Iranere i Kina

Iranere , såsom persere og sogdiere , har boet i Kina på forskellige tidspunkter i kinesisk historie.

Historie

Partherne An Shigao og An Xuan bragte buddhismen til Kina. 

I landsbyen Yangzhou ( Jiangsu-provinsen , Kina), som er 600 år gammel, bor der efterkommere af iranere. Det har en befolkning på 27.000 og indeholder iranske stednavne som Fars og Parsian [1] .

Khorezmians

Shams al-Din var en iraner af Khwarezmian oprindelse fra Bukhara og den første guvernør i Yunnan . Ilkhanatets tropper udførte talrige massakrer på civile i Iran, som et resultat af hvilke alle persiske børn blev dræbt og omkring 15 millioner persere [2] døde , omkring 90% af den persiske befolkning blev dræbt. Han var angiveligt en efterkommer af Ali ibn Abu Talib og profeten. Sayyid Ajallas far var Kamal ad-Din , og hans bedstefar var Shams ad-Din Umar al-Bukhari . Han tjente ved Yuan-dynastiets hof i Yanjing (moderne Beijing). Han var senere ansvarlig for kejserlige finanser i 1259, efter at være blevet sendt til Yunnan af Kublai Khan efter erobringen af ​​Dali-kongeriget i 1274. Efter hans død fik seiden det posthumte navn Zhongyi (忠懿). Han fik senere titlen "Prins Xianyang " (咸陽王) og det posthume navn Zhonghui (忠惠) af det kejserlige hof. 

Nasr ad-Din ( persisk نصرالدین ‎; kinesisk 納速剌丁, pinyin Nàsùládīng ) (død 1292) var guvernør i Yunnan under Yuan-dynastiet, som blev efterfulgt af sin bror Husien 忽 (Hussein).

persere

Tang-dynastiet

Sasanian royalty, såsom Peroz III og hans søn Narsi , flygtede fra den arabiske islamiske invasion fra Sasanian Persien for sikkerhed i Tang-dynastiet Kina, hvor de fik asyl. 

Den kinesiske pirat Feng Ruofang holdt persiske slaver i Hainan, som han fangede under skibsangreb i det 8. århundrede [3] . Hainan blev fyldt med persiske slaver af Feng efter hans razziaer på deres skibe [4] [5] [6] [7] [8] . Perserne ledte efter hårdttræ dyrket i provinsen Guangdong [9] . I 758 var der et persisk og arabisk razzia på Kanton , derefter i 760 var der et angreb på persere og arabere i Yangzhou , og i 878 blev omkring 200.000 persere [10] [11] dræbt i Guangzhou . I Hainan brændte Feng 100 kati røgelse på én gang [12] [13] .

Fem dynastier og de ti kongeriger

Under de fem dynastier og ti kongeriger (Uday) perioden (907-960) er der eksempler på kinesiske kejsere, der gifter sig med persiske kvinder. "På Wudais tid (907-960) foretrak kejsere at gifte sig med persiske kvinder, og Song-dynastiets officielle familier kunne godt lide at gifte sig med kvinder fra Dashi [Arabien]," skrev Chen Yuan [14] .

Tidlig Shu

Mange iranere tog det kinesiske navn Li som deres efternavn, da de flyttede til Kina. En berømt familie omfattede Li Xian (farmaceut) og Li Xun. Kilder rapporterer, at en af ​​dem skrev "Hai Yao Ben Cao" (Hai yao pen ts'ao), som betyder "Farmakopé af udenlandske lægemidler" [15] . Li Xin var interesseret i udenlandske stoffer, og hans bog Hayao Bencao handlede om udenlandske stoffer. Hans familie levede af at sælge stoffer [16] [17] .

Li Xian havde en ældre søster, Li Shunxian , som var kendt for sin skønhed og var medhustru til den tidligere kinesiske kejser Wang Zongyan af Shu , og en ældre bror ved navn Li Xin. De boede ved hoffet til den tidlige Shu kongefamilie i Chengdu (nuværende Sichuan ). Li Shunxian var også en digter. Deres familie kom til Kina i 880 og var en velhavende handelsfamilie. Li Xian var engageret i taoistisk alkymi, parfumeri og stoffer [18] .

Huang Chaos oprør havde tidligere tvunget deres familie til at flygte. Li Su-sha, en iraner, der handlede røgelse, betragtes som bedstefar til tre brødre og søstre [19] .

Luo Xiang-lin skrev en biografi om tre brødre og søstre. Familien var nestorianske kristne . De to brødre blev derefter taoister . Li Xin var også en digter, der skrev i stil med sang-kinesisk poesi . Li Xian brugte urin til at lave "steroide kønshormoner" [20] .

Iranerne dominerede narkotikahandelen i Kina. I 824 gav Li Susha kejser Jingzong "Chen xiang ting zi" (en slags stof) [21] .

Li Xin skrev zu-stil poesi og var en af ​​dens mestre. Han og hans bror Li Xian var narkohandlere. Familien boede i Sichuan [22] .

Li Xin var berømt for sin poesi. Han var forfatteren til Hai Yao Ben Cao. Han og hans bror Li Xian var berømte parfumehandlere, der levede i 900-tallet e.Kr. De boede ved Shus hof [23] [24] .

Li Xin og Li Xian var to brødre fra en iransk familie, der boede i Shu i Sichuan. Forfatteren til "Hai Yao Ben Cao" var Li Xin, og "alkymisten", "naturforskeren" og "skakmesteren" Li Xian skrev poesi ligesom sin bror [25] .

Sydlige Han

Fra det tiende til det tolvte århundrede kunne persiske kvinder findes i Guangzhou (kanton), nogle af dem i det tiende århundrede, såsom Mei Zhu i kejser Liu Chanoms harem , og i det tolvte århundrede boede der et stort antal persere kvinder, der er kendt for at bære nogle få øreringe og en "gumpet disposition" [27] [28] . Det er registreret, at "possu-fu i Guangzhou laver huller omkring deres ører. Der er kvinder, der bærer mere end tyve øreringe" [29] . Beskrivelserne af det seksuelle forhold mellem Liu Chang og en persisk kvinde i Song-dynastiets bog "Chin-i-lu" af Tao Ku var så farverige, at "Memoirs of the Research Department of Toyo bunko (Oriental Library), bind 2" nægtede at citere eventuelle citater fra det, når emnet diskuteres [30] . Liu brugte sin fritid sammen med persiske kvinder og uddelegerede opgaven med at regere til andre [31] . Adskillige kvinder fra den Persiske Golf boede i det fremmede kvarter Guangzhou, alle blev kaldt "persiske kvinder" (波斯婦 Po-ssu-fu eller Bosifu) [32] .

Nogle forskere skelnede ikke mellem persisk og arabisk, og nogle siger, at kineserne kaldte alle kvinder, der kom fra den Persiske Golf, for "persiske kvinder" [33] .

Den unge kinesiske kejser Liu Chan fra det sydlige Han-dynasti havde et harem, der omfattede en persisk pige, som han kaldte Mei Zhu, hvilket betyder "Smuk perle". Liu kunne lide en persisk pige (Mei Zhu) på grund af hendes solbrune hudfarve, som på fransk beskrives som "peau mate" (oliven eller lysebrun hud). Han og den persiske pige kunne også godt lide at få unge par til at gå nøgne og lege med dem i paladset [34] [35] . Han behandlede hende positivt og elskede hende dybt. I det første år af hans regeringstid var han endnu ikke seksten år gammel, da Liu Chang følte en smag for samleje med persiske piger [36] . En persisk pige blev kaldt en "prinsesse" [37] .

Wu Tai Shih fastslår, at Liu Chang [劉鋹], en kejser fra det sydlige Han-dynasti, der regerede i Kanton omkring 970 e.Kr., var e., "havde det sjovt med sine paladspiger og persiske kvinder i de indre kamre og betroede sin stats regering til ministrene" [38] . The History of the Five Dynasties (Wu Tai Shih) siger, at "Liu Chang derefter med sine hofdamer og kvinden Po-su hengav sig til kærlighedsforhold i et harem" [39] .

Sangdynastiet

Der var et samfund i Guangzhou (Kanton), der omfattede persiske kvinder i det 10.-12. århundrede, fundet i Liu Chans harem i det 10. århundrede, og under Song-dynastiet i Guangzhou i det 12. århundrede, persiske kvinder (波斯婦) blev set der med mange øreringe [40] [41] [42] [43] .

Muslimske kvinder i Guangzhou blev kaldt enten persiske kvinder 波斯婦 eller Pusaman菩薩蠻, ifølge bogen af ​​Zhu Yu (forfatter af "Pingzhou ke tang" 萍洲可談), som kan komme fra ordet "muslim" eller "bussulman" , som betyder " muslim " på persisk [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] . Pusaman var også titlen på en melodi 樂府 om kvindelige dansere sendt som en hyldest til Kina [51] [52] [53] .

Ming-dynastiet

Fra en han-kinesisk Li-familie i Quanzhou besøgte Lin Nu , Li Lus søn, Hormuz i Persien i 1376, giftede sig med en persisk eller arabisk pige og bragte hende tilbage til Quanzhou . Li Nu var stamfader til Ming-reformatoren Li Zhi [54] [55] . Ling Nu og hans efterkommere blev slettet fra familiens genealogi af hans slægtninge, som var utilfredse med ham for at konvertere til islam og gifte sig med en persisk pige, fordi fremmedfjendtlige følelser over for udlændinge var stærke på det tidspunkt på grund af den persiske semu 's grusomheder under tiden for Ispah-oprøret , hvor Yuan-dynastiet besejrede Ispachs og Semu blev dræbt. Den gren af ​​familien, som overholdt sine kinesiske skikke, blev skamfulde, så de ændrede deres efternavn fra Lin til Li for at undgå kontakt med deres slægtninge, efterkommerne af Lin Nu og hans persiske kone, som bekendte sig til islam [56] .

Sogdians

Tang-dynastiet

Sogdianere i Kina brugte 9 kinesiske efternavne i henhold til det kinesiske navn på de stater, hvorfra de stammede fra [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] .

Han og Sogdian-befolkningen boede i Xizhou [66] . I en optegnelse fra kirkegården i Astana , dateret 639, er en aftale om salg af en sogdisk slave i Xizhou blevet bevaret. Han Zhang-familien ejede også Chunxiang, en tyrkisk slave fra Xizhou. He Deli, en sogdisk, kunne tale tyrkisk og kinesisk og kunne oversætte [67] [68] [69] [70] [71] [72] [73] [74] [75] [76] [77] [78] [79] . For en slave [80] [81] fra Samarkand blev der betalt 120 sølvmønter [82] . Kontrakten blev skrevet på Sogdian [83] . Oversat af Yoshida Yutaka [84] [85] [69] . Slaven var fra Chuyakk-klanen og blev født i Centralasien. Hendes navn var Upach, og køberens navn blev stavet Yangxiang på Sogdian fra Chang-familien. Sælgeren af ​​slaven var fra Samarkand ved navn Vakhushuvirt, og hans far var Tudhakk. Kontrakten sagde, at de kunne gøre, hvad de ville med Upache, give hende væk, sælge hende, fornærme hende, slå hende, og hun tilhørte Yangxiang-familien for evigt [86] . Zhang Yanxiang 張延相, hvis navn optræder i kinesiske dokumenter i Turfan, menes at være Chang Yanxiang [87] [88] [89] [90] [91] [92] [93] [94] [95] [96] [ 97] . Kuchin-piger blev solgt til slaveri under Jin- og Wei-dynastierne. På Silkevejen var slavepiger hovedvaren og meget dyrere end silke. Silke koster fem gange mindre end prisen for en slave. Centralasiatiske slaver blev eksporteret fra de iranske regioner i Centralasien til Kina. Det menes, at rige købmænd og adelsmænd i den kinesiske hovedstad Chang'an var forbrugere af et stort antal centralasiatiske slaver, som sogdierne bragte til Kina for salg til kineserne. Udenlandske kvinder fra Centralasien i de Sogdian-ejede spiritusbutikker i den kinesiske hovedstad betragtes også som slaver, da kinesiske digtere fremstillede dem som hjemve, triste og melankolske, og de tjente rejsende ved at holde dem med selskab om natten. Købmænd og forfattere frekventerede spiritusbutikkerne [98] . Sogdierne tjente enormt på salget af kvindelige slaver, og det samme gjorde den kinesiske regering ved at beskatte salget af slaver. Slavepiger var en af ​​de vigtigste varer, som kineserne købte af sogdierne. Persiske digtere skrev ofte om vin og kvinder, da tjenere ofte var piger, og denne vinkultur med servitricepiger ser ud til at have spredt sig til Kina. Der var mange sogdiske vinbutikker og persiske butikker i Chang'an, samt et stort slavemarked. Vinbutikker var bemandet med unge piger, der serverede vin til kunderne og dansede for dem. De fleste af slavepigerne var 14 eller 15 år gamle. De leverede tjenester såsom sex, dans, sang og serverede vin til deres kunder i Chang'an, som bestilt af deres ejere, der drev spiritusbutikker. Den sogdiske købmand Kang Weiyi, blandt de 15 slavepiger, han bragte til salg i den kinesiske hovedstad Chang'an, havde indianere, centralasiater og baktriere [99] [100] [101] [102] [103] [104] [105 ] [106] [81] [107] . Khotan og Kucha solgte kvinder til seksuelle tjenester [108] [109] .

Shi Randian var en sogdisk købmand fra Xizhou med en kinesisk militær titel [111] [112] . Han tog til Guangzhou for at handle fra Kuchi [83] . Han tog også til Shazhou og Yizhou [113] . Shi Randians garant var en lokal beboer [114] .

I 731 købte en han-kineser ved navn Tang Rong 唐榮 fra hovedstadsområdet en 11-årig slave Shimaner 失滿兒 af Mi Lushan 米祿山, en sogdianer, som er optaget i en kontrakt skrevet på kinesisk [112] [ 115] . Der var en oversætter i Xizhou, Di Nanipan, som havde et sogdisk navn, men et ikke-sogdisk efternavn. Enten var han ikke sogdianer og fik navnet, fordi det sogdiske sprog var udbredt i Kina, eller også var kun hans mor sogdier, og hans far var khan.

Sogdianerne åbnede butikker, der solgte vin og iscenesatte danseforestillinger af sogdiske kvinder kaldet 胡姬酒肆. Digteren Li Bo skrev i sit digt "Shao Nian Xing" om en ung mand, der gik ind i en af ​​disse butikker "Huji Jiuxi" [116] [117] .

Lady Caoeng 曹野那 var den kinesiske Tang-kejser Xuanzongs medhustru og fødte prinsesse Li Chongniang af Shouan 李蟲娘. Historikeren Ge Chengji identificerede Caoen som en sogdianer fra fyrstedømmet Ustrushana曹 國 (昭武九姓) , hvilket er angivet med efternavnet Cao, som blev adopteret af sogdierne fra Ustrushana, der kom til Kina, eftersom Kina kaldte Ustrushana for "kongeriget af" Cao", og mens Yen er et udenlandsk navn for kineserne, er det et sogdisk navn (unisex), som på sogdisk betyder "den mest elskede person" [118] [119] . Hun kan have været en af ​​de sogdiske kvinder Hu "胡人女子" eller de sogdiske hvirvlende dansepiger "胡旋女", som sogdierne gav til Kina som en hyldest. Navne som Cao Yen og Cao Yanna blev brugt af sogdianerne, der optræder i historiske tekster fra Turfan. Kineserne købte ofte Hu-slaver (Sogdians) på markederne i Gaochang (Turfan) [120] [121] [122] [123] [124] . Jena i oversættelse fra Sogdian betyder "elskede" [125] [126] .

Akrobater og dansere

Li Bai skrev et digt om en dreng, der rider på en hvid hest, "gå blidt i forårsvinden. Hvor kan han gå hen efter at have trampet så mange nedfaldne blomster? Her! Hvor smiler han, når han kommer ind på et værtshus, hvor der sidder en persisk pige!” Dansepiger sprang og snurrede i silkegazekåber. Disse spiritusbutikker blev drevet af vestlige kaukasiske piger. Som Li Bai skrev: "... han smiler, når han træder ind i baren, som bliver passet af en persisk pige." Disse blåøjede piger blev frekventeret af mænd i Chang'an [127] . Nordøstlige iransktalende sogdiere i Kumed, Maimurg, Samarkand og Kesh sendte dansende hvirvlende piger som hyldest til det kinesiske kejserlige hof i 718, 719, 727 og 729. Yuan Zhen og Bo Juyi skrev digte om disse sogdiske piger [128] [129] [130] [131] [132] . I et digt af Bo Juyi fortælles det, at en iransk pige fra Sogdia hvirvlede rundt, mens trommer og strenge spillede, og bukkede for kejseren, da det hele var forbi. Den nævnte, at folk allerede i Kina lærte at lave hvirvelvinde , såsom An Lushan og Yang Guifei [ 143] [144] [145] [146] [147] [148] [149] [150] [151] . Yuan Zhen nævnte, at den hvirvlende pige blev givet til kejseren af ​​iranerne under An Lushan-oprøret, og at kejseren var fascineret af hendes dans. Sangen nævner bælter, der cirkler rundt om hendes krop, mens hun danser [152] . Xuanzangs fly til Sichuan er nævnt i slutningen af ​​sangen [153] . I kinesiske byer var der stor efterspørgsel på dansere fra Centralasien, og i byernes vinbutikker beundrede unge kinesiske digtere iranske servitricer [154] . Kina og Indien havde en stor interesse for iranske dansere [155] . Blåøjede servitricer i lystrummet skænkede vin. Sogdiske hvirvlende piger og Tashkent-dansere [156] dansede på kæmpe bolde . Tashkent-dansere, ifølge Bo Juyi , blottede deres skuldre, trak i bluser, og kom ud af lotus og begyndte deres dans. Hvirvlende piger fra Sogdia dansede på rullende bolde og bar røde hjorteskindsstøvler, grønne bukser og crimson rober. De blev sendt til kejser Xuanzong. Vestlige sang- og dansepiger fyldte tavernerne i Chang'an [157] [158] [159] . Samarkand- og Tasjkent-dansere, der kom til Kina, blev kaldt "hu", som blev brugt af kineserne til at udpege iranske lande [160] . Dansende piger var blandt de gaver, der blev sendt i 10 diplomatiske ambassader i Persien til Kina under Kaiyuans (kejser Ruizong) og Tianbaos (kejser Xuanzong) regeringstid [161] [162] . Kejser Yan-si ( kejser Sui Yang-di ) modtog 10 unge dansere fra Persien [163] [164] [165] [166] . Iranske piger fra Centralasien, der optrådte som akrobater, dansere, musikere og servitricer, blev kaldt Hu ji 胡姬 af kinesiske digtere. Danser i stil med Tokharistan og Sogdia, såsom boti, huten 柘枝 og Hu Xuan 胡旋[167] . Shi-kongeriget (Tashkent) bragte huten-dansen til Kina, som omfattede tilbagevendinger, hop og spins. Kang-riget bragte den "hvirvlende barbar" Hu Xuan-dans til Kina. Det omfattede et spin af en kvinde iført røde lædersko og hvide bukser. Jumi-, Shi-, Wei- og Kang-kongerigerne i Centralasien sendte kvindelige dansere til at udføre Hu Xuan-dansen for kejser Xuanzong under Tianbao- og Kaiyuan-æraerne. Bo Juyi skrev digtet "The Huxuan Dancer". Zhezhi-dansen "tornegren" var en anden dans bragt til Kina [168] . Det sogdiske kongerige Kan er stedet, hvorfra Hu Xuan-dansen ifølge Du Yus Ton Diang kom. I Luoyang og Chang'an var disse serindianske danse ekstremt populære [169] [170] . Hu Xuans og hutengs danse var forbundet med den zoroastriske tro, der blev praktiseret i Sogdiana [171] . Hu Xuan og huteng danse blev praktiseret af centralasiater under det nordlige Qi -dynasti i Kina [172] . Hu Xuan-dansen blev bragt til Kina som et resultat af lange rejser over tusindvis af kilometer af piger fra Kan i Sogdia [173] [174] [175] [176] [177] . I "Tang Annals" læser vi, at i begyndelsen af ​​Kai-yuan-perioden (713-741 e.Kr.) sendte landet Kan (Sogdiana), den iranske region, kapper af ringbrynje, bægre lavet af bjergkrystal, agat flasker, strudseæg, Yue ingen stoffer, Hu Xuan dværge og dansere 胡旋 (Hwarism). Denne begivenhed er mere præcist registreret i 718-720 [178] [179] .

Dunhuang-herskeren modtog 40 sogdiske slaver fra Ganzhou Khagan som hyldest [180] .

Se også

Noter

  1. ↑ I Kina, en 600 år gammel landsby fortsætter iransk tradition , Circle of Ancient Iranian Studies (CAIS)  (23. juli 2003).
  2. ↑ Steven R. Ward. Immortal: En militærhistorie om Iran og dets væbnede styrker . - Georgetown University Press, 2009. - S. 39. - ISBN 978-1-58901-587-6 .
  3. ↑ University of California (1868-1952), University of California (System), University of California, Berkeley. University of Californias publikationer i semitisk filologi, bind 11-12 . - University of California Press, 1951. - S. 407.
  4. ↑ Archaeologie und Fruhe Texte . — illustreret. - Otto Harrassowitz Verlag, 2004. - Vol. 13 af Sydkina og det maritime Asien. - S. 230. - ISBN 978-3447050609 .
  5. ↑ Schafer, Edward H. The Golden Peaches of Samarkand: A Study of T'ang Exotics . - Pickle Partners Publishing, 2016. - ISBN 978-1787201125 .
  6. ↑ Literacy in the Persianate World: Writing and the Social Order . - University of Pennsylvania Press, 2012. - Vol. 4 af Penn Museums internationale forskningskonferencer. - S. 403. - ISBN 978-1934536568 .
  7. ↑ MAIR, VICTOR H. "Persiske skriftlærde (Munshi) og kinesiske litterater (Ru): The Power and Prestige of Fine Writing (Adab/Wenzhang)." Literacy in the Persianate World: Writing and the Social Order, redigeret af Brian Spooner og William L. Hanaway, University of Pennsylvania Press, 2012, pp. 388-414. .
  8. ↑ University of California (1868-1952), University of California (System), University of California, Berkeley. University of Californias publikationer i semitisk filologi, bind 11-12 . - University of California Press, 1951. - S. 407.
  9. ↑ Schafer, Edward Hetzel. Vermilion Fuglen . - University of California Press, 1967. - S.  180 . - "feng pirat perser hainan.".
  10. ↑ Fu ren da xue (Beijing, Kina), SVD Research Institute, Society of the Divine Word, Monumenta Serica Institute. Monumenta Serica, bind 35-36 . - H. Vetch, 1984. - S. 289.
  11. ↑ 第四节唐代中西文化交流的盛况.读国学网(18. august 2014).
  12. ↑ Royal Asiatic Society of Great Britain and Ireland. Malaysisk filial, Singapore, Project Muse. Monografier om malaysiske emner, bind 32, del 2 . - 1961. - S. 32.
  13. ↑ Royal Asiatic Society of Great Britain and Ireland. malaysisk filial. Interaktioner mellem Sydøstasien og Kina: genoptryk af artikler fra Journal of the Malaysian Branch, Royal Asiatic Society . - Malaysian Branch of the Royal Asiatic Society, 2007. - S. 201. - ISBN 978-9679948387 .
  14. ↑ Jaschok, Maria. Historien om kvindemoskeer i kinesisk islam: En egen moské  / Maria Jaschok, Jingjun Shui. — illustreret. - Psychology Press, 2000. - S. 74. - ISBN 978-0700713028 .
  15. ↑ Yarshater. The Cambridge History of Iran, bind 3  / William Bayne Fisher; Yarshater, Ilya Gershevitch. — genoptryk. - Cambridge University Press, 1993. - S. 553. - "Sandsynligvis i det 7. århundrede allierede perserne sig med araberne for at skabe en udenlandsk handelsklynge på Canal Grande i Yangzhou, nævnt i New Tang History. Den samme kilde rapporterer om optøjer i 760, som et resultat af hvilke tusinde købmænd blev dræbt ... Nogle persiske familier, der bor i den kinesiske hovedstad, antog efternavnet Li. Deres rigdom blev ordsproglig, så forestillingen om en "fattig perser" kunne kaldes et paradoks... Tilbage i det 10. århundrede udarbejdede Li Xian, en efterkommer af en persisk familie, der slog sig ned i Kina under Sui, Udenlandske Farmakopé. Medicin (Hai yao pen ts'ao). Han var kendt som en taoistisk adept med særlig dygtighed i medicin indeholdende arsen." — ISBN 978-0-521-20092-9 .
  16. ↑ Carla Suzan Nappi. Aben og blækpotten: naturhistorie og dens transformationer i det tidlige moderne Kina . — illustreret. - Harvard University Press, 2009. - S. 30. - " Hayao Bencao [Kompendium af udenlandske stoffer] kompileret af Li Xun (ca. 923) overlever kun i rekonstruktioner fra senere tekster, hvori han blev citeret. Li Xins kompendium ser ud til udelukkende at have været helliget stoffer importeret fra Indien og Persien, hvilket afspejles i de få overlevende beskrivelser af stoffer fra teksterne. Li Xins persiske oprindelse og det faktum, at hans familie drev en virksomhed, der solgte aromatiske lægemidler, har sandsynligvis vakt hans interesse for udenlandske lægemidler. Selve teksten er bemærkelsesværdig, ikke kun fordi den omhandler eksotiske planters medicinske egenskaber. - ISBN 978-0-674-03529-4 .
  17. ↑ Carla Suzan Nappi. Aben og blækpotten: naturhistorie og dens transformationer i det tidlige moderne Kina . — illustreret. - Harvard University Press, 2009. - S. 114. - "En kilde til sådanne navne, der er meget citeret i diskussioner om dyr (fordi mange skaldyr i Bencao kommer fra "Sydhavet" og andre fremmede territorier), var Li Xin, en Perser af kinesisk af den tidligere nævnte oprindelse, hvis familie levede og solgte duftende urter. Hans Haiyao bencao indeholder mange stoffer af udenlandsk oprindelse. Disse genstande var af særlig betydning for Li Shizhen, da medicin fra yderområder blev anset for at være særligt værdifulde på Ming-dynastiets medicinske marked." - ISBN 978-0-674-03529-4 .
  18. ↑ Joseph Needham. Videnskab og civilisation i Kina: Biologi og biologisk teknologi. Botanik  / Joseph Needham. - Cambridge University Press, 1986. - Vol. 6, del 1 af Videnskab og civilisation i Kina. - S. 276. - "I staten Early Shu, i hovedstaden Chengtu, mellem +919 og +925 år, kunne man møde ved hoffet i Wangs kongehus en vidunderlig pige ved navn Li Shun-Xian, som smykket århundredet med sit poetiske talent ikke mindre end sin skønhed. Sammen med sine to brødre, den yngre Li Xian og den ældre Li Xun, kom hun fra en familie af persisk oprindelse, som slog sig ned i det vestlige Kina omkring +880, og erhvervede sig rigdom og berømmelse som skibsejere og krydderihandlere. Li Xian studerede parfumer og deres destillerede æteriske olier og handlede også, men han praktiserede også taoistisk alkymi og forskede i virkningerne af uorganisk medicin. Den, der tog penslen op, var Li Xin, omkring 923 skrev han sin "Hai Tao Pen Chao" (medicinsk anliggende i oversøiske lande), studerede 121 planter og dyr og deres produkter, næsten alle udenlandske, mindst 15 innovationer. Hans arbejde som naturforsker blev højt anset af senere lærde og ofte citeret i senere pandekter. Li Xin var interesseret i alle "oversøiske" stoffer, hvad enten de var fra arabiske og persiske kulturområder eller østindisk og malayo-indonesisk oprindelse." - ISBN 978-0-521-08731-5 .
  19. ↑ Joseph Needham. Videnskab og civilisation i Kina: Biologi og biologisk teknologi. Botanik  / Joseph Needham. - Cambridge University Press, 1986. - Vol. 6, del 1 af Videnskab og civilisation i Kina. — S. 276. — „Familien flygtede fra Huang Chhaos oprør i +878, jfr. bind. i, s. 216. Det er muligt, at deres bedstefar var den persiske røgelseshandler Li Su-Sha', hvis datoer er mellem +820 og +840. - ISBN 978-0-521-08731-5 .
  20. ↑ Joseph Needham. Videnskab og civilisation i Kina: Biologi og biologisk teknologi. Botanik  / Joseph Needham. - Cambridge University Press, 1986. - Vol. 6, del 1 af Videnskab og civilisation i Kina. - S. 276. - “Den bedste biografi om Li Xin, hans bror og søster er skrevet af Luo Xiang-Lin (4, 5). Fra nogle poster i hans bog kan det ses, at Li Xin, skønt en nestoriansk kristen af ​​fødsel, adopterede den taoistiske tro på medicin, der fremmer lang levetid og materiel udødelighed. Han skrev mange digte i den nordlige sangstil. Hans bror, Li Xian, var endnu mere taoist og højt respekteret som en adept, der forberedte "chiu shi" ( kinesisk: 秋石) (steroide kønshormoner fra urin, jf. bind 5, kap. 5, s. 311 ff.). )". - ISBN 978-0-521-08731-5 .
  21. ↑ Fuwei Shen. Kulturel flow mellem Kina og omverdenen gennem historien  / Fuwei Shen, Jingshu Wu. — illustreret. - Foreign Languages ​​Press, 1996. - S. 120. - "Narkotika- og urtehandlere bestod hovedsageligt af persiske købmænd. En af dem var en naturaliseret persisk-født kinesisk købmand ved navn Li Susha, som var kendt for sin rigdom og tilbuddet af den værdifulde aromatiske drik "chen xiang ting zi" til kejser Jingzong fra Tang-dynastiet i 824. Senere, under de fem dynastiers turbulente æra, blev flere mennesker kendt for deres narkotikahandel." - ISBN 978-7-119-00431-0 .
  22. ↑ Vermilionfuglen . - University of California Press, 1967. - S.  83 . "Prominente blandt disse fornyere var to Sichuan-digtere fra det tiende århundrede, som komponerede jiu-digte af uregelmæssig meter, komponeret efter populære melodier. Deres navne var Ou-yang Chiun og Li Xin... Li Xins historie er mere kompliceret. Hans forfædre var persere. Hans yngre bror Li Xian levede af at sælge aromatiske lægemidler i Sichuan. Hvad er vigtigst for rekonstruktionen af ​​hans biografi: var han den samme person som Li Xin, der skrev en vigtig afhandling om importerede lægemidler kaldet "Basic Herbs of Overseas Medicines"?
  23. ↑ Joseph Needham. Videnskab og civilisation i Kina, bind 5, del 2  / Joseph Needham, Ling Wang, Gwei-djen Lu. - Cambridge University Press, 1974. - S. 136. - "De netop nævnte skrifter fra det 10. århundrede var kun lidt senere end perioden for de to mest fremtrædende parfumehandlere i kinesisk historie, Li Xin og hans yngre bror Li Xian. I retten i Shu, det uafhængige Sichuan, var den ældste en berømt digter og naturforsker, forfatteren til "Hai Yao Ben Tshao" ("Farmaceutisk naturhistorie for udenlandske lægemidler og fisk og skaldyr"), som senere ofte blev citeret. Den yngre var en alkymist og urteforsker kendt for sin viden om parfumer og sandsynligvis deres destillation." - ISBN 978-0-521-08571-7 . Original fra University of California
  24. ↑ Joseph Needham. Kemi og kemisk teknologi, bind 5  / Joseph Needham, Gwei-Djen Lu. - Cambridge University Press, 1974. - S. 136. - "De netop nævnte skrifter fra det 10. århundrede var kun lidt senere end perioden for to af de mest fremtrædende parfumehandlere i kinesisk historie, Li Xun og hans yngre bror Li Xian . I retten i Shu, det uafhængige Sichuan, var den ældste en berømt digter og naturforsker, forfatteren til "Hai Yao Ben Tshao" ("Farmaceutisk naturhistorie for udenlandske lægemidler og fisk og skaldyr"), som senere ofte blev citeret. Den yngre var en alkymist og urteforsker kendt for sin viden om parfumer og sandsynligvis deres destillation." - ISBN 978-0-521-08571-7 .
  25. ↑ Joseph Needham. Videnskab og civilisation i Kina: apparater, teorier og gaver. Kemi og kemisk teknologi. Spagyrisk opdagelse og opfindelse, bind 5, del 4  / Joseph Needham, Ho Ping-Yü, Gwei-Djen Lu … [ og andre ] . illustreret, genoptryk. - Cambridge University Press, 1980. - S. 159. - "Tao selv så sandsynligvis dette mesterværk, hvis bestanddele siges delvist at komme fra den erobrede stat Shu i Sichuan. Dette minder os om, at Shu i løbet af de første tredive år af århundredet var hjemsted for to fremtrædende kendere af parfume og aromatiske eliksirer, Li Xin, forfatter til Hai Yao Peng Cao (naturhistorien i de sydlige lande hinsides havet), og hans yngre bror Li Xian, en alkymist, naturforsker, skakmester og ligesom Li Xin en digter. Familien var af persisk oprindelse, og det er svært at tro, at de ikke kendte til destillation af æteriske olier. Pebermynteolie ( po ho yu ) siges at være nævnt i "I Hsin Fang" ( Ishinho ), i +982, hvilket indebærer dampdestillation." - ISBN 978-0-521-08573-1 .
  26. ↑ HARPER, PRUDENCE O. (1990). "Et iransk sølvfartøj fra Feng Hetus grav" . Bulletin fra Asia Institute . 4 :51-59. ISSN  0890-4464 . JSTOR  24048350 .
  27. ↑ Walter Joseph Fischel. Semitiske og orientalske studier: et bind præsenteret for William Popper, professor i semitiske sprog, emeritus, i anledning af hans 75-års fødselsdag, 29. oktober 1949  / Walter Joseph Fischel. - University of California Press, 1951. - Vol. 11 af University of Californias publikationer i semitisk filologi. - S. 407. - "I det mindste fra det tiende til det tolvte århundrede kunne persiske kvinder findes i Kanton, i den første periode blev de observeret blandt Liu Changs, kejser af det sydlige Han, harem, og i den anden som typisk iført mange øreringe og kendetegnet ved deres stridige gemyt."
  28. ↑ Semitiske og orientalske studier: et bind præsenteret for William Popper, professor i semitiske sprog, emeritus, i anledning af hans 75-års fødselsdag, 29. oktober 1949  / Walter Joseph Fischel. - University of California Press, 1951. - Vol. 11 af University of Californias publikationer i semitisk filologi. - S. 407. - "I det mindste fra det tiende til det tolvte århundrede kunne persiske kvinder findes i Kanton, i den første periode blev de observeret blandt Liu Changs, kejser af det sydlige Han, harem, og i den anden som typisk iført mange øreringe og kendetegnet ved deres stridige gemyt."
  29. ↑ Tōyō Bunko (Japan). Kenkyūbu. Erindringer fra forskningsafdelingen i Toyo Bunko (det orientalske bibliotek), udgave 2 . - The Toyo Bunko, 1928. - S. 52. - "17) Vedrørende Po-sm-fu $L $f M, dvs. de persiske kvinder, Chttang Ch'o 3£$# mod begyndelsen af ​​South Sung, siger i sin Chi-lei-pien WM: “Po-ssu-fu ved Kuang-chou laver huller rundt om ørerne. Der er nogle, der bærer mere end tyve øreringe." M jW Hfc Sf £w. … Øreringene var meget på mode blandt perserne under Sasans regeringstid ( Spiegee, Erani^e/ie Alterthumskunde, Bd. Ill, s. 659), og efter erobringen af ​​saracenerne havde de muslimske damer en endnu stærkere lidenskab for dem (Hughes, Dictionary of Islam, s. 102). Original fra University of Michigan.
  30. ↑ Tōyō Bunko (Japan) Kenkyūbu. Erindringer fra forskningsafdelingen i Toyo Bunko (det orientalske bibliotek), udgave 2 . - The Toyo Bunko, 1928. - S. 55. - "og kom ikke ud for at se statsforretninger." [IF1] §§71#il5i$S£$l?;£c 3£ (2L« jfe3B,« /S+ a, SiaitB:*). Changs løsslupne adfærd med Po-ssu-kvinden, men anstændighed ville forbyde at give citater fra bogen." Original fra University of Michigan.
  31. ↑ Sung biographies, bind 2  / Herbert Franke. - Steiner, 1976. - S. 620. - "Under hans regeringstid steg antallet af kastrater ved paladset til omkring 5.000. Stor magt blev også givet til en paladsskønhed ved navn Liu Ch'iung- hsien JäP) 3^ iA* , og især til en kvindelig shaman Fan Hu-tzu ^ fcfi 3~ , som hævdede at. . .Men Liu var fri til at tilbringe sine dage med de persiske piger i sit harem og overvåge udsmykningen af ​​sine pragtfulde nye paladser med kostbare stoffer. Det siges, at han brugte 3.000 taels sølv til at lave en enkelt søjle i ceremonihallen ved navn Wan-cheng tien." - ISBN 978-3-515-02412-9 .
  32. ↑ Erindringer fra forskningsafdelingen i Toyo Bunko (det orientalske bibliotek), udgave 2 . - Japan : The Toyo Bunko, 1928. - S. 34. - "63 I det fremmede kvarter boede der selvfølgelig mange udenlandske kvinder, og de blev af kineserne kaldt Po-ssu-fu 波斯婦 (lit. persiske kvinder) ,1'3 måske kom de fleste af dem fra nær Den Persiske Golf.18) Under de fem dynastier 五代 (907-959) havde Liu Chang 劉鋹, konge af Nan-han 南漢, i sit harem en ung persisk kvinde , som han elskede så meget." Original fra University of Michigan
  33. ↑ History of Science Society, Académie internationale d'histoire des sciences. Isis, bind 30 . — Udgivelses- og Redaktion, Afd. of History and Sociology of Science, University of Pennsylvania, 1939. - S. 120.
  34. ↑ Roger Darrobers. Opéra de Pékin: théâtre et société à la fin de l'empire sino-mandchou . Bleu de Chine, 1998. S. 31 Chine du nord après la chute des Tang, avant que les Song ne réasent pour leur propre... depravations. S'en remettant aux eunuques pour gouverner, il prenait plaisir à assister aux ébats de jeunes personnes entièrement dévêtues. Il avait pour favorite une Persane de seize ans, à la peau mate et aux formes opulentes, d'une extrême sensualité qu'il avait lui-même surnommée "Meizhu" ("Jolie Truie"). Il déambulait en sa compagnie parmi les couples s'ébattant dans les jardins du palais, spectacle baptisé "corps en duo", på rapporte qu'il aimait voir la Persanne livrée à d'autres partenaires 18.". — ISBN 978-2-910884-19-2 . Original fra University of Michigan
  35. ↑ Xiu Ouyang. Historiske optegnelser om de fem dynastier  / Xiu Ouyang, Richard L. Davis. illustreret, kommenteret. - Columbia University Press, 2004. - S. 544. - "Liu Chang, som oprindeligt hed Jixing, blev udnævnt til Prins af Wei ... Da retssagerne blev monopoliseret af Gong Chengshu og hans kohorte, Liu Chang i det indre palads kunne spille sine fordærvede spil med tjenestepiger, herunder en perser. Han dukkede aldrig op igen for at forhøre sig om regeringsanliggender." - ISBN 978-0-231-12826-1 .
  36. ↑ 文人誤會：宋真宗寫錯了一個字（5）
  37. ↑ HONG KONG FØR KINESEREN RAMMEN, PUSSELET OG DE MISSENDE BRUKER Et foredrag holdt den 18. november 1963 af KMA Barnett
  38. ↑ Royal Asiatic Society of Great Britain and Ireland. North China Branch, Shanghai, China Branch af Royal Asiatic Society, Royal Asiatic Society of Great Britain and Ireland. China Branch, Shanghai Literary and Scientific Society. Journal of the North China Branch of the Royal Asiatic Society, bind 24 . - SHANGHAI: Kelly & Walsh., 1890. - S. 299.
  39. ↑ Tōyō Bunko (Japan). Kenkyūbu. Erindringer fra forskningsafdelingen i Toyo Bunko (det orientalske bibliotek), udgave 2 . - The Toyo Bunko, 1928. - S. 54. - "22) I Wu-tai-shih-cM 2.^ jfc, 12, læser vi: "Liu Chang så med sine hofdamer og Po-ssu kvinde, hengivet sig til amorøse affiurer i haremet Navnene på Po-li i£ >f Il (= P'o-li JSiflJ) og". Original fra University of Michigan
  40. ↑ University of California (1868-1952), University of California (System), University of California, Berkeley. University of Californias publikationer i semitisk filologi, bind 11-12 . - University of California Press, 1951.
  41. ↑ 説郛 (四庫全書本) . — Bd. 卷027上. - "泉福 二 州 婦人 轎子 用 金 漆雇 婦人 以 以為 肩擎 他 男子 則 不 也 波斯婦繞耳 皆 帶 環有 二十餘 枚 者 家 篾 門人 門人 門人 門人 門人 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 '榔唾 地 如 血北人 嘲之 曰 人人 唾血家家 盡 篾門 又 婦人 喜鬬 訟 雖 遭 刑責 而 不 畏恥寢陋尤 豈 秀美 之 氣 於 於 而已 而已 而已 而已 邪 邪 邪 邪 邪 邪 邪 而已 而已 而已 而已 邪 邪 邪 邪 而已 而已 而已 而已 邪 邪 邪 而已 而已 而已 邪 ”.
  42. ↑ 全覽 // 雞肋編 (四庫全書本). - "廣州 波斯婦繞耳 皆 穿穴 有 二十餘 枚 者 以 篾 為 門人 地 血北人 嘲之 曰 人人 皆吐 盡 篾門 又 凶悍 喜闘 喜闘 喜闘 喜闘 喜 喜 曰 人人 又 凶悍 喜闘 喜闘 喜闘 喜闘 喜 喜 喜闘 喜闘 喜闘 喜闘 喜闘 喜 喜 喜闘 喜闘 喜闘 喜闘 喜闘 喜闘闘 喜闘訟雖SKchar刑責而不畏恥寢陋尤甚豈秀美之氣鍾於緑珠而已耶".
  43. ↑ 全覽2 // 説郛 (四庫全書本). - "泉福 二 州 婦人 轎子 用 金 漆雇 婦人 以 以為 肩擎 他 男子 則 不 也 波斯婦繞耳 皆 帶 環有 二十餘 枚 者 家 篾 門人 門人 門人 門人 門人 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 為 '榔唾 地 如 血北人 嘲之 曰 人人 唾血家家 盡 篾門 又 婦人 喜鬬 訟 雖 遭 刑責 而 不 畏恥寢陋尤 豈 秀美 之 氣 於 於 而已 而已 而已 而已 邪 邪 邪 邪 邪 邪 邪 而已 而已 而已 而已 邪 邪 邪 邪 而已 而已 而已 而已 邪 邪 邪 而已 而已 而已 邪 ”.
  44. ↑ 蕃坊里的回族先民,人民网-中国民族新闻 (1. april 2010). Hentet 22. april 2018.
  45. ↑ Tōyō Bunko (Japan). Kenkyūbu. Erindringer fra forskningsafdelingen i Toyo Bunko (det orientalske bibliotek), udgave 2 . - Toyo Bunko, 1928. - Vol. 10171 af Harvard antropologi bevaring mikrofilm projekt. — S. 34.
  46. ↑ Tōyō Bunko (Japan). Forskningsafdelingens erindringer . — S. 34.
  47. ↑ Jaschok, Maria. Historien om kvindemoskeer i kinesisk islam: En egen moské  / Maria Jaschok, Jingjun Shui. — illustreret. - Psychology Press, 2000. - S. 73. - ISBN 978-0700713028 .
  48. ↑ Hai shan xian guan cong shu, bind 13 . — Hai shan xian guan, 1849.
  49. ↑ 朱, 彧. 萍洲可談. — Bd. 卷二. - er中 HI蕃婦為「菩薩蠻」，因識之。". — ISBN ( sidelink ).
  50. ↑ 萍洲可談 (四庫全書本) . — Bd. 卷2.
  51. ↑ 唐唐蘇鄂 《杜陽 雜編 ： 大 中 初 ， 蠻國 入貢 ， 危髻金冠 ， 纓絡 ， 號 菩薩蠻隊 ， 倡優遂制 《菩薩蠻》 ， ， 文士 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲 聲 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞 聲其詞其詞 聲其詞 聲其詞 往往 往往 往往.
  52. ↑ 溫, 庭筠. 菩薩蠻 (溫庭筠) .
  53. ↑ 韋, 莊. 菩薩蠻 (韋莊) .
  54. ↑ AL, bind 1-2 , ISBN 978-0-231-03801-0 , < https://books.google.com/books?id=067On0JgItAC&q=li%20nu%20married%20an%20arab%20or%20persian% 20girl&pg=PA817 > . Hentet 29. juni 2010. 
  55. ↑ Chen. KINESISK-IRANSKE FORBINDELSER vii. Persiske bosættelser i det sydøstlige Kina under T'ang-, Sung- og Yuan-dynastierne . Encyclopedia Iranica. Hentet: 28. juni 2010.
  56. ↑ Kühner, Hans. "'Barbarernes skrift er som orme, og deres tale er som uglers skrig' - udelukkelse og akkulturation i den tidlige Ming-periode." Zeitschrift Der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft, vol. 151, nr. 2, 2001, s. 407-429. JSTOR, JSTOR, www.jstor.org/stable/43380301.
  57. ↑ Grenet, Frantz (2007). "Religiøs mangfoldighed blandt sogdiske købmænd i Kina i det sjette århundrede: zoroastrianisme, buddhisme, manikæisme og hinduisme" (PDF) . Sammenlignende undersøgelser af Sydasien, Afrika og Mellemøsten . 27 (2): 463-478. DOI : 10.1215/1089201x-2007-017 .
  58. ↑ Xiong, Victor Cunrui. Historisk ordbog over middelalderens Kina . - 2. - Rowman & Littlefield, 2017. - Vol. 2 af Historical Dictionaries of Ancient Civilizations and Historical Eras. - S. 838. - ISBN 978-1442276161 .
  59. ↑ Jeong, Su-Il. The Silk Road Encyclopedia . - Seoul Selection, 2016. - ISBN 978-1624120763 .
  60. ↑ Pei Ju, en ubesunget helt  (7. december 2017).
  61. ↑ Aierken, Yipaer. Omdefinering af sogdiernes kunst og kultur: Fra etnisk identitetskonstruktion til zoroastrianisme, hvem var sogdierne? (Et forskningspapir til opfyldelse af kravene til ARS 591: Kinesisk og japansk kunst og visuel kultur). Arizona State University.
  62. ↑ Ying, Lin. Nogle kinesiske kilder om Khazarerne og Khwarazm. — Wiesbaden: Harrassowitz Verlag, 2000–2001. - S. 339-364.
  63. ↑ Turk & Uygur (UIGUR, UIGHUIR, UIGUIR og WEIWUER) – Politisk, social, kulturel, historisk analyse af Kina – Forskning i hunnernes, uygurernes, mongolernes og tibetanernes oprindelse .
  64. ↑ Hansen, Valerie (2003). "Nyt arbejde om Sogdians, de vigtigste handelsmænd på Silkevejen, AD 500-1000." T'oung Pao . 89 (1/3): 157. doi : 10.1163/ 156853203322691347 . JSTOR 4528925 . 
  65. ↑ Nicolini-Zani, Mattco. Fra Oxus-floden til de kinesiske kyster: Undersøgelser om østsyrisk kristendom i Kina og Centralasien . — illustreret. - LIT Verlag Münster, 2013. - ISBN 978-3643903297 .
  66. ↑ Skaff, Jonathan Karam. Sui-Tang Kina og dets tyrkisk-mongolske naboer: kultur, magt og forbindelser, 580-800 . - Oxford University Press, 2012. - S. 68. - ISBN 978-0199875900 .
  67. ↑ Skaff, Jonathan Karam. Sui-Tang Kina og dets tyrkisk-mongolske naboer: kultur, magt og forbindelser, 580-800 . - Oxford University Press, 2012. - S. 70. - ISBN 978-0199875900 .
  68. ↑ Skaff, Jonathan Karam. Sui-Tang Kina og dets tyrkisk-mongolske naboer: kultur, magt og forbindelser, 580-800 . - Oxford University Press, 2012. - S. 383. - ISBN 978-0199875900 .
  69. ↑ 12 Hansen, Valerie (2003) . "Nyt arbejde om Sogdians, de vigtigste handelsmænd på Silkevejen, AD 500-1000." T'oung Pao . 89 (1/3): 159. DOI : 10.1163/156853203322691347 . JSTOR  4528925 .
  70. ↑ Hansen, Valerie. "Nyt arbejde om Sogdians, de vigtigste handelsmænd på Silkevejen, AD 500-1000." T'oung Pao, bind. 89, nr. 1/3, 2003, s. 149-161. .
  71. ↑ Hansen, Valerie (2005). "Hyldesthandlen med Khotan i lyset af materialer fundet ved Dunhuang Library Cave." Bulletin fra Asia Institute . Ny serie Vol. 19, Iranske og zoroastriske studier til ære for Prods Oktor Skjærvø. 19:39 JSTOR 24049203 . _ 
  72. ↑ HANSEN, VALERIE. "Hyldesthandlen med Khotan i lyset af materialer fundet ved Dunhuang Library Cave." Bulletin fra Asia Institute, vol. 19, 2005, s. 37-46. .
  73. ↑ 荣, 新江 荣新江：丝绸之路上的粟特商人与贸易网络.爱思想(14. september 2014).
  74. ↑ Grenet, Frantz (december 2003). Waugh, Daniel C.; Salfrank, Heather, red. "The Pre-Islamic Civilization of the Sogdians (syvende århundrede f.Kr. til det ottende århundrede CE): Et bibliografisk essay (studier siden 1986)" (PDF) . Silkevejen . 1 (2):31.
  75. ↑ DE LA VAISSIÈRE, ÉTIENNE. SOGDIAN TRADERS A History . — BRILL, 2005. — Vol. TI. - S. 132, 169, 170, 173, 355. - ISBN 90-04-14252-5 .
  76. ↑ Hansen, V., Negotiating Daily Life in Traditional China. How Ordinary People Used Contracts 600–1400, New Haven: Yale University Press, 1995, 285 s.
  77. ↑ ——, "New Works on the Sogdians, the Most Important Traders on the Silk Road, AD 500-1000" med et tillæg af Y. Yoshida "Oversættelse af kontrakten om køb af en slavepige fundet på Turfan og dateret 639”, T'oung Pao, LXXXIX, 2003, s. 149-161.
  78. ↑ Hansen, V., "The Impact of the Silk Road Trade on a Local Community: The Turfan Oasis, 500-800" i É. de la Vaissière, E. Trombert (red.), Les Sogdiens en Chine, (Études thématiques, 14), Paris: EFEO, 2005, kommende.
  79. ↑ Mallory, JP (Vinter 2010). "Bronzealdersprog i Tarim-bassinet" . Expedition Magazine (Silke Road Issue) . 52 (3): 45. ISSN  0014-4738 .
  80. ↑ Hansen, Valerie; Rong, Xinjiang (2013). "Hvordan indbyggerne i Turfan brugte tekstiler som penge, 273-796 ce" (PDF) . Journal of the Royal Asiatic Society . 3. 23 (2): 290. DOI : 10.1017/S1356186313000205 . S2CID  162891974 .
  81. ↑ 1 2 杨, 瑾 (september 2010). “从出土文物看唐代的胡人女性形象[1]” .乾陵文化研究(五).
  82. ↑ Skaff, Jonathan Karam (1998). "Sasaniske og arabisk-sasanske sølvmønter fra Turfan: deres forhold til international handel og den lokale økonomi." Asien Major . 11 (2):89.
  83. ↑ 1 2 Skaff, Jonathan Karam (2003). "Den sogdiske handelsdiaspora i Østturkestan i det syvende og ottende århundrede." Tidsskrift for Orientens økonomiske og sociale historie . 46 (4): 507. JSTOR  3632829 .
  84. ↑ Skaff, Jonathan Karam (2003). "Den sogdiske handelsdiaspora i Østturkestan i det syvende og ottende århundrede." Tidsskrift for Orientens økonomiske og sociale historie . 46 (4): 523. JSTOR  3632829 .
  85. ↑ Skaff, Jonathan Karam (2003). "Den sogdiske handelsdiaspora i Østturkestan i det syvende og ottende århundrede." Tidsskrift for Orientens økonomiske og sociale historie . 46 (4): 524. JSTOR  3632829 .
  86. ↑ Hansen, Valerie (2003). "Nyt arbejde om Sogdians, de vigtigste handelsmænd på Silkevejen, AD 500-1000." T'oung Pao . 89 (1/3): 160. doi : 10.1163/ 156853203322691347 .
  87. ↑ Hansen, Valerie (2003). "Nyt arbejde om Sogdians, de vigtigste handelsmænd på Silkevejen, AD 500-1000." T'oung Pao . 89 (1/3): 161. doi : 10.1163/ 156853203322691347 .
  88. ↑ 段, 知壮 (2015-02-05). “佛教中国化的一个制度层面的分析” .亚洲研究.
  89. ↑ "元"乎?"充"乎?"讫"乎? CNKI学问——有学问，才够权威！ .
  90. ↑ 孟, 宪实 (maj 2009). “论唐朝的佛教管理. ” 46 (3).
  91. ↑ 敦煌出度文书所见唐代度牒的申领与发放. www.china2551.org . （北京师范大学) 度牒是僧尼取… (august 2013).
  92. ↑ 摘. 虞世南書學之研究. National Taichung University of Education Institutional Repository 76.
  93. ↑ 唐代国家对僧尼的管理——以僧尼籍帐与人口控制为中心.原创论文(19. maj 2014).
  94. ↑ “【周奇】唐代国家对僧尼的管理——以僧尼籍帐与人口控制为中心” . （原载《中国社会经济史研究》） . marts 2008.
  95. ↑ Wu, Zhen (juli 2002). " Hu " ikke-kinesere, som de optræder i materialerne fra Astana-kirkegården i Turfan" (PDF) . Kinesisk-platoniske papirer . 119 : 16. ISSN  2157-9679 .
  96. ↑ Skaff, Jonathan Karam (2003). "Den sogdiske handelsdiaspora i Østturkestan i det syvende og ottende århundrede." Tidsskrift for Orientens økonomiske og sociale historie . 46 (4):523.
  97. ↑ Wu Zhen ~ 吳震 "Tangdai Sichou zhilu yu hu nubi maimai" 唐代絲綢之路與胡奴婢買賣吐魯番. (Tang-dynastiets silkevej og salg og køb af ikke-kinesiske slaver). I 1994 nian Dunhuangxue guoji yantaohui wenji 1994 年敦煌學國際研討會文集 udg. Dunhuang yanjiuyuan 敦煌研究院 (Lanzhou: Gansu minzu chubanshe, 2000) pp. 128-154.
  98. ↑ 温, 翠芳 (2006). “唐代长安西市中的胡姬与丝绸之路上的女奴贸易” (2): 19-21.
  99. ↑ 郭, 雪妮 (2012) [2012（北京师范大学文学院北京100875）]. “酒肆论文摘要,唐代"胡姬"诗与现代日本的西域想象” .长安学刊(3).
  100. ↑ 森, 林鹿.第6章一年之计在于吃(5) // 唐朝定居指南. — 2015-11-25.
  101. 1992 年9 期，49—54 页；收入
  102. ↑ 温翠芳，唐代长安西市中的胡姬与丝绸之路上的女奴贸易，西域缈2006，，20006，
  103. ↑ 《唐代长安西市中的胡姬与丝绸之路上的女奴贸易》，《西域研研繟瀩瀬202.
  104. ↑ 荣, 新江 (2014-09-09). “从撒马尔干到长安——中古时期粟特人的迁徙与入居（《中古中国与粻特文与粻特文”. Kaogu - via via 三联学术通讯.
  105. ↑ 《唐朝定居指南》中的参考资料.豆瓣.
  106. ↑ 温翠芳特聘研究员.西南大学伊朗研究中心(27. december 2017).
  107. ↑ 温翠芳《唐代长安西市中的胡姬与丝绸之路上的女奴贸易》（《襼缿埶眔006真
  108. ↑ Trombert, Eric. Silkevejshandelens indvirkning på et lokalsamfund: Turfan Oasis, 500-800 // Les sogdiens en Chine / Éric Trombert, Étienne de La Vaissière. - École française d'Extrême-Orient, 2005. - Vol. 17 af Études thematiques. - S. 299. - ISBN 978-2855396538 .
  109. ↑ Whitfield, Susan. Livet langs Silkevejen: Anden udgave . — 2, genoptryk. - Univ of California Press, 2015. - S. 90. - ISBN 978-0520960299 .
  110. ↑ En Qies begravelsesseng The Sogdians . sogdians.si.edu .
  111. ↑ Skaff, Jonathan Karam (1998). "Sasaniske og arabisk-sasanske sølvmønter fra Turfan: deres forhold til international handel og den lokale økonomi." Asien Major . TREDJE SERIE. 11 (2): 97. JSTOR  41645542 .
  112. ↑ 1 2 Skaff, Jonathan Karam (2003). "Den sogdiske handelsdiaspora i Østturkestan i det syvende og ottende århundrede." Tidsskrift for Orientens økonomiske og sociale historie . 46 (4): 506. JSTOR  3632829 .
  113. ↑ Skaff, Jonathan Karam (2003). "Den sogdiske handelsdiaspora i Østturkestan i det syvende og ottende århundrede." Tidsskrift for Orientens økonomiske og sociale historie . 46 (4):508.
  114. ↑ Skaff, Jonathan Karam (2003). "Den sogdiske handelsdiaspora i Østturkestan i det syvende og ottende århundrede." Tidsskrift for Orientens økonomiske og sociale historie . 46 (4):510.
  115. ↑ 杨, 瑾 (september 2010). “从出土文物看唐代的胡人女性形象[1]” .乾陵文化研究(五).
  116. ↑ 李, 白. 少年行 (五陵年少金市東) . - "五陵年少金市東，銀鞍白馬度春風。 落花踏盡遊何處，笑入胡姬酒。中姬酒。中"
  117. ↑ 李, 白. 襄陽歌.
  118. ↑ 传说中的曹野那：唐玄宗竟有来自中亚的洋贵妃,趣历史网 (24. juni 2017).
  119. ↑ 唐玄宗有一位来自中亚的洋贵妃：曹野那(图) ,深圳新闻网 (18. februar 2008).
  120. ↑ 曹野那:唐玄宗曾经最喜欢的"洋贵妃"(1) ,新华网 (15. november 2016).
  121. ↑ 你知道嗎？這些皇帝也愛洋人曾談異國戀, CTnews話題 (8. august 2016).
  122. ↑ 传说中的曹野那唐玄宗竟有来自中亚的洋贵妃,最图图.
  123. ↑ 唐玄宗有位洋貴妃？ ,大陸頻道_新浪網-北美 (27. januar 2010).
  124. ↑ 歷數古代中國帝王們的洋情人 朱棣朝鮮愛妃曝光【8】 , --讀書--人 20. september 12.  september(september 25).
  125. ↑ Trombert, Eric. Les sogdiens en Chine  / Éric Trombert, Étienne de La Vaissière. - École française d'Extrême-Orient, 2005. - Vol. 17 af Études thematiques. - S. 306. - ISBN 978-2855396538 .
  126. ↑ Trombert, Eric. Les sogdiens en Chine  / Éric Trombert, Étienne de La Vaissière. - École française d'Extrême-Orient, 2005. - Vol. 17 af Études thematiques. - S. 305. - ISBN 978-2855396538 .
  127. ↑ Shiba, Ryōtarō. 空海の風景 Kukai den universelle . — illustreret. - ICG Muse, 2003. - S. 127, 132, 135. - ISBN 978-4925080477 .
  128. ↑ Mair, Victor H. The Shorter Columbia Anthology of Traditional Chinese Literature . — forkortet, illustreret. - Columbia University Press, 2000. - S. 278-281. — ISBN 978-0231119993 .
  129. ↑ Mair, Victor H. The Shorter Columbia Anthology of Traditional Chinese Literature . — forkortet, illustreret. - Columbia University Press, 2000. - S. 278-281. - ISBN 978-0231119986 .
  130. ↑ The Shorter Columbia Anthology of Traditional Chinese Literature . - Forkortet. - Columbia University Press, 2012. - S. 278. - ISBN 978-0231505628 .
  131. ↑ Mair, Victor H. The Columbia Anthology of Traditional Chinese Literature . — revideret. - Columbia University Press, 1994. - S. 485-488. — ISBN 9780231074292 .
  132. ↑ Columbia Anthology of Traditional Chinese Literature . — revideret. - Columbia University Press, 1994. - S. 485-488. — ISBN 978-0231074292 .
  133. ↑ Mair, Victor H. The Columbia Anthology of Traditional Chinese Literature . — revideret. - Columbia University Press, 1994. - S. 486. - ISBN 9780231074292 .
  134. ↑ Shiba, Ryōtarō. 空海の風景 Kukai den universelle . — illustreret. - ICG Muse, 2003. - S. 133. - ISBN 978-4925080477 .
  135. ↑ Bulliet, Richard. The Earth and Its Peoples, Brief: A Global History  / Richard Bulliet, Pamela Crossley, Daniel Headrick … [ og andre ] . - 6. - Cengage Learning, 2014. - S. 187. - ISBN 978-1305147096 .
  136. ↑ Bulliet, Richard. Jorden og dens folk, kort bind I: Til 1550: En global historie, bind 1  / Richard Bulliet, Pamela Crossley, Daniel Headrick … [ og andre ] . — 6, revideret. - Cengage Learning, 2014. - S. 187. - ISBN 978-1285445526 .
  137. ↑ Bulliet, Richard. The Earth and Its Peoples, Brief Edition, bind 1  / Richard Bulliet, Pamela Crossley, Daniel Headrick … [ og andre ] . - 5. - Cengage Learning, 2011. - S. 187. - ISBN 978-1133171119 .
  138. ↑ Bulliet, Richard. Jorden og dens folk, kort bind I: Til 1550: En global historie, bind 1  / Richard Bulliet, Pamela Crossley, Daniel Headrick … [ og andre ] . — 6, revideret. - Cengage Learning, 2014. - S. 187. - ISBN 978-1285445526 .
  139. ↑ Bulliet, Richard. The Earth and Its Peoples: A Global History to 1200  / Richard Bulliet, Pamela Crossley, Daniel Headrick … [ og andre ] . — 4, illustreret. - Houghton Mifflin, 2007. - S. 226. - ISBN 978-0618771523 .
  140. ↑ 白, 居易. 胡旋女. - "天 寶末 ， 康居 之。 胡旋女 ， ， 心應弦 ， 手應鼓。 弦鼓 一 雙 舉 ， 飄搖 轉蓬舞 左 旋 右 ， ， 周 周 周 周 周 周 飄搖 飄搖萬無已 時。 人間 物類 無可比 奔車 輪 緩旋風遲。 再 拜謝 天子 ， 天子 為 微啟齒 胡旋女 ， ， ， 來 萬里余 中原 中原 自 有 鬥 鬥 鬥 鬥 鬥 鬥 鬥 鬥 鬥 鬥 鬥不如。 天寶季 年 時 欲 ， 臣 妾 人人 學 轉。 有 太 真 外祿山 ， 人 道能 胡旋。 梨花園 作妃 作妃 金雞障 為兒 下養 下養 為兒 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養下養 為兒。 祿山 胡旋迷君眼 ， 兵 過 未 反。 貴妃 君心 ， 死棄 馬 更 深。 茲 軸天維轉 ， ， 年 來制 ， ， ， 莫空舞 莫空 莫空 莫空舞 莫空舞 莫空舞 ， ， ， 莫空舞 莫空舞 莫空 莫空 莫空 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞舞 莫空舞 莫空舞，數唱此歌悟明主。".
  141. ↑ 白, 居易. 胡旋女－戒近習也. - "胡旋女 ， 胡旋女。 ， 手應鼓。 弦鼓 聲 雙 袖 舉 ， 回 雪 轉蓬舞。 左 右 轉 ， 千匝萬 千匝萬 無 已 時 人間物 人間物 人間物 人間物 人間 人間 人間 人間 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物 人間物物 人間物 人間物類 無可比 ， 奔車 輪 緩旋風遲 曲終 再 拜謝 天子 天子 為 之 微啟齒。 胡旋女 ， 出康居 徒勞東 來 萬里餘。 中原 自有 ， ， 爭能爾不如。。 。。 天寶季 年 時 欲 變 ， 人人 學 圜 轉 中 有 真 外祿山 ， ， 人 道能 胡旋 梨花園 中冊 ， ， 金雞障 為兒。 胡旋迷 胡旋迷 胡旋迷 胡旋迷 胡旋迷 胡旋迷 胡旋迷。 胡旋迷 胡旋迷 胡旋迷 胡旋迷 胡旋迷 胡旋迷胡旋迷 胡旋迷君眼 ， 兵 過 黃河疑 未。 貴妃 胡旋惑 君心 死棄 馬 更 深。 從 茲 地 ， 五十 年。 胡旋女 ， 莫空舞 數 唱 歌悟 歌悟 歌 歌悟 歌悟 茲 莫空舞 莫空舞 數 唱 歌悟 歌悟 歌悟 歌悟 歌悟 歌悟 此 此 此 HI明主。".
  142. ↑ 樂府詩集 (四庫全書本) . — Bd. 卷097. - "胡旋女 白 居 易傳 曰 康居 國獻 胡旋女 唐 書 曰 康居 如 風俗謂 之 胡旋樂府 曰 居 一 小 毬子 上 上 騰擲 兩 離 離 終不 終不終不離 終不離 終不離 終不離 終不離毬上其妙如此".
  143. ↑ 樂府詩集 (四部叢刊本) . — Bd. 卷第九十七. - "胡旋女 白 居 易傳 曰 康居 國獻 胡旋女唐 書樂志 康居 國樂舞急轉 如 之 胡旋樂府 曰 胡旋舞 居 一 圜 上舞 縱横 騰擲 足 足 足 足 足 居 上舞 縱横 騰擲 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足 足足 足 足終不離毬上其妙如此".
  144. ↑ 樂府詩集. — Bd. 097 卷. - "胡旋 女 白居 易傳 曰「 天 寶末 ， 國獻 胡旋女。 」唐． 樂志》 曰 康居 國樂舞急轉如風 ， 俗謂 之。」 雜錄 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 國樂舞急轉如風 《《雜錄 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰 曰曰 曰》》》》》 ： 「胡旋舞 居 一 小 球子 上 舞 ， ， 足 終不 離球 上 ， 其 妙。 天寶欲末。。 胡 獻 女 胡旋。 得 明王 不 ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， 覺迷妖 胡奄 到 長生殿。 胡旋之義世莫知 ， ， 之 我 能傳 蓬斷霜根羊角疾 ， 竿戴 朱盤。 逐 飛星 ， 輕巾 輕巾 輕巾 輕巾 蓬斷霜根羊角疾 竿戴 竿戴 逐 飛星 ， 輕巾 輕巾 輕巾 輕巾 輕巾 輕巾 輕巾 飛星 輕巾 輕巾 輕巾 輕巾 輕巾輕巾 輕巾 輕巾 輕巾掣 流電。 潛鯨 暗噏笡 波海 回 風亂舞 當 空霰 其 誰 辨 終始 ， 四 座 背面。 才 觀者 ， ， 承奉 君恩 在 在。。 在 君恩 君恩 君恩 在 在。是 好惡 好惡 好惡 好惡 好惡 好惡 好惡 HI隨君 口 ， 南北 東西逐君眄。 依身 著 珮帶 ， 繞 指 同 環釧。 佞臣 聞 此 計回 ， 熒惑 君心君眼眩。 君言 曲屈為鉤曲屈 為鉤 君 言 好 直 好 直 好 直 好 直舒為 箭 巧隨 清影 觸處行 '始悟坤維轉 寄言 寄言旋目與旋心，有國有家當其譴。".
  145. ↑ 白居易, 居易. 白氏長慶集 (四部叢刊本) . - “胡旋女 天 寳末 康居 國獻 胡旋女 胡旋 女 心應 絃手應鼔 絃手應鼔 絃手應鼔 絃手應鼔 絃手應鼔 一 雙 袖 舉 廻雪 左 旋右轉 不 知 疲千匝萬 無巳 無巳 時 物類 物 物 物 廻雪 知 疲千匝萬 周 無巳 時 物類 物類 物類 物類 物類 無可比奔 車輪 緩 旋風 遲曲 終再 天子 天子 爲 㣲 胡旋 女 出 康居徒勞東 來 餘中原 自 有 胡旋者 爭能爾 不如 天 年 年 時 欲 欲 妾 妾 妾 欲 時 時 時 時 時 時 欲 欲 欲 欲 時 時 時 時 時 時 欲 欲 欲 欲 欲 時 時 時 時 時 欲妾 妾 妾 人人 學圎轉 中 有 太 眞外禄山 人 最 道 能 中冊 作 妃 金 雞障 下養 兒禄山 兵 過 黄河 疑 未 反 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心 君心死棄 馬嵬念更深從兹地軸天維轉五十年來 制不禁胡旋女莫空舞數唱此歌數唱此歌". — ISBN 卷第三.
  146. ↑ 白氏文集. — Bd. 卷003. - "胡旋女 戒近習 也 胡旋女 胡旋女。 心應弦 ，。 弦鼓 一 聲 袖 ， ， 雪 飄颻 轉蓬舞 左 旋 右 轉 不知疲 千匝萬 周 周 周無 周無 已 時 時 回 回 周無 周 周 周 周 周無 已 已 時 時 已 已 已 已 已 已 已 已 已 已 已 已 已 已 已 已 已 已 已。 人間 物類 無可比 奔車 輪 緩旋風遲。 再 拜謝 天子 ， 天子 為 微啟齒 胡旋女 ， 出康居 ， 來 萬里餘 中原 自 有 鬥 鬥 鬥 鬥 hi 妙爭能爾不如。 天寶季 天寶季 天寶季 天寶季年 時 欲 ， 臣 妾 人人 學 轉。 中 有 太 外祿山 ， ， 人 道能 胡旋。 梨花園 作妃 金雞障 下養 為兒 下養 為兒 下養 為兒 為兒 為兒 為兒 為兒 為兒 人 為兒 作妃 下養 下養 下養 為兒 為兒 下養 為兒 為兒 為兒 為兒 為兒 為兒 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養 下養。 祿山 胡旋迷君眼 ， 兵 過 未 反。 貴妃 君心 ， 死棄 馬 嵬念 更 深 茲 地 軸天維轉 ， 五十 年 。。 ， ， 莫空舞 莫空舞 莫空舞 深 深 五十 五十 年 。。 ， 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞 莫空舞莫空舞，數唱此歌悟明主。".
  147. ↑ 白, 居易. 白氏長慶集. — Bd. 卷003. - "胡旋 女 天 寶末 ， 國獻 之。 胡旋女 胡旋女。 心應弦 ， 手應鼓。 弦鼓 雙 袖 舉 回 飄搖 轉蓬舞。 左 旋 右 不知疲 千 千 千 千 千 千 千 千 雪 千 右 千 千 千 千 千 千 千 千， ，匝 萬 周 無已 時。 物類 無可比 ， 奔車 緩旋風遲。 曲終 再 拜謝 天子 ， 天子 之 微啟齒。 ， 出康居 ， 徒勞東 來。 中原 胡旋 胡旋 胡旋 胡旋 胡旋 自有 自有 自有 HI者 ， 鬥妙 爭能爾不如。 天寶季 時 欲 變 ， 人人 學 圜 轉。 中 有 太 外祿山 ， 二 最 道能 胡旋。 梨花園 作妃 ， 下 下下 下 下 金雞障 金雞障 金雞障 hi 養為兒。 祿山 胡旋迷君眼 ， 兵 黃河疑 未 反。 胡旋惑 ， ， 馬 嵬念 更 深 從 茲 軸天維轉 ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ，.十 年 不禁 不禁 胡旋女 ， ， ， ，莫空舞，數唱此歌悟明主。".
  148. ↑ 白, 居易. 新樂府 - "胡旋 女 天 寶末 ， 國獻 之。 胡旋女 胡旋女。 心應弦 ， 手應鼓。 弦鼓 雙 袖 舉 回 飄搖 轉蓬舞。 左 旋 右 不知疲 千 千 千 千 千 千 千 千 雪 千 右 千 千 千 千 千 千 千 千， ，匝 萬 周 無已 時。 物類 無可比 ， 奔車 緩旋風遲。 曲終 再 拜謝 天子 ， 天子 之 微啟齒。 ， 出康居 ， 徒勞東 來。 中原 胡旋 胡旋 胡旋 胡旋 胡旋 自有 自有 自有 HI者 ， 鬥妙 爭能爾不如。 天寶季 時 欲 變 ， 人人 學 圜 轉。 中 有 太 外祿山 ， 二 最 道能 胡旋。 梨花園 作妃 ， 下 下下 下 下 金雞障 金雞障 金雞障 hi 養為兒。 祿山 胡旋迷君眼 ， 兵 黃河疑 未 反。 胡旋惑 ， ， 馬 嵬念 更 深 從 茲 軸天維轉 ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ， ，.十 年 不禁 不禁 胡旋女 ， ， ， ，莫空舞，數唱此歌悟明主。".
  149. ↑ 白香山詩集 (四庫全書本) . — Bd. 卷03. - “胡旋女 戒近習 也 〈康居 國獻 之〉 胡旋 女 心 應 skchar 手應 一 聲 雙 舉 迴 雪飄颻 〈一 作風〉 轉蓬舞 旋右轉 不 知 知 知 知 知 不 不 不不 不 不 不 不 不 不 疲 千帀萬 周 無 已 時 物類 奔車 輪 緩 旋風 拜謝 天子 天子 為 之 微啟齒 胡旋 來 萬里餘 中原 自 有 有 胡旋者 胡旋者 爭能爾 爭能爾 爭能爾 中原 中原 中原 中原 中原 自 有 胡旋者 胡旋者 胡旋者 爭能爾 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者 胡旋者爭能爾 爭能爾 爭能爾不如 天寶季 年 時 欲 變臣 人人 學圎轉 中 有 真 二 人 最 道 能 胡旋梨 中 妃金 雞障 下養 兒祿山 兒祿山迷 君 眼兵 黄河 黄河 黄河 黄河 黄河疑 未 反 貴妃 胡旋惑 君心死 棄 馬 嵬念 更 深從兹地 軸天 維轉 五十 年 來制 不禁 莫空舞 莫空舞 游 唱 此 昌悟 昌悟 昌悟 昌悟 昌悟 昌悟 昌悟 此 唱 唱 唱 此 昌悟 昌悟 昌悟 昌悟 昌悟 唱 此 此 昌悟 昌悟 昌悟 昌悟 唱 此 昌悟 昌悟 昌悟 昌悟 唱 唱 此 昌悟 ”.
  150. ↑ 文苑英華 (四庫全書本) . — Bd. 卷0335. - “胡旋女 〈天 寳末〉 edet 前 人 胡旋女 女 心應 絃手應皷 絃手應皷 絃手應皷 絃手應皷 皷 皷 䨇袖 舉 飄颻轉 飄颻轉 飄颻轉 飄颻轉 舞左 旋右 不 疲 千匝萬 無 無 無 無 無無 周 周 周 周 周 周 周 周 周巳 時 人間 物類 奔車 輪 旋風 遲曲 終再 天子 為 之 微啓齒 胡旋 女 出 來 萬里餘 自 有 胡旋者 胡旋者 鬬妙 鬬妙 争 争 争 自 自 自 自 自 有 胡旋者 鬬妙 鬬妙 鬬妙 争 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙 鬬妙能爾 不如 天 寳末 時欲 時欲 變臣 妾 人人 學圓 轉 中 太 外禄山 二 最 是 能 胡旋梨 花園 册作 妃金 下養 為 兒禄山 胡旋迷 眼兵 過 過 黄河 過 過 眼兵 眼兵 胡旋迷 胡旋迷 胡旋迷 眼兵 過 黄河 黄河疑 未 胡 胡 胡 胡 HI旋惑君心死棄馬嵬念更深從兹地軸天維轉五十年來父歌十年來制歌十年來制歌十.
  151. ↑ 近事㑹元 (四庫全書本) . — Bd. 卷4. - "胡旋舞 唐明 皇 天寳 載 安禄山 為 上 寵加 范陽 節度 使 是 胡旋 舞女 爾後 安禄山 藝傳 之 者 不 述 舞態 上 按白 按白 按白 按白 按白按白 按白 按白 交樂天 歌詞 云 胡旋舞 手 應 弦足 應 一 聲 袖 左右 轉 不 知 千 周 萬 時 云 女 女 康居徒勞東 來 萬里餘 中原 能 能 鬭妙 鬭妙 鬭妙 鬭 鬭 時 萬里餘 萬里餘 萬里餘 萬里餘 有 能 鬭妙 鬭妙 鬭妙 鬭妙 鬭 鬭 鬭 鬭 鬭妙 萬里餘 萬里餘 萬里餘 能 能 鬭妙 鬭妙 鬭妙 鬭妙 鬭 鬭 鬭 鬭 鬭妙 萬里餘 萬里餘 能 能 鬭妙 鬭妙 鬭妙 鬭妙 '妙 鬭妙 鬭妙 胡旋 胡旋 胡旋 hi 爭能爾 不如 中 有 太 真 二 最 是 能 禄山 胡旋迷 君 眼兵 過 未 反 真 胡旋感 君心 死 棄 棄 馬 嵬 嵬 馬 棄 棄 棄 君心 死 棄 棄 馬 馬 嵬念 更 軸天維轉 軸天維轉 軸天維轉 軸天維轉五十年來制不禁舞馬".
  152. ↑ Mair, Victor H. The Columbia Anthology of Traditional Chinese Literature . — revideret. - Columbia University Press, 1994. - S. 487. - ISBN 9780231074292 .
  153. ↑ Mair, Victor H. The Columbia Anthology of Traditional Chinese Literature . — revideret. - Columbia University Press, 1994. - S. 488. - ISBN 9780231074292 .
  154. ↑ Schafer, Edward H. The Golden Peaches of Samarkand: A Study of T'ang Exotics . illustreret, genoptrykt, revideret. - University of California Press, 1963. - Vol. 742 of History: University of California Press. — ISBN 978-0520054622 .
  155. ↑ Shiloah, Amnon. Musik i islams verden: En sociokulturel undersøgelse . illustreret, genoptryk. - Wayne State University Press, 2001. - S. 8. - ISBN 978-0814329702 .
  156. ↑ Weinberger, Eliot. Appelsiner og jordnødder til salg . - New Directions Publishing, 2009. - Vol. 1148 af New Directions Paperbook. - S. 117. - ISBN 978-0811218344 .
  157. ↑ Ebrey, atricia Buckley. East Asia: A Cultural, Social, and Political History, bind I: Til 1800: A Cultural, Social, and Political History  / atricia Buckley Ebrey, Anne Walthall, James B. Palais. - Cengage Learning, 2009. - S. 97. - ISBN 978-0547005393 .
  158. ↑ Ebrey, Patricia Buckley. Østasien: En kulturel, social og politisk historie  / Patricia Buckley Ebrey, Anne Walthall. - 3. - Cengage Learning, 2013. - S. 96. - ISBN 978-1285528670 .
  159. ↑ Ebrey, Patricia Buckley. Præ-moderne Østasien: En kulturel, social og politisk historie, bind I: Til 1800  / Patricia Buckley Ebrey, Anne Walthall. - 3. - Cengage Learning, 2013. - S. 96. - ISBN 978-1285546230 .
  160. ↑ University of California (1868-1952), University of California (System), University of California, Berkeley. University of Californias publikationer i semitisk filologi, bind 11-12 . - University of California Press, 1951. - S. 410. - "Dette ligner meget de historier, der for nylig blev opdaget i Dunhuang, såvel som sådanne chuan-qi som Zhou Qin xing qi og Qin-provinsen, der tjener ildguddommen. .. "Se. også Xiang Ta, op. cit., for mulige kulturelle påvirkninger i Kina fra iranske lande, som er klassificeret som hu . Således opstod nogle hu- danse og dansepiger kaldet hu i Tasjkent og Samarkand." Se Li Shang-yin, Tsa-tsuan i T'ang-jen shuo-hui 7.1a. 60 Hu Pu-an og Hu Huai-chen, …”.
  161. ↑ Mahler, Jane Gaston. Vesterlændingene blandt figurerne fra T'ang-dynastiet i Kina . - Instituto italiano per il Medio ed Estremo Oriente, 1959. - S. 19. - "... a) Selvom denne type tøj ikke ændrede den kinesiske mode på det tidspunkt (og det er usandsynligt, at det vil, hvad de skal have) anses for at være ringere end erobrernes barbariske stilarter)... Krøniker fortæller om disse kunstneres ankomst: i Kai-yuan og Tien-pao æraerne (713-755) sendte Persien ti ambassader med gaver, blandt andet en agatseng, hold. af dansepiger og "uldbroderier ildens farve", 3) sidstnævnte genstand blev af Laufer fortolket som asbest". — ISBN (bogsøgning: dansende piger Persien Kina ).
  162. ↑ Mahler, Jane Gaston. Serie orientale Roma, bind 20 . - Istituto italiano per il Medio ed Estremo Oriente, 1959. - S. 19. - "Selvom denne type beklædning ikke ændrede kinesisk mode på det tidspunkt (og det er usandsynligt, at det vil, da den lokale befolkning nok bekymrede sig lidt om, hvad de må have betragtet erobrernes barbariske stil for ringere), vendte han dog tilbage. ... og Tien-bao-æraen (713-755) Persien sendte ti ambassader med gaver, herunder en agatseng, en gruppe dansende piger og "ildfarvede uldbroderier", 3) det sidste er tolket af Laufer som asbest.
  163. ↑ Oz, Abraham. Assaph: Studier i teatret, hæfte 9-10 . - Fakultet for Visuel og Performing Arts, Tel-Aviv University, 1993. - S. 89. - "Masker i det middelalderlige arabiske teater ved Det Hebraiske Universitet. Shmuel Moreh, Jerusalem: I den før-islamiske periode skyldte teater og dans i Asien meget til oldtidens græske og persiske rituelle kulter. Græsk og persisk teater... i Indien og endda i Kina. Den kinesiske krønike fra kejser Yan Xi's tid 605-616 rapporterer, at ti unge dansere blev sendt fra Persien til Kina for at underholde kejseren. Persiske dansere blev sendt som en gave til vigtige kinesiske figurer...".
  164. ↑ ASSAPH.: Studier i teatret, hæfte 9-12 . - Fakultet for Visuel og Performing Arts, Tel Aviv University, 1993. - S. 89. - "Masker i det middelalderlige arabiske teater ved det hebraiske universitet. Shmuel Moreh, Jerusalem: I den før-islamiske periode skyldte teater og dans i Asien meget til oldtidens græske og persiske rituelle kulter. Græsk og persisk teater... i Indien og endda i Kina. Den kinesiske krønike fra kejser Yan Xi's tid 605-616 rapporterer, at ti unge dansere blev sendt fra Persien til Kina for at underholde kejseren. Persiske dansere blev sendt som gaver til vigtige kinesiske personligheder."
  165. ↑ Ross, Laurie Margot. Den kodede Cirebon-maske: Materialitet, flow og mening langs Javas islamiske nordvestkyst . — BRILL, 2016. — S. 44. — ISBN 978-9004315211 .
  166. ↑ Rezvani, Medjid. Le Theatre et la Danse i Iran . Paris: G.-P. Maisonneuve et Larose, 1962. - S. 57, 65.
  167. ↑ Tōyō Bunko (Japan). Forskningsafdelingens erindringer, hæfte 20 . - 1961. - S. 35, 38.
  168. ↑ Jeong, Su-Il. The Silk Road Encyclopedia . - Seoul Selection, 2016. - ISBN 978-1624120763 .
  169. ↑ China Archaeology & Art Digest, bind 2, udgave 1 . - Art Text (HK) Limited, 1997. - S. 85. - "Huxuan $\fk, huteng #JJBt og zhezhi Mi$L var de kinesiske navne for de mest populære danse i Chang'an og Luoyang i Tang-dynastiet; alle stammer fra Serindia. Ifølge Du Yous ttfft Tang-dynastiets arbejde Tong dian MH opstod huxuan-dans i Kang-staten $i[iS etableret af en gren af ​​Sogdians BB^Att og placeret i det, der i dag er Usbekistan. Det er stadig usikkert, hvornår huxuan-dansen blev introduceret til Central Plains, men i perioden fra...".
  170. ↑ China Archaeology and Art Digest, bind 2, numre 1-2 . - Art Text (HK) Limited, 1997. - S. 85. - "Huxuan i^te, huteng i*'fl)jS og zhezhi Sj+i var de kinesiske navne for de mest populære danse i Chang'an og Luoyang i Tang-dynastiet; alle stammer fra Serindia. Ifølge Du Yous tt#f Tang-dynastiets værk Tong dian &A opstod huxuan-dans i Kang-staten ^$l etableret af en gren af ​​Sogdians BSa£A.tt og placeret i det, der i dag er Usbekistan. Det er stadig usikkert, hvornår huxuan-dansen blev introduceret til Central Plains, men i perioden fra...".
  171. ↑ Zhuo, Xinping. Kinesernes religiøse tro . - Springer, 2017. - S. 125. - ISBN 978-9811063794 .
  172. ↑ Valenstein, Suzanne G. Kulturel konvergens i den nordlige Qi-periode: En flamboyant kinesisk keramikbeholder: en forskningsmonografi . - Metropolitan Museum of Art, 2007. - S. 70. - ISBN 978-1588392114 .
  173. ↑ Trombert, Eric. Les sogdiens en Chine  / Éric Trombert, Étienne de La Vaissière. - École française d'Extrême-Orient, 2005. - Vol. 17 af Études thematiques. - S. 95. - ISBN 978-2855396538 .
  174. ↑ Académie des inscriptions & belles-lettres (Frankrig), Fondation Eugène Piot. Monuments et mémoires publiés par l'Académie des inscriptions et belles-lettres . - E. Leroux, 2005. - Vol. 84 af Monumenter og erindringer. - S. 80. - ISBN 9782877541633 .
  175. ↑ Musée Guimet (Paris, Frankrig). Lit de pierre, sommeil barbare: præsentation, après restauration et remontage, d'une banket funéraire ayant appartenu à un aristokrate d'Asie centrale venu s'établir en Chine au VIe siècle, Musée Guimet, 13. april-24. maj 2004 . - Musée Guimet, 2004. - S. 42. - ISBN 978-2952159708 .
  176. ↑ Treasures of Chang-an: Silkevejens hovedstad . - Byrådet, 1993. - S. 28. - ISBN 978-9622151178 .
  177. ↑ Monumenta Serica, bind 48 . - H. Vetch, 2000. - S. 25.
  178. ↑ Laufer, Berthold. Sino-Iranica: Kinesiske bidrag til civilisationens historie i det gamle Iran, med særlig henvisning til kulturplanters og produkters historie, bind 15, udgave 3 . - Naturhistorisk Feltmuseum, 1919. - Bd. 15. - S. 494. - ISBN 9780608021089 .
  179. ↑ Laufer, Berthold. Publikation: Antropologisk serie, bind 15, hæfte 3 . - Museet, 1919. - Bd. 15. - S. 494.
  180. ↑ Hansen, Valerie (2005). "Hyldesthandlen med Khotan i lyset af materialer fundet ved Dunhuang Library Cave." Bulletin fra Asia Institute . ny serie. 19, Iranske og zoroastriske studier til ære for Prods Oktor Skjærvø: 39. JSTOR  24049203 .

Eksterne links

  • Hansen, Valerie (1999). "Silkevejsprojektet genforener Turfans spredte skatte". Revue Bibliographique de Sinologie . nye serie. 17 :63-73. JSTOR  24581348 .
  • De La Vaissière, Etienne. Sogdian Traders: A History . — Brill, 2005. — Vol. 10 af Handbuch der Orientalistik: Handbook of Oriental studies. - ISBN 978-90-04-14252-7 .