 1917-1919 / Udarbejdet af G. I. Kachalina, E. Yu. Solomakha, E. M. Yakovleva. - Sankt Petersborg. : State Hermitage Publishing House, 2001. - S. 597. - (Pages of the Hermitage History. Issue I). — ISBN 5-93572-011-6 .
  39. ↑ Journaler fra Eremitagerådets møder. Del II. 1920-1926 / Redaktører af nummeret L. V. Bantikova, I. G. Efimova, E. V. Pavlova, E. Yu. Solomakha, E. M. Yakovleva. - Sankt Petersborg. : Statseremitagens forlag, 2009. - S. 3, 858. - (Sider i Eremitagens historie. Udgave III). - ISBN 978-5-93572-275-3 .
  40. ↑ Maksim Gorkij . Fuld sammensætning af skrifter. Breve i fireogtyve bind. Vol. XII / AM Gorky Institut for Verdenslitteratur ved Det Russiske Videnskabsakademi . Chefredaktør F. F. Kuznetsov , administrerende sekretær for publikationen M. A. Semashkina . - M . : Science , 2006. - S. 208, 549-550. — 742 s. - ISBN 978-5-02-033911-3 .
  41. ↑ 1 2 3 4 Vasmer Richard (Richard) Richardovich . Karl May Gymnasium . Hentet 10. juni 2018. Arkiveret fra originalen 12. juni 2018.
  42. ↑ Dobrovolsky I. G. Fasmer Roman Romanovich  // Fengler H., Girou G., Unger V. Numismatikers ordbog. 2. udg., revideret. og yderligere / Per. med ham. M. G. Arsenyeva ; hhv. redaktør V. M. Potin . - M . : Radio og kommunikation, 1993. - ISBN 5-256-00317-8 . Arkiveret fra originalen den 1. juni 2018.
  43. ↑ State Academy of the History of Material Culture. Beskeder. I. _ - Leningrad: GAIMK Publishing House, 1926. - S. 27. - 366 s. Arkiveret 24. juni 2021 på Wayback Machine
  44. ↑ 1 2 Vasmer Rum. Rom. (Richard Richardovich)  // Russian Humanitarian Encyclopedic Dictionary: I 3 bind / Chefredaktør P. A. Klubkov, projektleder S. I. Bogdanov . - M., St. Petersburg: VLADOS, Publishing House of the Faculty of Philology of St. Petersburg State University , 2003. - V. 3: P-Y . - S. 486 . — ISBN 5-691-00883-8 , ISBN 5-8465-0041-2 . Arkiveret fra originalen den 13. juni 2018.
  45. ↑ 1 2 Vasilkov Ya. V. , Grishina A. M. , Perchenok F. F. Undertrykte orientalske studier: Orientalister der blev undertrykt i 20-50'erne // Peoples of Asia and Africa . - 1990. - Nr. 5 . - S. 96-106 .
  46. ↑ M. M. Nederlag for Akademiet for den materielle kulturhistorie [sic] // Will. Månedsskrift for Unionen af ​​tidligere politiske fanger fra USSR / [Redaktør V. V. Pozdnyakov]. - München, 1952. - Februar ( nr. 1 ). - S. 30-31 .
  47. ↑ Plan for demonstrationsudstillingen af ​​Numismatics Department / State Hermitage Museum. - L .: Statens akademiske trykkeri , 1925. - 7 s.
  48. ↑ Richard Wilhelm Georg Vasmer  (svensk) . Kungliga Vitterhetsakademien . Hentet 12. juli 2021. Arkiveret fra originalen 12. juli 2021.
  49. ↑ Formozov A. A. Russiske arkæologer i totalitarismens periode. Historiografiske essays . — 2. udg., suppleret. - M. : Znak, 2006. - S. 60. - 341 s. - ISBN 978-5-9551-0143-9 . Arkiveret 20. februar 2020 på Wayback Machine
  50. ↑ Korolkova L.V. Leningrad Society of Researchers of the Culture of Fino-Ugric Peoples. Anliggender. Mennesker og skæbner // In situ. Indsamling til ære for 85 års jubilæum for prof. A. D. Stolyar . - Sankt Petersborg. : St. Petersburg State University Publishing House , 2006. - S. 427 . — ISBN 5-288-03844-9 .
  51. ↑ Vasmer Roman Romanovich  (ukrainsk)  // Zvarich V.V. , Shust R.M.Numismatik: dovidnik. - Ternopil, 1998. - S. 374 .
  52. ↑ 1 2 Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 41.
  53. ↑ 1 2 3 4 5 Norman G. Eremitagen. Biografien om et stort museum. L .: Jonathan Cape, 1997. - S. 332, 336. - 386 s. — ISBN 0224043129 . — ISBN 9780224043120 .
  54. ↑ Blagovo N. V. Skole på Vasilyevsky Island: historisk krønike. Del 1: Karl May Gymnasium og Realskole i Sankt Petersborg, 1856-1918 / SPbII RAS . - Sankt Petersborg. : Nauka , 2005. - S. 217. - 547 s. - ISBN 5-02-025041-4 .
  55. ↑ 1 2 3 4 5 6 Ashnin F. D. , Alpatov V. M. Orientalister i tilfældet "Russian National Party" // Vostok / Chefredaktør L. B. Alaev . - 1994. - Nr. 5 . - S. 228-229 .
  56. ↑ The New York Bogauktion 2014: The Quentin Archer Library . - New York: Kolbe & Fanning Numismatic Booksellers, 2014. - s. 4. Arkiveret 14. februar 2019 på Wayback Machine
  57. ↑ 1 2 Ashnin F. D. , Alpatov V. M. "Det russiske nationale parti" er en ildevarslende opfindelse af sovjetiske tjekister  // Bulletin of the Russian Academy of Sciences . - M . : Nauka , 1994. - Nr. 10 . - S. 920-930 . — ISSN 0869-5873 . Arkiveret fra originalen den 27. september 2013.
  58. ↑ 1 2 Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 41-42.
  59. ↑ Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 204.
  60. ↑ 1 2 Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 240.
  61. ↑ 1 2 3 4 5 St. Petersborg, Palace Embankment, 32 , Sidste adresse . Arkiveret fra originalen den 27. oktober 2017. Hentet 11. juni 2018.
  62. ↑ Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 42-43.
  63. ↑ 1 2 3 Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 205.
  64. ↑ Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 262.
  65. ↑ Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 45.
  66. ↑ Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 240-242.
  67. ↑ 1 2 3 Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 206.
  68. ↑ Venligst løsladt fra fængslet. Breve til forsvar for de undertrykte / Udgiverrådet: S. V. Mikhalkov , Yu. V. Bondarev , T. I. Pulatov , A. N. Zhukov , A. K. Kozhedub , Yu. P. Kuznetsov , V. V. Sorokin, M. P. Tikhonov, A. A. Trofimovs formand, G. A. Trofimovs formand bestyrelse A. V. Larionov . Udarbejdet af V. Goncharov, V. Nekhotin . - M . : Modern Writer , 1998. - S. 208. - 183 s. — ISBN 5-265-03412-9 .
  69. ↑ 1 2 3 Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 138.
  70. ↑ 1 2 Rosov V. A. V. I. Vernadsky og russiske orientalister. Tanker - kilder - breve . - Sankt Petersborg. : Hjerte, 1993. - S. 81, 129. - 144 s. — (eurasisk tanke). - ISBN 5-88143-006-9 . Arkiveret 4. marts 2016 på Wayback Machine
  71. ↑ 1 2 3 4 Bykov, 1968 , s. 106.
  72. ↑ 1 2 Arne TJ Stammor som tystnat, I  (svensk)  // Fornvännen. - Stockholm, 1938. - Bd. XXXIII . - S. 301-303 . Arkiveret fra originalen den 24. juni 2021.
  73. ↑ WP Totenliste  (tysk)  // Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft. - 1940. - Bd. 94 . — S. 138 . Arkiveret fra originalen den 24. juni 2021.
  74. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Kuleshov V. S. Skriftlige og numismatiske kilder om pengecirkulationens historie i Østeuropa i det 9.-11. århundrede: afhandling ... kandidat for historiske videnskaber / Stockholm Numismatic Institute. Videnskabelig rådgiver E. A. Melnikova . - M. , 2018. - S. 5, 90-92. Arkiveret 24. juni 2021 på Wayback Machine
  75. ↑ Valiev, 2012 , s. 299.
  76. ↑ Ashnin, Alpatov, 1994 , s. 242.
  77. ↑ 1 2 3 4 5 6 Lebedev V.P. Gennemgang af rapporterne fra Fasmer Numismatic Readings (St. Petersburg, Hermitage, 16/10/2013) . Penge museum . Hentet 11. juli 2021. Arkiveret fra originalen 30. juni 2019.
  78. ↑ Numismatik  / Travkin S. N.  // Great Russian Encyclopedia [Elektronisk ressource]. – 2017.
  79. ↑ Linder Welin US - svar  //  Fornvännen. - 1976. - Bd. LXXI . — S. 189 .
  80. ↑ 1 2 Bezlyudovsky-skat fra det 10. århundrede: materialer og forskning. Dedikeret til 125-året for fødslen af ​​R. R. Fasmer / chefredaktør P. N. Petrov. — Kaz. : Fædrelandet, 2014. - 288 s. - (Arkæologi af de eurasiske stepper. Udgave 18). - ISBN 978-5-9222-0857-4 . Arkiveret 24. juni 2021 på Wayback Machine
  81. ↑ 1 2 Noonan TS Dirham-skatte fra det niende århundrede fra det europæiske Rusland: en foreløbig analyse  //  Vikingetidsmønter i de nordlige lande. The Sixth Oxford Symposium on Coinage and Monetary History. Del I / Redigeret af M.A.S. Blackburnog DM Metcalf. — Oxford: B.A.R. Publishing, 1981. - s. 55 . — ISBN 9780860541509 . - doi : 10.30861/9780860541509 .
  82. ↑ 1 2 3 Fedorov-Davydov G. A. Mønter er vidner om fortiden. populær numismatik. - M . : Forlag ved Moscow State University , 1985. - S. 72-73. — 176 s.
  83. ↑ 1 2 3 4 Yanin VL Monetære og vægtsystemer i før-mongolsk Rusland og essays om historien om det monetære system i middelalderens Novgorod. - M . : Slaviske kulturers sprog, 2009. - S. 70-71, 75, 95. - 416 s. — ISBN 978-5-9551-0172-9 .
  84. ↑ Potin V. M. Mønter. Hamstre. Samlinger. Essays om numismatik / Kunstner A. I. Borodin. - Sankt Petersborg. : Art-SPb , 1992. - S. 174. - 303 s. — ISBN 5-210-02117-3 .
  85. ↑ 1 2 Kotlyar N. F. Numismatik // Historiske hjælpediscipliner: historiografi og teori / Institut for historie ved Akademiet for Videnskaber i den ukrainske SSR . Administrerende redaktør Yu. Yu. Kondufor , administrerende sekretær T. A. Balabushevich. - K . : Naukova Dumka , 1988. - S. 149, 256 . — ISBN 5-12-00019-X .
  86. ↑ 1 2 3 4 Kotlyar M.F. Groshovy obig på Ukraines territorium i den ukrainske historieskrivning  (ukrainsk)  // Historiografisk forskning i den ukrainske RSR / Vidpovidny redaktør I. O. Gurzhy. - K . : Naukova Dumka , 1971. - VIP. 4 . - S. 239 .
  87. ↑ 1 2 Talvio T.Studiet af vikingetidens numismatik i det baltiske øst  (engelsk)  // Vikingetidsmønter i de nordlige lande. The Sixth Oxford Symposium on Coinage and Monetary History. Del I / Redigeret af M.A.S. Blackburnog DM Metcalf. — Oxford: B.A.R. Publishing, 1981. - s. 40-41 . — ISBN 9780860541509 . - doi : 10.30861/9780860541509 .
  88. ↑ 1 2 T. S. Noonan , R. K. Kovalev . Ukendt skat fra begyndelsen af ​​det 9. århundrede. fra boet efter M. A. Obolensky, Dmitrovsky-distriktet, Moskva-provinsen  // Arkæologiske nyheder / IIMK RAS . Administrerende redaktør E. N. Nosov . - Sankt Petersborg. : Dmitry Bulanin , 2000. - T. VII . - S. 208, 210 . — ISSN 1817-6976 . Arkiveret fra originalen den 24. juni 2021.
  89. ↑ 1 2 Leontyeva G. A. , Shorin P. A. , Kobrin V. B. Historiske hjælpediscipliner: en lærebog for universitetsstuderende / Redigeret af G. A. Leontyeva. — 2. udg., rettet. og yderligere - M. : VLADOS, 2015. - S. 113. - 381 s. — (Lærebog for universiteter). - ISBN 978-5-691-02139-8 . — ISBN 978-5-691-02138-1 .
  90. ↑ Sverdlov, 1973 , s. 217-218.
  91. ↑ Potin V. M. Russisk-skandinaviske forbindelser ifølge numismatiske data (IX-XII århundreder)  // Historiske forbindelser mellem Skandinavien og Rusland i IX-XX århundreder. Proceedings of the LOII  : en samling af artikler / Redaktion: N. E. Nosov og I. P. Shaskolsky . - L . : Nauka , 1970. - Udgave. 11 . - S. 69-70 . Arkiveret fra originalen den 24. juni 2021.
  92. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Sverdlov, 1973 , s. 218.
  93. ↑ Thomas S. Noonan . Udsving i islamisk handel med Østeuropa under vikingetiden  (engelsk)  // Harvard ukrainske studier. - 1992. - Bd. 16 , udg. 3/4 . — S. 238 . — ISSN 0363-5570 . Arkiveret fra originalen den 10. marts 2018.
  94. ↑ Eduard von Zambaur. Die Münzprägungen des Islams. Zeitlich og ortlich geordnet. Band I: Der Westen und Osten bis zum Indus. Mit synoptischen Tabellen  (tysk) / Herausgegeben von Peter Jaeckel. Wiesbaden: Franz Steiner Verlag GmbH, 1968. - 5 S.
  95. ↑ Åbning af "Last Address"-tabletten til minde om Eremitage-medarbejderen Richard Rihardovich Fasmer , Statens Eremitagemuseum  (27. oktober 2017). Arkiveret fra originalen den 15. juni 2018. Hentet 15. juni 2018.
  96. ↑ Bobrik M. A. Max Fasmers mystiske salme og dens biografiske kontekst  // Slověne. International Journal of Slavic Studies . - 2012. - T. I , nr. 1 . - S. 118-119 . — ISSN 2304-0785 2305-6754, 2304-0785 . - doi : 10.31168/2305-6754.2012.1.1.7 . Arkiveret fra originalen den 28. juni 2021.
  97. ↑ Jacek Gruszczyński, Marek Jankowiak, Jonathan Shepard Vikingetidshandel: Sølv, Slaver og Gotland . - London: Routledge , 2020. - 441 s. - ISBN 978-1-351-86615-6 . Arkiveret24. juni 2021 påWayback Machine
  98. ↑ Ebermann W. Bericht über die arabischen Studien in Russland während der Jahre 1921-1927  (tysk)  // Islamica. - Lipsiae: Asia Major, 1931. - Bd. IV . - S. 154-158 . Arkiveret fra originalen den 13. september 2021.
  99. ↑ Mayer L.A. Bibliografi over muslimsk numismatik, undtagen Indien . - L .: The Royal Asiatic Society , 1939. - S. 102-103, 114-115. - (Orientalsk oversættelsesfond. Bind XXXV).
  100. ↑ Mayer L.A. Bibliography of Moslem Numismatics, Indien undtaget  . — Anden, betydeligt forstørret Udgave. - L. : The Royal Asiatic Society, 1954. - S. 244-248. - (Orientalsk oversættelsesfond. NS, bind XXXV).
  101. ↑ Spassky I. G. , Yanin V. L. Sovjetisk numismatik. Bibliografisk indeks. 1917-1958 // Numismatik og epigrafi / Institut for Arkæologi ved Akademiet for Videnskaber i USSR . Administrerende redaktør D. B. Shelov . - M . : Forlag for USSR Academy of Sciences , 1960. - Udgave. II . - S. 155-209 .
  102. ↑ Sovjetisk arkæologisk litteratur. Bibliografi. 1918-1940 / Library of the USSR Academy of Sciences. Udarbejdet af N. A. Vinberg, T. A. Zadneprovskaya, R. Sh. Levina, A. A. Lyubimova. - M. - L .: Nauka, 1965. - 376 s. Arkiveret 29. juni 2021 på Wayback Machine
  103. ↑ 1 2 3 Blagovo, 2006 , s. 630.
  104. ↑ Personlige arkivmidler i USSR's statsdepoter. Indeks / Hovedarkivadministration under USSR's Ministerråd . USSR's statsbibliotek opkaldt efter V. I. Lenin . Arkiv for Videnskabsakademiet i USSR . Redaktion : N. B. Volkova , Yu . _ _ _ _ _ _ _ Sammensat af: I. E. Berezovskaya, Yu. I. Gerasimova, L. I. Dmitrienko, N. N. Zhitkikh, A. A. Nazarov, O. Yu. Nezhdanova, M. V. Charushnikova. Leder Yu. I. Gerasimova. - M. , 1963. - T. II: N-Ya. - S. 254. - 502 s. Arkiveret 15. oktober 2018 på Wayback Machine
  105. ↑ Marishkina, 2004 , s. 157.
  106. ↑ Vasmer Roman Romanovich . Arkiv for det russiske videnskabsakademi . St. Petersborg filial . Hentet 15. juni 2018. Arkiveret fra originalen 15. juni 2018.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier