Bresjnev, Leonid Iljitsj

Leonid Iljitsj Bresjnev
Formand for Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet
16. juni 1977  - 10. november 1982
leder af regeringen Alexey Kosygin (1964-1980)
Nikolai Tikhonov (1980-1985)
Forgænger Nikolaj Podgorny
Efterfølger Vasily Kuznetsov (skuespil)
Yuri Andropov
7. maj 1960  - 15. juli 1964
leder af regeringen Nikita Khrusjtjov (1958-1964)
Forgænger Kliment Voroshilov
Efterfølger Anastas Mikoyan
Generalsekretær for CPSU's centralkomité
14. oktober 1964  - 10. november 1982
Forgænger Nikita Khrusjtjov
Efterfølger Yuri Andropov
indtil 8. april 1966 blev stillingen kaldt
"Førstesekretær for SUKP's centralkomité"
Førstesekretær for centralkomiteen for Kasakhstans kommunistiske parti
6. august 1955  - 6. marts 1956
Forgænger Panteleimon Ponomarenko
Efterfølger Ivan Yakovlev
Førstesekretær for det kommunistiske partis centralkomité (b) - Moldovas kommunistiske parti
26. juni 1950  - 25. november 1952
Forgænger Mykola Koval
Efterfølger Dmitry Gladky
Førstesekretær for Dnepropetrovsk Regional Committee i CP(b) i Ukraine
21. november 1947  - juni 1950
Forgænger Pavel Naidenov
Efterfølger Andrey Kirilenko
Førstesekretær for Zaporozhye Regional Committee for Ukraines Kommunistiske Parti (b).
30. august 1946  - 22. november 1947
Forgænger Fedor Matyushin
Efterfølger Georgy Enyutin
Fødsel 6.    december [ 19 ] , 1906 _ _ _
_ _ _ _
Død 10. november 1982 (75 år)
Zarechye , Moscow Oblast , RSFSR , USSR
Gravsted Nekropolis nær Kreml-muren
Far Ilya Yakovlevich Bresjnev (1874-1930)
Mor Natalya Denisovna Brezhneva (Mazalova) (1886-1975)
Ægtefælle Victoria Petrovna Brezhneva (Denisova) (1907-1995)
Børn søn: Yuri (1933-2013)
datter: Galina (1929-1998)
Forsendelsen VKP(b) / CPSU
Uddannelse Dneprodzerzhinsk Metallurgisk Institut
Erhverv varmeingeniør _
Holdning til religion ateist
Autograf
Priser
Helt fra Sovjetunionen - 1966 Helt fra Sovjetunionen - 1976 Helt fra Sovjetunionen - 1978 Helt fra Sovjetunionen - 1981 Helt fra socialistisk arbejde - 1961
Andet
Leninordenen - 1947 Lenins orden Lenins orden Lenins orden
Lenins orden Lenins orden Lenins orden Lenins orden
Oktoberrevolutionens orden Oktoberrevolutionens orden Det Røde Banners orden - 1942 Det Røde Banners orden - 1944
Orden af ​​Bohdan Khmelnitsky II grad - 1945 Fædrelandskrigens orden, 1. klasse - 1943 Den Røde Stjernes orden - 1943 Medalje "For Militær Merit"
Jubilæumsmedalje "For Tappert Arbejde (For Military Valor). Til minde om 100-året for Vladimir Iljitsj Lenins fødsel" SU-medalje for forsvaret af Odessa ribbon.svg Medalje "Til forsvaret af Kaukasus" Medalje "For sejren over Tyskland i den store patriotiske krig 1941-1945"
SU-medalje Tyve års sejr i den store patriotiske krig 1941-1945 ribbon.svg SU-medalje Tredive års sejr i den store patriotiske krig 1941-1945 ribbon.svg SU-medalje for befrielsen af ​​Warszawa ribbon.svg SU Medal for the Liberation of Prague ribbon.svg
SU-medalje for tappert arbejde i den store patriotiske krig 1941-1945 ribbon.svg SU-medalje for styrkelse af våbenbroderskab ribbon.svg SU-medalje for genoprettelse af de sorte metallurgivirksomheder i Syd ribbon.svg SU Medal for the Development of Virgin Lands ribbon.svg
SU-medalje 40 år af USSRs væbnede styrker ribbon.svg SU-medalje 50 år af USSRs væbnede styrker ribbon.svg SU-medalje 60 år af USSRs væbnede styrker ribbon.svg SU-medalje til minde om 250-året for Leningrad ribbon.svg
SU-medalje til minde om 1500-året for Kiev ribbon.svg
Lenin-prisen - 1979 International Lenin-pris "For at styrke fred mellem folk" - 1973 Den ærede Hulk af byen Kiev.png
Holdt der DDR.png Holdt der DDR.png Holdt der DDR.png Hero of Cuba til template.png Gold Star Hero CSSR.png Gold Star Hero CSSR.png Gold Star Hero CSSR.png
Helt fra Folkerepublikken Bulgarien medal.png Helt fra Folkerepublikken Bulgarien medal.png Helt fra Folkerepublikken Bulgarien medal.png Hero MNR.jpg Hero Work Mongolia.png Hero of Labor (Vietnam) Medalla de Oro de la Nación (Laos).svg
Ridder Storkors af Polens Genfødselsorden Orden af ​​"Cross of Grunwald" II grad POL Medal za Odrę Nysę i Baltyk BAR.svg
Medalje "Sejr og frihed" Storkors af Perus Solorden Ridder Storkors af Fortjenstordenen (Guinea)
Cs2okg.png Cs2okg.png Cs2okg.png
Cs2okg.png Ordenen af ​​den hvide løve 1. klasse Ungarns Bannerorden med diamanter
Ungarns Bannerorden med diamanter Storkors af Den Hvide Roses orden Ordenen af ​​den jugoslaviske storstjerne
Orden slobode.png Tildelt to tjekkoslovakiske militærkors 1939 PRK-ordenen af ​​det nationale flag - 1. klasse BAR.png
Tjekkoslovakisk medalje for tapperhed før fjendens ribben.png Medalje for styrkelse af våbenbrødre 1 kl.png Militær erindringsmedalje med bar "USSR"
CUB Order of Playa Giron 2. type (1972-1979) ribbon.svg Kavaler af den nationale orden "Jose Marti" Kavaler af den nationale orden "Carlos Manuel de Cespedes"
Stjerneordenen i Republikken Indonesien, 1. klasse Stjerneordenen i Republikken Indonesien, 1. klasse Riddere Storkors af Majordenen
Den Gyldne Stjernes orden Ho Chi Minh-ordenen Ridder Storkors af Republikken Polens Fortjenstorden
DDR Marks-ordre bar.png DDR Marks-ordre bar.png DDR Marks-ordre bar.png Ridder Storkors af Etiopiens Stjerneorden
Georgi Dimitrovs orden - Bulgaria.png Georgi Dimitrovs orden - Bulgaria.png Georgi Dimitrovs orden - Bulgaria.png Bestil Victoria Socialismului rib.png
OrdenSuheBator.png OrdenSuheBator.png OrdenSuheBator.png OrdenSuheBator.png
Med 30 års jubilæum for sejren over japan.PNG Med XXX-årsdagen for chalkin gol sejrsribben.PNG Medalje 40 år af Khalkhin Gol Victory ribbon.png 50 års jubilæum for den mongolske revolution rib.PNG
Med 50 års jubilæum for den mongolske folks hær rib.PNG 100th AnniversaryOfLiberationRibbon.jpg Ord stjerne afg rib.PNG
Kavaler af Stjerneordenen i Den Socialistiske Republik Rumænien, 1. klasse


( se hele listen over priser )
Militærtjeneste
Års tjeneste  USSR (1935-1954)
tilknytning den røde hærs sovjetiske hær
Rang Marskal af Sovjetunionen
kommanderede Leder af den politiske afdeling af den 18. armé ,
leder af det politiske direktorat for den 4. ukrainske front
kampe Den store patriotiske krig ,
Barvenkovo-Lozovskaya-operationen ,
Malaya Zemlya ,
Novorossiysk-operationen ,
Anden Verdenskrig , Den
Kolde Krig
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Leonid Iljitj Bresjnev ( 6. december  [19],  1906 [1] [2] , ifølge andre kilder, 19. december 1906 [ 1. januar 1907 ] [2] [3] [4] , Kamenskoye , Yekaterinoslav Governorate , Det russiske imperium  - 10. november 1982 , Zarechye , Odintsovsky-distriktet , Moskva-regionen , RSFSR , USSR ) - Sovjetisk statsmand og partileder, der havde den højeste lederstilling i CPSU i 18 år (fra 1964 til sin død i 1982). Medlem af Den Store Fædrelandskrig , deltager i Sejrsparade på Røde Plads den 24. juni 1945 ( viceofficer [5] i det kombinerede regiment af den 4. ukrainske front ).

Formand for Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet i 1960-1964 og 1977-1982. Førstesekretær for CPSU's centralkomité i 1964-1966. Generalsekretær for CPSU's centralkomité fra 1966 til 1982. Formand for bureauet for CPSU's centralkomité for RSFSR fra 1964 til 1966.

Stedfortræder for Unionens Råd for Sovjetunionens Øverste Sovjet fra Dnepropetrovsk-regionen (3. indkaldelse, 1950-1954) [6] , Kasakhiske SSR (4. indkaldelse, 1954-1958) [7] , Kuibyshev-regionen (5. indkaldelse, 1958-1962) ) [8] og Moskva (6.-10. konvokationer, 1962-1982) [9] [10] [11] [12] [13] . I 1974-1977 var han medlem af Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet [12] . Marskal fra Sovjetunionen (1976) [14] . Medlem af Union of Journalists of the USSR og Union of Writers of the USSR [15] [16] .

Hero of Socialist Labour (1961) [17] , fire gange Helt i Sovjetunionen (1966 [18] , 1976, 1978, 1981), indehaver af otte Leninordener . Modtager af den internationale Lenin-pris "For at styrke fred mellem folk" (1973) og Lenin-prisen for litteratur (1979). I 1978 blev han tildelt sejrsordenen (i 1989 blev denne pris, i strid med ordenens statut, annulleret ved et dekret underskrevet af formanden for den øverste sovjet i USSR M. S. Gorbatjov [19] ). I alt havde Bresjnev 117 sovjetiske og udenlandske statspriser [20] .

Biografi

Tidlige år i Kamenskoye

Leonid Ilyich Brezhnev blev født den 19. december 1906 [Bemærk. 1] i landsbyen Kamenskoye , Yekaterinoslav-provinsen i det russiske imperium (nu byen af ​​samme navn [Note 2] Dnipropetrovsk-regionen i Ukraine ) i familien af ​​arvearbejdere Ilya Yakovlevich Brezhnev (1878-1937 [21] [22] ) og Natalia Denisovna Mazalova (1886-1975).

Faderen kommer fra landsbyen Brezhnevo i Kursk-regionen, forældrene til Leonids mor er fra Enakievo [23] . Brezhnevs far var en teknisk arbejder på et metallurgisk anlæg - en "fabrikant". Bror - Yakov Ilyich Brezhnev [24] (1912-1993). Søster - Vera Ilyinichna Brezhneva [25] (1910-1997).

I forskellige officielle dokumenter, herunder et pas , blev Leonid Brezhnevs nationalitet angivet som storrussisk [26] [27] [28] eller ukrainsk [29] [30] [31] eller russisk [32] . I sine erindringer skrev Brezhnev, at han blev født i en arbejders familie - en indfødt i Kursk-provinsen, fra landsbyen Brezhnevo, Streltsy-distriktet, og var af russisk oprindelse: "Således, efter nationalitet er jeg russisk, af oprindelse - en indfødt proletar, en arvelig metallurg" [33] .

I 1915 blev han optaget på det klassiske gymnasium (som blev til Den Unified Labour School i 1918) i byen Kamenskoye, hvorfra han dimitterede i 1921 [34] .

Siden 1921 arbejdede han på Kursk oliemølle som arbejder [22] , i 1923 sluttede han sig til Komsomol (nr. 3297) [27] .

Arbejde som landinspektør (Kursk, Hviderusland, Ural)

I 1923-1927 studerede han ved Kursks tekniske skole for landforvaltning og indvinding [35] . Efter at have modtaget kvalifikationen som landinspektør af 3. kategori arbejdede han som landinspektør-landinspektør: i flere måneder i landsbyen. Terebreno , Krasnoyaruzhsky volost , Graivoronsky-distriktet, Kursk-provinsen [36] (nu Krasnoyaruzhsky-distriktet i Belgorod-regionen ), derefter i Kokhanovsky-distriktet i Orsha -distriktet i den hviderussiske SSR (nu landsbyen Bogdanovka , Tolochinsk-distriktet , Vitebsky -distriktet , Hviderusland [37] ) [38] .

I 1927 giftede han sig med Victoria Denisova .

I marts 1928 [39] blev Brezhnev overført til Ural , hvor han arbejdede som landinspektør , leder af distriktets landafdeling [40] , næstformand for Bisert District Executive Committee i Ural-regionen (1929-1930). Den 13. februar 1930 blev han godkendt til stillingen som leder af landforvaltningsafdelingen i Sverdlovsk District Land Administration (okrzu) [40] [41] [42] .

Den 9. oktober 1929 blev han optaget som kandidatmedlem af CPSU (b) med en 2-årig erfaring [43] [44] .

Dneprodzerzhinsk. Transbaikalia. Dnepropetrovsk

I september 1930 forlod han Ural og gik ind på Moskvas ingeniørinstitut [45] [46] , og i september 1931 overgik han til aftenfakultetet ( arbejderfakultetet ) ved Kamensky Metallurgical Institute opkaldt efter Arsenichev [45] [46] . Samtidig med sine studier arbejdede han som mekaniker på Dnepr Metallurgical Plant opkaldt efter F. E. Dzerzhinsky .

Medlem af CPSU (b) siden 24. oktober 1931.

Den 5. maj 1935 modtog han et diplom med kvalifikationen "termisk kraftingeniør" [46] [47] .

I 1935, efter at have afsluttet sin eksamen fra instituttet, arbejdede han som skifttilsynsførende for kraftafdelingen på Dzerzhinsky-fabrikken [22] [48] .

Fra oktober 1935 [49] tjente han i den røde hær i det fjerne østlige territorium : en kadet og politisk instruktør for et tankkompagni i en panserskole (landsbyen Peschanka (Chita-II), 15 km sydøst for byen Chita ), i Trans-Baikal militærdistrikt . Han studerede ved Den Røde Hærs motoriserings- og mekaniseringskurser, hvorefter han modtog sin første officersrang- løjtnant . I 1982, efter L. I. Brezhnevs død, blev hans navn givet til Peschansky Tank Training Regiment .

I 1936-1937 var han direktør for den metallurgiske tekniske skole i Dneprodzerzhinsk .

I 1937 arbejdede han som ingeniør på Dneprovsky Metallurgical Plant opkaldt efter F. E. Dzerzhinsky .

I maj 1937 blev han valgt til næstformand for Dneprodzerzhinsk City Executive Committee [50] .

I Dneprodzerzhinsk boede Leonid Brezhnev i et beskedent to-etagers hus med fire lejligheder nr. 40 på G. P. Pelin Avenue [51] . Nu hedder det "Lenins hus". Ifølge tidligere naboer var han meget glad for at jage duer fra det svaleslag, der stod i gården (nu er der en garage i stedet). Sidste gang han besøgte sit forfædres hjem var i 1979, hvor han tog et billede med dets beboere som et minde [52] .

Siden den 14. maj 1938 arbejdede han som leder af afdelingen for Dnepropetrovsk Regional Committee of the Communist Party of Ukraine ( KP(b)U ) [53] [54] .

Siden 7. februar 1939 - den tredje sekretær for den regionale komité for CP (b) U for propaganda [50] [55] .

Den 23. maj 1939 blev han udnævnt til sekretær for Dnepropetrovsk regionale komité for CP (b) U for propaganda og agitation [56] [57] .

Den 10. marts 1940 blev han valgt til medlem af præsidiet for CP(b)U's regionale udvalg [58] [59] .

Den 25. marts 1941 blev han valgt til sekretær for Dnepropetrovsk regionale udvalg i CP (b) U for forsvarsindustrien [60] [61] .

Krigsår ( kommissær  - oberst  - general )

Med begyndelsen af ​​den store patriotiske krig deltog han i mobiliseringen af ​​befolkningen i Den Røde Hær, var engageret i evakuering af industrien. Han blev indkaldt for anden gang til Den Røde Hær den 28. juni 1941 af Dnepropetrovsk bys militærkommissariat [62] . Blev tildelt den militære rang som regimentskommissær for reserven.

Den 23. juli 1941 blev L. I. Bresjnev udnævnt til chef for specialgruppen under Sydfrontens væbnede styrker (1. formation) [63] [64] . Derefter tjente han i politiske stillinger i hæren: fra 16. september 1941, vicechef for den politiske afdeling af Sydfronten [65] [66] , den 26. december 1941 blev han tildelt den militære rang som brigadekommissær , fra august 10, 1942, stedfortrædende leder af den politiske afdeling af den nordkaukasiske front [ 67] [68] , stedfortrædende leder af den politiske afdeling af Sortehavets gruppe af styrker fra den nordkaukasiske front (1943) [69] , leder af politisk afdeling af 18. armé (1.04.1943) [70] [71] .

Den 27. marts 1942 blev brigadekommissær Brezhnev tildelt ordenen af ​​det røde banner [72] for at have deltaget under kommando af R. Ya. Malinovsky i den offensive Barvenkovo-Lozovsky-operation i den sydlige del af Kharkov-regionen .

Den 16. marts 1943 blev oberst Bresjnev tildelt Den Røde Stjernes orden [73] .

Som brigadekommissær blev han, da instituttet for militærkommissærer blev nedlagt i oktober 1942, i stedet for rang af general , certificeret af en oberst [74] [75] .

I 1943 deltog han i befrielsen af ​​Novorossiysk . Under forberedelsen af ​​operationen for at befri byen besøgte han gentagne gange med et amfibieangreb Malaya Zemlya- brohovedet , omgivet fra land af fjenden , på den vestlige kyst af Tsemess-bugten . For befrielsen af ​​Novorossiysk blev han tildelt Order of the Patriotic War, I grad [76] .

Lederen af ​​den politiske afdeling af den 18. armé, oberst Leonid Ilyich Brezhnev, sejlede fyrre gange til Malaya Zemlya, og det var farligt, da nogle skibe på vejen blev sprængt i luften af ​​miner og døde af direkte granater og luftbomber. Når notfartøjet, som Brezhnev sejlede på, løb ind i en mine, blev obersten kastet i havet ... sømænd samlede ham op ...

- S. A. Borzenko i artiklen "225 dages mod og mod" ("Pravda", 1943) [77]

"I afvisningen af ​​den tyske offensiv deltog lederen af ​​den politiske afdeling af den 18. armé, oberst kammerat kammerat, aktivt. Bresjnev. Beregningen af ​​et maskingevær (privat Kadyrov, Abdurzakov, fra genopfyldningen) var forvirret og åbnede ikke ild i tide. To delinger af tyskere, der udnyttede dette, krøb op til vores stillinger for at kaste en granat. Tov. Bresjnev påvirkede fysisk maskingeværerne og tvang dem til at deltage i kampen. Efter at have lidt betydelige tab trak tyskerne sig tilbage og efterlod adskillige sårede på slagmarken. Efter ordre fra kammerat Bresjnevs besætning dirigerede rettet ild mod dem, indtil de ødelagde det. I 1943 blev oberst Bresjnev såret og blev behandlet på et hospital [78] .

Den 28. maj 1944 blev lederen af ​​den politiske afdeling af den 18. armé, oberst Bresjnev, tildelt ordenen af ​​det røde banner [79] .

Den 3. november 1944, for befrielsen af ​​Mukachevo og Uzhgorod , blev oberst Brezhnev tildelt Bogdan Khmelnitsky II-ordenen [80]

Den militære rang som generalmajor blev tildelt Leonid Iljitj Bresjnev den 2. november 1944 [81] [82] [83] .

Siden juni 1945 var Leonid Brezhnev leder af den politiske afdeling af den 4. ukrainske front [84] , siden 1. september 1945 - leder af den politiske afdeling i Karpaternes militærdistrikt [85] [86] [87] .

Ved sejrsparade den 24. juni 1945 på Den Røde Plads i Moskva var generalmajor Bresjnev næstkommanderende for den politiske del af det konsoliderede regiment af den 4. ukrainske front [88] [89] [90] , gik i spidsen for kolonne sammen med den forreste kommandør General af Army A I. Eremenko .

Den 13. juni 1946 blev generalmajor Brezhnev L.I. fritaget fra sin stilling som leder af det politiske direktorat i Karpaternes militærdistrikt og sendt til rådighed for centralkomitéen for Ukraines Bolsjevikkers kommunistiske parti [91] .

Genopbygning efter krigen (Zaporozhye, Dnepropetrovsk)

Fra den 28. august 1946 til den 22. november 1947, den første sekretær for Zaporozhye regionale udvalg i CP (b) i Ukraine (udnævnt efter anbefaling af N. S. Khrushchev ) [92] .

Han overvågede restaureringen af ​​virksomheder ødelagt under krigen og Dneproges .

7. december 1947, for succes med genoplivningen af ​​Zaporizhstal metallurgiske anlæg , blev L. I. Brezhnev tildelt den første Leninorden [93] .

Den 17. april 1948 blev han godkendt til stillingen som førstesekretær for Dnepropetrovsk byudvalg i CP (b) i Ukraine [94] [95] .

Fra 13. januar 1949 arbejdede han som den første sekretær for Dnepropetrovsks regionale partikomité [96] [97] . Han gjorde meget for efterkrigstidens genopbygning af byen og industrivirksomheder.

I 1948 blev han tildelt medaljen "For restaurering af de jernholdige metallurgivirksomheder i Syd" .

Den 16. juni 1950 blev han afløst fra sin stilling som førstesekretær for Dnepropetrovsk Regionalkomité i CP(b) i Ukraine og sendt som inspektør til CPSU(b)s centralkomité.

"I lyset af større fejl i arbejdet med personalet i ministeriet for bil- og traktorindustrien, send Brezhnev L.I. og Shatalin N.N. til den moldaviske partiorganisation for at deltage i arbejdet i plenum for Moldaviens centralkomité (b)" [98] [99] .

I store lederstillinger (Moldova, den politiske administration af hæren og flåden, Kasakhstan)

Udnævnt til sekretær for Centralkomiteen for Kommunistpartiet (b) i Moldova [100] . 2. april 1951 - valgt til førstesekretær for centralkomiteen for kommunistpartiet (b) i Moldova [101] [102] . Efter at have arbejdet i denne stilling indtil oktober 1952, hvor han efter et personligt møde med Joseph Stalin på CPSU's 19. kongres , for første gang blev valgt til medlem af centralkomiteen og i det centrale plenum efter kongressen. Udvalg han blev valgt til sekretær for centralkomiteen og kandidatmedlem af præsidiet for partiets centralkomité [103] [104] . Han var også medlem af de stående udvalg under centralkomiteens præsidium  - om udenrigsanliggender og om forsvarsspørgsmål [105] (i sidstnævnte fra 19. november 1952).

Efter Stalins død i marts 1953 blev Bresjnev afløst fra begge stillinger og udnævnt til leder af den politiske afdeling i flådeministeriet [106] . I forbindelse med foreningen af ​​militær- og flådeministeriet, der fulgte i samme måned, blev deres politiske agenturer også fusioneret til at danne forsvarsministeriet, og Bresjnev stod uden arbejde.

Den 3. maj 1953 skrev Bresjnev til formanden for USSR's ministerråd G. M. Malenkov med en anmodning om at sende ham til at arbejde i Ukraines partiorganisation [107] [108] .

Den 20. maj 1953 godkendte præsidiet for CPSU's centralkomité generalmajor Brezhnev som vicechef for det politiske hoveddirektorat i USSR's forsvarsministerium [107] og efter ordre fra USSR's forsvarsminister nr. USSR [ 109] [110] .

Ifølge P. A. Sudoplatov [111] og general K. S. Moskalenko [112] var L. I. Brezhnev blandt de 10 bevæbnede generaler, der blev tilkaldt til Kreml den 26. juni 1953 for at arrestere L. P. Beria .

Fra 21. maj 1953 til 27. februar 1954 [113]  - Vicechef for det politiske hoveddirektorat for den sovjetiske hær og flåde. Generalløjtnant (08/04/1953) [114] [115] .

I 1954, efter forslag fra N. S. Khrushchev , blev han overført til den kasakhiske SSR , hvor han først arbejdede som den anden (fra 19. februar 1954 [116] , med sin løsladelse fra arbejde i USSR's forsvarsministerium fra 27. februar, 1954 [117] ), og fra 6. august 1955 - den første sekretær for centralkomiteen for Kasakhstans kommunistiske parti [118] [119] . I denne periode bor han i æresborgeren Golovizins hus i Alma-Ata [120] Overvåger udviklingen af ​​jomfruelige lande , for hvilket han den 29. april 1957 ved dekret fra det Kasakhiske SSR's Øverste Militærråd blev tildelt medalje nr. 733535 " For udvikling af jomfruelige lande " [121] . Deltager i forberedelsen af ​​konstruktionen af ​​"Research Test Site No. 5" af USSR's forsvarsministerium (det nuværende Baikonur Cosmodrome ) i det sydlige Kasakhstan.

I sekretariatet for CPSU's centralkomité

Sekretær for SUKP 's centralkomité for forsvarsindustrien fra 27. februar 1956 [122] til juli 1960, i 1956-1957 kandidatmedlem af SUKP's centralkomités præsidium, fra 29. juni 1957 medlem af SUKP. præsidiet (siden 1966 - Politbureauet) for CPSU's centralkomité [123] .

Fra januar til marts 1958, næstformand og medlem af kontoret for CPSU's centralkomité for RSFSR .

Fra 4. maj 1960 [124] til 15. juli 1964 [125]  - Formand for Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet. Samtidig fra juni 1963 til oktober 1964 - sekretær for CPSU's centralkomité.

I februar 1961 var der en hændelse med det fly, som Bresjnev var i, med deltagelse af det franske luftvåben [126] [127] .

Den 19. oktober 1961 holdt han en tale ved CPSU's XXII kongres [128] .

Deltagelse i rumprogrammet

Som den første sekretær for centralkomiteen for Kasakhstans kommunistiske parti deltog L. I. Brezhnev i opførelsen af ​​"Forskningsteststedet nr. 5" af USSR's forsvarsministerium (Baikonur Cosmodrome ), blev bekendt med konstruktionens fremskridt af lanceringskomplekser. Han skrev:

Eksperter forstod godt: det ville være hurtigere, nemmere og billigere at bosætte sig i de sorte lande . Her er der en jernbane, en motorvej, vand og elektricitet, hele området er beboet, og klimaet er ikke så barskt som i Kasakhstan. Så den kaukasiske version havde mange tilhængere. På det tidspunkt skulle jeg studere en masse dokumenter, projekter, certifikater, diskutere alt dette med videnskabsmænd, virksomhedsledere, ingeniører, specialister, som i fremtiden skulle sende raketteknologi ud i rummet. Efterhånden tog en velbegrundet beslutning form i mit eget sind. Partiets centralkomité gik ud til fordel for den første mulighed - den kasakhiske. ... Livet har bekræftet hensigtsmæssigheden og rigtigheden af ​​en sådan beslutning: Landene i Nordkaukasus er bevaret til landbrug, og Baikonur har forvandlet en anden region af landet. Missilrækken skulle sættes i drift hurtigt, tidsfristerne var stramme, og arbejdets omfang var enormt.

- L. I. Bresjnev. Erindringer [129]

Som sekretær for CPSU's centralkomité overvågede L. I. Brezhnev spørgsmålene om det militær-industrielle kompleks , herunder udviklingen af ​​rumteknologi. Til forberedelsen af ​​den første bemandede flyvning ud i rummet ( Yu. A. Gagarin , 12. april 1961) blev han tildelt titlen Helt af Socialist Labour (dekretet af 17. juni 1961 blev ikke offentliggjort) [130] .

I spidsen for CPSU

Første tur til Vesten

Valget af Brezhnev som den første sekretær for CPSU's centralkomité blev forudgået af en begivenhed, der senere afspejlede de sovjetisk-italienske forhold . I august 1964 førte Bresjnev den sovjetiske delegation til Italien , der deltog i begravelsen af ​​generalsekretæren for det italienske kommunistparti, Palmiro Togliatti (der døde på ferie på Krim). Efter begravelsen af ​​Togliatti, som fandt sted den 25. august, ønskede Leonid Ilyich at mødes i Rom med den italienske premierminister Aldo Moro . Dette kunne være Bresjnevs første personlige møde med regeringschefen for en indflydelsesrig vestlig stat. Efter al sandsynlighed ønskede Brezhnev at gøre et positivt indtryk på den italienske premierminister, så en af ​​de fremtrædende europæiske ledere efter Khrusjtjovs forestående tilbagetræden positivt kunne introducere den nye leder af USSR i Vesten. Den kristelige demokrat Moreau, der frygtede at blive involveret i en larmende propagandakampagne, som blev til begravelsen af ​​lederen af ​​PCI i Italien, udnyttede imidlertid det faktum, at Brezhnev ankom i spidsen for partiet , og ikke staten delegationen, og uden at overtræde den diplomatiske protokol undgik mødet og forklarede det umuligheden af ​​hans afgang fra Rom. Seks dage senere, den 31. august, blev der sendt et undskyldningsbrev fra Moro til Bresjnev til Moskva, som den italienske ambassade først overdrog til adressaten den 12. september. Frustreret svarede Brezhnev ikke engang og afskrev brevet til arkivet. En måned senere blev Leonid Ilyich leder af partiet. Og da Moro i juli 1971 som Italiens udenrigsminister ankom på et officielt besøg i USSR, nægtede Brezhnev allerede at modtage den italienske gæst i Moskva med henvisning til hans fravær i hovedstaden. Det eneste møde mellem Brezhnev og Moreau fandt sted den 25. juli 1974 under hans andet og sidste besøg i USSR i anledning af 50-årsdagen for oprettelsen af ​​diplomatiske forbindelser mellem USSR og Italien. Der er tegn på, at mødet i Kreml fandt sted efter presserende anmodninger fra italiensk side sent på aftenen og fandt sted i en formel, kølig atmosfære. Bresjnev selv, efter at være blevet generalsekretær, besøgte aldrig Italien i 18 år; ifølge historikere kom han aldrig over sin vrede mod dette land [131] [132] .

Aflejring af Khrusjtjov

I 1964 deltog han i at organisere fjernelsen af ​​N. S. Khrushchev . Ifølge et medlem af Politbureauet, Præsidiet for SUKP's Centralkomité (1964-1973), den første sekretær for Centralkomiteen for Ukraines Kommunistiske Parti (1963-1972) P. E. Shelest , foreslog Leonid Brezhnev formanden af KGB i USSR V. E. Semichastny under forberedelsen af ​​oktober-plenumet for CPSU's centralkomité i 1964 fysisk slippe af med N. S. Khrushchev:

Jeg fortalte Podgorny, at jeg havde mødtes i Zheleznovodsk med V.E. Semichastny fortalte mig, at Bresjnev tilbød ham fysisk at slippe af med N. S. Khrusjtjov ved at arrangere en flyulykke, en bilulykke, forgiftning eller arrestation. Podgorny bekræftede alt dette og sagde, at Semichastny og ham havde afvist alle disse "muligheder" for at eliminere Khrusjtjov ...

Alt dette vil blive kendt en dag! Og hvordan vil "vores leder" se ud i dette lys? [133]

14. oktober s. Plenum for CPSU's centralkomité blev afholdt. Plenum for CPSU's centralkomité imødekom anmodningen fra N. Khrusjtjov om at fritage ham fra pligterne som den første sekretær for CPSU's centralkomité, medlem af præsidium for CPSU's centralkomité og formand for Ministerrådet for CPSU. USSR på grund af høj alder og forværret helbred. Plenum for CPSU's centralkomité valgte kammerat L. I. Brezhnev som den første sekretær for CPSU's centralkomité.

— Informationsrapport om plenum for CPSU's centralkomité den 14. oktober 1964 [134]

Ved plenarmødet for CPSU's centralkomité den 14. oktober 1964 blev Brezhnev valgt til førstesekretær for CPSU's centralkomité [135] og formand for CPSU's centralkomités bureau for RSFSR .

1964-1976

Formelt blev der i 1964 proklameret en tilbagevenden til de "leninistiske principper for kollektiv ledelse". Sammen med Brezhnev spillede A. N. Shelepin , N. V. Podgorny og A. N. Kosygin en vigtig rolle i ledelsen .

Faktum er, at Brezhnevs figur som generalsekretær i begyndelsen ikke blev betragtet som permanent. Og han vidste det godt.

- A. P. Biryukova [136]

Begyndelsen af ​​Brezhnev-ledelsen faldt på den ottende femårsplan (1966-1970), som et resultat af hvilken sovjetborgernes velfærd forbedredes betydeligt. De fleste familier fik mulighed for at købe køleskabe, fjernsyn, vaskemaskiner og radioer. Dette skyldes i høj grad implementeringen af ​​Kosygins økonomiske reform . Femårsplanen blev den mest succesrige i sovjethistorien og blev kaldt "gyldne". I 1967 skiftede landet til en fem-dages arbejdsuge .

Den 22. januar 1969, under et højtideligt møde mellem besætningerne på rumfartøjerne Soyuz-4 og Soyuz-5 , blev der gjort et mislykket forsøg på Leonid Brezhnev. Juniorløjtnanten for den sovjetiske hær Viktor Ilyin , forklædt i en andens politiuniform, gik ind i Borovitsky-porten under dække af en sikkerhedsvagt og åbnede ild med to pistoler mod bilen, hvori generalsekretæren, som han antog, skulle gå. Faktisk var kosmonauterne Leonov , Nikolaev , Tereshkova og Beregovoy i denne bil . Chaufføren, Ilya Zharkov, blev dræbt af skud, og flere personer blev såret, før eskortemotorcyklisten væltede skytten. Brezhnev selv kørte i en anden bil (og ifølge nogle kilder endda ad en anden rute) og kom ikke til skade.

I 1967 aflagde Brezhnev officielle besøg i Ungarn, i 1971 til Frankrig, i 1973 til Tyskland og i 1974 til Cuba [137] .

Den 9. april 1971 blev plenum for CPSU's centralkomité afholdt. L. I. Brezhnev blev igen enstemmigt valgt til generalsekretær for CPSU's centralkomité.

Den 22. marts 1974 blev Bresjnev tildelt den militære rang som hærgeneral (omgå rangen af ​​oberstgeneral ) [138] .

Intra-apparat kamp

Brezhnev formåede i løbet af apparatkampen at eliminere A. Shelepin og N. Podgorny og placere personer, der var personligt hengivne til ham, i nøglepositioner ( N. A. Tikhonova , N. A. Shchelokova , K. U. Chernenko , S. K. Tsvigun [Note. 3] ). Kosygin blev ikke elimineret, men hans økonomiske politik blev systematisk saboteret af Bresjnev.

Vi, folk tæt på den øverste ledelse af landet på det tidspunkt, vidste, at der var visse gnidninger mellem dem. Og Brezhnev talte mere end én gang i samtaler med os, sekretærerne for de regionale udvalg, misbilligende om regeringens aktiviteter. At det, siger de, ikke fungerer godt nok, og mange spørgsmål skal løses i centralkomiteen, det vil sige, at han understregede manglerne i Ministerrådets arbejde. Og det var helt klart for alle, at disse pile var rettet mod Kosygin.

— V. I. Vorotnikov [139]

Efterhånden blev der dannet et "lille" politbureau omkring Brezhnev (bestående af Yu. V. Andropov , K. U. Chernenko, M. A. Suslov , A. A. Gromyko og D. F. Ustinov ), som traf alle de vigtigste beslutninger i staten.

Partiapparatet troede på Bresjnev og betragtede ham som sin protege og forsvarer af systemet. Ifølge Roy Medvedev og L. A. Molchanov afviste partiets nomenklatura enhver reform, forsøgte at opretholde et regime, der gav det magt, stabilitet og brede privilegier, og det var i Bresjnev-perioden, at partiapparatet fuldstændig underkuede staten, ministerierne og den udøvende magt. udvalg blev blot eksekutører af partibeslutningsorganer, og ikke-partiledere er praktisk talt forsvundet [140] [141] .

Politisk reform

I 1966, i stedet for stillingen som førstesekretær for CPSU's centralkomité, blev posten som generalsekretær for CPSU's centralkomité indført, som Brezhnev tog, desuden blev præsidiet for CPSU's centralkomité omdøbt til CPSU's politbureau Centralkomité.

I 1967 formulerede Bresjnev begrebet "udviklet socialisme", som i officielle dokumenter blev fortolket som en obligatorisk etape på vejen til kommunismen.

I 1977 blev en ny forfatning for USSR vedtaget , som konsoliderede ideen om "udviklet socialisme" og legitimerede CPSU's rolle som kernen i det politiske system.

Den 16. juni 1977 overtog Bresjnev posten som formand for Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet [142] .

Sundhedsproblemer

I 1952, i Moldavien, fik han et myokardieinfarkt . Han vågnede om morgenen med stærke brystsmerter. Han blev akut indlagt. Han var på hospitalet i en måned [143] . I 1968, efter en række mellemstatslige forhandlinger med deltagelse af lederne af de socialistiske lande (undtagen Rumænien), besluttede Brezhnev og hans medarbejdere i CPSUs centralkomités politbureau at sende tropper til Tjekkoslovakiet for at undertrykke Pragforåret . Den 18. august fandt et møde mellem lederne af USSR, DDR, Polen, Bulgarien og Ungarn sted i Moskva, hvor der blev aftalt militærpolitiske foranstaltninger, hvis gennemførelse begyndte 2 dage senere [144] . Bresjnev blev hæmmet, hans reaktioner var utilstrækkelige, og under forhandlingerne mistede generalsekretæren sin diktion. Hjælperne krævede svar på, om Bresjnev ville være i stand til at fortsætte forhandlingerne. Bresjnev selv mumlede noget, forsøgte at rejse sig, og der opstod en reaktion, der skræmte hele politbureauet. Kosygin sad ved siden af ​​Bresjnev og så, hvordan han så småt begyndte at miste tråden i samtalen.

"Hans tunge begyndte at væve," sagde Kosygin, "og pludselig begyndte hånden, som han støttede hovedet med, at falde. Vi burde have ham på hospitalet. Der ville ikke ske noget frygteligt." Dette var for os det første signal om svagheden i Brezhnevs nervesystem og i forbindelse med dette en pervers reaktion på sovemedicin.

- E. I. Chazov [145] .

Der er en erklæring om, at Brezhnev i november 1972 led et slagtilfælde med alvorlige konsekvenser. Akademiker Chazov , der behandlede Brezhnev, afviser imidlertid dette:

I sit liv led han [Brezhnev] kun én gang, da han var den første sekretær for Centralkomiteen for Moldovas kommunistiske parti, et myokardieinfarkt. I 1957 var der små ændringer i hjertet, men de var kun i fokus. Siden da har han ikke haft et hjerteanfald eller slagtilfælde [146] .

Før prins Philip besøgte USSR i 1973 , forsynede udenrigsministeriet ham med korte profiler af de personer, han skulle møde. Leonid Brezhnev blev der beskrevet som "en viljestærk mand, der udstråler selvtillid og kompetence, uden at have et strålende intellekt . På trods af det blomstrende udseende fik han flere hjerteanfald. Kan lide jagt, fodbold og kørsel; taler ikke engelsk" [147] .

I begyndelsen af ​​1976 led han en klinisk død . Derefter var han aldrig i stand til at komme sig fysisk, og hans alvorlige tilstand og manglende evne til strategisk at styre landet blev mere og mere tydeligt for hvert år. Bresjnev led af asteni (nervøs mental svaghed) som følge af en hjernerystelse under den store patriotiske krig, og hans hensynsløse kørsel under en ferie på Krim i de sidste år af sit liv sluttede kun mirakuløst ikke med hans død og åreforkalkning af cerebrale kar. Ofte kunne han kun arbejde en time eller to om dagen, hvorefter han sov, så tv osv. Han blev afhængig af sovemedicin - Nembutal , som blev ordineret til ham af en sygeplejerske i stedet for læger og i modstrid med deres anvisninger [148] [149] .

En sprøjte er nok – og generalsekretæren bliver en marionet i nogens hænder. Jeg formoder, at det var den medicinske intervention, der gjorde Bresjnev til en parodi på Bresjnev...

— F. T. Morgun

I de sidste år af sit liv gik Bresjnev regelmæssigt til hvile og forbedrede sit helbred på statens dacha på Krim , mens han foretrak at bruge et brevtog frem for et fly [150] [151] . Generalsekretæren kunne også godt lide at rejse rundt i landet med tog i en yngre alder, som han selv fortalte sine samtalepartnere. Især Bresjnev rejste med brevtog tværs over landet fra Moskva til Vladivostok [152] .

Møder med amerikanske præsidenter

Den 22.-30. maj 1972 fandt det første officielle besøg af en amerikansk præsident i Moskva i historien om de sovjetisk-amerikanske forbindelser sted. Under mødet mellem Brezhnev og Richard Nixon , traktaten mellem USSR og USA om begrænsning af anti-missilforsvarssystemer (ABM-traktaten) [153] , interimsaftalen mellem USSR og USA om visse foranstaltninger på området for Begrænsning af strategiske offensive våben (SALT-1), grundlæggende forbindelser mellem USSR og USA [154] .

Den 18.-26. juni 1973 aflagde Brezhnev et genbesøg i USA, holdt samtaler i Washington med R. Nixon, som et resultat af hvilke en aftale blev underskrevet om forebyggelse af atomkrig, ikke-brug af atomvåben og en strategisk våbenreduktionstraktat. På vegne af amerikanske forretningsmænd gav Nixon Bresjnev en bil til en værdi af $10.000 [155] . I flere dage boede Brezhnev i Nixons villa i San Clemento (Californien). Brezhnevs besøg fandt sted på et vanskeligt tidspunkt for Nixon, mindedes USSR's ambassadør i USA Anatoly Dobrynin , hans indflydelse og autoritet i USA gennemgik en krise, der sluttede den 9. august 1974 med hans tilbagetræden. Under Brezhnevs besøg blev Watergate -høringerne , som blev transmitteret på tv i hele staterne , afbrudt i en uge . Der blev lavet en film om Bresjnevs besøg i USA "I fredens navn på jorden" [156] .

Den 27. juni 1974 ankom den amerikanske præsident Richard Nixon og hans kone til Moskva på et officielt besøg . Nixon blev ledsaget af udenrigsminister H. Kissinger , præsidentens hjælpere A. Haig og R. Ziegler [157] .

Den 23.-24. november 1974 fandt et arbejdsmøde mellem Brezhnev og den amerikanske præsident Gerald Ford sted i Vladivostok-regionen . Under mødet blev en fælles sovjetisk-amerikansk erklæring underskrevet, hvori parterne bekræftede deres hensigt om at indgå en ny aftale om SALT for en periode frem til udgangen af ​​1985 [158] .

Den 18. juni 1979, i Wien , underskrev Brezhnev og USA's præsident Jimmy Carter traktaten mellem USSR og USA om begrænsning af strategiske offensive våben (SALT-2 traktat) [159] .

Efter de sovjetiske troppers indtog i Afghanistan i december 1979 blev kontakterne på højeste niveau mellem USSR og USA indskrænket. Det næste møde fandt først sted i november 1985, da Mikhail Gorbatjov blev generalsekretær for CPSU's centralkomité .

Ikke desto mindre ankom en amerikansk statsdelegation ledet af vicepræsident George W. Bush og udenrigsminister George Shultz til Moskva til Brezhnevs begravelse i november 1982 [160] .

  • Med Nixon i 1973
    under et besøg i USA
  • Med Gerald Ford
    i 1974 i Vladivostok
  • Med Jimmy Carter i 1979,
    underskrivelse af SALT-2-aftalen, Wien

Détente i 1970'erne

I halvfjerdserne fandt en delvis forsoning af de to systemer sted på den internationale arena (" afspænding "). Det var på dette tidspunkt (1973), at Bresjnev modtog Lenin-prisen for at styrke freden mellem folkene.

I maj 1973 aflagde Brezhnev et officielt besøg i Tyskland, hvor man for første gang siden underskrivelsen af ​​Moskva-traktaten på højeste niveau rejste emnet om grænsernes ukrænkelighed i Europa. Forbundskansler Willy Brandt svarede Bresjnev undvigende og, som det viste sig, klogt: "Der er ingen evige grænser, men ingen bør søge at ændre dem med magt." En aftale blev underskrevet mellem USSR og BRD. Succesen med Brezhnevs besøg i Tyskland blev lettet af operationen udført af Stasi -efterretningstjenesten i DDR sammen med den sovjetiske udenrigsefterretningstjeneste for at bestikke flere deputerede fra Forbundsdagen , hvilket forhindrede kansler Brandts nederlag i parlamentet, da der blev stemt om en afstemning. af tillid til ham den 27. april 1972. Dette sikrede den efterfølgende ratificering af BRD's traktater med Sovjetunionen, Polen og DDR, som fastsatte BRD's østlige grænser, dannet efter Anden Verdenskrig [161] .

Den 1. august 1975 underskrev Brezhnev Helsinki -aftalen i Helsinki , som bekræftede grænsernes ukrænkelighed i Europa [162] . Før det anerkendte Tyskland ikke Potsdam-aftalerne , som ændrede grænserne til Polen og Tyskland, og anerkendte ikke eksistensen af ​​DDR . FRG anerkendte faktisk ikke engang Kaliningrads og Klaipedas tiltrædelse af USSR [163] .

I Finlands hovedstad holdt Bresjnev også en række bilaterale møder. Under en samtale med den britiske premierminister Harold Wilson var der ifølge den personlige fotograf Vladimir Musaelyan , der ledsagede generalsekretæren, en sjov episode, hvor Leonid Ilyich viste sin ekstraordinære sans for humor. Da han tændte sin pibe, kunne Wilson ikke finde ud af, hvor han skulle lægge sin sag. Brezhnev hjalp ham straks og jokede samtidig: "Alle Englands hemmeligheder er i mine hænder!" [137] .

I begyndelsen af ​​1980'erne hævdede Brezhnev, at de kapitalistiske lande havde bevæget sig fra "indeslutningen af ​​kommunismen"-ideologien foreslået af Harry Truman , til ideen om "konvergens af de to systemer" og "fredelig sameksistens". Ronald Reagan , som blev amerikansk præsident i 1981, gjorde indsigelse, og kort efter Shield-82 militærøvelserne udført af USSR i sommeren 1982 kaldte Reagan USSR for et " ondt imperium " den 8. marts 1983 .

USSR's udenrigsminister Andrey Gromyko talte meget prisværdigt om Brezhnevs adfærd og hans forhandlingstaktik ved møder "på toppen" . Ifølge Gromykos erindringer opførte Leonid Iljitj sig velvilligt, men behersket, pressede ikke samtalepartneren, men bukkede ikke under for hans eufori og tricks, talte lidt, men vægtede, på en generaliseret måde, udtrykte strategiske overvejelser, flyttede seriøse detaljerede diskussioner til de professionelle, der sidder i nærheden. Han vidste altid, hvordan man afbød en anspændt situation med en vittig vittighed. I en række tilfælde, især hvis gæsten var mærkbart ringere i status, gjorde Brezhnev det klart for samtalepartneren, at han kun accepterede ham og ikke forhandlede med ham, villig flyttede fra den officielle del af mødet til en uformel samtale kl. middag [164] [165] .

1977-1982

Fra den 20. juni til den 22. juni 1977 aflagde Bresjnev et officielt besøg i Frankrig og holdt samtaler med præsident Valery Giscard d'Estaing , som et resultat af hvilke han underskrev en fælles erklæring om afspænding af internationale spændinger , den sovjetisk-franske erklæring om ikke- spredning af atomvåben og andre dokumenter [166] .

I alt, i løbet af den 18-årige periode i spidsen for partiet og staten, besøgte Brezhnev USA én gang, fire gange - i Frankrig, tre gange - i Tyskland [131] . Ifølge hans slægtninge havde Brezhnev i de sidste år af sit liv kun lidt deltagelse i landets regering. Ifølge Leonid Ilyichs barnebarn, Andrei Brezhnev:

Jeg husker en samtale mellem Leonid Iljitsj og hans kone et sted i 1977-1978. Og min bedstemor sagde, og senere kom det frem i pressen, at han ville trække sig tilbage, gå på pension ... de lod ham ikke gå. De sagde: Leonid Iljitj, hvordan er landet uden dig. Overtalt til at blive.

— RIA Novosti//Interview med Andrey Brezhnev Sejrsordenen

Den 20. februar 1978 blev han tildelt sejrsordenen for, som det hedder i dekretet, "... et stort bidrag til det sovjetiske folks og dets væbnede styrkers sejr i den store patriotiske krig, fremragende tjenester til at styrke landets forsvarskapacitet, for udvikling og konsekvent gennemførelse af den sovjetiske verdens udenrigspolitik en stat, der pålideligt sikrer udviklingen af ​​landet under fredelige forhold , "som kun blev tildelt i krigstid for fremragende tjenester foran kommando under sejre, der sikrede en radikal ændring i en strategisk situation [167] . Prisen blev annulleret af formanden for den øverste sovjet i USSR M. S. Gorbatjov den 21. september 1989 i strid med ordenens statut [19] [168] .

Erindringers bøger

En gruppe af kendte sovjetiske journalister fik til opgave at skrive Brezhnevs erindringer ("Malaya Zemlya", "Renæssance", "Vselina"), designet til at styrke hans politiske autoritet. Som Leonid Mlechin påpegede , " Brezhnev selv deltog ikke kun i arbejdet med sine egne erindringer, men fortalte ikke engang de mennesker, der skrev dem noget. Nogle dokumenter blev fundet for dem i arkiverne, og Brezhnevs kolleger blev fundet " [169] . Takket være millioner af eksemplarer beløb Brezhnevs gebyr sig til 179.241 rubler [170] . Ved at inkludere generalsekretærens erindringer i skole- og universitetspensum og gøre dem obligatoriske for en "positiv" diskussion i alle arbejderkollektiver, opnåede partiideologer det stik modsatte resultat - L. I. Brezhnev blev helten for adskillige vittigheder i løbet af hans levetid [171] . Vyacheslav Tikhonov , Folkets Kunstner i USSR, læste erindringerne på radioen i hele Unionen, ifølge Brezhnevs ønsker [172] .

Afghansk krig

Den 10. december 1979 besluttede Brezhnev og hans nærmeste medarbejdere en særlig operation for at ændre magten i Afghanistan og bringe sovjetiske tropper ind i dette land , hvilket var begyndelsen på Sovjetunionens langsigtede deltagelse i den intra-afghanske konflikt. Der er meninger om, at Brezhnev ikke forventede udviklingen af ​​en så storstilet konflikt:

... min onkel ringede til Dmitry Ustinov hver dag og spurgte ved at bruge den almindeligt accepterede folklore-dialekt: "Hvornår vil denne ... krig slutte?" Vred og rødmende råbte generalsekretæren i telefonen: ”Dima, du lovede mig, at det her ikke ville vare længe. Vores børn dør der!”

- Lyubov Brezhnev, niece af L. I. Brezhnev [173]

Efter den sovjetiske invasion af Afghanistan, som Brezhnev besluttede sig for, indførte Vesten sektorsanktioner mod USSR, hvoraf den mest følsomme ramte gaseksportindustrien: Sovjetunionen blev ikke længere forsynet med rør med stor diameter og kompressorer til gasrørledninger , som ifølge den sidste formand for Ministerrådet i USSR Nikolai Ryzhkov (1985-1991) gav skub til opførelsen af ​​rørvalseanlæg og produktionen af ​​importerstattende indenlandske produkter til gas- og olierørledninger [174] .

OL 1980

I efteråret 1974 blev Moskva valgt som hovedstad for de XXII olympiske sommerlege . Legene blev afholdt fra 19. juli til 3. august 1980, de blev åbnet af Leonid Ilyich Brezhnev. Sejren i den uofficielle medaljestilling blev vundet af USSR-holdet efter at have vundet 195 medaljer, hvoraf 80 var guld.

Legene er blandt andet kendt for, at mere end 50 lande (inklusive USA ) boykottede OL i forbindelse med sovjetiske troppers indtog i Afghanistan i 1979 [175] [176] [177] .

Seneste priser

I 1981, på tærsklen til 50-årsdagen for L. I. Brezhnevs embedsperiode i kommunistpartiet, var der kun for ham alene støbt et guldmærke "50 år med at være i CPSU" [178] (for andre veteraner fra CPSU, dette emblemet var lavet af sølv med forgyldning [179] ).

Den fjerde guldstjerne fra Sovjetunionens helt blev tildelt Bresjnev i december 1981 i anledning af hans 75-års fødselsdag [180] .

Skade i Tasjkent

Den 23. marts 1982, i Tasjkent , da Brezhnev inspicerede flyfabrikkens bygninger , kollapsede en stråle over ham på grund af det faktum, at gangbroerne omkring flyet var fyldt med mennesker og faldt på delegationen, der fulgte efter ham. Vagter hævede hurtigt gangbroerne, og der blev ikke rapporteret om alvorlige skader til andre medlemmer af delegationen. Og Brezhnev modtog alvorlige skader - et brud på kravebenet , som derefter ikke voksede sammen, et brud på fem ribben , en blødning i leveren. Efter denne hændelse var generalsekretærens helbred fuldstændig undermineret [181] [182] . Dagen efter skulle Bresjnev tale ved et ceremonielt møde i Tasjkent. Han blev opfordret til straks at vende tilbage til Moskva for at få behandling, men Brezhnev nægtede, blev og begyndte at holde en tale. Det virkede for de tilstedeværende i salen og for seerne, at Brezhnev havde drukket dagen før - han var noget hæmmet. Kun de mennesker, der fulgte ham, vidste, at selv en lille bevægelse af hans højre hånd var ekstremt smertefuldt for ham, så lægerne gav ham en smertestillende medicin [183] . Derefter gik han for at belønne Republikken Usbekistan, og under tildelingen mistede han bevidstheden, da virkningen af ​​smertestillende medicin var overstået [184] . Han døde ikke umiddelbart af traumatisk lungebetændelse, men ifølge akademiker A. G. Chuchalin døde L. I. Brezhnev på grund af en skade i november samme år [185] .

Død og begravelse

Leonid Ilyich Brezhnev døde i sin søvn om natten den 10. november 1982 på Zarechye-6-statshuset. Ifølge konklusionen på lægeundersøgelsen indtraf døden mellem klokken 8 og 9 om morgenen ved pludseligt hjertestop [186] [187] . Ifølge generalsekretæren Yuri Churbanovs svigersøn døde Brezhnev øjeblikkeligt og stille om natten: en blodprop brød af ham , som ramte lige i hjertet [188] . Ud fra de offentliggjorte materialer og beviser er det stadig uklart, hvorfor Brezhnevs personlige læge Mikhail Kosarev (som normalt altid sad til bords med generalsekretæren selv under måltider) den aften og da liget blev opdaget, var fraværende på dachaen, der var ingen medicinsk post, på grund af hvad at foretage genoplivning i omkring en time havde kun vagten Vladimir Sobachenkov [188] . Denne mærkelige og uforklarlige omstændighed, selv mere end tredive år senere, påpeges især af historikeren og publicisten Leonid Mlechin [169] [189] [190] . På et opkald fra sikkerhedschefen, generalmajor for KGB i USSR Vladimir Medvedev , ankom Evgeny Chazov snart , som ifølge sine erindringer knap så et blik på generalsekretærens blå ansigt, indså, at genoplivning allerede var ubrugelig. Chazov, der omhyggeligt havde afvejet alle omstændigheder og konsekvenser, besluttede først at informere alle om Yuri Andropovs død , den anden person i partiet og staten. Andropov var den første af de politiske personer, der ankom til dødsstedet, tog straks Brezhnevs personlige dokumentmappe med en digital lås, som Leonid Ilyich selv fortalte sine pårørende med et grin, som om den indeholdt kompromitterende beviser på alle medlemmer af Politbureauet [ 169] [191] . Medierne rapporterede Brezhnevs død kun en dag senere, den 11. november kl. 10.00. Men mange erfarne mennesker både i USSR og i udlandet, selv på dagen for generalsekretærens død, gættede på, at der var sket noget ud over det sædvanlige i landet: mindre klassisk musik lød på alle radiokanaler, tv annullerede udsendelsen af en festlig koncert dedikeret til Police Day (hans blev erstattet af visningen af ​​filmen om Lenin " The Man with a Gun "), om aftenen på Den Røde Plads var der en usædvanlig koncentration af sorte regeringslimousiner - "pikbærere", hvilket tiltrak sig opmærksomhed fra vestlige korrespondenter, som gjorde de første offentlige antagelser i radioen [169] [192] [193] .

Bresjnev blev begravet den 15. november på Den Røde Plads i Moskva nær Kreml-muren . Ifølge offentliggjorte vidnesbyrd var det den mest storslåede og pompøse begravelse efter Stalins i marts 1953, de blev overværet af stats- og regeringschefer fra mere end 35 lande i verden [160] .

Blandt dem, der ankom for at sige farvel til Bresjnev, var uventet Pakistans præsident , general Zia-ul-Haq , som aktivt støttede den afghanske Mujahideen i krigen mod de sovjetiske tropper og derfor blev opfattet i USSR som en uvenlig figur. Ved at udnytte en uforudset mulighed holdt Andropov og Gromyko et møde med Zia-ul-Haq i Kreml , og disse var de første direkte forhandlinger med den sovjetiske ledelse for at løse konflikten i Afghanistan [160] [194] .

Personalepolitik

Ifølge forskeren af ​​den sovjetiske nomenklatura M. S. Voslensky begyndte Brezhnev efter at have modtaget posten som generalsekretær for CPSU's centralkomité aktivt at fremme medlemmer af nomenklatura blandt sine landsmænd i Dnepropetrovsk-regionen og kolleger fra Moldova til senior lederstillinger. Blandt dem [195] :

  • medlem af politbureauet for CPSU's centralkomité, formand for Ministerrådet for USSR N. A. Tikhonov  - en kandidat fra Dnepropetrovsk Metallurgical Institute , var chefingeniør på en fabrik i Dnepropetrovsk, formand for Dnepropetrovsk Economic Council;
  • medlem af politbureauet for CPSU's centralkomité, sekretær for CPSU's centralkomité A.P. Kirilenko  - var den første sekretær for Dnepropetrovsks regionale partiudvalg;
  • medlem af politbureauet for CPSU's centralkomité, førstesekretær for centralkomiteen for Ukraines kommunistiske parti V. V. Shcherbitsky  - var den første sekretær for Dnepropetrovsks regionale partiudvalg;
  • Næstformand for Ministerrådet for USSR IT Novikov  , kandidat fra Dnepropetrovsk Metallurgical Institute;
  • N. A. Shchelokov , indenrigsminister i USSR  , uddannet fra Dnepropetrovsk Metallurgical Institute;
  • Første næstformand for KGB i USSR G. K. Tsinev  - en kandidat fra Dnepropetrovsk Metallurgical Institute;
  • Assistent for generalsekretæren for CPSU's centralkomité AI Blatov  , uddannet fra Dnepropetrovsk Metallurgical Institute;
  • Leder af sekretariatet for generalsekretæren G. E. Tsukanov  , en kandidat fra det metallurgiske institut i Dneprodzerzhinsk, arbejdede i flere år som ingeniør i Dnepropetrovsk;
  • Generalsekretær for CPSU's centralkomité K. U. Chernenko  - under ledelse af Brezhnev, var leder af propaganda- og agitationsafdelingen i Centralkomiteen for Moldovas kommunistiske parti;
  • leder af videnskabsafdelingen i CPSU's centralkomité S. P. Trapeznikov  - var direktør for Higher Party School under den moldaviske centralkomité;
  • Første næstformand for KGB i USSR General of the Army S. K. Tsvigun  - var næstformand for KGB i den moldaviske SSR

MS Voslensky udtrykker den opfattelse, at udvælgelsen af ​​ledende personale på baggrund af personligt bekendtskab og fællesskab havde til formål at styrke Brezhnevs personlige indflydelse i nomenklaturens rækker [195] .

Et andet karakteristisk træk ved Brezhnevs personalepolitik var personalets uafløselighed: tilfælde, hvor ledere havde deres poster i flere årtier, blev almindelige.

Tildelt militære rækker

  • løjtnant af tanktropper - se denne artikel,
  • regimentskommissær for reserven - 16. september 1941 [65] [66] [196] ,
  • Brigadekommissær - 26. december 1941 [197] ,
  • oberst - 15. december 1942 [198] [199] ,
  • generalmajor - 2. november 1944 [200] [201] ,
  • generalløjtnant - 4. august 1953 [114] [115] ,
  • General of the Army - 21. marts 1974 [202] ,
  • Marskal af Sovjetunionen - 7. maj 1976 [203]

Leonid Brezhnev og veteraner

I 1965, da landet fejrede årsdagen for sejren, blev den 9. maj en ikke-arbejdsdag. Efterhånden blev Victory Day den anden helligdag efter dagen for den store socialistiske oktoberrevolution . På initiativ af Brezhnev blev der i 1965 afholdt en militærparade på Den Røde Plads , og den ukendte soldats grav blev åbnet . Derudover skete der en betydelig udvidelse af ydelserne til veteraner fra Den Store Fædrelandskrig, og kredsen af ​​personer, der blev klassificeret som veteraner, blev også udvidet [204] .

Priser og ærestitler

Familie

Leonid Ilyich var gift med Victoria Petrovna Brezhneva (født Denisova, 1907-1995, født i Belgorod ) fra 11. december 1927 til hans død.

Efter eksamen fra skolen gik Victoria Petrovna ind på Kursk Medical College. I 1925 mødte hun sin fremtidige mand, Leonid Brezhnev, ved en dans på et kollegium. På det tidspunkt var han i gang med sit tredje år på et landinspektør- og indvindingskollegium, og Victoria gik på sit første år på en lægeskole. Efterfølgende huskede Brezhnevs enke, at han først inviterede hendes kæreste til at danse, men hun nægtede, fordi den unge mand ikke vidste, hvordan man danser, og Victoria indvilligede. I slutningen af ​​1927 blev Leonid og Victoria gift.

Deres første barn var datteren Galina (1929-1998) og den anden søn Yuri (1933-2013), som havde en søn Andrei (1961-2018), barnebarn af Leonid Ilyich.

Datter - Galina Leonidovna Brezhneva - var en af ​​de mest skandaløse skikkelser i den sovjetiske elite. Hendes ægtemænd var: cirkusartist, tightrope walker og akrobat Yevgeny Milaev , illusionisten Igor Kio (ægteskabet varede 10 dage), viceminister for indenrigsanliggender i USSR Yuri Churbanov . De talte om Galina Brezhnevas tætte forhold til balletdanseren, People's Artist of the USSR Maris Liepa . Men Galinas forbindelse med sigøjnerskuespilleren og sangeren Boris Ivanovich Buryatse (1946-1987) anses for at være den mest skandaløse. Den eneste datter af Galina Brezhneva fra hendes første ægteskab med Yevgeny Milayev er Victoria Milayeva (Filippova; 1952-2018). Datter af Victoria Evgenievna Galina Filippova (født 1973) er oldebarn af L. I. Brezhnev.

Publikationer

  • L. I. Bresjnev . Erindringer (" Malaya Zemlya ", " Renæssance ", " Tselina "). - journal. " Ny verden ", 1978, nr. 2, 5, 11.
  • L. I. Bresjnev . Erindringer (Kapitel 1 "Livet ved fabriksfløjten". Kapitel 2 "Følelsen af ​​Fædrelandet". Kapitel 3 "Lille land". Kapitel 4 "Renæssance". Kapitel 5 "Moldovisk forår". Kapitel 6 "Jomfruland". 7 "Kosmisk oktober" Kapitel 8 "Ordet om kommunisterne"). M.: IPL , 1983.
  • L. I. Bresjnev . Arbejds- og dagbogsoptegnelser: I 3 bind / bind 1: L. I. Brezhnev . Arbejds- og dagbogsoptegnelser. 1964-1982; T. 2: L. I. Bresjnev . Optegnelser fra sekretærerne for modtagelse af L. I. Brezhnev. 1965-1982; T. 3: L. I. Bresjnev . Arbejds- og dagbogsoptegnelser. 1944-1964 / Federal Archival Agency , arkiv for præsidenten for Den Russiske Føderation , Russisk statsarkiv for samtidshistorie , Russian Historical Society , German Historical Institute i Moskva ; hhv. udg. S. V. Kudryashov; udarbejdet af: A. S. Stepanov, A. V. Korotkov, med deltagelse af S. A. Melchin, M. Yu. Prozumenshchikov, Z. K. Vodopyanova, T. V. Domracheva, Yu. N. Muravyov. M.: Historisk litteratur, 2016. Bind 1. - 1264 s. - ISBN 978-5-9908943-1-0 ; T. 2. - 1232 s. - ISBN 978-5-9908943-2-7 ; T. 3. - 1072 s. - ISBN 978-5-9908943-3-4 .

Meninger og vurderinger

Der kan skelnes mellem to faser i Brezhnev-æraen, hvoraf den første var meget vellykket. Det meste af perioden med Leonid Ilyich Brezhnevs styre kaldes "udviklet socialisme", da der på det tidspunkt var en vellykket delvis implementering af Kosygin-reformen (1964-1976), som gav en betydelig fremdrift til Sovjetunionens økonomi. I 1960'erne - 1970'erne voksede det sociale bruttoprodukt med omkring 350%, industriproduktionen - med 485%, landbruget - med 171%. Arbejdsdage på kollektive landbrug blev erstattet af månedlige kontantbetalinger. Under Bresjnev blev en række storstilede infrastruktur- og energiprojekter implementeret i USSR. Den første hydrauliske enhed i Sayano-Shushenskaya vandkraftværket blev sat under industriel belastning , snesevis af andre vandkraftværker, atomreaktorer, nye veje og jernbaner, kemiske, metallurgiske og maskinbygningsanlæg blev sat i drift [205] .

Den anden fase af Brezhnevs regeringstid blev kaldt " stilstandsperioden " (1977-1982). I denne periode var der en gradvis stagnation , en stigning i mangel på varer , en stigning i dødelighed og alkoholisering af befolkningen og optøjer. Presset blev øget på andre socialistiske lande (især den militære undertrykkelse af den afghanske krig (1979-1989)), forfølgelsen af ​​intelligentsiaen (især den tvungne emigration fra Leningrad af I. Brodsky og M. Shemyakin , udvisningen af A. Solzhenitsyn (1974) og eksilet af akademikeren A. Sakharova ).

Ifølge meningsmålinger foretaget af Levada Center , udført i april 2013, vurderede Ruslands borgere L. I. Brezhnev bedre end andre ledere i landet i det 20. århundrede. 56% af de adspurgte reagerede positivt på ham, 29% - negativt. På andenpladsen er Lenin (55% og 28%). Han efterfølges af Stalin (50 % og 38 %), Nicholas II (48 % og 21 %), Khrusjtjov (45 % og 35 %), Jeltsin (22 % og 64 %) og Gorbatjov (22 % og 65 %) [ 206] [207]

På trods af den åbenlyse svaghed og asteni , tydeligt manifesteret i de sidste år af Bresjnevs liv [208] , præsenterer nogle erindringsskrivere Bresjnev i et andet lys. Så ifølge chefdesigneren for SPRN og SKKP i 1970-1987. V. G. Repin Brezhnev var den eneste af alle de øverstbefalende , som han mødtes med i årene med arbejdet som chefdesigner, som " anså det for nødvendigt for sig selv at have en personlig samtale med chefdesigneren ." Også ifølge Repin viste Brezhnev ægte interesse, stillede mange spørgsmål, dykkede ned i essensen af ​​problemerne og foretog ændringer til det udarbejdede udkast til beslutning under mødet . Ifølge Repin stod [Brezhnevs] aktive adfærd i stærk kontrast til de andre medlemmer af Forsvarsrådets . » [209]


Efter at M.S. Gorbatjov kom til magten i 1985, begyndte Brezhnev-æraen at blive kaldt " stagnation ", og slutningen af ​​1970'erne, da Brezhnev modtog den ene statspris efter den anden, blev kaldt "stagnationens storhedstid", en manifestation af oppustelig autoritet. I modsætning til den stalinistiske "personkult" blev Bresjnev-æraen kaldt " en kult uden personlighed ". Den officielle talemåde, udbredt i Bresjnev-årene, almindeligvis brugt i pressen, på tv og radio, blev kritiseret: "Tak for dette til den indfødte centralkomité og personligt til kammerat Bresjnev." Men med begyndelsen af ​​krisen og USSR's sammenbrud i 1990'erne aftog kritikbølgen mod Bresjnev og "stilstandens æra" kraftigt [19] .

I den faktiske praksis i Brezhnev-æraen var der ingen "tilbagevenden til Stalin", i modsætning til de meninger, der var udbredt i vestlig og moderne russisk litteratur. Og hvad angår omfanget af politisk undertrykkelse af dissidenter, er Khrusjtjov-regimet usammenlignelig tættere på Stalin end Bresjnevs. Hvis mange tusinde mennesker under Khrusjtjov blev dømt for "antisovjetisk" agitation og propaganda, så under Bresjnev-æraen, snesevis [210] .

Hukommelse

Forordning om bevarelse af hukommelsen

Den 18. november 1982 blev der udstedt en fælles resolution fra CPSU's centralkomité, Præsidiet for USSR's Øverste Råd og USSR's Ministerråd "Om at fastholde minde om Leonid Ilyich Brezhnev" [211] . I overensstemmelse med den blev en række genstande (byen Naberezhnye Chelny, bydistrikter, pladser, virksomheder og organisationer, militærenheder, skibe osv.) omdøbt eller modtog et ekstra navn til ære for Brezhnev [212] .

Byen Naberezhnye Chelny [211] ( Tatar ASSR ), hvor KamAZ ligger, blev omdøbt til Brezhnev . I 1988 blev det tidligere navn returneret til byen [213] [214] .

To bydistrikter ( Cheryomushkinsky-distriktet i Moskva og Zavodskoy-distriktet i Dneprodzerzhinsk ) blev omdøbt til Brezhnevsky-distriktet [211] . Cheryomushkinsky-distriktet returnerede sit tidligere navn i 1988 [214] , og Zavodskoy - i 1990'erne [215] .

Brezhnevs navn blev givet til Star City (således var dets officielle navn "Star City opkaldt efter L. I. Brezhnev") [211] . Siden 1988 er Star City holdt op med at bære navnet Brezhnev [216] .

Produktionsvirksomheder: Oskol Electrometallurgical Plant , PO "Southern Machine-Building Plant" , Novorossiysk Cement Plant, Volgodonsk Production Association of Nuclear Power Engineering , Nurek HPP .

Landbrugsvirksomheder: den jomfruelige sovkhoz i Kustanai-regionen i den kasakhiske SSR (indtil 1982 og siden 1988 statsgården "Borovskoy" i Borovsky-distriktet) og den kollektive gård "Vyatsanoue" i Orhei-distriktet i den moldaviske SSR.

Uddannelsesorganisationer: Dnepropetrovsk Metallurgical Institute , Højere Militærskole i Forsvarsministeriet ; træningskampvognsdivision, hvor L. I. Brezhnev tjente (militær enhed 21250, nu 212. gardedistriktstræning Wienerordenen af ​​Lenin og Kutuzovs træningscenter for juniorspecialister (tanktropper) opkaldt efter generalløjtnant I. N. Russiyanov); gymnasiet nummer 1 i byen Dneprodzerzhinsk.

Marinefartøjer: nuklear isbryder "Arktika" , et skib fra flåden , et marinepassagerskib (indtil 1982 og siden 1989 "Karelia".

Gader og pladser

I henhold til resolutionen fra CPSU's centralkomité blev præsidiet for USSR's øverste sovjet og USSR's ministerråd dateret 18.11.1982, til ære for Brezhnev, omdøbt til "en ny plads i byerne i Moskva , Leningrad , Kiev , Alma-Ata og Dnepropetrovsk " [211] .

  • I Moskva blev Brezhnev-pladsen udnævnt til krydset mellem gaderne Profsoyuznaya og Garibaldi [217] . Den 23. december 1987 blev der udstedt en resolution af kontoret for Moskvas byudvalg for CPSU, der indeholdt støtte til forslaget fra Moskvas byråd for folkedeputerede "Om afskaffelsen af ​​navnet "Leonid Ilyich Brezhnev Square" i Moskva og demonteringen af ​​mindestelen og tavlerne med en forklarende tekst" og en anmodning til CPSU's centralkomité om også at overveje dette spørgsmål [218] . Siden 1988 er dette navn forsvundet fra kort og skilte, og et mindeskilt over Brezhnev er blevet fjernet fra pladsen.
  • I Leningrad blev dette navn givet til Krasnogvardeyskaya-pladsen (i 1988 blev det tidligere navn returneret) [214] .
  • I Kiev blev Bresjnev-pladsen den tidligere Uritsky-plads (i 1988 blev navnet Solomenskaya returneret ).
  • I Alma-Ata blev New Square omdøbt til Brezhnev Square (i 1988 blev den vendt tilbage til sit tidligere navn [219] , og siden 1990 er den officielt blevet kaldt Republic Square ).

Andet

Monumenter og plaketter

  • En granitbuste blev rejst på Bresjnevs grav nær Kreml-muren [180] .
  • Buster blev rejst i Moskva og Vladimir [180] .
  • I byen Kamenskoye (i 1936-2016 - Dneprodzerzhinsk), hvor L. I. Brezhnev blev født og tilbragte sine unge år, på Liberators Square (tidligere Oktyabrskaya) er der en bronzebuste af generalsekretæren for CPSU's centralkomité [ 228] , installeret i 1976 i sit hjemland to gange Hero (af Sovjetunionen og Socialist Labour), som det blev antaget i USSR.
  • På bygningen af ​​Dnipro State Technical University langs Gymnasichesky Prospekt (tidligere Pelina), hvor L. I. Brezhnev studerede fra 1931 til 1935, blev en mindeplade med den tilsvarende tekst og et basrelief af generalsekretæren installeret.
  • Den 16. september 2004 blev et monument over L. I. Brezhnev åbnet i Novorossiysk ved skæringspunktet mellem sovjetternes og Novorossiysk-republikkens gader. Forfatteren af ​​monumentet er Krasnodar-billedhuggeren Nikolai Bugaev. Novorossiysk-myndighederne bemærker, at Leonid Iljitsj engang gjorde meget for byen, havnen og rederiet. Billedhuggeren skildrede en ung, energisk generalsekretær, der gik gennem byen i et jakkesæt, uden priser, med en kappe kastet over ryggen. Skulpturens arbejdstitel var "Man Walking in the City" [229] .

  • Monument til Bresjnev i Novorossiysk

  • Mindeplade fra huset på Kutuzovsky Prospekt i Moskva, hvor Brezhnev boede. Berlinmurens museum

  • Mindeplade ved Dnepr Universitetet i Kamianske

  • Mindeplade i Dnepr på Krutogorny afstamning

  • I 2006, i byen Dnepropetrovsk , i anledning af 100-året for fødslen af ​​Brezhnev, blev en mindeplade installeret på væggen af ​​huset på Rogaleva Street, 1, hvor han boede i slutningen af ​​1940'erne - begyndelsen af ​​1950'erne [ 230] . Siden 1982 blev navnet på Brezhnev i Dnepropetrovsk båret af en af ​​pladserne i byens centrum, Metallurgical Institute , såvel som Yuzhny Machine-Building Plant produktionsforening (alle navne blev annulleret i slutningen af ​​1980'erne). Den 25. januar 2012 opkaldte byrådsmødet en gade efter Bresjnev. I 2016 blev gaden i forbindelse med afkommunisering omdøbt.
  • Den 19. december 2013 på Kutuzovsky Prospekt 26 i Moskva, hvor Brezhnev boede i omkring 30 år, blev en mindeplade, demonteret i 1991, restaureret [231] .

Filateli

I kunst

Film inkarnationer

Dokumentarer

  • Memory forever, 1975. Instruktør og manuskriptforfatter D. Firsova . Operatører: TSSDF-operatører, meddeler: Khlebnikov A. [3]
  • Dokumentarfilm af Roman Karmen " The Great Patriotic War ", i det amerikanske billetkontor blev denne film udgivet under navnet "Ukendt krig"
    (afsnit).
  • "Hero City Novorossiysk" (1974). Operatører: Akkuratov E., Mikosha V., Leongardt Yu.
  • Dokumentarfilm "Leonid Brezhnev" fra serien " Sovjetbiografier ", NTV (2011).
  • Historiske krøniker med Nikolai Svanidze, 68. serie. "1966 - Leonid Bresjnev"
  • "Anden russiske revolution" - BBC (1991)

Dokumenter

  • Personligt ark for personaleregistreringer af L. I. Brezhnev 25. oktober 1942

  • Prisark dateret 27. marts 1942 om tildeling af L. I. Brezhnev med Den Røde Stjernes orden

  • Prisark dateret 18. september 1943 om tildeling af L. I. Brezhnev med Order of the Patriotic War, 1. grad

  • Pas af Leonid Brezhnev, 1947

  • Partikort L. I. Brezhnev 1973

Se også

Noter

Kommentarer
  1. ↑ Fra den 1. marts 1918, når man skiftede fra den gamle stil til den nye, skulle nye fødselsdatoer registreres (omskrives) i dokumenter, men i praksis efterlod man ofte de fødselsdatoer, der blev registreret i fødselsregistrene .
  2. ↑ I 1936-2016 - Dneprodzerzhinsk
  3. ↑ Disse personer arbejdede på én gang samtidig med Bresjnev i Moldova og Dnepropetrovsk og dannede den såkaldte " Dnepropetrovsk-Moldovsk klan " i nomenklaturen . Ifølge den velkendte forsker af den sovjetiske nomenklatura M. S. Voslensky er det netop denne omstændighed, der forklarer deres udnævnelse til høje stillinger i USSR's ledelse med fremkomsten af ​​Brezhnev til posten som generalsekretær for CPSU's centralkomité ( Mikhail Voslensky. " Nomenklatura " kapitel 6).
Kilder
  1. ↑ Bresjnev Leonid  Iljitsj // Brasos - Vesh. - M  .: Soviet Encyclopedia, 1971. - S. 17. - ( Great Soviet Encyclopedia  : [i 30 bind]  / chefredaktør A. M. Prokhorov  ; 1969-1978, v. 4).
  2. ↑ 1 2 Great Russian Encyclopedia , M., Great Russian Encyclopedia , 2006, bind 4, s. 185.
  3. ↑ Marshaler fra Sovjetunionen. Personlige forhold fortælles. M., forlaget "Favoritbog", 1996, s. atten.
  4. ↑ Leonid Iljitsj Bresjnev . Hentet 7. december 2019. Arkiveret fra originalen 9. november 2013.
  5. ↑ Ved dekret fra PVS i USSR af 9. oktober 1942 og ordre fra NPO nr. 307 af 9. oktober 1942 blev institutionen af ​​kommissærer likvideret, og stillingen som politisk officer blev indført i stedet.
  6. ↑ Liste over deputerede fra USSR's øverste sovjet af den 3. indkaldelse
  7. ↑ Liste over deputerede fra den øverste sovjet i USSR af den 4. indkaldelse
  8. ↑ Liste over deputerede fra den øverste sovjet i USSR af den 5. indkaldelse
  9. ↑ Liste over deputerede fra den øverste sovjet i USSR af den 6. indkaldelse (utilgængeligt link) . Hentet 21. april 2015. Arkiveret fra originalen 5. december 2012. 
  10. ↑ Liste over deputerede fra USSR's øverste sovjet af den 7. indkaldelse
  11. ↑ Liste over deputerede fra den øverste sovjet i USSR af den 8. indkaldelse
  12. ↑ 1 2 Liste over deputerede fra den øverste sovjet i USSR af den 9. indkaldelse
  13. ↑ Liste over deputerede for den øverste sovjet i USSR i den 10. indkaldelse . Hentet 18. april 2020. Arkiveret fra originalen 10. juli 2013.
  14. ↑ Efter forslag fra D. F. Ustinov, umiddelbart efter hans udnævnelse til forsvarsminister, blev dekretet ikke offentliggjort [1] Arkiveksemplar dateret 20. marts 2007 på Wayback Machine
  15. ↑ "Resultater" nr. 43 (30/10/01) Ukendt Bresjnev
  16. ↑ Forfatteren Brezhnevs triumf
  17. ↑ Titlen Hero of Socialist Labour blev tildelt for deltagelse i rumprogrammet.
  18. ↑ I forbindelse med 60 års jubilæet.
  19. ↑ 1 2 3 Bresjnev blev tildelt Sejrsordenen med tilbagevirkende kraft . radiovesti.ru. Hentet: 7. december 2019.
  20. ↑ Mysterier om priserne fra Marshal Brezhnev
  21. ↑ Fra L. I. Brezhnevs selvbiografi, skrevet i 1945 "... Far arbejdede i 42 år på fabrikken i rullende butikker, døde i 1937 ...". RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1197. L. 6.
  22. ↑ 1 2 3 Selvbiografi af L.I. Bresjnev. [1945 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel.] . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  23. ↑ Leonid Ilyich Brezhnev Livet ifølge fabriksfløjten - Livet ifølge fabriksfløjten . www.e-reading.club. Hentet: 7. december 2019.
  24. ↑ Fra L. I. Brezhnevs selvbiografi, skrevet i 1945, "... bror [arbejder] som sekretær for byudvalget i Dneprodzerzhinsk ...". RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1197. L. 6.
  25. ↑ Fra L. I. Brezhnevs selvbiografi, skrevet af ham i 1945, "Min søster arbejder på en fabrik ...". RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1197. L. 6.
  26. ↑ I "Regnskabsbogen for den præ-værnepligtige L. I. Brezhnev" dateret 10/5/1928, i afsnit 6 "Nationalitet og modersmål" er der skrevet - " Great Russian ". GASO. F.R-160. Op. 1 l. D. 103. L. 6. Og i registreringskortet for et medlem af CPSU (b) dateret 11/18/1929, også i paragraf 4. "Nation" er skrevet " Great Russian ", og i paragraf 5. " Modersmål" - "ukrainsk" er streget over, og "russisk" er skrevet øverst. TsDOOSO. F. 4. Op. 17. D. 22. L. 256.
  27. ↑ 1 2 Matrikelbog over præ-værnepligtige L.I. Bresjnev. 5. oktober 1928 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  28. ↑ Registreringskort for et medlem af CPSU (b) Brezhnev Leonid Ilyich. | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  29. ↑ ukendt. Engelsk: Brezhnev LI's pas af 1947 (11. juni 1947). Hentet: 7. december 2019.
  30. ↑ https://upload.wikimedia.org/wikipedia/ru/a/ac/Brezhnev_LI_ListKadr_1942.jpg
  31. ↑ https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/db/Brezhnev_LI_OrKrZn_NagrList_1942.jpg?uselang=ru
  32. ↑ "Nyheder om CPSU's centralkomité", nr. 7 (306) juni 1990
  33. ↑ L. I. Bresjnev. Erindringer: livet på fabriksfløjten. Polit. litteratur, M., 1981. S. 7.
  34. ↑ Devyatov S. V., Kotelenets E. A., Savrusheva K. Ts . Ruslands historie. Kort kursus. Tutorial. Forlaget "Prospect", 2015 - 123 s.
  35. ↑ RGANI. F. 80. Op. 2. D. 277. L. 18.
  36. ↑ Ukendt Bresjnev | Chronicle of Belogorye . Hentet: 7. december 2019.
  37. ↑ Bresjnevs spor i Vitebsk-regionen (afstemning) . Avis "Vitebsk Courier" (27. august 2014). Hentet: 25. februar 2019.
  38. ↑ Inden for rimelighedens grænser . Hviderusland i dag (13. februar 2009). Hentet: 7. december 2019.
  39. ↑ "Uddrag fra ordre nr. 28 for Sverdlovsk Regional Land Administration af 31. marts 1928, s. 8. Gr.: Annenkova I.F., Brezhneva L.I. , Kameneva [], Silaeva A.L., Ukhina Yu T. Den 1. april i år, overveje accepteret til stillingen som landinspektører med en løn til vedligeholdelse tildelt i henhold til stillingen.. Stedfortræder Zamzavokrza Golovachev. F.R-160. Op. 1 l. D. 103. L. 5.
  40. ↑ 1 2 Referat nr. 85 fra mødet i bureauet for Sverdlovsk-distriktsudvalget for Bolsjevikkernes Kommunistiske Parti, afsnit nr. 9 om godkendelse af L.I. Brezhnev som leder af afdelingen for jordforvaltning i distriktets landadministration (OKRZU). 13. februar 1930 | Bresjnev. Til 110-året for fødslen. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  41. ↑ Fra uddraget af protokol nr. 85 fra Bureauet for Sverdlovsk-distriktsudvalget for Bolsjevikkernes All-Union Kommunistiske Parti "9". Godkend hoved. Institut for Landforvaltning OKRZU kammerat. Bresjnev, der minder om ham fra Bisert-regionen. Sekretær for SUKP's OK (b) - Narimanov. 13.02.1930 TsDOOSO. F. 6. Op. 1. D. 1992. L. 114.
  42. ↑ Telegram fra Sverdlovsk-distriktskomitéen for bolsjevikkernes kommunistiske parti til Bisert-distriktet om udstationeringen af ​​L.I. Brezhnev til at arbejde i distriktets landadministration. 20. februar 1930 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  43. ↑ Fra registreringskortet for medlemmet af CPSU (b) Brezhnev dateret 11/18/1929 nr. 2871 "... 9). tidspunkt for indtræden i kandidaterne - 9.10.1929 10). Hvilken erfaring blev accepteret - to år ... ". TsDOOSO. F. 4. Op. 17. D. 22. L. 256.
  44. ↑ Referat nr. 44 fra mødet i Præsidiet for Bisert-distriktsudvalget for Bolsjevikkernes Kommunistiske Parti, afsnit nr. 9 om optagelse i RCP (b) L.I. Brezhnev med en 2-årig kandidaterfaring. | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  45. ↑ 1 2 Fra Diplomet udstedt af gr. Brezhnev Leonid Ilyich, idet han blev overført fra Moskva Maskinbygningsinstitut i september 1931 og dimitterede fra Kamensky Metallurgical Institute opkaldt efter Arsenichev i januar 1935 med en grad i varme og kraft, og den 5. maj 1935 modtog han kvalifikationen - ingeniør- varmekraftværk. Val-Kamensky. RGANI F. 80. Op. 1. D. 1196. L. 2.
  46. ↑ 1 2 3 En kopi af eksamensbeviset fra L.I. Brezhnev Metallurgisk Institut. Arsenichev i byen Kamenskoye og tildeler ham kvalifikationen som en termisk kraftingeniør. 5. maj 1935 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  47. ↑ Fra Brezhnev L. I.s diplom udstedt til ham den 5. maj 1935 “... gr. L. I. Brezhnev var kvalificeret som varmekraftingeniør. RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1196. L. 2-2v.
  48. ↑ Fra L. I. Brezhnevs selvbiografi, skrevet af ham i 1945. “I 1935 dimitterede han fra instituttet og arbejdede som vagtchef i Power Shop på fabrikken opkaldt efter. Dzerzhinsky". RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1197. L. 6.
  49. ↑ Fra tjenestejournalen for L. I. Brezhnev fra rekordkortet for SA's politiske sammensætning. "Kaldet af Dneprodzerzhinsky GVK i oktober 1935 og tjente indtil oktober 1937 ... Politisk instruktør for et kompagni af et kampvognsregiment af DVK ..."
  50. ↑ 1 2 Biografi om Leonid Iljitsj Bresjnev . RIA Novosti (20121110T0900+0400). Hentet: 7. december 2019.
  51. ↑ Grigory Petrovich Pelin (1881-1919) - en svejser fra Dnepr Metallurgical Plant, fra sømændene fra Sortehavsflåden, en bolsjevik, leder af en lokal afdeling af rødgardister, for mordet på en teenager, lokale beboere lynchet Pelin og dræbte ham. Efter G.P. Pelins død opkaldte de lokale sovjetiske myndigheder Gymnazichesky Prospekt efter ham; i 2016 blev det tidligere navn Gimnasichesky returneret til alléen.
  52. ↑ I Dneprodzerzhinsk ryddede Leonid Brezhnev op i sin biografi . Hentet 7. december 2019. Arkiveret fra originalen 12. september 2014.
  53. ↑ Ved afgørelse truffet af bureauet for CP (b) U's regionale udvalg af 05/14/1938 blev han udnævnt til leder af Sovtorg af afdelingen for CP (b) U's regionale udvalg, og den 07. /20/1938 blev han godkendt. RGANI. F. 80. Op. 108. D. 4. L. 83.
  54. ↑ Godkendelsesbevis fra L.I. Bresjnev hoved. sektor af den regionale komité for det kommunistiske parti (b) i Ukraine. 20. juli 1938 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  55. ↑ Uddrag fra protokollen fra plenum for Dnepropetrovsk Regionalkomité for Kommunistpartiet (b) i Ukraine "Om sekretæren for Regionalkomitéen for det Kommunistiske Parti (b) i Ukraine for Propaganda". 7. februar 1939 RGANI | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  56. ↑ Uddrag fra protokol nr. 3 fra mødet i Politbureauet i Centralkomiteen for Bolsjevikkernes Kommunistiske Parti, dateret den 23. maj 1939 "...s. 26. ... kammerat Brezhnev L. I. - Sekretær for Dnepropetrovsks regionale komité for propaganda og agitation. RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1200. L. 4.
  57. ↑ Resolution fra politbureauet for centralkomitéen for Bolsjevikkernes kommunistiske parti "Om sekretærerne for Dnepropetrovsks regionale komité". 23. maj 1939 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  58. ↑ Fra uddrag af protokol nr. 1 fra mødet i præsidiet for CP's regionale udvalg (b) U dateret 03/10/1940 "Valges enstemmigt som medlem af præsidiet for CP's regionale udvalg ( b) U: kammerat. Brezhnev L. I. - Sekretær for CP's regionale udvalg (b) U for propaganda og agitation. RGANI. F. 5. Op. 108. D. 4. L. 86.
  59. ↑ Uddrag fra referatet fra mødet i plenum i Dnepropetrovsk Regionalkomité for CP (b) U "Om sekretæren for CP's Regional Committee (b) U for Propaganda og Agitation". 10. marts 1940 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  60. ↑ Ved det 6. plenum for Dnepropetrovsk CP (b) U, afholdt den 24.-25. marts 1941, i protokollen "Om sekretæren for Regionaludvalget for CP (b) U for forsvarsindustrien", blev det skrevet - "Vælg kammerat. BREZHNEV Leonid Ilyich som sekretær for CP(b)U's regionale komité for forsvarsindustrien, og fritager ham for hvervet som tredjesekretær for CP(b)U's regionale udvalg. SEKRETÆR FOR DET REGIONALE UDVALG FOR CP(b)U (ZADIONCHENKO)." RGANI. F. 5. Op. 108. D.4. l. 87.
  61. ↑ Uddrag fra referatet fra mødet i plenum i Dnepropetrovsk Regionalkomité for CP (b) U "Om sekretæren for Regionalkomitéen for det kommunistiske parti (b) i Ukraine for Forsvarsindustrien". 24. marts 1941 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  62. ↑ Fra tjenestejournalen for L.I. Brezhnev fra rekordkortet for SA's politiske sammensætning: "... TsAMO.
  63. ↑ “Orden om Sydfrontens hovedkvarter på l/s nr. 003 dateret 07/23/1941 om udnævnelsen af ​​Brezhnev L. I. har ikke en militær rang - han er leder af en specialgruppe, en løn på 1600 rubler. ... Indmeldelse fra 10.VII.1941 Årsag: Befaling til fronttropperne nr. 0012 af 19.07.1941. TsAMO. F. 228. Op. 718. D. 6. L. 57-58.
  64. ↑ Ordre til Sydfrontens hovedkvarter om personel nr. 003 af 23. juli 1941 om udnævnelsen af ​​Brezhnev Leonid Ilyich til stillingen som leder af specialgruppen ved Sydfrontens Militærråd | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  65. ↑ 1 2 Ordre fra USSR's NPO nr. 02714 af 16/09/1941 “Brezhnev, Leonid Ilyich - Regimental Commissar of the Reserve, tidligere 3. sekretær for Dnepropetrovsk Regional Committee of the Communist Party (b)U, er udnævnt souschef i det politiske direktorat for Sydfronten. Stedfortræder NKO USSR Army Commissar 1. Rang L. Mekhlis. TsAMO. F. 33. Op. 11484. D. 82. L. 119.
  66. ↑ 1 2 Ordre fra USSRs folkekommissær for forsvar nr. 02714 af 16. september 1941 om udnævnelse af regimentskommissæren for reserven Brezhnev Leonid Ilyich til vicechef for Sydfrontens politiske afdeling | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  67. ↑ Ordre af lederen af ​​den vigtigste politiske afdeling af Den Røde Hær Shcherbakov nr. 0708 af 08/10/1942 TsAMO. F. 32. Op. 11296. D. 221. L. 8.
  68. ↑ Ordre fra lederen af ​​det politiske hoveddirektorat for den røde hær nr. 0708 af 10. august 1942 om udnævnelse af brigadekommissær Brezhnev Leonid Ilyich til stillingen som vicechef for det politiske direktorat for den nordkaukasiske front. | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  69. ↑ Frontordre nr. 53 / n dateret 03/16/1943 af den nordkaukasiske fronts væbnede styrker. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2012. TsAMO f. 33, op. 686044, stk ryg 1781, journalnr.: 19183611
  70. ↑ Ordre fra USSR's NPO nr. 02297 dateret 1. april 1943 "Brezhnev L.I. - Oberst, tidligere stedfortræder. tidlig PU ChGV SKF, er udpeget af lederen af ​​PO 18 A. TsAMO af Rusland. F. 33. Op. 11484. D. 205. L. 589.
  71. ↑ Ordre fra Folkets Forsvarskommissær nr. 02297 om udnævnelse af oberst L.I. Brezhnev som leder af den politiske afdeling af den 18. armé. 1. april 1943 | Bresjnev. Til 110-året for fødslen. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  72. ↑ Brezhnev Leonid Ilyich, Ordenen for det røde banner :: Dokument om prisen :: Minde om folket . pamyat-naroda.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  73. ↑ Brezhnev Leonid Ilyich, Den Røde Stjernes orden :: Dokument om prisen :: Minde om folket . pamyat-naroda.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  74. ↑ Grunden til dette var formodentlig opsigelsen af ​​E. A. Aizon. Se [2]  (downlink) .
  75. ↑ Ved dekret fra PVS i USSR af 9. oktober 1942 og ordre fra NPO nr. 307 af 9. oktober 1942 blev institutionen for kommissærer afskaffet, og stillingen som politisk officer blev indført i stedet. De militære, der forblev i enhederne under certificeringen, sænkede deres rang med et trin.
  76. ↑ Brezhnev Leonid Ilyich, Den patriotiske krigs orden, I grad :: Dokument om prisen :: Minde om folket . pamyat-naroda.ru. Dato for adgang: 20. april 2020.
  77. ↑ Red Star, 19. december 2006 Generalsekretærens ordre arkiveret 18. april 2010 på Wayback Machine
  78. ↑ RGANI har et foto fra 1943, hvor Brezhnev L.I. er på hospitalet. RGANI. F. 80. Op. 2. D. 278. L. 22.
  79. ↑ Brezhnev Leonid Ilyich, Ordenen for det røde banner :: Dokument om prisen :: Minde om folket . pamyat-naroda.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  80. ↑ Brezhnev Leonid Ilyich, Order of Bogdan Khmelnitsky II grad :: Dokument om prisen :: Mind of the people . pamyat-naroda.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  81. ↑ Brezhnev Leonid Ilyich - biografi om en politiker (utilgængeligt link) . www.biografii.ru. Dato for adgang: 7. december 2019. Arkiveret fra originalen 19. februar 2008. 
  82. ↑ 100 år af stagnationens fader / Livsstil / Nezavisimaya Gazeta . www.ng.ru Hentet: 7. december 2019.
  83. ↑ Håndbog  (utilgængeligt link)
  84. ↑ Siden juni 1945 var han leder af PU i 4. UkrF, og den 07/09/1945 blev han efter ordre fra SVGK nr. 140 godkendt til denne stilling. RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1199. L. 41.
  85. ↑ Carpathian Military District - side af "Memory"-klubben ved Voronezh State University . samsv.narod.ru. Hentet: 7. december 2019.
  86. ↑ Resolution fra sekretariatet for centralkomitéen for Bolsjevikkernes Kommunistiske Parti i hele Unionen om udnævnelsen af ​​L. I. Bresjnev til leder af PU Prikarp. VO (protokol nr. 229, punkt 342). RGASPI. F. 17. Op. 116. D. 226. L. 78.
  87. ↑ Resolution fra sekretariatet for centralkomiteen for Bolsjevikkernes Kommunistiske Parti om udnævnelsen af ​​L.I. Brezhnev som leder af det politiske direktorat i Karpaternes militærdistrikt. Protokol nr. 229 s. 342 1. september 1945 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  88. ↑ TsAMO fra Rusland. F. 135. Op. 12776. D. 1289. L. 272-273.
  89. ↑ Liste over partiarrangører af det konsoliderede regiment af den 4. ukrainske front, som var på vej til Moskva for sejrsparade. 30. maj 1945 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  90. ↑ Liste for at få adgangskort til Den Røde Plads på dagen for paraden fra det kombinerede regiment af den 4. ukrainske front. 8. juni 1945 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  91. ↑ Resolution fra bolsjevikkernes centralkomité nr. 264 af 13.06.1946 RGASPI. F. 17. Op. 163. D. 1484. L. 55.
  92. ↑ Uddrag fra referatet fra mødet i Politbureauet i Kommunistpartiets Centralkomité (b) U “On tt. Bresjnev L.I. og Matyushina F.S.” om godkendelse af L.I. Bresjnev som den første sekretær for Zaporozhye regionale komité for Ukraines Kommunistiske Parti (b). 28. august 1946 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  93. ↑ Generelt skulderremme til hans indfødte aske - Bresjnev . www.e-reading.life. Hentet: 7. december 2019.
  94. ↑ Fra et uddrag af protokollen fra bureauet for Dnepropetrovsk Regionalkomité for Ukraines Kommunistiske Parti (b). "Om kammerat. Bresjnev L. I. Godkend kammerat. Brezhnev Leonid Ilyich som den første sekretær for Dnipropetrovsk bykomité for CP(b)U., valgt i plenum for Dnepropetrovsk byudvalg i CP(b)U. sekretær for CP(b)U's regionale udvalg. Kudinov. RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1199. L. 15.
  95. ↑ Uddrag fra referatet fra mødet i præsidiet for Dnepropetrovsk Regionalkomité for det kommunistiske parti (b) U "Om kammerat Bresjnev L.I." om godkendelse af L.I. Bresjnev som den første sekretær for Dnepropetrovsk byudvalg for CP(b)U. 16. april 1948 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  96. ↑ Valgt førstesekretær for Dnjeprs regionale udvalg for CP (b) U ved den 8. partikonference. RGAPI. F.5. Op. 108. D. 4. L. 101.
  97. ↑ Uddrag fra referatet fra mødet i præsidiet for Dnepropetrovsk regionale udvalg for CP (b) U "Valg af sekretærer for CP's regionale udvalg (b) U" om valget af L.I. Bresjnev som den første sekretær for Dnepropetrovsk regionale komité for CP(b)U. 13. januar 1949 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  98. ↑ Fra protokol nr. 511 af 16/06/1950 - afsnit 256 og 257. RGASPI. F. 17. Op. 116. D. 517. L. 55.
  99. ↑ Resolution fra sekretariatet for centralkomitéen for Bolsjevikkernes Kommunistiske Parti om L.I. Bresjnev (protokol nr. 511 s. 256), om udstationering af N.N. Shatalin og L.I. Bresjnev til den moldaviske partiorganisation (protokol nr. 511 s. 257). 16. juni 1950 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  100. ↑ Spørgeskema L.I. Bresjnev, delegeret for den tredje kongres for det kommunistiske parti (b) i Moldova med ret til en afgørende stemme. 1. marts 1951 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  101. ↑ Uddrag fra referatet fra mødet i det første plenum i Centralkomiteen (b) i Moldova dateret den 2. april 1951 "Vælg kammerat. Bresjnev Leonid Iljitsj. Sekretær for centralkomiteen for kommunistpartiet (b) i Moldova Gorban. RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1199. L. 33.
  102. ↑ Uddrag fra mødet i plenum for Moldovas kommunistiske partis centralkomité "Om den første sekretær for centralkomitéen for det kommunistiske parti (b) i Moldova". 2. april 1951 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  103. ↑ Fra uddrag af protokol nr. 1 fra Plenum for CPSU's centralkomité dateret 10/16/1952 “10 Elect: ... b) et kandidatmedlem af præsidiet ... Brezhnev L. I .. 3) Sekretariatet for CPSU's centralkomité ... Brezhnev L. I ... ". RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1200. L. 23.
  104. ↑ Beslutning fra plenum for CPSU's centralkomité "Valg af de udøvende organer for CPSU's centralkomité". 16. oktober 1952 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  105. ↑ Protokol nr. 1 fra mødet i Præsidiet for CPSU's centralkomité "Om fordeling af opgaver mellem sekretærerne for CPSU's centralkomité". 18. oktober 1952 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  106. ↑ Referat nr. 13 fra mødet i Præsidiet for Præsidiet for CPSU's centralkomité "Om præsidiet for CPSU's centralkomité og sekretærerne for CPSU's centralkomité". 4.-5. marts 1953 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  107. ↑ 1 2 Arkiv for præsidenten for Den Russiske Føderation. F. 3. Op. 50. D. 13. L. 185-188.
  108. ↑ Bresjnev - Leonid Mlechin, s. 139 . Hentet 2. marts 2013. Arkiveret fra originalen 9. marts 2013.
  109. ↑ Ordre fra USSR's Forsvarsministerium nr. 01607 af 21. maj 1953. Fra tjenestejournalen. TsAMO af Rusland. SA politisk personalekort.
  110. ↑ Ordre fra USSR's forsvarsminister nr. 01607. 21. maj 1953 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  111. ↑ Sudoplatov P.A. Særlige operationer. Lubyanka og Kreml 1930-1950 . militera.lib.ru. Hentet: 7. december 2019.
  112. ↑ Fra Moskalenkos erindringer.  (utilgængeligt link)
  113. ↑ "Løsgivet fra sin stilling i forbindelse med hans valg som anden sekretær for Centralkomiteen for Kasakhstans Kommunistiske Parti med de resterende i kadrerne af den sovjetiske hær", Ordre fra USSR's Forsvarsministerium nr. 01181 af 03/ 05/1954. Fra tjenesteprotokollen TsAMO af Rusland. Kort over den politiske sammensætning af SA.
  114. ↑ 1 2 Dekret fra USSR's Ministerråd nr. 02064 dateret 08/04/1953 Fra tjenestejournalen. TsAMO af Rusland. Kort over den politiske sammensætning af SA.
  115. ↑ 1 2 Dekret fra USSR's Ministerråd nr. 2064 "Om tildelingen af ​​den militære rang som generalløjtnant til kammerat Bresjnev L.I." 4. august 1953 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  116. ↑ Uddrag fra referatet fra mødet i plenum i Kasakhstans Kommunistiske Partis Centralkomité om valget af den anden sekretær for Centralkomiteen for Kasakhstans Kommunistiske Parti. 19. februar 1954 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  117. ↑ Resolution fra Præsidiet for SUKP's centralkomité "Om kammerat Bresjnev L.I." 27. februar 1954 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  118. ↑ Uddrag fra referatet fra Plenum for Kasakhstans Kommunistiske Partis Centralkomité den 2.-6. august 1955 "... At vælge den første sekretær for Centralkomiteen for Kasakhstans Kommunistiske Parti, L. I. Brezhnev, løslade ham fra den anden sekretærs pligt." RGANI. F. 5. Op. 108. D. 4. L. 114.
  119. ↑ Uddrag fra protokollen fra plenum for Kasakhstans kommunistiske partis centralkomité "Om den første sekretær for centralkomitéen for Kasakhstans kommunistiske parti". august 1955 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  120. ↑ 150 år af byen Verny. House of Golovizin (utilgængeligt link) . Hentet 5. november 2018. Arkiveret fra originalen 5. november 2018. 
  121. ↑ L.I. Brezhnev til medaljen "For udviklingen af ​​jomfruelige lande". 1957 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  122. ↑ Uddrag fra protokol nr. 1 fra mødet i Plenum i CPSU's centralkomité dateret den 27. februar 1956, RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1200. L. 39-40.
  123. ↑ Fra informationsrapporten om Plenum for SUKP's Centralkomité (22.-29.06.1957) - valget af L. I. Brezhnev som medlem af Præsidiet for SUKP's Centralkomité. RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1200. L. 44.
  124. ↑ Uddrag fra protokollen fra præsidiet for CPSU's centralkomité nr. 279 "Om formanden for præsidiet for USSR's væbnede styrker" dateret 05/04/1960 "... for at imødekomme anmodningen fra kammerat Voroshilov K. E. om at frigive ham fra pligterne som formand for præsidenten for USSR's væbnede styrker af sundhedsmæssige årsager ... for at vælge kammerat Brezhnev L. I. formand for præsidiumet for USSR's væbnede styrker. RGANI. F. 80. Op. 1. D. 1200. L. 49.
  125. ↑ Det var fjernelsen af ​​Brezhnev fra posten som formand for PVS i USSR, der fremskyndede forberedelserne til fjernelse af Khrusjtjov fra posten.
  126. ↑ "Det franske flys angreb på L. I. Bresjnevs fly". GA RF. F. R-7523. Op. 78. D. 66. L. 1.2.
  127. ↑ Uddrag fra breve sendt til Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet i forbindelse med angrebet af et fransk fly på L.I. Brezhnevs fly. februar 1961 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  128. ↑ Tale af L. I. Brezhnev ved CPSU's XXII kongres
  129. ↑ L. I. Bresjnev. Rum oktober. Kapitler fra bogen "Erindringer" // Duel. - 2006. - Nr. 51.
  130. ↑ Goryannikova V. F. V. D. Kalmykov - designer, videnskabsmand, minister
  131. ↑ 1 2 Evgeny Zhirnov. Iljitjs baghold . Kommersant (17. april 2006). Hentet: 5. januar 2016.
  132. ↑ Alexey Bogomolov. Se USSR ... Og dø (utilgængeligt link) . Top Secret (20. juni 2011). Hentet 8. december 2015. Arkiveret fra originalen 10. december 2015. 
  133. ↑ Pyotr Shelest. "Historiens virkelige dom er endnu ikke kommet." Erindringer, dagbøger, dokumenter, materialer / Red. Y. Shapoval . - Kiev: Geneza, 2004. - S. 417. - ISBN 966-504-341-2
  134. ↑ Informationsmeddelelse om plenum for CPSU's centralkomité den 14. oktober 1964
  135. ↑ Uddrag fra protokol nr. 9 fra mødet i Plenum i CPSU's centralkomité dateret 10/14/1964 "... at vælge L. I. Brezhnev som den første sekretær for CPSU's centralkomité ... vedtaget enstemmigt. ". RGANI. F. 2. Op. 1. D. 752. L. 6-21.
  136. ↑ Oksana Khimich. Kongressen, der vendte op og ned på Stalin // Moskovsky Komsomolets . - 2006. - Nr. 2036.   (Behandlingsdato: 24. september 2010)
  137. ↑ 1 2 Musaelyan Vladimir . www.musaelian.ru Hentet: 7. december 2019.
  138. ↑ Marshaler og admiraler fra Sovjetunionen
  139. ↑ Pavel Korobov. Vitaly Vorotnikov: Mellem Bresjnev og Gorbatjov . Database "Modern Russia", 18. oktober 2004.   (Dato for adgang: 24. september 2010)
  140. ↑ Medvedev R. A. Personlighed og æra. Politisk portræt af Leonid Brezhnev. - M., 1991. - Prins. en.
  141. ↑ L. A. Molchanov L. I. Bresjnev. Arkiveret 28. december 2007 på Wayback Machine Encyclopedia of Cyril and Methodius .  (Få adgang: 24. september 2010)
  142. ↑ 24/05/1977 Formand for USSR's øverste råd N.V. Podgorny skrev et brev til CPSU's centralkomités politbureau "... På grund af alder og helbredsmæssige årsager ... beder jeg dig fritage mig fra mine pligter som en medlem af politbureauet for CPSU's centralkomité og formand for præsidiet for USSR's øverste sovjet i forbindelse med pensionering...". AP RF. F. 3. Op. 67. D. 255. L. 14.
  143. ↑ L. I. Mlechin. Bresjnev.
  144. ↑ De sovjetiske troppers indtog i Tjekkoslovakiet. august 1968 (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 28. september 2014. Arkiveret fra originalen 22. juli 2015. 
  145. ↑ Chazov Evgeny Ivanovich. HVORDAN LEDERNE FORLODE. NOTER FRA OVERLÆGEN I KREMLIN.
  146. ↑ Chazov E. Sundhed og magt. Minder om "Kremlin-lægen"
  147. ↑ Prins, spioner og KGB . Ekko af Moskva (26. april 2004). Hentet: 7. december 2019.
  148. ↑ Valery Boldin, Viktor Golikov . Generalsekretær Brezhnev Arkiveret 27. september 2007 på Wayback Machine // I morgen. - 2002. - Nr. 48.   (Behandlingsdato: 24. september 2010)
  149. ↑ [ http://www.humer.info/bibliotek_Buks/History/chazov/02.php  (utilgængeligt link) E. I. Chazov. Sundhed og magt.]
  150. ↑ Bogstavtog af Leonid Bresjnev. Erindringer af veteraner fra Moskva-jernbanen. Gudok, 11. januar 2019
  151. ↑ Fra kraftingeniør til chefingeniør. Moscow Central Circle er hovedprojektet i Sergey Vyazankins begivenhedsrige liv. Fuld version . Uden frimærker (3. marts 2019). Hentet: 4. marts 2019.
  152. ↑ Bevæger sig konstant fremad. Gennady Fadeev: "For Moskva-jernbanen er det vigtigste passageren" . Gudok (29. marts 2019). Hentet: 29. marts 2019.
  153. ↑ Traktat mellem Unionen af ​​Socialistiske Sovjetrepublikker og USA om begrænsning af missilforsvarssystemer. 26. maj 1972 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  154. ↑ Grundlæggende om forholdet mellem Unionen af ​​Socialistiske Sovjetrepublikker og Amerikas Forenede Stater. 29. maj 1972 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  155. ↑ Brezhnevs besøg i USA uskadeliggjorde situationen på den internationale arena . radiovesti.ru. Hentet: 7. december 2019.
  156. ↑ Film I fredens navn på jorden (L. I. Brezhnevs besøg i USA) .. (1973) . www.net-film.ru Hentet: 7. december 2019.
  157. ↑ "Sit og lyt": hvordan Nixon kom til Bresjnev . Newspaper.Ru . Dato for adgang: 5. juli 2019.
  158. ↑ De første besøg i USSR / Den Russiske Føderation af amerikanske præsidenter. Hjælp . RIA Novosti (20090706T0930+0400). Hentet: 7. december 2019.
  159. ↑ SALT-2 aftale. Hjælp . RIA Novosti (20090618T1135+0400). Hentet: 7. december 2019.
  160. ↑ 1 2 3 Begravelse af L.I. Bresjnev. Hvordan det var - Artikler, noter, interviews - Katalog over artikler - Leonid Ilyich Brezhnev . leonidbrezhnev.ucoz.ru. Hentet: 7. december 2019.
  161. ↑ Stasis hemmeligheder. Historien om den berømte efterretningstjeneste i DDR . www.universalinternetlibrary.ru. Hentet: 7. december 2019.
  162. ↑ Konference om sikkerhed og samarbejde i Europa . bse.scilib.com. Hentet: 7. december 2019.
  163. ↑ Nikolaj Platoshkin. Platoshkin Nikolai Nikolaevich. Den varme sommer 1953 i Tyskland . - OLMA Media Group, 2004. - 410 s. — ISBN 978-5-94849-577-4 .
  164. ↑ S. Rybas, 2011 , s. 490-505.
  165. ↑ Mlechin L. M. Bresjnev. M .: Ung Garde, 2008. - 624 s., ill. (serien "Life of Remarkable People"). ISBN 978-5-235-03114-2
  166. ↑ Sovjet-franske dokumenter underskrevet under besøget af generalsekretæren for CPSU's centralkomité, formand for præsidiet for USSR's øverste sovjet i Frankrig | Projekt "Historiske materialer" . istmat.info. Hentet: 7. december 2019.
  167. ↑ Dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet "Ved tildeling af generalsekretæren for SUKP's Centralkomité, formand for Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet, Præsidium for USSR's Forsvarsråds Marshal for Sovjetunionen Brezhnev L.I. Sejrsorden. 1978 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 23. april 2020.
  168. ↑ Dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet "Om afskaffelsen af ​​dekretet fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet af 20. februar 1978" Om tildelingen af ​​generalsekretæren for CPSU's centralkomité, Formand for Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet, Præsidium for Forsvarsrådet S | Brezhnev. Til 110-året for hans fødsel. / liders.rusarchives.ru Hentet 23. april 2020.
  169. ↑ 1 2 3 4 Mlechin Leonid Mikhailovich. Livet med bemærkelsesværdige mennesker - Bresjnev (fuld tekst) - ModernLib.Net . modernlib.net. Hentet: 7. december 2019.
  170. ↑ 8-14 november // Time out. - 2004. - Nr. 41.   (Behandlingsdato: 24. september 2010)
  171. ↑ Joseph Raskin . Encyclopedia of the hooligan ortodokse. Brezhnev Leonid Ilyich - "dybt menneskelig senil" Arkivkopi dateret 15. april 2012 på Wayback Machine .  (Få adgang: 24. september 2010)
  172. ↑ Essays om Permians privatliv - Journal Hall . magazines.gorky.media. Hentet: 7. december 2019.
  173. ↑ Under stjernebilledet Ilyich Arkiv kopi af 30. august 2008 på Wayback Machine // Novaya Gazeta . - 2002. - Nr. 83.   (Behandlingsdato: 24. september 2010)
  174. ↑ Nikolai Ryzhkov: "Landet vil ikke overleve uden et nyt spring fremad" (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 27. september 2014. Arkiveret fra originalen 27. september 2014. 
  175. ↑ Kenan Aliyev. Arrangøren af ​​boykotten af ​​legene i 1980: "OL er altid politik" . Radio Liberty (31. marts 2008). Hentet 18. juli 2010. Arkiveret fra originalen 25. august 2011.
  176. ↑ Gennady MEDVEDEV | Komsomolskaya Pravda hjemmeside. Tallinn er en olympisk by . KP.RU - Komsomolskaya Pravda hjemmeside (19. juli 2010). Hentet: 7. december 2019.
  177. ↑ OL-80: Sport, der besejrede politik
  178. ↑ Komsomolskaya Pravda | Komsomolskaya Pravda hjemmeside. Leonid Ilyich blev næsten en "mor-heltinde" . KP.RU - Komsomolskaya Pravda hjemmeside (19. december 2001). Hentet: 7. december 2019.
  179. ↑ Naryshkin B.V. CPSU i revolutioner og beslutninger fra kongresser, konferencer og plenums i Centralkomiteen Arkiveret 7. november 2011 på Wayback Machine . - 1986. - Udg. 9. - V. 14. - S. 219.   (Adgang: 24. september 2010)
  180. ↑ 1 2 3 Bresjnev Leonid Iljitj . www.warheroes.ru Hentet: 7. december 2019.
  181. ↑ Hvordan var det. For et kvart århundrede siden døde Leonid Brezhnev næsten i Tashkent - Cherepovets informationsside . www.cpv.ru Hentet: 7. december 2019.
  182. ↑ Khinshtein A.E. Kapitel 8. Russisk fast ejendom // Jeltsin. Kreml. Sygdomshistorie. - M . : Olma Media Group, 2007. - ISBN 978-5-373-00357-5 .
  183. ↑ Mlechin L. M. Bresjnev. Russisk skuffelse. - Sankt Petersborg. : Peter, 2012. - S. 337.
  184. ↑ Fra Chernyaevs dagbog: Bresjnev blev fjernet fra flyet, der ankom fra Tasjkent, han kunne ikke stå på benene, og lige ind i ambulancen, på Granovsky. Alle var overraskede: afgangen fra Tasjkent blev vist på tv ("Tid"), men ankomsten til Moskva var det ikke. De siger, at på det tidspunkt, hvor han skulle tages fra Vnukovo til hospitalet, blev forbipasserende på gaden "bedt" om at gå ind i gårde, indgange osv. Hvorfor er uforståeligt for sindet.
  185. ↑ Chernenkos personlige lungelæge: For at generalsekretæren kunne trække vejret, brugte vi rumteknologier . TASS . Hentet: 7. december 2019.
  186. ↑ 1982: Leonid Brezhnevs død . InoSMI (12. november 2008). Hentet 20. april 2011. Arkiveret fra originalen 29. juli 2012.
  187. ↑ Lægerapport om L.I.s sygdom og dødsårsag. Bresjnev. 11. november 1982 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 21. april 2020.
  188. ↑ 1 2 Pavel Kotlyar. Leonid Bresjnev døde for 35 år siden . Gazeta.ru (10. november 2017). Hentet: 10. november 2017.
  189. ↑ L. I. Bresjnev. En æras død . www.ntv.ru Hentet: 7. december 2019.
  190. ↑ Byzantinske intriger i Kreml . www.stoletie.ru Hentet: 7. december 2019.
  191. ↑ "Bekendelse af dagens helt". Til årsdagen for Evgeny Chazov . www.ntv.ru Hentet: 7. december 2019.
  192. ↑ Valery Legostaev. Hvordan døde Bresjnev? (utilgængeligt link) . Hentet 4. april 2011. Arkiveret fra originalen 4. september 2011. 
  193. ↑ Alexander GAMOV | Komsomolskaya Pravda hjemmeside. Spørgsmålet om, hvem der skulle være den næste generalsekretær, blev afgjort over liget af den afdøde Bresjnev . KP.RU - Komsomolskaya Pravda hjemmeside (8. november 2007). Hentet: 7. december 2019.
  194. ↑ Zia-Ul-Haq Mohammad (1924–1988). Igor Mussky. 100 store diktatorer. Historiebøger online. Elektronisk bibliotek . historylib.org. Hentet: 7. december 2019.
  195. ↑ 1 2 Mikhail Voslensky. "Nomenklatur" Kapitel 6
  196. ↑ I begyndelsen af ​​krigen havde L. I. Bresjnev titlen som "reserveregimentskommissær". I denne rang var han i det mindste indtil slutningen af ​​oktober 1941, idet han allerede var stedfortræder. tidlig Sydfrontens politiske afdeling. rapporter fra Sydfrontens Politiske Afdeling
  197. ↑ Bekendtgørelse fra NPO nr. 04452 / n dateret 26.12.1941. Fra servicekortet. CA MO af Rusland. SA politisk personalekort.
  198. ↑ NPO bestillingsnr. 07380 / n dateret 15.12.1942. Fra servicejournalen. CA MO af Rusland. Kort over den politiske sammensætning af SA.
  199. ↑ Khinshtein A.E. Personligt ark for personaleregistreringer for L.I. Brezhnev // Hvorfor Brezhnev ikke kunne blive Putin. En historie om tabt tid. - M. : OLMA, 2011. - S. 635.
  200. ↑ Dekret fra Rådet for Folkekommissærer i USSR dateret 2. november 1944. Fra tjenesteprotokollen. TsAMO af Rusland. SA politisk personalekort.
  201. ↑ Regnskabsservicekort til L.I. Brezhnev fra kartoteket over den politiske sammensætning af den sovjetiske hær. | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 23. april 2020.
  202. ↑ Resolution fra Ministerrådet i USSR af 21. marts 1974. Fra tjenesteprotokollen. TsAMO af Rusland. Kort over den politiske sammensætning af SA.
  203. ↑ Dekret fra USSR's PVS af 05/07/1976. Over indlægget med blyant står der: "(meddelt af pr-z af USSR's forsvarsministerium nr. 053 dateret 03/22/1974)". Fra servicekortet. TsAMO af Rusland. SA politisk personalekort.
  204. ↑ Denis Babichenko. Det er sejrens dage . Resultater, nr. 19/465 (10. maj 2005).
  205. ↑ "Folk er vant til at leve godt": hvordan Leonid Brezhnev ændrede Sovjetunionen . RT på russisk . Dato for adgang: 11. april 2021.
  206. ↑ Russernes holdning til lederne af den russiske stat i forskellige tider | Levada Center  (utilgængeligt link)
  207. ↑ Russerne udnævner Bresjnev til den bedste leder i det 20. århundrede, Gorbatjov den værste - RT Russisk politik.  (Engelsk)
  208. ↑ Kissinger G. , Brpandt V. , Giscard d'Estaing V. I stedet for et forord // Brezhnev. Tag afsted til tiden . - M . : Algoritme. — 246 s. - ISBN 978-5-4438-0120-9 .
  209. ↑ V. G. Repin, "Begivenheder og mennesker" , først udgivet i bogen "Lines of Defense - in Space and on Earth. Essays om raket- og rumforsvarets historie. Forfatter-komp. N. G. Zavaliy. - M .: Veche, 2003, s. 433-472
  210. ↑ Kozlov V. A. Ukendt USSR. Konfrontation mellem folket og myndighederne 1953-1985.  - M. : Olma-press, 2006. - 448 s.
  211. ↑ 1 2 3 4 5 Om forevigelsen af ​​mindet om Leonid Iljitsj Bresjnev . Hentet 7. december 2019. Arkiveret fra originalen 7. november 2016.
  212. ↑ Resolution fra SUKP's Centralkomité, Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet og USSR's Ministerråd "Om at forevige mindet om L.I. Bresjnev". 18. november 1982 | Bresjnev. Til 110-året for fødslen. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 23. april 2020.
  213. ↑ I 2007 begyndte Brezhnev FM -radiostationen at sende i Naberezhnye Chelny ; i de nærliggende regioner i Tatarstan kan den høres på 90,9 MHz .
  214. ↑ 1 2 3 Resolution fra politbureauet for CPSU's centralkomité "Om restaureringen af ​​navnene på byen Naberezhnye Chelny, Cheryomushkinsky-distriktet i Moskva, Krasnogvardeiskaya-pladsen i Leningrad og afskaffelsen af ​​navnet på pladsen L.I. Bresjnev i Moskva. 28. december 1987 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. / . leaders.rusarchives.ru. Dato for adgang: 23. april 2020.
  215. ↑ På hundredåret for L. I. Brezhnevs fødsel overvejede byrådet i Dneprodzerzhinsk spørgsmålet om at tildele hans navn til byparken for kultur og rekreation, men denne beslutning blev aldrig truffet.
  216. ↑ Uddrag fra referatet fra mødet mellem partiaktivisterne i Cosmonaut Training Center "Om omdøbningen af ​​Star City opkaldt efter L.I. Bresjnev til Star City. 22. januar 1988 | Bresjnev. Til 110-året for hans fødsel. . leaders.rusarchives.ru. Hentet: 7. december 2019.
  217. ↑ "Om tildelingen af ​​navnet L. I. Brezhnev til en plads i byen Moskva". (utilgængeligt link) . www.mosclassific.ru _ Hentet 8. november 2016. Arkiveret fra originalen 8. november 2016.   Beslutning fra eksekutivkomiteen for Moskvas byråd for folkedeputerede dateret 25. november 1982 nr. 3309.
  218. ↑ Resolution fra kontoret for Moskvas byudvalg for CPSU "Om afskaffelsen af ​​navnet "Leonid Ilyich Brezhnev Square i Moskva" . liders.rusarchives.ru . Dato for adgang: 22. maj 2020.
  219. ↑ Kasakhstan-krønike "P": Hovedbegivenheder i 1988 . lyakhov.kz . Hentet: 22. maj 2020.
  220. ↑ Brezhnev Street vises i Novorossiysk . Kommersant (5. april 2002). Hentet: 7. december 2019.
  221. ↑ Federal Information Address System (utilgængeligt link) . Hentet 11. marts 2013. Arkiveret fra originalen 14. november 2011. 
  222. ↑ KLADR Gamurzievsky-distriktets territorium i Nazran Byen Ingushetien-republikken . kladr-rf.ru. Hentet: 7. december 2019.
  223. ↑ Rusland, Krasnoyarsk-territoriet, Balakhtinsky-distriktet, landsbyen Izhulskoye . all-zip.ru . Hentet: 22. maj 2020. . Ruslands postnumre "All-Zip".
  224. ↑ Rusland, Dagestan, Karabudakhkentsky-distriktet, landsbyen Kakashur . kladr-rf.ru . Hentet: 22. maj 2020.
  225. ↑ Rusland, Nizhny Novgorod-regionen, Shatkovsky-distriktet, landsbyen Novoye Ivantsevo (utilgængeligt link) . post-zip.ru . Hentet 11. december 2012. Arkiveret fra originalen 11. december 2012.   . Ruslands postnumre "All-Zip".
  226. ↑ Rusland, Volgograd-regionen, Nekhaevsky-distriktet, landsbyen Solonka (utilgængeligt link) . post-zip.ru . Hentet 12. december 2012. Arkiveret fra originalen 12. december 2012.   . Ruslands postnumre "All-Zip".
  227. ↑ Den Russiske Føderations Ambassade i Republikken Zimbabwe. Om ambassaden
  228. ↑ L. I. Brezhnev // Folkets bedrift: Monumenter fra den store patriotiske krig, 1941-1945. / Komp. og generelt udg. V. A. Golikova. - M  .: Politizdat , 1980. - S. 176-178. — 318 s.
  229. ↑ Kan de huske Bresjnev i hans hjemby? . tribuna-ua.narod.ru. Hentet: 7. december 2019.
  230. ↑ De ældste huse: godset, hvor Brezhnev boede, og den unikke plads, hvor en børnehave, et fængsel og et teater var placeret . www.segodnya.ua. Hentet: 7. december 2019.
  231. ↑ En mindeplade for L.I. Brezhnev blev restaureret i Moskva. 19-12-2013 . webground.su. Hentet: 7. december 2019.

Litteratur

  • Volkogonov D. A. Syv ledere. Galleri af USSR-ledere i to bøger / A. V. Korotkov. - M . : News , 1995. - 349 s. — 30.000 eksemplarer.  - ISBN 5-7020-1031-0 .
  • Brezhnev Leonid Ilyich // Ivanyan E. A. Encyclopedia of Russian-American Relations. XVIII-XX århundreder. - Moskva: Internationale forbindelser, 2001. - 696 s. — ISBN 5-7133-1045-0 .
  • Brezhnev: til 109-året for hans fødsel: katalog over den historiske og dokumentariske udstilling / forfatter-kompilator: N. G. Tomilina [og andre]. - M. : Kuchkovo-feltet, 2016. - 255 s. — ISBN 978-5-9950-0684-8 .
  • Generalsekretær Leonid Bresjnev. 1964-1982. - M. , 2006. - 239, [1] s. — (Bulletin af Præsidentens Arkiv. Særtryk).
  • Mlechin L. M. Bresjnev. M .: Ung Garde, 2008. - 624 s., ill. (serien "Life of Remarkable People"). ISBN 978-5-235-03114-2
  • Svyatoslav Rybas . Gromyko. Krig, fred og diplomati. — M. : Ung garde, 2011. — 530 [14] s. - (ZhZL). - 5000 eksemplarer.  — ISBN 978-5-235-03477-8 .
  • Shattenberg S. Leonid Bresjnev. Menneskets og landets storhed og tragedie / Pr. med ham. V.A. Brun-Tsekhovy. — M .: Politisk Encyklopædi , 2018. — 623 s. - ISBN 978-5-8243-2244-6 .
  • Brezhnev, Leonid Iljitsj // Gyldne stjerner: En bog om to gange Sovjetunionens helte og helte, indfødte i Dnepropetrovsk-regionen / comp. N. S. Golovin , V. N. Petrishcheva  ; med deltagelse af F. A. Matyushko , A. I. Posadnev  ; udg. M. A. Stein. - Dnepropetrovsk  : Promin, 1967. - S. 98-100. — 432 s. - (Sovjetunionens helte).
  • Brezhnev, Leonid Ilyich // Både en generel og en privat ...: Essays om Sovjetunionens helte, indfødte i Dnepropetrovsk-regionen / N. I. Vorobyov , S. A. Gerasimenko , V. L. Golovko og andre; komp. A. F. Snitko  ; udg. G. V. Nikolenko, K. K. Chernyshev. - Dnepropetrovsk  : Promin, 1983. - S. 3-5. — 567 s. - (Sovjetunionens helte). - LBC 63,3 (2UK) 722,78 . 
på fremmedsprog
  • Bresjnev anmeldt / red. af Edwin Bacon og Mark Sandle. - Basingstoke (Hants.); New York: Palgrave Macmillan, 2002. VIII, 233 s. — (Studier i russisk og østeuropæisk historie og samfund). — ISBN 0-333-79463-X .
  • Bilousov M. M. Brezhnev Leonid Illich // Ukrainian Diplomatic Encyclopedia  : [ ukr. ]  : ved 2 tons  / Redaktionel: L. V. Gubersky (hoved) ta in .. - K .  : Knowledge of Ukraine, 2004. - T. 1. - 760 s. — ISBN 966-316-039-X .
  • Shapoval Y. Brezhnev Leonid Illich // Politisk encyklopædi: [ ukr. ]  / Redaktion: Yu. Levenets (leder), Yu. Shapoval (zast. leder) og i .. - K .  : Parlamentarisk vidavnitstvo, 2011. - S. 74. - ISBN 978-966-611-818-2 .

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Foto, video og lyd
Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis
 Leonid Iljitsj Bresjnev
 Ledere af
RSDLP(b) - RCP(b) - VKP(b) - CPSU
Den egentlige leder af partiet [1]
Generalsekretær [2]
Sekretariatet for centralkomiteen [3]
Første sekretærer [4]
Generalsekretærer [5]
Noter
  1. ↑ Lenin var leder af det bolsjevikiske parti fra det øjeblik, det blev oprettet som et separat parti i 1917. Før det, fra 1898, ledede han den bolsjevikiske fraktion i RSDLP , uden at han havde formelle lederstillinger.
  2. ↑ Posten som generalsekretær for centralkomiteen blev indført i 1922 på XI-kongressen ; samtidig var det ikke nedfældet i charteret, og formelt var generalsekretæren ikke partiets leder. I 1925, på den XIV kongres , blev partiet omdøbt til VKP(b). Stalin havde denne position fra dets oprettelse, men han blev den suveræne leder af partiet og USSR først i begyndelsen af ​​30'erne.
  3. ↑ I 1934, på den 17. kongres , blev posten som generalsekretær afskaffet. Formelt blev centralkomiteens sekretariat partiets øverste organ, hvis medlemmer alle var lige. Faktisk var en af ​​sekretærerne, Stalin, leder af partiet og staten; i marts 1953 blev han afløst af en anden sekretær, Malenkov. I 1952, på den 19. kongres , blev partiet omdøbt til CPSU. En række af de her repræsenterede sekretærer havde poster i sekretariatet før 1934 og efter 1953, men i denne periode var de ikke formelle ledere af partiet.
  4. ↑ I 1953 blev stillingen som førstesekretær oprettet; chartret blev ændret, hvilket gav hende officiel status som den højeste i partiet.
  5. ↑ I 1966, på den XXIII kongres , blev stillingen omdøbt.
  6. ↑ 24. august 1991 gik Gorbatjov tilbage som generalsekretær. Hans stedfortræder Ivashko holdt denne stilling indtil forbuddet af CPSU
 Marshaler fra Sovjetunionen

1 Frataget rang      2 Genindsat i rang      3 Modtog efterfølgende titlen Generalissimo af Sovjetunionen

 Hærens generaler (USSR)
  • 1 Modtog efterfølgende titlen som marskal af Sovjetunionen
  • 2 Frataget titlen
  • 3 Degraderet til generaloberst
  • 4 Degraderet til generalløjtnant
  • 5 Degraderet til generalmajor
  • 6 Genindsat i rang
  • 7 Forfremmet fra generalmajor
  • 8 Forfremmet efterfølgende til chefmarskal for artilleri
  • 9 Levende nu
 Ledere af Moldovas kommunistiske partis centralkomité
 De første sekretærer for Zaporozhye regionale udvalg for det kommunistiske parti (1939-1991)
 Første sekretærer for Dnepropetrovsk Regionalkomité for Ukraines Kommunistiske Parti

Vladimir Cherniavsky (1932) → Vasily Stroganov (1932-1933) → Mendel Khataevich (1933-1937) → Natan Margolin (1937) → Demyan Korotchenko ( skuespil , 1937-1938) → Semyon Zadionchenko ( 91938hevsko) → Semyon Zadionchenko ( 91938hevsko ) , 1941) → Nikolay Stashkov (1941-1942, underjordisk ) → Dmitry Sadovnichenko (1942-1943, underjordisk ) → Georgy Dementiev (1943-1944) → Pavel Naidenov (1944-1947) → ( 1947nev ) → Leonid Brezhnev Kirilenko (1950-1955) → Vladimir Shcherbitsky ( 1955-1957) → Anton Gaevoy (1957-1961) → Nikita Tolubeev (1961-1963, 1963, industriel ) → Alexey Vatchenko (1963-1964, → Rucheral 3-1964 ) 1964, industriel , 1964-1965) → Alexey Vatchenko (1965-1976) → Evgeny Kachalovsky (1976-1983) → Viktor Boyko (1983-1987) → Vladimir Ivashko (1987-1988) → Nikolai Zadoya ) (→199808) Nikolay Omelchenko (1990-1991)