Nadsan-dialekter

Nadsan-dialekter (også posan-dialekter, syan-dialekter , doliv-dialekter ; ukrainsk nadsyansky govir, nadsyansky govirki, dolіvsky govіr ) er dialekter af den sydvestlige dialekt af det ukrainske sprog , almindelige i det vestlige Ukraine i de øvre områder af San - floden Lviv-regionen, der grænser op til Polen (fra Strvyazh -floden i syd til Tanva -floden i nord). Sammen med de pridnestrovianske , hutsulske og pokut-bukovina-dialekter er de en del af den arkaiskeGalicisk-Bukovina gruppe af dialekter [4] [5] .

Indtil 1945 var hovedområdet for Nadsan-dialekterne placeret i Polen - i den østlige del af det moderne Subkarpatiske Voivodeship . Efter Anden Verdenskrig blev talere af Posan-dialekter smidt ud til de nordlige og vestlige provinser i Polen, såvel som til forskellige regioner i Ukraine. På polsk territorium er der kun små ukrainsk-talende øer tilbage i områderne af byerne Przemysl og Yaroslav .

Den sproglige struktur af Nadsan-dialekterne er kendetegnet ved tilstedeværelsen af ​​en række fælles dialektale træk med træk fra de pridnestrovianske, boikovskij- og lemko- dialekter , såvel som den betydelige indflydelse fra det polske sprog , som var resultatet af langvarig interlingual kontakter [6] .

Egenskaber ved dialekter

De vigtigste fonetiske fænomener i Nadsan-dialekterne [6] :

  1. Overgangen af ​​gammelrussiske vokaler *е , *ь i positionen under stress til den forreste vokal i den mellem-øvre stigning [e] ( ўtéts , uvés ), og i en ubetonet position i åbne eller lukkede stavelser - i [i] ( kopits , zіlény , ні нісы ).
  2. Overgangen med hensyn til dialekter (hovedsagelig i vestlig Posan) *e > ['u]: n'us (ukrainsk lit. nіs "båret"), l'ug (ukrainsk bogstavelig lіg "lægge sig ned"). Efter labialerne i denne position er yderligere konsonantartikulation mulig (udtale j , n ' ): mn'ut (ukrainsk lit. med "honning"), pyuk (ukrainsk bogstavelig pіk "pek"). I positionen før og efter konsonanten / r /, såvel som efter / zh /, / h /, / sh /, / j /, nærmer udtalen af ​​/ e / sig vokalen [a]: saradina (ukrainsk bogstavelig midte "midt") , shástiy (ukrainsk lit. shosty "sjette").
  3. Bevarelse af den oprindelige skelnen mellem vokaler *i og *s  - udtale [i] i overensstemmelse med *i efter konsonanter, med undtagelse af / f /, / h /, / w /, / p / ( dіtína , rubíti ); udtale [s] på plads *s ( ost , røg ), i form af dialekter / s / labialiseret  - [s˚]; stærk labialisering observeres i en ubetonet stilling, især i præfikset vy- , partikel af , konjunktion zhy : vugan'eyў (ukrainsk lit. vyganyav "udvist"), zhybu < zhebi (ukrainsk lit. shchobi "til"), robiў bu (ukrainsk lit. bi "af").
  4. På plads *a efter hvæsende og bløde konsonanter i de nordlige og sydlige dialekter er udtalen ['a] ( t'ázhko ) bevaret; i de centrale dialekter i den understregede stilling i overensstemmelse med *a , noteres vokalen ['e]: h'es , t'ézhko ; i ubetonet - vokal [i]: z'іl'í (ukrainsk lit. zіllya "potion").
  5. Udskiftning af / ў /, / в / i præpositioner og præfikser før efterfølgende stemte konsonanter med [r], før døve  - med [x]: gmer (ukrainsk lit. vmer "død"), gdoma (ukrainsk bogstavelig vdoma "hjemme ” ), hpaў (ukrainsk lit. efter at være faldet "faldt"), x poyas (ukrainsk lit. i bæltet "i bæltet").
  6. Overgang / l / efter stavelse-slutvokaler og ord i [ў].
  7. Kombinationen af ​​labial konsonant og / j / er bibeholdt i verbumsformer: róbyu , terpyu .

Morfologiske fænomener omfatter [6] [7] :

  1. Tilstedeværelsen af ​​slutningen -om i formerne af det instrumentale ental af hunkønsnavne og stedord: tom hand , med sådan en báb (i nordvestlige dialekter). I de samme former i de sydøstlige dialekter er endelserne -оў / -еў noteret : toў handóў , ours gazdineў , mens der i de sydøstlige dialekter, sammen med formerne -оў / -еў , også er former med endelsen -om .
  2. Dannelsen af ​​former for imperativstemningen ved at reducere bøjningen i , ofte, med blødgøring af den endelige konsonant af stammen: bring' (ukrainsk lit. bringe "bringe"), ber' (ukrainsk lit. tage "tage"), vos ' (ukrainsk liter "tag")tage
  3. Brugen af ​​fagforeninger zhi (ukrainsk lit. sho "hvad"), zhibi (ukrainsk bogstavelig shchob "til"), béstu , bristutó (ukrainsk bogstavelig yakbi "hvis"), præposition uden (ukrainsk bogstavelig gennem "for, gennem"), etc.

Nadsan -dialekternes ordforråd er kendetegnet ved bevarelsen af ​​arkaiske leksemer , dannelsen af ​​nye ord på deres grundlag samt lån fra polsk og andre sprog, tilpasset den ukrainske udtale. I Posan-dialekterne, spredningen af ​​sådanne ord som: vertan'і (ukrainsk lit. mira ornogo mark "mål af agermarken"); konich , komanichina , hurishina (ukrainsk lit. konyushina "kløver"); pátsir (ukrainsk lit. bøn "bøn") og mange andre [6] .

Dialekter i skønlitteraturen

Nadsan-dialekten er til stede i talen af ​​karaktererne fra Osip Makovei og andre ukrainske forfattere.

Dialekter i moderne musikkultur

Nadsan-dialekter bruges i deres arbejde af den ukrainske popgruppe DZIDZIO . Elementer af dialekter er inkluderet i teksten for at skabe en særlig farve og karakterisere karaktererne i sangen, der er knyttet til landskabet [8] .

Noter

  1. ↑ Kort over dialekterne i det ukrainske sprog for I. Zilinsky og F. Zhilok. Encyclopedia of Ukrainian Studies — II, V.2, P.525 Arkivkopi dateret 27. oktober 2014 på Wayback Machine // Ukrainsk sprog: Encyclopedia . - Kiev: Ukrainian Encyclopedia, 2000. ISBN 966-7492-07-9  (Adgang: 7. januar 2015)
  2. ↑ Kort over at tale ukrainsk sprog for ord "Speak Ukrainian language" (tekstsamling), Kiev, 1977 Arkiveksemplar dateret 27. oktober 2014 på Wayback Machine // Ukrainsk sprog: Encyclopedia . - Kiev: Ukrainian Encyclopedia, 2000. ISBN 966-7492-07-9  (Adgang: 7. januar 2015)
  3. ↑ Kort over ukrainske sproglige dialekter Arkivkopi dateret 27. oktober 2014 på Wayback Machine // Ukrainsk sprog: Encyclopedia . - Kiev: Ukrainian Encyclopedia, 2000. ISBN 966-7492-07-9  (Adgang: 7. januar 2015)
  4. ↑ Gritsenko P. Yu. Pivdenno-zahіdne narіchchya Arkiveksemplar dateret 7. februar 2012 på Wayback Machine // Ukrainsk sprog: Encyclopedia . - Kiev: Ukrainian Encyclopedia, 2000. ISBN 966-7492-07-9  (Adgang: 7. januar 2015)
  5. ↑ Zhovtobryuh, Moldovan, 2005 , s. 541-542.
  6. ↑ 1 2 3 4 Zakrevska Ya.V. Nadsyanskiy govir Arkiveret 20. februar 2020 på Wayback Machine // Ukrainsk sprog: Encyclopedia . - Kiev: Ukrainian Encyclopedia, 2000. ISBN 966-7492-07-9  (Adgang: 7. januar 2015)
  7. ↑ Zhovtobryuh, Moldovan, 2005 , s. 544-545.
  8. ↑ Tormakhova Veronica Mikolayivna. Spilde Gurta "Brothers of the Vipers" om udviklingen af ​​ukrainsk rock og popkultur  - Faktiske problemer med historie, teori og praksis for kunstnerisk kultur, 2014. Issue 33. side. 320

Litteratur

  1. Zhovtobryuh M. A. , moldoviske A. M. østslaviske sprog. Ukrainsk sprog // Verdens sprog. Slaviske sprog . - M .: Academia , 2005. - S. 513-548. — ISBN 5-87444-216-2 .

Links