| Russisk-byzantinsk krig i 907 | |||
|---|---|---|---|
| Profeten Oleg fører tropper til Konstantinopels mure. Miniature fra Radziwill-krøniken (begyndelsen af det 13. århundrede). | |||
| datoen | 907 | ||
| Placere | Konstantinopel , Byzans | ||
| Resultat | Kievan Rus sejr, indgåelsen af den første handelsaftale i Rus' historie | ||
| Modstandere | |||
|
|
|||
| Kommandører | |||
|
|
|||
| Sidekræfter | |||
|
|||
Den russisk-byzantinske krig i 907 er Kiev-prinsen Olegs legendariske kampagne mod Konstantinopel .
Kampagnen er beskrevet detaljeret i The Tale of Bygone Years (begyndelsen af det 12. århundrede ) og sluttede med underskrivelsen af en fredsaftale i 907 . Alment kendt i det russiske samfund med sætningen: "Profetisk Oleg sømmede sit skjold på Konstantinopels porte ". Dette razzia er dog ikke nævnt i nogen byzantinsk eller anden kilde, bortset fra de gamle russiske krøniker. I 911 blev en ny russisk-byzantinsk traktat indgået. I Novgorod First Chronicle er den dateret til 922.
I begyndelsen af det 10. århundrede regerede kejser Leo VI Filosoffen i Byzans , som kom i konflikt med kirkens hierarker over sit 4. ægteskab. Byzans hovedfjende i denne periode var abbasiderne , som rykkede frem i Lilleasien på byzantinske besiddelser og udførte havangreb fra syd. Det mest berømte razzia var piraten Rashid al-Wardamis tilfangetagelse 904 af den græske by Thessaloniki . Den byzantinske flåde under kommando af Drungaria Imeria kunne ikke blande sig i den arabiske flotille, som bestod af 54 skibe.
Ved at udnytte imperiets svaghed fjernede den bulgarske zar Simeon I i samme år 904 en del af landet fra Byzans, hvilket betalte sig med en årlig tribut, der regelmæssigt betalte det indtil 913 . I Europa i begyndelsen af det 10. århundrede dukkede en ny kraft op, ungarerne , som slog sig ned i Pannonien og besejrede den slaviske stat Store Mähren . Snart vil europæiske krøniker blive fyldt med rapporter om ungarske razziaer på nabolande, men i begyndelsen af 900-tallet udgjorde de en trussel primært mod det bulgarske kongerige, og det byzantinske diplomati forsøgte at sætte dem mod Simeon I.
Selvom byzantinske kilder efter razziaen på Konstantinopel i 860 ikke registrerer nogen konflikter med russerne, er der indicier for, at razzierne fortsatte senere. Så i sin militære instruktion (skrevet omkring 905 ) i kapitlet om søslag bemærkede kejser Leo VI , at det fjendtlige folk, "de såkaldte nordskytere" (navnet på Rus i den byzantinske tradition), bruger små hurtige skibe. , da de ellers ikke kan gå ud fra floder til Sortehavet.
Af begivenhederne tæt på 907 , noterer de byzantinske krøniker deres flådes sejr over den saracenske flåde i oktober 906 [1] . I 907 og de følgende år blev der ikke registreret større slag eller krige i nærheden af Konstantinopel. Det næste slag fandt sted i oktober 911 nær Kreta , hvor den byzantinske flåde blev besejret af saracenerne. 700 Rus kæmpede for byzantinerne [2] . I sommeren 913 foretog den bulgarske zar Simeon I et sejrrigt felttog under Konstantinopels mure, der kulminerede i en fredstraktat til gavn for bulgarerne.
" The Tale of Bygone Years ", den tidligste overlevende antikke russiske krønike (begyndelsen af det XII århundrede ), begynder historien om kampagnen mod Konstantinopel ved at opremse de slaviske og finsk-ugriske folk og stammer, som Oleg tiltrak til kampagnen:
“I år 6415 (907). Oleg gik til grækerne og efterlod Igor i Kiev; han tog en masse varangianere og slovenere og Chuds og Krivichis og Meryu og Drevlyaner og Radimichis og Polyans og Severianere og Vyatichi og kroater og Dulebs og Tivertsy med sig , kendt som tolke: disse blev alle kaldt grækerne "Store Scythia". Og med alle disse gik Oleg til hest og i skibe; og der var 2000 skibe, og han kom til Konstantinopel: grækerne lukkede forgården og lukkede byen. Og Oleg gik i land og begyndte at kæmpe, og gjorde mange mord i nærheden af byen på grækerne, og de brød mange kamre og brændte kirkerne. Og de, der blev fanget, nogle blev afskåret, andre blev tortureret, andre blev skudt, og nogle blev kastet i havet, og russerne gjorde mange andre onde ting mod grækerne, som fjender plejer.
Ifølge kronikken bevægede en del af hæren sig langs kysten til hest, den anden langs havet på 2.000 skibe, som hver kunne rumme 40 personer. Teksten til Novgorod Chronicle af den yngre version [4] , som ifølge historikeren Shakhmatov , i sin oprindelige form indeholder en del af den tidligste ikke-bevarede kronik (Initial Code), taler ikke om 2 tusinde skibe, men af 100 eller 200 skibe (" Og budet Oleg er en hyldest til at give på 100, 200 skibe ... "). Historikere undgår at fortolke den dunkle sætning fra den indledende krønikeskriver fra det 11. århundrede , men antallet af 2000 skibe kan let udledes af det af den senere forfatter til The Tale of Bygone Years (PVL). Ellers følger forfatteren af PVL historien om den oprindelige kode med en mere nøjagtig angivelse af datoer. Det runde antal på 200 skibe kunne være taget fra historien om et tidligere russisk angreb på Konstantinopel i 860 .
Så begynder legender i beskrivelsen af kampagnen. Oleg satte sine skibe på hjul og bevægede sig med god vind over marken til Konstantinopel [5] . Skræmte grækere bad om fred, tog forgiftet vin og mad frem, som Oleg ikke accepterede. Så gik grækerne med til Olegs betingelser: at betale 12 hryvnias til hver kriger, at foretage separate betalinger til fordel for fyrsterne af Kiev , Chernigov , Pereyaslavl , Polotsk , Rostov , Lyubech og andre byer. Novgorod er ikke inkluderet på listen over byer. Ifølge PVL er hyldesten også angivet til 12 hryvnias " for årelåsen ", hvilket efterlader rytterdeltagerne i kampagnen uden vederlag.
Ud over engangsbetalinger blev Byzans pålagt en permanent hyldest, og der blev indgået en aftale (en aftale af 907), der regulerer russiske købmænds ophold og handel i Byzans. Efter gensidige eder hængte Oleg et skjold på Konstantinopels porte som et tegn på sejr, og beordrede derefter grækerne til at sy sejl: for Rus' fra pavolok (gylden silke), for slaverne fra koprina (almindelig silke). Ifølge kronikken, da Oleg vendte tilbage til Kiev med rigt bytte, kaldte folket ham profeten.
En vis analogi med sejl lavet af ædle stoffer kan spores i den skandinaviske saga om den kommende norske konge Olaf Tryggvason , nedskrevet af munken Odd i slutningen af det 12. århundrede. Olaf tjente sammen med prins Vladimir i 980'erne og tog en tur til Byzans, ifølge sagaen om dåb. Et af hans militære razziaer beskrives som følger: “ De siger, at han efter en stor sejr vendte hjem til Gardy [Rus]; de sejlede dengang med så stor pragt og pragt, at de havde sejl på deres skibe af kostbare materialer, og det samme var deres telte ” [6] .
Hvis den gamle russiske krønikeskriver fortæller om Ruslands felttog mod Konstantinopel i 860 udelukkende ifølge byzantinske kilder (krøniken om Amartol), så er historien om felttoget i 907 kun baseret på lokale mundtlige traditioner, hvoraf nogle af motiverne er afspejlet i de skandinaviske sagaer. Selvom legenderne i sig selv måske ikke svarer til den historiske virkelighed, vidner de om, at kampagnen var, selvom den tilsyneladende udviklede sig på en anden måde, end krøniken beskriver den.
Ifølge PVL sluttede Oleg efter sejren fred i Konstantinopel på meget gunstige vilkår. Russerne, der kom til byen, var faktisk på lønningslisten hos de byzantinske myndigheder og betalte ikke told. Kontrakten genfortælles i ord, det formelle proceduremæssige indhold er udeladt.
I september 911 (ifølge PVL i 912 på grund af begyndelsen af det nye år den 1. marts) blev der indgået en ny overenskomst, en liste over hvilken er fuldt ud angivet i annaler. Indholdet af aftalen fra 907 krydser ikke på nogen måde aftalen fra 911 , med undtagelse af ambassadørernes navne, men gengiver næsten bogstaveligt et fragment fra den russisk-byzantinske aftale fra 944 . Tabellen nedenfor formidler teksten til traktaten af 907 ifølge fragmenter fra senere russisk-byzantinske traktater.
| Traktat af 907 | Traktater 911, 944, 971 |
|---|---|
| Deltagere: Karl, Farlaf, Vermud, Rulav og Stemid (" ambassadør for dem i byen Karl Farlof. Velmud. og Stemid ") | Traktat af 911 Deltagere: Karl, Farlaf, Veremud, Rulav, Stemid og 10 flere navne. " Vi er fra den russiske familie. dværge. inegeld farlof. veremud. rulav. goudy | rouald. carn. frilav. rual. actevu. truan. li|dole hurtigt. stilk. endog sendt fra storhertugen af Ruskas olga og fra hele izh sout under roucoen af hans lyse og store prins. og hans store drenge. » |
| Når russerne kommer, så lad dem tage det indhold, de vil have til ambassadørerne; og hvis der kommer købmænd, så lad dem tage månedligt i 6 måneder: brød, vin, kød, fisk og frugter. Og lad dem arrangere et bad for dem - så meget de vil […] og handle så meget de har brug for, uden at betale noget gebyr ... | der er ingen sammenhæng i kontrakterne |
Når russerne går hjem, så lad dem tage mad fra zaren til vejen, ankre, reb, sejl, og hvad de har brug for […] Hvis russerne ikke kommer for at handle, så lad dem ikke tage en månedlig ydelse; lod den russiske fyrste ved sit dekret forbyde de russere, der kommer hertil, at begå udskejelser i landsbyerne og i vort land. Lad russerne, der kommer her, bo ved St. Mammoth-kirken, og send dem fra vores rige, og omskriv deres navne, så vil de tage den måned, de tilkommer dem - først dem, der kom fra Kiev, så fra Chernigov og fra Pereyaslavl og fra andre byer. Og lad dem kun komme ind i byen gennem én port, ledsaget af den kongelige mand, uden våben, 50 mennesker hver ... |
Traktat af 944 Og de russere, der tager af sted herfra, lad dem tage alt, hvad de har brug for fra os: mad til rejsen og hvad bådene skal bruge [...] Hvis russerne ikke kommer for at handle, så lad dem ikke tage måneder. Lad prinsen straffe sine ambassadører og de russere, der kommer hertil, så de ikke begår grusomheder i landsbyerne og i vores land. Og når de kommer, lad dem bo i St. Mammoth-kirken, og så vil vi, kongerne, sende for at omskrive jeres navne, og lade dem tage en måned - ambassadens ambassadører og købmænd en måned, først dem, der er fra byen Kiev, derefter fra Chernigov og fra Pereyaslavl og fra andre byer. Ja, de går ind i byen alene gennem porten, ledsaget af kongens mand uden våben, 50 mennesker hver ... |
| Oleg og hans mænd blev taget for at sværge en ed ifølge russisk lov, og de svor ved deres våben og Perun, deres gud, og Volos, kvægets gud, og godkendte verden. | Traktat af 971 ... lad […] være forbandet fra den gud, som vi tror på - i Perun og Volos, kvægets gud, og lad os være gule som guld, og lad os skæres med vores våben. |
Novgorod First Chronicle af den yngre udgave beskriver begivenhederne anderledes, idet de navngiver to kampagner mod Byzans af Igor og hans guvernør Oleg, der daterer dem til 920 og 922:
Og han havde en guvernør ved navn Oleg, en klog og modig ægtemand ... Sommeren 6430 [922]. Oleg tog til grækerne og kom til Tsesaryugrad; og Grækenland er slottet Susud, og byen er lukket.
Samtidig gengiver kampagnen i 920 ifølge beskrivelsen Prins Igors veldokumenterede kampagne i 941 .
Den byzantinske krønike af Pseudo-Simeon (den sidste tredjedel af det 10. århundrede ) fortæller om dug (Rus):
"Ross, eller også Dromites, fik deres navn fra en vis magtfuld Ros, efter at de formåede at undgå konsekvenserne af, hvad oraklerne forudsagde om dem, takket være en form for advarsel eller guddommelig belysning fra den, der dominerede dem. De blev kaldt dromiter, fordi de kunne bevæge sig hurtigt. [7]
I dette fragment er nogle forskere klar til at se elementer, der ligner troldmændenes forudsigelse af Olegs forestående død, og i Ros selv - Prophetic Oleg . I populærlitteraturen er V. D. Nikolaevs [8] konstruktioner om Ross-Dromitternes razzia på Byzans i 904 meget citeret. Duggene, ifølge Nikolaev (Pseudo-Simeon nævner ikke dette), blev besejret ved Kap Trikefal af den byzantinske admiral John Radin, og kun en del af dem undslap den "græske ild" takket være deres leders indsigt.
A. G. Kuzmin [9] , der undersøgte teksten til Fortællingen om svundne år om prins Oleg, foreslog, at krønikeskriveren brugte græske eller bulgarske kilder om Olegs felttog. Krønikeskriveren citerer byzantinernes ord: " Dette er ikke Oleg, men St. Dmitry, sendt til os af Gud." Disse ord kan indikere begivenhederne i 904 , hvor Konstantinopel ikke ydede bistand til byen Thessaloniki , hvis protektor var Demetrius af Thessalonika , som et resultat af, at byens indbyggere blev massakreret, og kun en del af dem nåede at blive forløst fra hænderne på arabiske pirater. I en sætning, der er uforståelig ud fra sammenhængen, fra byzantinerne om St. Dmitry kunne indeholde en antydning af Dmitrys hævn over Konstantinopel, skyldig i plyndringen af Thessalonika.
Kampagnen er udelukkende kendt fra russiske kilder, den byzantinske (såvel som alle de andre) forbliver tavse om den. Kun i "historien" om Diakonen Leo er der beviser for virkeligheden af ikke så meget en kampagne som en fredsaftale: John Tzimiskes , under forhandlinger med Svyatoslav , minder ham om, hvordan prins Igor , " på trods af edsaftalen ", angreb Byzantinsk hovedstad. Her menes ifølge M. Ya. Syuzyumov og S. A. Ivanov [10] , samt A. A. Vasiliev [11] , Olegs traktat af 911 , indgået efter felttoget i 907 og kendt fra Fortællingen om svundne år .
G. G. Litavrin fandt aftalen på en sådan måde, at den var "absolut umulig uden militært pres fra Rusland " [12] . Da riget sluttede en aftale med et andet land, blev hovedeksemplaret af overenskomsten udfærdiget på kejserens vegne, derefter den samme på græsk, men på vegne af et andet lands hersker, og dette brev var allerede oversat til sproget af de mennesker, som de var enige med. En velkendt sprogforsker, akademiker S.P. Obnorsky konkluderede, at teksten til traktaten af 911 er præcist oversat, fuld af græskisme og overtrædelser af kravene i russisk syntaks [13] [14] .
Således vidner teksterne til traktaterne, der indgår i Fortællingen om svundne år, om, at kampagnen ikke var en komplet fiktion. Nogle historikere er tilbøjelige til at forklare byzantinske kilders tavshed med den forkerte datering af krigen i fortællingen. Der var forsøg på at forbinde det med razziaen af "Rus-Dromitterne" i 904 , på et tidspunkt, hvor Byzans kæmpede mod piraten Leo af Tripoli . Den mest sandsynlige hypotese blev fremsat af B. A. Rybakov og L. N. Gumilyov : beskrivelsen af kampagnen i 907 i Fortællingen refererer faktisk til krigen i 860 , hvis plads blev indtaget af beskeden om det mislykkede razzia af Askold og Dir i 866 , inspireret af byzantinske legender om den mirakuløse udfrielse af kristne fra fjendtlige hedninger.
Dette er så meget desto mere sandsynligt, at Rusland siden begyndelsen af det 10. århundrede har optrådt i græske tekster som en allieret med Byzans. Patriark Nikolaj Mystikeren ( 901 - 906 og 912 - 925 ) truer Bulgarien med en russisk invasion, 700 russiske lejesoldater deltog i den mislykkede byzantinske ekspedition til Kreta i 911 .
I sit arbejde med den profetiske Olegs kampagne mod Tsargrad kom historikeren A. A. Vasiliev til den konklusion, at Olegs razzia ikke var en fiktion af den antikke russiske krønikeskriver, som i traditionen fra de skandinaviske heltesagaer gjorde et almindeligt rovdyrsangreb. om byzantinske besiddelser til en epokegørende begivenhed [15] .
Ud over spørgsmålet om, hvorvidt Olegs kampagne , beskrevet i Fortællingen om svundne år , fandt sted, er der problemet med at date en sådan kampagne.
Datoen for 907 i Fortællingen om svundne år er betinget og opstod som et resultat af komplekse beregninger af krønikeskrivere ved konjugering af den absolutte og relative kronologi af kilder, der havde datoer angivet i forskellige epoker . Oprindeligt var historien om Olegs regeringstid ikke dateret, så senere blev historien opdelt i dele, der strakte sig mod datoerne for begyndelsen og slutningen af Olegs regeringstid.
Ifølge A. G. Kuzmin blev oplysningerne om slutningen af Olegs regeringstid oprindeligt dateret i Fortællingen om svundne år i 6415 (907), men sammenlignet med datoen for aftalen i 911 blev dateringen ændret, så to kronikartikler dukkede op. der talte om kampagnen, indgåelsesaftalen og Olegs død . Således optrådte to traktater i annalerne (teksten og dens "genfortælling"). Begivenhederne beskrevet i artiklerne fra 907 og 912 var således ikke oprindeligt dateret på nogen måde, men var forbundet, som for eksempel i teksten til Joachims Krønike , hvor der ikke er nogen absolut datering og oplysninger om dødsfaldet. af prinsen: ”Derefter besad Oleg hele det land, han erobrede mange folkeslag, drog til søs for at kæmpe mod grækerne og tvang dem til at købe fred, vendte tilbage med stor ære og mange rigdomme.
Ifølge indirekte data går kampagnen tilbage til 904-909 . Den lavere dato, 904, bestemmes af nyheden om de allierede Ross-Dromitter og arabernes angreb på Thessalonika . Den øverste dato, 909-910 , bestemmes af nyheden om Rus ' rekognosceringskampagne i Det Kaspiske Hav , efterfulgt af felttoget i 913 . Ruserne, som foretog denne kampagne, kunne ikke passere gennem Det Sorte og Azovske Hav til Don uden allierede forbindelser med Byzans . Foreningen af Rusland og Byzans i 909-910 bekræftes af data fra Constantine Porphyrogenitus (midten af det 10. århundrede) om russiske hjælpeskibes deltagelse i den kretensiske ekspedition i 910.
Samtidig indeholder Fortællingen om svundne år også en relativ datering af kampagnen. Teksten siger, at magiernes forudsigelse om Olegs død gik i opfyldelse den femte sommer efter hans felttog mod Konstantinopel . Olegs "død" kan dateres senest i juli 912 (offeret af ofre nævnt af V. N. Tatishchev , da Halleys komet dukkede op ), eller efteråret i år, angivet i annalerne ( polyudya- tid ). Kampagnen i 913 satte en stopper for Olegs karriere (han døde eller gik nordpå). Følgelig falder kampagnen mod Byzans på 907-908, og krønikeskriveren tog ikke fejl i sine beregninger. Rigtigheden af den relative dato, der er angivet i legenden, bekræftes af et andet sted i fortællingen - under 1071 siges det, at en troldmand dukkede op i Kiev : "... Han fortalte folk, at i det femte år ville Dnepr strømme tilbage, og at landene ville begynde at bevæge sig" Tilsyneladende var den femårige periode for profetien sædvanlig for ulvene.
Dateringen af kampagnen bekræftes også af dynamikken i de byzantinsk-bulgarske forbindelser. I 904 foretog den bulgarske zar Simeon I en kampagne mod Thessaloniki , som blev fyret af araberne , i et forsøg på at udvide sine besiddelser. I 910-911 vil han starte en krig med Byzans, men han vil først starte den i 913. Som en af de afskrækkende midler mod bulgarerne brugte byzantinerne rusernes flåde .
| Ruslands kampagner mod Byzans | ||
|---|---|---|
| ||
| Krige og væbnede konflikter i Rusland | |
|---|---|
| Gamle russiske stat | |
| russiske fyrstendømmer |
|
| Russisk stat / russisk kongerige | |
| russiske imperium | |
| Sovjetrusland / USSR _ |
|
| Russiske Føderation | |
| Interne konflikter | |
| Bemærk: nøgle- og største krige er markeret med fed skrift ; aktuelle konflikter er markeret med kursiv | |