Nussimbaum, Leo

Lev Abramovich Nusenbaum
Lew Nussimbaum

Lev Nusenbaum i aserbajdsjansk nationaldragt
Navn ved fødslen Lev Abramovich Nusenbaum
Aliaser Kurban Said, Leo Essad-Bey, Essad-Bey, Mohammed Essad-Bey, Essad-Bey Nussimbaum, Leo Mohammed Essad-Bey Nussimbaum, Leo E. B. Nussimbaum
Fødselsdato 20. oktober 1905( 1905-10-20 )
Fødselssted Kiev , det russiske imperium
Dødsdato 27. august 1942 (36 år)( 27-08-1942 )
Et dødssted Positano , Campania , Italien
Statsborgerskab (borgerskab)
Beskæftigelse forfatter, journalist, svindlere
Genre biografi, skønlitteratur
Værkernes sprog Deutsch
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Lev Abramovich Nusenbaum (også Nussenbaum og Nussimbaum , [1] i eksil - Nussimbaum , tysk  Leo Essad-Bey Nussimbaum ; 20. oktober 1905 , Kiev , det russiske imperium [2]  - 27. august 1942 , Positano , Italien ) - Tysk forfatter , Italien Russisk-jødisk oprindelse, journalist og svindel, forfatter til mindst 16 bøger, [3] inklusive historien " Ali og Nino " [4] [5] [6] . Han udgav både under sit eget navn og under pseudonymerne Mohammed Essad Bey ( Mohammed Essad Bey ), Kurban Said ( Kurban Said ) og andre [7] [8] .

Bogen " Ali og Nino " [9] [10] [11] er blevet genudgivet med et samlet oplag på 11 millioner eksemplarer siden den amerikanske udgivelse i 1970 , oversat til 27 sprog og er blevet betragtet som en klassiker inden for aserbajdsjans litteratur i de seneste år .

Biografi

Tidlige år

Lev Abramovich Nusenbaum blev født i 1905 [12] i Kiev i familien af ​​en købmand fra den anden guild og snart en oliemagnat fra Tiflis , Abram Lvovich (Leybushevich) Nusenbaum (1873-1941) og hans kone Basya Davidovna (Berta Davydovna, nee Slutskina), af den jødiske tro [13] [14] . I en alder af et år blev han transporteret til Baku , hvor hans far begyndte at raffinere olie. Tidligt tilbage uden en mor, der begik selvmord den 16. februar 1911 . Far, A. L. Nusenbaum (født i Lille Rusland , i sine modne år borger i Tiflis, hvor han giftede sig i 1904 , et år før sin søns fødsel), i 1908 grundlagde han sit eget firma i Baku - "Partnerskab under firmaet "Binagadi olierørledning A. L Nusenbaum og Co.".

Essad Bey skriver i magasinet World of Literature i artiklen "The Story of My Life":

Jeg blev født under den første strejke af russiske jernbanearbejdere, midt på steppen, der forbandt Europa med Asien , da min mor var på vej tilbage fra Zürich , hvor de russiske revolutionæres hovedkvarter var placeret, til hendes hjem i Baku. Den dag , hvor den russiske zar lovede russerne forfatningen .

Fra 1914 til 1920 studerede Lev Nusenbaum på det russisktalende Baku Men's Gymnasium nr. 2 [15] . Han studerede tysk fra barndommen under vejledning af en guvernante fra de baltiske tyskere (Frau Alice Melanie Schulte, 1868-1954). I 1920 flyttede han uden at afslutte gymnasiet med sin familie til Georgien , derefter til Tyrkiet og Frankrig , og derfra den 4. september 1921 til Berlin .

I Berlin dimitterede han fra Seminary of Oriental Languages ​​ved Friedrich Wilhelm University (1923-1925), med speciale i tyrkisk og arabisk . Allerede i 1922 blev det nye navn på den fremtidige forfatter officielt registreret i universitetsdokumenter for første gang: Essad Bey Nousimbaoum (Essad Bey Nousimbaoum, Essad - på arabisk Leo); i hverdagen fortsatte han med at kalde sig selv Leo (Leo). Efterfølgende bøger blev skrevet på vegne af Essad Beys søn Ibragim (bogstavelig oversættelse af det rigtige navn Lev Abramovich), født den 20. oktober 1905 i "steppen mellem Europa og Asien" og uddannet fra Baku Men's Gymnasium (rigtige data, Kiev blev angivet i officielle dokumenter som fødestedet for Nusenbaum).

Litterær aktivitet

Han begyndte at udgive i 1926 i tidsskriftet Die literarische Welt ( Literary World ) og flere andre tidsskrifter, hvor han kun gjorde journalistik. Til at begynde med skrev han under sit eget navn (i versionen af ​​Lev Nussenbaum), derefter under pseudonymet Mohammed Essad Bey, hvoraf en variant - Leo Essad-Bey (Leo Essad-Bey) - efter adoptionen af ​​islam af Nusenbaum (1926 ) , ifølge andre kilder - 13. august 1922 ) blev dem overalt bruges i livet [16] . Hans værker havde stor succes i Weimarrepublikken , blev oversat til 12 europæiske sprog [17] og i en alder af 30 havde han udgivet 16 bøger med eksotisk skønlitteratur, journalistik og biografier om Stalin (1931), Nicholas II (1935) , Reza Pahlavi (1936), Kaiser Wilhelm (1937, på engelsk under navnet på sin ven, den amerikanske digter og pro-fascistiske publicist George (George) Sylvester Viereck ), og Lenin (1937, udgivet på italiensk) [18] . De mest berømte blandt skønlitterære værker var de selvbiografiske romaner Blood and Oil in the East (Blut und Öl im Orient, 1929) og Tolv hemmeligheder i Kaukasus (1930).

Den 7. marts 1932 giftede forfatteren sig med datteren af ​​en stor skomagnat af jødisk oprindelse, medejer af Prags skofabrik "Bat'a" og den tjekkoslovakiske diplomat Walter Loewendahl, digterinde Erika Lowendahl (gift Erika Essad-Bey, født 1911), efter at nazisterne slog sig ned i Wien . I 1935 rejste han til USA med sin kone og hendes forældre , der boede i Los Angeles og New York . I 1937, efter en støjende skilsmissesag, forlod forfatterens kone, som snart giftede sig med den østrigske forfatter René Fülöp-Miller (deres romantik begyndte selv under Ericas ægteskab), hvilket blev meget omtalt i pressen [19] og efterlod et stort aftryk på Nusenbaums sindstilstand. Samme år vendte han tilbage til Europa alene og bosatte sig igen i Wien . I et forsøg på på en eller anden måde at tjene til livets ophold og komme uden om det udgivelsesforbud, som den tyske regering har pålagt jøder , blandt andre racelove, udstedte forfatteren et nyt pseudonym Kurban Said til sin ven, baronesse Elfriede von Ehrenfels, også konverteret til islam. Med baronessen og hendes mand, etnografen Umar (Rolf) von Ehrenfels, mødtes Lev Nusenbaum i 1933 , efter hans flytning til Wien. To romaner blev udgivet under dette pseudonym - "Ali og Nino" (Ali Und Nino, 1937) og "Pigen fra det gyldne horn" (Das Mädchen vom goldenen Horn eller Die Prinzessin vom goldenen Horn, 1938), sidstnævnte er en fiktionaliseret biografi om hans Baku-guvernante fra de baltiske tyskere Frau Alice Schulte.

Efter Tysklands Anschluss af Østrig i foråret 1938, med hjælp fra Ezra Pound , lykkedes det ham at krydse gennem Schweiz til Italien , hvor han ankom i slutningen af ​​det år, og hvor hans venner håbede at gøre ham til den officielle biograf over Mussolini . Men racelove var allerede ved at blive udarbejdet dér, og den uhelbredeligt syge Nusenbaum slog sig ned i den lille italienske by Positano, hvor han døde i fattigdom og ensomhed i en alder af 36 af komplikationer ( koldbrand i begge ben) i forbindelse med Raynauds sygdom, som han led i de sidste år. Forfatterens far undlod at forlade Tyskland; den 5. marts 1941 blev han deporteret til ghettoen i den polske by Modliborice og døde i koncentrationslejren Treblinka [20] .

Romanen "Ali og Nino" blev første gang udgivet i 1937 i Wien under forfatterskabet af Kurban Said. Den første italienske udgave udkom i 1944 under titlen "Ali Khan" og af Mohammed Essad Bey (L. A. Nusenbaums første pseudonym); i denne udgave blev Nino kaldt Erika - efter navnet på Nusenbaums rigtige kone.

Alias ​​​​kontrovers

I Aserbajdsjan er der forskellige versioner om forfatterskabet til romanen "Ali og Nino". En version hævder, at "Kurban Said" er pseudonymet for den aserbajdsjanske sovjetiske forfatter, publicist og diplomat Yusif Vezir Chemenzeminli , som blev optaget ved beslutningen fra Forfatterforeningen i Aserbajdsjan. En anden version hævder, at dette pseudonym, såvel som forfatterskabet til romanen, tilhører en vis Muhammad Asad-bek, som emigrerede til Vesten efter den bolsjevikiske revolution; ifølge denne version er han også forfatter til bøgerne "Blood and Oil in the East", "Golden-haired" og "Stalin".

Den amerikanske journalist Tom Reiss tog dette emne op i 1991 og fandt uigendrivelige dokumenter, der forbinder Kurban Said med Lev Nussimbaum [21] [22] [23] . Resultaterne af undersøgelsen, historiske dokumenter, herunder dagbogsoptegnelser til den selvbiografiske roman "The Man Who Know Nothing About Love", breve til forlag og mange års korrespondance med Pima Andreae blev udgivet af ham i bogen "The Orientalist: Solving the mysteriet om et mærkeligt og farligt liv ”( Orientalist. Secrets of a mysterious and dangerous life ), udgivet af det største engelsksprogede forlag Random House ( Random House ) i USA i 2005 (i Storbritannien udgivet af Chatto & Windus) og præget af adskillige internationale priser [24] . Bogen blev en bestseller og er oversat til 14 sprog, herunder russisk, tysk , fransk , italiensk , norsk , græsk , hollandsk , serbisk , portugisisk , tjekkisk , polsk , hebraisk og spansk (udgivelser på flere sprog er under udarbejdelse ) [25] . Dette er langt den mest komplette biografi om L. A. Nusenbaum, men i 2005 fandt den aserbajdsjanske historiker-forsker Rafik Safarov unikke dokumenter om Lev Nusenbaums barndom og skoleår i Baku, hans familie, samt dokumenter om livet og kommercielle aktiviteter i begyndelsen af ​​det 20. århundrede i Baku og Aserbajdsjan af sin far, oliemand A. L. Nusenbaum (en detaljeret publikation om opdagelsen er Baku-avisen Ekho for 20. oktober 2007 [13] ).

En forestilling baseret på romanen "Ali og Nino" blev iscenesat i Baku i 2007 på det alternative Creative Youth Center af instruktør Elvin Mirzoev [26] .

En dokumentarisk biografisk film om Lev Nusenbaum er ved at blive klargjort til distribution af instruktør Ralf Marschalleck [27] . Forskere og oversættere af forfatterens kreative arv fra Tyskland og Aserbajdsjan samt hans fætter Naoum Hermont (Paris) deltog i skabelsen af ​​filmen.

Bibliografi

Noter

  1. ↑ Timeseddel . Hentet 16. januar 2009. Arkiveret fra originalen 17. september 2014.
  2. ↑ Fuhrmann, Wilfried. Zur Vita von Essad-Bey  (tysk) . essadbey.de (1. oktober 2007). - Biografi. Dato for adgang: 28. marts 2011. Arkiveret fra originalen 16. februar 2012.
  3. ↑ Biografiske data om Lev Nusenbaum (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 16. januar 2009. Arkiveret fra originalen 13. februar 2009. 
  4. ↑ Birgit Menzel "Nationsopbygning og oversættelse: Sagen om Lev Nussimbaum/Essad Bey/Kurban Said" (2014) . Hentet 8. august 2014. Arkiveret fra originalen 9. august 2014.
  5. ↑ Anouar Majid "Vi er alle maurere: Slutning af århundreder med korstog mod muslimer og andre minoriteter"
  6. ↑ Perspektiver på Kurban Saids "Ali und Nino": Litteratur, kulturelle og sproglige bidrag . Hentet 8. august 2014. Arkiveret fra originalen 11. august 2014.
  7. ↑ Lazare, Daniel. Jøder Uden Grænser  //  Nationen . - 9. marts 2005.
  8. ↑ Wheatcroft, Geoffrey. "The Orientalist": The Chic of Araby  (engelsk)  // The New York Times . - 27. februar 2005.
  9. ↑ Tom Reiss: Lev Nussimbaum er en jøde og en muslim, der hadede revolutionen . Hentet 8. august 2021. Arkiveret fra originalen 8. august 2021.
  10. ↑ Sonja Hegasy "Lev Nussimbaum - Essad Bey - Kurban Said: Ein Schriftsteller zwischen Orient und Okzident". Zeitschrift für Religions Und Geistesgeschichte 60(4):365-368 (2008) . Hentet 8. august 2014. Arkiveret fra originalen 4. juli 2011.
  11. ↑ Skirmantė Vidrinskaitė "Zwischen Orient und Okzident": Zu Raumdarstellungen i Essad Beys Roman "Ali und Nino" . Hentet 8. august 2014. Arkiveret fra originalen 9. august 2014.
  12. ↑ Undersøgelser af Rafik Safarov . Dato for adgang: 16. januar 2009. Arkiveret fra originalen 9. august 2014.
  13. ↑ 1 2 Biografi om Lev Nusenbaum (utilgængeligt link) . Hentet 31. oktober 2007. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. 
  14. ↑ Tom Rees "Orientalisten"
  15. ↑ Gymnasium-timeseddel for L. A. Nusenbaum (1918), opdaget i Baku . Hentet 16. januar 2009. Arkiveret fra originalen 17. september 2014.
  16. ↑ I en personlig fil hos Gestapo dateret 25. april 1935 præsenteres forfatteren som "Tyrkisk forfatter Leo Nussimbaum" ( Türkischen Schriftstellers Leo Noussimbaum ).
  17. ↑ Artikel om L. A. Nusenbaum i The Moscow Times  (utilgængeligt link)
  18. ↑ Essad Beys Biographie des Propheten Muhammad Arkiveret 4. marts 2016 på Wayback Machine ( Wolfgang Schwanitz )
  19. ↑ Således skrev Los Angeles-tabloiden "Sunday Mirror Magazine" i udgaven af ​​2. januar 1938 om Erica, "der forestiller sig en digterinde " og hendes " maleriske kone ", som viste sig at være " en fuldstændig skuffelse for hende", den sædvanlige Leo Nussimbaum ", og videre i samme hånende tone: "Den bredsindede digterinde havde ikke noget imod, at hendes muhamedanske mand havde flere koner - men da han insisterede på at læse hende sine rædselshistorier, flygtede hun til Amerika - og en skilsmisse" (Den bredsindede digterinde modstod ikke sin muslimske mands polygami, men da han insisterede på at læse sine frygtelige historier for hende, flygtede hun til Amerika, og sagen endte med skilsmisse ).
  20. ↑ Brawarsky, Sandee. The Many Lives of Lev Nussimbaum  //  The Jewish Journal of Greater Los Angeles . - 7. april 2005. Arkiveret fra originalen 11. maj 2013.
  21. ↑ Lev Nussimbaum - Essad Bey - Kurban Said. Gådens historie (link ikke tilgængelig) . Washington-profil (24. september 2006). — Interview med Tom Race. Hentet 28. marts 2011. Arkiveret fra originalen 13. juni 2007. 
  22. ↑ Så i forfatterens notesbøger udgivet i 2005 er separate poster underskrevet "Kurban-Said oder Lev=Leo=Essad=Löwe", ligesom konturerne af hans sidste, selvbiografiske roman. Breve med omtale af dette pseudonym og en dedikationsindskrift på bogen "Ali og Nino" er bevaret: Fra forfatteren Essad-Bey (Leo Nussimbaum).
  23. ↑ Tre navne på Lev Nussimbaum (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 19. januar 2009. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2007. 
  24. ↑ Orientalisten: Løsning af mysteriet om et mærkeligt og farligt liv . Dato for adgang: 16. januar 2009. Arkiveret fra originalen 28. december 2008.
  25. ↑ Foreign Editions Arkiveret 8. februar 2011 på Wayback Machine 
  26. ↑ Populær romantik på den dramatiske scene  (utilgængeligt link)
  27. ↑ MOHAMMED ESSAD BEY - IM NAMEN DES LÖWEN . Hentet 21. november 2010. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016.
  28. ↑ Essad Bey. Det hvide Rusland. Et folk uden fædreland / oversættelse, forord og kommentarer af Mikhail Talalay . — Udgivelsesløsninger, 2020. — 160 s. — ISBN 978-5-0051-1089-3 .
  29. ↑ FARID HAFEZ "Der Gottesstaat des Esad Bey Eine Muḥammad-Biographie aus der Sicht eines jüdischen Konvertiten zum Islam unter besonderer Berücksichtigung der Dimension des Politischen" . Hentet 8. august 2014. Arkiveret fra originalen 9. august 2014.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet