Devgens gerning

Devgens gerning  er en gammel russisk transskription, sandsynligvis fra det 12.-13. århundrede, af det mellemgræske ( byzantinske ) digt fra det 10. århundrede " Digenis Akritus ", som fortæller om den legendariske akritiske helt Digenis bedrifter [1] [ 2] [3] [4] .

Indhold

Plottet i digtet er en episk historie om de byzantinske grækeres heroiske kamp med saracenerne , samt en historie om Digenis Akritas bedrifter. Selve billedet af Devgen (det vil sige "to gange født"; søn af en græsk kvinde og en arabisk emir ) personificerer ideen om den ideelle helt, karakteristisk for middelalderen . Tekstens stil kombinerer træk ved den mundtlige poetiske tradition og militære historier fra Kievan Rus [5] [6] [7] .

Tekstologi

Digtet er kendt på tre lister fra det 17.-18. århundrede under titlerne " De modige menneskers handling fra tidligere tider ", " Om den smukke Devgens frækhed og mod og handlekraft " og " Devgens liv " [8] [9] .

En af udgaverne af oversættelsen, der går tilbage til det 16. århundrede, var en del af Musin-Pushkin-samlingen, som døde under den patriotiske krig i 1812, sammen med den berømte " Fortælling om Igors kampagne " og blev omskrevet af den samme skriver. . Fragmenter af denne udgave er kendt fra Historien om den russiske stat af N. M. Karamzin [5] [10] [11] .

V. F. Miller bemærkede tætheden med hensyn til ordforråd og billedsprog mellem Devgens handling og Lay of Igor's Campaign, da begge monumenter glorificerer modet og beskriver kampe, profetiske drømme forudsiger fremtidige begivenheder, og der er en rig beskrivelse af naturen. Værkernes forfattere bruger poetiske midler til sammenligning og assimilering: Krigerne er høge, krager, falke, og heltene er solen. Miller påpegede også forholdet mellem begge fortællinger i nærvær af karakterernes udtalelser og udråb, og i den ømhed, der gennemsyrer kvindebillederne, finder han ekko af Byzans boglige sentimentalitet . Han anså også "Degens gerning" for at være en bulgarsk , og ikke en russisk oversættelse [12] . Samtidig fremsatte E. V. Barsov , i opposition til Miller, en hypotese om eksistensen af ​​en russisk oversættelse tæt på den græske tekst, som efter at være kommet til Rusland blev revideret og forkortet. Han mente, at oversættelsen ikke blev lavet tidligere end i det 13. århundrede, og heraf konkluderede han, at stilen i "Fortællingen om Igors kampagne" påvirkede "Devgens gerning" [13] .

Til gengæld sammenlignede M. N. Speransky "Devgens gerninger" med nutidige litterære monumenter - " Historien om den jødiske krig " af Josephus Flavius , Ipatiev Chronicle og "Fortællingen om Igors kampagne" om emnet ordforråd og fraseologi. Resultatet af denne undersøgelse var etableringen af ​​de anvendte sprogmidlers nærhed. For eksempel i "Devgenivny-gerningen" og "Fortællingen om Igors kampagne" finder den samme type sammenligninger sted, der bruges lignende tilnavne, de samme ord bruges: "perle", "mave" ("liv"), " pacer" - "pacer", "klik", "casing", "kmeti", "pardus", "hop", "brøl", tilnavnet "sød" osv. [14]

Noter

1. ↑ Averintsev, 1984 , Tilsyneladende allerede i XII-XIII århundreder. Transskriptioner af eposet om Digenis kom ind i den antikke russiske litteratur ("Deed of Devgen") og fandt samtidig et ekko i Vesten - i Flanderns poesi., s. 354.
2. ↑ TSB, 1972 , gammel russisk oversat historie. Oversættelsen eller genfortællingen blev foretaget senest i det 12.-13. århundrede. fra den græske original - et byzantinsk digt fra det 10. århundrede, hvis tekst ikke har nået os ..
3. ↑ Smolitsky, 1964 , anden russisk oversat historie. Oversættelsen eller genfortællingen blev foretaget senest i det 12.-13. århundrede. fra græsk originalen er byzantinsk. digte fra det 10. århundrede, hvis tekst ikke har nået os ..
4. ↑ Curds, 1995 , navn på gammelrussisk. byzantinsk forarbejdning. episk sagn om helte-grænsevagten (akrit). græsk episk et digt om Digenis (tofødte - søn af en græsk kvinde og en arabisk emir, som blev døbt) opstod i det 10.-11. århundrede. Rus. oversættelsen af ​​hende eller rettere sagt det til hende opstigende sagn blev, som man tror, ​​udført i det 12. århundrede, s. 98-99.
5. ↑ 1 2 TSB, 1972 , Digtet er baseret på legenderne fra det byzantinske helteepos om grækernes kamp med saracenerne og Digenis Akritas bedrifter. Stilen i den russiske tekst er kendetegnet ved elementer af den mundtlige poetiske tradition og stilen med militære historier fra Kievan Rus. Billedet af Devgeny legemliggør ideen om en ideel helt, karakteristisk for middelalderen. Den ældste bevarede tekst (1500-tallet) var i samme samling sammen med Fortællingen om Igors kampagne.
6. ↑ Smolitzky, 1964 , Digtet er baseret på legenderne om byzanterne. heroisk epos om grækernes kamp med saracenerne og narernes bedrifter. helten Digenis Akrita, hvis navn på russisk. historien blev forvandlet til Devgeny. russisk stil. tekst, er den mundtlige tradition og stil i den militære historie om Kievan Rus til at tage og føle på. Billedet af Devgeny legemliggør ideen om en ideel helt, karakteristisk for fejden. kultur..
7. ↑ Curds, 1995 , navn på gammelrussisk. byzantinsk forarbejdning. episk sagn om helte-grænsevagten (akrit). græsk episk et digt om Digenis (to-fødte - søn af en græsk kvinde og en arabisk emir, der blev døbt) opstod i det 10.-11. århundrede, s. 98-99.
8. ↑ Smolitsky, 1964 , "D. etc." kom ned til os i senere lister. Det ældste eksemplar er fra 1500-tallet. var i en lør. sammen med "Fortællingen om Igors kampagne". De tre andre kendte lister er ser. 1700-tallet og alle er defekte.
9. ↑ Curds, 1995 , De gamle lister over D.D. har ikke nået os, og vi har kun tre lister fra det 17.-18. århundrede. Listen over D. D., som var en del af Musin-Pushkin-samlingen med S., ville således være den ældste af dem, der har overlevet til moderne tid. De første udgivere beskrev D. D. som en del af Lør. efter titel ("Handling af modige menneskers gamle tider om dristighed og om styrke og om mod") og gav også to overskrifter af dens komponenter: "Legenden om Filipat og om Maxim og deres mod" og " Hvis der er en tanke, hør om Devgeevs bryllup og om Stratigovnas opstand. V. D. Kuzmina gjorde opmærksom på det faktum, at N. M. Karamzin i sine uddrag fra Musin-Pushkin-samlingen. giver endnu en overskrift, som skulle have fulgt efter titlen: "Devgeniev Akritas handling og liv." Kuzmina fandt ud af, at udg. D. D., læst i Musin-Pushkin-samlingen, samme som i GBL-listen, saml. Tikhonravova, nr. 399 (1740'erne); de resterende to for os kendte lister henviser til en anden, senere udgave, s. 98-99.
10. ↑ Curds, 1995 , navn på gammelrussisk. byzantinsk forarbejdning. episk sagn om helte-grænsevagten (akrit). græsk episk et digt om Digenis (tofødte - søn af en græsk kvinde og en arabisk emir, som blev døbt) opstod i det 10.-11. århundrede. Rus. Oversættelse af hende eller rettere sagt legenden, der steg op til hende, blev udført, som det antages, i det XII århundrede. De gamle lister over D.D. har ikke nået os, og vi har kun tre lister fra det 17.-18. århundrede. Listen over D. D., som var en del af Musin-Pushkin-samlingen med S., ville således være den ældste af dem, der har overlevet til den nye tid., s. 98-99.
11. ↑ Bobrov, 2007 , Derudover lavede N. M. Karamzin uddrag fra andre værker, der var i samme Musin-Pushkinsky. I noten 272 til tredje bind af sit arbejde skriver historiografen direkte: i den samme bog, hvori Ordet om Igors kampagne er placeret (i biblioteket af grev A.I. modige mennesker." N. M. Karamzin kalder dem "værdige til bemærkninger om stilens oldtid", og citerer omfattende uddrag fra dem, som naturligvis er lavet af selve manuskriptet. Det er umuligt at forestille sig, at N. M. Karamzin, der laver uddrag fra disse to historier, såvel som fra det tredje monument, der ledsager "Ordet" - "Tales of the Indian Kingdom", ikke ville have set på den unikke liste, som han nævnte på tryk selv før hans udgivelser, og senere kaldt "en enestående skabelse af sin art for os", s. 40-41.
12. ↑ Curds, 1995 , D. D. blev tiltrukket af S.s forskere som et monument tæt på ham med hensyn til ordforråd og figurativt system. Den første til at gennemføre en systematisk sammenligning af S. og D. D. Sun. F. Miller. Ifølge ham glorificerer begge værker helte, begge har beskrivelser af kampe og glorificering af mod, og forfatterne tyer til poetisk. sammenligninger og sammenligninger. Begge er rige på naturbilleder, i begge profetiske drømme forudsige fremtiden (Vzglyad. S. 51-52). I S. og D.D. finder vi en sammenligning af krigere med fugle - høge, ravne og falke, i S. og D.D. sammenlignes helte med solen. Miller mener, at begge værker er forbundet med den måde, hvorpå karakterernes udsagn og udråb introduceres i fortællingen, og at S.s "ømhed gennemtrængende kvindebilleder" måske er "et ekko af byzantinsk, boglig sentimentalitet" (s. 61). Miller mente dog ikke, at forfatteren S. efterlignede D. D., vi kan kun tale om typologisk. monumenternes nærhed (s. 51)., s. 98-99.
13. ↑ Curds, 1995 , E. V. Barsov protesterede mod Miller, som overvejede oversættelsen af ​​D. D. Bulgarsk, og fremsatte en hypotese om eksistensen af ​​gammelrussisk. oversættelse, som var tæt på den fulde tekst på græsk. digte; allerede i Rus' undergik denne oversættelse angiveligt reduktion og bearbejdning. Oversættelsen af ​​D. D., ifølge Barsov, blev ikke udført tidligere end det 13. århundrede, derfor den stilistiske. han forklarer D. D.s og S.s Nærhed med, at S.s Stil prægede Bearbejdningsstilen D. D., s. 98-99.
14. ↑ Curds, 1995 , M. N. Speransky sammenlignede D. D.s ordforråd og fraseologi med det moderne. monumenter for ham - "Historien om den jødiske krig" af Josephus Flavius, Ipat. flere år. og S. Han etablerede en utvivlsom nærhed mellem dem: i S. og D. D. bruges den samme type sammenligninger, lignende tilnavne, de samme ord, som for eksempel: "perle", "mave" ("liv"), "pacer" - "pacer", "klik", "casing", "kmeti", "pardus", "hop", "brøl", epitet "sød" osv., s. 98-99.

Litteratur

• Averintsev S. S. Byzantinsk litteratur fra det 9.-12. århundrede. // Verdenslitteraturens historie : I 8 bind / USSR Academy of Sciences; Institut for verdenslitteratur. dem. A. M. Gorky . - M . : Science , 1984. - T. 2. - S. 351-359.
• Bobrov A. G. Fantes Musin-Pushkin-samlingen med "Fortællingen om Igors kampagne"? (Om en illusion af Edward Keenan)  // Studia Slavica et Balkanica Petropolitana. - Sankt Petersborg. , 2007. - Udgave. 1/2 . - S. 39-51 . (kopi)
• Devgens lov // Debitor - Eucalyptus. - M .  : Soviet Encyclopedia, 1972. - ( Great Soviet Encyclopedia  : [i 30 bind]  / chefredaktør A. M. Prokhorov  ; 1969-1978, bind 8).
• Kalugin V. V. , Stefanovich P. S. Devgens gerning  // Radio Liberty . - 02.10.2004. Arkiveret fra originalen den 3. juni 2013.
• Kuzmina V.D. Devgens gerning (akt af tidligere tider af modige mennesker). - M .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR , 1962. - 254 s. (med udgivelsen af ​​den rekonstruerede tekst af første og anden udgave og fotokopier af Acts-listerne).
• Smolitsky V. G. "Devgenys gerning" // Kort litterær encyklopædi / Ch. udg. A. A. Surkov. - M . : Soviet Encyclopedia , 1964. - T. 2: Gavrilyuk - Zulfigar Shirvani. - Stb. 550-551.
• Speransky M. N. Devgens handling. Om historien om hans tekst i gammel russisk skrift. Forskning og tekster // Lør. ORYAS AN. - Petrograd: Russian State Academic Printing House, 1922. - T. 99, nr. 7. - 166 s.
• Curd O. V. Devgens gerning // Encyklopædi "Ord om Igors kampagne": I 5 bind .. - St. Petersborg. : Dmitry Bulanin, 1995. - T. 2. G-I. - S. 98-99. — 334 s.
• Curds O. V. Oversættelsesfiktion fra XI-XV århundreder. // Oprindelsen af ​​russisk fiktion. - S. 180-194.
• Curds O. V. Devgens gerning // Ordbog over skriftlærde og boglighed i det gamle Rusland  : [i 4 numre] / Ros. acad. Sciences , Institute of Rus. tændt. (Pushkin House)  ; hhv. udg. D. S. Likhachev [i dr.]. - L .: Nauka , 1987-2017. - Problem. 1: XI - første halvdel af det XIV århundrede. /udg. D. M. Bulanin , O. V. Tvorogov. - 1987. - S. 113-116.
• Chernysheva T. N. Sammensætningen af ​​"Digenis Akrita" og "Deed of Devgen" // Proceedings of the Department of Old Russian Literature / Academy of Sciences of the USSR . Institut for Russisk Litteratur (Pushkin House) ; Rep. udg. D. S. Likhachev . - L . : Science , 1989. - T. 42. - S. 344-350. — 464 s. ( kopi 1 , kopi 2 )
• Dostál A. Le Digénis slave et son betydning pour la byzantinologie // Akten des XI Byzantinisten-Kongresses. - München, 1960. - S. 125-130.
• Gregoir H. Le Digenis russe // Russian Epic Studies. — Phil. , 1949.
• Kyriakidis, Stratis. Forschungsbericht zum Akritas-Epos // Berichte zum XI Internationalen Byzantinisten-Kongress. - Münch, 1958. - Vol. II, 2.

Links

• Deed of Devgen (Tekstforberedelse, oversættelse og kommentarer af O. V. Tvorogov) // Litteraturbibliotek i det antikke Rusland / RAS. IRLI; Ed. D. S. Likhacheva, L. A. Dmitrieva, A. A. Alekseeva, N. V. Ponyrko. - St. Petersborg: Nauka, 1999. - T. 3: XI-XII århundreder. – 413 s.