Inversion i litteraturen (fra latin inversio "omvending; omarrangering") er en overtrædelse af den sædvanlige ordstilling i en sætning. I analytiske sprog (f.eks . engelsk , fransk ), hvor ordrækkefølgen er strengt fastsat, er stilistisk inversion relativt usædvanlig; i bøjningsform, herunder russisk, med ret fri ordstilling - meget væsentligt.
Inversion kan eftertrykkeligt fremhæve et eller flere ord:
Kan noget i mine digte
sammenlignes med de ømmeste mors tårer?
Den objektive ordrækkefølge ville være: "Med den ømmeste mors tårer." Inversion kan logisk udskille den mest betydningsfulde del af sætningen, "ny", "rheme", placere den før udgangspunktet for udsagnet, "givet", "emne": "Hvad var det her varmt, denne sovende nat ventede på ? Hun ventede på lyden ... "( Ivan Turgenev ); den objektive ordstilling ville være: "Hun ventede på lyden." Inversion kan bruges med henblik på rytmisk og melodisk organisering af talen: ”Dagen er gået. En anden rullede væk over de iskolde højdedrag ”( Alexander Bestuzhev-Marlinsky ).
I XVIII - 1. halvleg. 1800- tallet under indflydelse af kirkeslavisk , latin , fransk bredte inversionen sig især; i senere tekster, med støtte fra målrettet udvælgelse af ordforråd , forårsager det effekten af arkaisering:
Min suveræn," læste han, "Alexander Vasilyich!
Hvor er det trist for mig at forstyrre din fredelige hvile ...
Den objektive ordstilling ville være: "...forstyrr din fredelige hvile."
De anførte funktioner for inversion er ofte flettet sammen i én sætning. Digtere, med varierende grader af intensitet, bruger inversion som et stilistisk middel. I forskellige poetiske meter er inversion omtrent det samme. Med forsigtighed bør man nærme sig domme om dominansen af inversion i poetisk tale sammenlignet med prosa: f.eks. udgør sætninger med inversion af hovedmedlemmerne i poesi, i kunstnerisk og videnskabelig prosa ligeligt 10-30% af det samlede antal, med en gennemsnitsværdi på ca. tyve%. Til gengæld er alle typer skriftlig tale på dette grundlag imod mundtlig tale, hvor sætninger med inversion af hovedmedlemmerne kun udgør 7 %.
"Rhytmisk inversion" omtales nogle gange som synkopering .