Guimarães Rosa, Juan

Den stabile version blev tjekket ud den 26. oktober 2022 . Der er ubekræftede ændringer i skabeloner eller .
Juan Guimarães Rosa
João Guimaraes Rosa
Fødselsdato 27. juni 1908( 27-06-1908 )
Fødselssted stk. Minas Gerais
Dødsdato 19. november 1967 (59 år)( 1967-11-19 )
Et dødssted Rio de Janeiro
Borgerskab  Brasilien
Beskæftigelse medicinsk forfatter , diplomat , esperantist , romanforfatter , romanforfatter , digter , romanforfatter , læge
Ægtefælle Aracy de Carvalho Guimarães Rosa [d]
Præmier og præmier
 Mediefiler på Wikimedia Commons

João Guimarães Rosa ( port. João Guimarães Rosa , 27. juni 1908 , Cordisburg, Minas Gerais  - 19. november 1967 , Rio de Janeiro ) er en brasiliansk forfatter .

Biografi

Guimarães Rosa blev født i kommunen Cordisburgo ( havn. Cordisburgo ). Han var den ældste af seks børn. Forældre: Florduardo Pinto Rosa ( port. Florduardo Pinto Rosa ) og D. Francisca Guimarães Rosa ( port. D. Francisca Guimarães Rosa ).

Guimarães Rosa var selvlært på mange områder, efter at have studeret mange sprog siden barndommen, begyndende med at lære fransk, da han endnu ikke var syv år gammel, som han sagde i et interview:

“Jeg taler: portugisisk , tysk , fransk , engelsk , spansk , italiensk , esperanto , noget russisk ; Jeg læser på: svensk , hollandsk , latin og græsk (men med en ordbog ved hånden); Jeg forstår nogle tyske dialekter ; Jeg studerede grammatik: ungarsk , arabisk , sanskrit , litauisk , polsk , tupi , hebraisk , japansk , tjekkisk , finsk , dansk ; studerede andre sprog overfladisk. Men alt er på et grundlæggende niveau. Jeg tror, ​​at det at studere andre sprogs ånd og mekanisme hjælper med at forstå modersmålet meget dybere. Generelt studerede jeg dog for fornøjelse, fornøjelse og underholdning. [en]

Originaltekst  (port.)[ Visskjule] Falo: português, alemão, francês, inglês, espanhol, italiano, esperanto, um pouco de russo; leio: sueco, holandes, latim e grego (mas com o dicionário agarrado); entendo alguns dialetos alemães; estudei a gramática: do húngaro, do árabe, do sânscrito, do lituano, do polonês, do tupi, do hebraico, do japonês, do checo, do finlandês, do dinamarquês; bisbilhotei um pouco a respeito de outras. Mas tudo mal. E acho que estudar o espírito eo mecanismo de outras línguas ajuda muito à compreensão mais profunda do idioma nacional. Principalmente, porém, estudando-se por divertimento, gosto e distração."

Som barn flyttede han til sine bedsteforældres hus i Belo Horizonte , hvor han afsluttede folkeskolen. Han begyndte yderligere studier på Santo António- skolen i São João del Rey , men vendte snart tilbage til Belo Horizonte, hvor han afsluttede sine studier. I 1925 , i en alder af 16, søgte han om optagelse på det medicinske fakultet ved universitetet i Minas Gerais.

Den 27. juni 1930 giftede Guimarães Rosa sig med den 16-årige Ligia Cabral Penna ( Lígia Cabral Penna ). Døtre: Wilma ( Vilma ) og Agnes ( Agnes ). Samme år afsluttede han sine studier og begyndte at praktisere medicin i Itaguara kommune , derefter i Itauna kommune i staten Minas Gerais. Han boede der i omkring to år, i løbet af disse år stiftede han først bekendtskab med elementerne i sertana (brasilianske stepper), som blev kilden og inspirationen til mange af hans værker.

Efter hjemkomsten fra Itaguara arbejdede Guimarães Rosa som frivillig læge i Folkemilitsen ( Port. Força Pública ) under den " konstitutionelle revolution " i 1932 , og ledede den såkaldte. sektor af tunnelen ( port. setor do Túnel ) i kommunen Pasa Quatru ( Passa-Quatro , Minas Gerais). Der mødte han den fremtidige præsident Juscelino Kubitschek , dengang overlæge. Senere, efter at have bestået eksamen, blev han embedsmand. I 1933 flyttede han til kommunen Barbacena ( Barbacena ) og arbejdede som læge i 9. infanteribataljon ( havn. Oficial Médico do 9º Batalhão de Infantaria ). Det meste af sit liv arbejdede han som diplomat i Europa og Latinamerika.

I 1963 blev han enstemmigt valgt til medlem af det brasilianske litteraturakademi , men accepterede tilbuddet kun 4 år senere, kun tre dage før hans mystiske død i Rio de Janeiro på grund af, formentlig, et hjerteanfald.

Guimarães Rosa døde på højden af ​​sin diplomatiske og litterære karriere i en alder af 59.

Kreativitet

Guimarães Rosa skrev romaner og noveller. Hans arbejde pustede nyt liv i brasiliansk litteratur i midten af ​​det tyvende århundrede. Romanen Stier langs den store Sertan (1956) blev tildelt mange nationale priser og bragte forfatteren verdensomspændende berømmelse. Magma 's Book of Poems ( 1936 ) vandt den brasilianske litteraturakademis pris, men blev ikke udgivet i forfatterens levetid.

Guimarães Rosas karriere som forfatter begyndte, mens han stadig var i den diplomatiske tjeneste. I 1946 udgav han sit værk Sagarana . Forinden havde han allerede i 1936 en digtsamling, men den forblev uudgivet. Samlingen "Sagaran" omfatter 6 noveller, nogle af dem overstiger 50 sider i volumen. Navnet kan oversættes som "indikation af lighed." I dem bliver sertanen (brasiliansk steppe) næsten til en selvstændig karakter, og tilstedeværelsen af ​​neologismer, ordspil og retoriske redskaber sikrede ham berømmelse som en innovativ forfatter. Hans stil kan næsten kaldes dagligdags, og neologismer og andre teknikker komplicerer oversættelsen af ​​hans værker. Efter Sagarana udkom Corps de Ballet i to bind . Sertan fortsætter med at fungere i den som en selvstændig karakter, der repræsenterer naturens kræfter.

Ikke desto mindre er forfatterens mesterværk romanen Stier langs den store Sertan (1956). Dette værk betragtes som et mesterværk af ikke kun brasiliansk, men også verdenslitteratur fra det 20. århundrede.

Straks efter fremkomsten blev romanen en legende - først i Brasilien og siden i andre lande gennem oversættelse. En engelsk oversættelse af The Devil to Pay in the Backlands udkom i 1963. Men på grund af kompleksiteten i forfatterens stil gik romanens originalitet tabt.

"Stier langs den store sertan" er en meget omdiskuteret roman. Det er en 608 siders historie uden kapitelskift eller stop i fortællingen. Brugen af ​​ikke kun neologismer , men også lokale dialekter gør romanen vanskelig, ikke kun for oversættelse, men også for perception af portugisiske indfødte selv. Romanens plot kredser om bonden Riobaldo. Helten fortæller om sit liv som bandit, om træfninger med ranchere og kampen for livet i Sertana. Samtidig bliver læseren til en samtalepartner og stiller ham endda nogle gange spørgsmål.

Rose-romanen er et paradoks. På den ene side er det modernistisk, og på den anden side regionalistisk, det vil sige, det beskriver livet i et eller andet område af Brasilien og holder sig langt fra enhver avantgarde. I sin roman forsøgte forfatteren ikke at bruge klicheer og chokere læseren, som livet gør. Han brugte ikke klicheer i grammatik eller fraser, og heller ikke i selve fortællingen. Han forsøgte at skabe noget, som læseren endnu ikke havde mødt, men samtidig, så han opfattede det på et intuitivt plan.

Guimarães Rosa er en af ​​de bedste forfattere i Latinamerika, hvis arbejde kan sidestilles med James Joyce , Marcel Prousts værk . Hans sproglige nyskabelser omfatter udbredte leksikalske lån fra både antikke og moderne sprog. Dannelsen af ​​hans egne neologismer, syntaktiske inversioner og brugen af ​​daglig tale gør værket af Guimaraes Rosa unikt i sin art.

Bibliografi

Skærmtilpasninger

Noter

  1. ↑ [ Entrevista: João Guimarães Rosa, af Lenice Guimarães de Paula Pitanguy  (havn.) . Hentet 13. september 2007. Arkiveret fra originalen 31. maj 2020. Entrevista: João Guimarães Rosa, af Lenice Guimarães de Paula Pitanguy  (havn.) ]

Kilder

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier