Suleiman Stalsky

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 25. juli 2022; checks kræver 4 redigeringer .
Suleiman Stalsky
lezg. Staal Suleiman
Navn ved fødslen Suleiman Gasanbekov
Fødselsdato 18. maj 1869( 1869-05-18 )
Fødselssted Ashaga-Stal , Kyurinsky Okrug , Dagestan Oblast , Det russiske imperium
Dødsdato 23. november 1937( 23-11-1937 ) [1] (68 år)
Et dødssted
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse digter
Retning socialistisk realisme
Genre digt , digt , leg
Værkernes sprog Lezgi , Azeri [2] [3]
Debut Nightingale (1900)
Priser Lenins orden
Wikisource logo Arbejder hos Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Suleiman Stalsky (rigtigt navn - Gasanbekov , Lezg. Staal Suleiman ; 18. maj 1869 - 23. november 1937) - Lezgin- digter, grundlægger af Lezgin , Dagestan , førsovjetisk poesi, en af ​​de største Dagestan-digtere i det 20. århundrede, folkets digter fra Dagestan ASSR (1934). Han komponerede digte på Lezgi og Azeri [2] [3] . M. Gorky ved den 1. forfatterkongres kaldte Suleiman Stalsky " Homer fra det XX århundrede" [4] .

Biografi

Suleiman Stalsky blev født den 18. maj 1869 i landsbyen Ashaga-Stal (deraf Stalsky) [5] i Kyurinsky-distriktet i Dagestan-regionen , i en fattig bondefamilie. Efter etnicitet - Lezgins [6] . Hans mor døde tidligt, og indtil 7-års alderen voksede drengen op i armene på en medfølende nabo. Da han var elleve år gammel, døde hans far. Han blev tidligt forældreløs, fra han var tretten år gammel arbejdede han for leje. Han var arbejder på oliefelterne i Baku , arbejdede i Samarkand på jernbanen, arbejdede som arbejder for velhavende mennesker. Års vandring var ikke forgæves. Suleiman kendte livet godt og blev kendt som ashug , og i 1909 udfordrede han andre folkesangere til en konkurrence [7] .

Ashug Suleiman Stalsky begyndte sin poetiske aktivitet med poesi på aserbajdsjansk [8] . På aserbajdsjan skrev han digtene "Mulle" , "Kaukasus" , "Kolkhoz" , "Langsomt gennem varmen" og andre [9] . På den komponerede han et digt, som blev læst på den første All-Union-kongres af sovjetiske forfattere [10] . I S. Stalskys arkiver er 12 digte på aserbajdsjansk blevet bevaret , i alt omkring fem hundrede linjer [10] . Han begyndte at skrive digte i en tidlig alder. "Her er mine bøger," pegede Suleiman på sine landsbyboere, "de har alle de sange, jeg komponerede i deres hoveder." "Hej! Sangen er ude! - råbte han til landsbybeboerne, når han opfandt friske digte, og ikke overrasket over en sådan indtrængen af ​​poesien i hverdagen, samledes bønderne altid enkelt og muntert omkring deres nabo for at lytte til hans nye sang. .

Hans første sang "Nightingale" går tilbage til 1900. Før revolutionen piskede han i vrede folkets undertrykkere [5] . Suleiman kendte godt sangene fra Etim Emin , som i løbet af hans levetid smeltede sammen med navnløs folkekunst. Suleiman fortsatte Etim Emins arbejde med sine sociale sange for de fattige. Men hans motiver for at flygte fra det omgivende liv lød ikke af desperation, men af ​​ironi. Revolutionen gjorde ham til en digter af folkelig glæde. Hans digte begyndte at dukke op i aviser, blev offentliggjort i 1927 i "Samlingen af ​​Lezgi-digtere" , udgivet i Moskva .

The Literary Encyclopedia fra 1939 siger: " Syklusen af ​​Stalskys sange om den største leder af den proletariske revolution, kammerat Stalin , er særligt bemærkelsesværdig ... Et karakteristisk træk ved disse værker er dyb oprigtighed, følelsesmæssig rigdom ." Et fotografi er bevaret - Stalin fra præsidiet lytter til digteren-ashug Stalsky, der taler ved All-Union Congress of Breeders. Oversættelser af Stalskys værker på russisk blev primært offentliggjort i aviserne Pravda og Izvestia . Især udgav Pravda (5. december 1937) et uddrag af et posthumt digt om Stalin kaldet "Til Sønnen".

Stalskys foretrukne versform er den sædvanlige ashug " rubay ": tre linjer rimet, en fri (i forskellige kombinationer).

“ I de fjerne bjerge i Dagestan er der landsbyer med guldsmede, snorlige vandrere og tinkere. Mærkeligt nok er der også en landsby af digtere i Dagestan. I denne aul bor en sanger i næsten hvert hus. En almindelig sanger spørger, før han starter en sang, folket, hvilken sang de skal synge: om kærlighed eller had, om glæde eller sorg? Folket beder sangeren om at synge om kærligheden, men på en sådan måde, at der også er had; at synge om had, men på en sådan måde, at der også er kærlighed; at synge om tristhed, men sådan at der også er lidt glæde; at synge om glæden, men på en sådan måde, at der i det mindste er lidt tristhed. Disse krav, som det lille Dagestan-folk i århundreder har stillet til deres ashug og sangere, bestemmer essensen og karakteren af ​​ægte, stor poesi. Digte og digte er ikke født uden smerte, uden glæde. Den samme nål bruges til at sy brudekjoler og svøb i bjergene. Så digterens pen skal formidle alle hjertets følelser ,” sagde Effendi Kapiev .

I bogen "Livet levede rent", bemærkede Natalya Kapieva: " Den velkendte sprogforsker Gadzhibek Gadzhibekov , under Stalskys diktering, indspillede sine sange, startende fra dem, der blev oprettet i 1900. Optagelserne varede i timevis. Nogle gange i hele dage. Suleiman lærte tusindvis af sine linjer udenad .”

Da han følte kraften i Stalskys talent, var Gadzhibekov kategorisk imod at vurdere hans arbejde som ashug. I artiklen “Folkets Poet Suleiman Stalsky” (“ Dagestanskaya Pravda ”, 21. april 1936), skrev han: “ Mange af vores forfattere har den forkerte idé om Suleiman som en ashug. Stalsky selv udtrykte gentagne gange en energisk protest mod at kalde sig selv en ashug. Og han har ret. Faktisk er Stalsky en digter, og han har aldrig været en ashug .

Stalsky blev valgt som delegeret til den første kongres for alle sovjetiske forfattere . På denne kongres kaldte A. M. Gorky ham " Homer i det XX århundrede", hvorefter Stalsky skabte en række værker om en bred vifte af emner, herunder den røde hær , det bolsjevikiske parti , den stalinistiske forfatning , om det vidunderlige liv i USSR. Et karakteristisk træk ved disse værker er dyb oprigtighed, følelsesmæssig rigdom.

Stalsky skabte også en række større værker: digtet "Dagestan", "Digtet om Sergo Ordzhonikidze , den store Stalins elskede kollega og ven", "Tanker om fædrelandet".

Suleiman Stalsky berigede Lezgin-digtningens poetiske ordforråd, hans poetiske udtryk kom ind i lezginernes talesprog, blev til folkelige ordsprog [5] . Men poesi for Stalsky var ikke et erhverv - han var medlem af Ashaga-Stalsky kollektive gård og var indtil sin død engageret i landbruget.

I 1934 tildelte DASSR's centrale eksekutivkomité Suleiman Stalsky titlen som People's Poet of Dagestan. På X All-Dagestan Congress of Sovjets blev han valgt som medlem af DagTsIK. I 1936 tildelte USSR's centrale eksekutivkomité Stalsky Leninordenen . I 1937 blev han valgt til stedfortræder for Rådet for Unionen af ​​Sovjetunionens Øverste Sovjet, men døde før den 12. december, da han skulle tiltræde som stedfortræder.

Suleiman Stalskys digte blev oversat til mange sprog af folkene i Sovjetunionen. En række digte er sat i musik.

Det eponyme album af projektet " Kommunisme " blev optaget på digte af Suleiman Stalsky [11] . Albummet blev indspillet i marts 1988 (dateret 1937) og indeholder kun sange baseret på Stalskys vers [12] . Al musik - Letov og K. Wo (en blanding af thrash-punk og avantgarde post-punk med brug af værker af poporkestre).

Den berømte digter døde den 23. november 1937. Han blev begravet i Makhachkala på Suleiman Stalsky Boulevard . Graven er et monument over Den Russiske Føderations kulturarv [13] .

Lignelser om Suleiman Stalsky

Der er mange lignelser om Suleiman Stalsky. Her er to af dem.

Lignelsen om Suleiman og den unge mand

Suleiman sidder barfodet på tærsklen til sakli, knappede kraven op på sin beshmet og bøjede sine knæ som en gammel mand, han holder en stav i sine hænder. Foran ham, på lergulvet, funkler en varm firkant af solen, der forhindrer ham i at se på sin samtalepartner.

"Du kom for at besøge mig, og du starter et skænderi," siger han. "I går og i dag er det samme. Hvil, bliv ikke træt, som en læge! Du er en digter, skal du forstå: en hest går - en grøn mark står tilbage; når en helt går, forbliver hans herlighed Jeg er ikke en helt, og en levende digters herlighed er selvfølgelig ikke en helts herlighed. Den er omskiftelig, som en ild, hvis flamme skal opretholdes hele tiden: ellers falmer flammen og holder op med at oplyse ansigtet. Jeg er stadig i live, hvorfor råder du mig til at gå i tomgang? Forlade. En digter skal være gavmild som en nattergal. Jeg er ikke syg ... Der er mange mirakler i verden, og du ved selvfølgelig ikke alt. Der er forskellige slags digtere. Regn vander jorden lige så meget, men hverken valmuer eller blomster vokser i ørkenen.

Ørkenen tæller ikke. Det er noget dødt, Suleiman.

"Ørkenen er ørkenen, unge mand!" De døde er altid kolde, og ørkenerne er nogle gange varme og fulde af liv, fulde af alle mulige slags slanger og skorpioner. Bemærk: ørkenen er værre end alderdommen. Dette er en sygdom, rust, ufrugtbarhed i sjælen, og det er sværere at helbrede det end at helbrede alderdommen... Der er forskellige digtere, ligesom jorden! Taleren sår, lytteren høster. Du lytter. Jeg vil fortælle dig, hvorfor jeg ikke er bange for, at mit hjerte skal være tomt, og hvorfor jeg er utrættelig. Ungdom betyder meget, men ungdom alene, unge mand, betyder ingenting. En rigtig digtersjæl skal koge som en have. Gode ​​ord vokser på høje træer, og de skal dyrkes. En digter er en, der er meget erfaren og ung af sind. Hans kærlighed skal være gavmild, som solen om sommeren (havens grene blomstrer under solen!), hans had skal være voldsomt, som en flod i et tordenvejr (havens rødder lever af fugt!). Uden dette vil livet dø ud, og sjælens have vil snart blive til en ørken. I min ungdom hørte jeg, at ægte kærlighed og ærligt had er som to vinger, en og at ørne svæver på dem. Jo stærkere vingerne er, jo højere flyver ørnen. Flyve! mine lærere fortalte mig. Tilgiv aldrig selv en lille forseelse til dine fjender, for med hver tilgivet forseelse taber du en fjer fra hadets fløj og falder lavere. Hvis alle helte er falke, så må digteren være en ørn: flyv, åbn dine vinger bredere! Og nu siger jeg det samme til alle, der beder mig om inspiration: Flyv! Dette er loven, som sangen begynder med...

(Fra Efendi Kapievs bog "The Poet")

Lignelsen om, hvordan Suleiman komponerede et digt på taget af sakli

En smuk sommerdag lå Suleiman Stalsky på taget af sin sakli og kiggede på himlen. Fugle kvidrede rundt omkring, vandløb mumlede. Enhver ville have troet, at Suleiman hvilede sig. Det er præcis, hvad Suleimans kone tænkte. Hun klatrede op på taget af sakli og kaldte Suleiman hjem:

- Khinkal (en favorit nationalret i Dagestan) er klar og allerede på bordet. Tid til at spise frokost. Suleiman svarede ikke eller drejede engang hovedet.

Efter nogen tid ringede Aina til sin mand for anden gang:

"Khinkal er ved at blive kold, den bliver ikke spist snart!"

Suleiman rørte sig ikke. Så bragte konen aftensmaden op på taget, så Suleiman, da han så gerne ville, spiste frokost der. Hun serverede ham middag og sagde:

Du har ikke spist noget siden morgen. Prøv, hvilken lækker khinkal, jeg har forberedt.

Suleiman blev vred. Han sprang op og råbte til sin flittige kone:

"Du blander dig altid i mit arbejde!"

“Men du lå der og gjorde ingenting. Jeg troede…

- Nej, jeg arbejder. Og generer mig ikke længere.

Faktisk komponerede Suleiman på denne dag sit nye digt.

Priser

Hukommelse

Opkaldt efter Suleiman Stalsky:

Noter

  1. ↑ Suleiman Stalsky // Great Soviet Encyclopedia : [i 30 bind] / red. A. M. Prokhorov - 3. udg. — M .: Soviet Encyclopedia , 1969.
  2. ↑ 1 2 Lutsian Ippolitovich Klimovich. Arv og modernitet: essays om nat. litteraturer . - Ugler. forfatter, 1975. - S. 120. Originaltekst  (russisk)[ Visskjule] Suleiman Stalsky, der arbejdede i Derbent , Ganja , Baku , Samarkand og andre steder i Centralasien , mestrede nogle tyrkiske sprog og skabte senere værker ikke kun i sit hjemland Lezgi, men også på aserbajdsjansk. Så på det aserbajdsjanske sprog komponerede han især et digt, der blev læst på den første kongres af sovjetiske forfattere. I digterens arkiv er tolv digte blevet bevaret på det aserbajdsjanske sprog, i alt omkring fem hundrede linjer.
  3. ↑ 1 2 Kedrina Z. S. Levende enhed: om den gensidige indflydelse fra USSR's folks litteratur: en samling af artikler . - Ugler. forfatter, 1974. - S. 246. Originaltekst  (russisk)[ Visskjule] Lezgin-forfattere, før dannelsen af ​​deres skrevne periode, skabte kunstværker på andre sprog ved at bruge andre folks skrift. Så Mirza-Ali Akhtynsky , Yetim Emin , Hasan Alkadari brugte arabiske og aserbajdsjanske sprog . Alle Lezgin-værker af Etim Emin, Kyuchkhyur Said , Haji Akhtynsky , Tagir Khuryugsky blev skrevet ved hjælp af arabiske og aserbajdsjanske skrifter . Suleiman Stalsky skabte også mange digte på det aserbajdsjanske sprog.
  4. ↑ Suleiman Stalsky // Great Soviet Encyclopedia  : [i 30 bind]  / kap. udg. A. M. Prokhorov . - 3. udg. - M .  : Sovjetisk encyklopædi, 1969-1978.
  5. ↑ 1 2 3 4 SULEYMAN STALSKY  (russisk) , Literary Encyclopedia. Arkiveret fra originalen den 22. februar 2012. Hentet 20. december 2011.
  6. ↑ Lomidze G. I. , Timofeev L. I. Sovjetisk multinational litteraturs historie . - Videnskaben. - Vol. 2, del 2. - S. 191. Originaltekst  (russisk)[ Visskjule] Det omfattede: Avars Gamzat Tsadasa og Rajab Dinmagomayev, Dargin Rabadan Nurov , Lezgins Suleiman Stalsky og Alibek Fatakhov , Laks Effendi Kapiev og Ibragim-Khalil Kurbanaliev , Kumyks B. Astemirov og Atkay Adjamatov .
  7. ↑ Lit. encyklopædi. - 1929-1939 Suleiman Stalsky  (utilgængeligt link fra 14-06-2016 [2323 dage])
  8. ↑ Gamzatov G. G. Litteratur af folkene i Dagestan i perioden før oktober: typologi og originalitet af kunstnerisk erfaring. - Videnskab, 1982. - S. 164.Originaltekst  (russisk)[ Visskjule] Desuden er Lezghin-litteraturen i Dagestan også kendetegnet ved en så specifik type tosprogethed som spiren fra den nationale poesi af et helt lag af værker skabt på det aserbajdsjanske sprog. Dette er en væsentlig del af den poetiske arv fra Etim Emin, Khasan Alkadari. Suleiman Stalsky begyndte som digter med poesi på det aserbajdsjanske sprog.
  9. ↑ Musaev K. M. Ved hjælp af tilnærmelse og enhed (Om forbindelsernes rolle i dannelsen og udviklingen af ​​Lezgi sovjetisk litteratur). - Baku: Elm, 1986. - S. 78.Originaltekst  (russisk)[ Visskjule] S. Stal'skin skabte nogle af sine digte på det aserbajdsjanske sprog ("Mulle", "Kaukasus", "Kolkhoz", "Langsomt gennem varmen" osv.), T. Khuryugsky, Sh. Gezerchi, N. Sherifov og andre Lezgi-digtere.
  10. ↑ 1 2 Klimovich L. I. Arv og modernitet: essays om nat. litteraturer. - Ugler. forfatter, 1975. - S. 120.Originaltekst  (russisk)[ Visskjule] Suleiman Stalsky, der arbejdede i Derbent, Ganja, Baku, Samarkand og andre steder i Centralasien, mestrede nogle tyrkiske sprog og skabte senere værker ikke kun i sit hjemland Lezgi, men også på aserbajdsjansk. Så på det aserbajdsjanske sprog komponerede han især et digt, der blev læst på den første kongres af sovjetiske forfattere. I digterens arkiv er tolv digte blevet bevaret på det aserbajdsjanske sprog, i alt omkring fem hundrede linjer.
  11. ↑ Album "Suleiman Stalsky" // gr-oborona.info
  12. ↑ Kommunisme - Suleiman Stalsky Arkiveret 6. juni 2014. // grob-chronicles (grob-chroniki.org)
  13. ↑ Resolution fra Ministerrådet for RSFSR nr. 1327 af 30/08/1960 . Hentet 24. september 2019. Arkiveret fra originalen 13. juli 2018.
  14. ↑ Mindehus-museum for Suleiman Stalsky på Museum.ru-webstedet . Hentet 23. juli 2022. Arkiveret fra originalen 23. juli 2022.

Links

 Lezgin digtere