Shishkov, Alexander Semyonovich

Shishkov modsatte sig aktivt aktiviteterne i ministeriet for åndelige anliggender og offentlig uddannelse , oprettet i 1817, ledet af prins A. N. Golitsyn , såvel som det russiske bibelske samfund oprettet af sidstnævnte . Golitsyn blev kaldt en af ​​synderne bag moralens forfald, "omspændende fritænkning" og anti-ortodoks mystik i Rusland: "det ser ud til, at alle skoler er blevet til skoler for udskejelser, og den, der kommer ud derfra, vil straks vise, at han er blevet perverteret fra den sande vej, og hans hoved er fuld af tomhed, men hjertet er selvkærlighed, forsigtighedens første fjende. I 1820'erne blev han en af ​​hovedideologerne i den beskyttende bevægelse og det parti, der begyndte kampen mod Golitsyn, og som også omfattede A. A. Arakcheev , Metropolit of St. Petersburg Seraphim (Glagolevsky) , Archimandrite Photius (Spassky) , M. L. Magnitsky og andre.

Det lykkedes dem at opnå Golitsyns tilbagetræden. Den 15.  maj  1824 blev Shishkov udnævnt til stillingen som minister for offentlig uddannelse og leder af udenlandske religioners anliggender. Ti dage senere fremlagde den nye minister en rapport om udryddelsen af ​​hemmelig oprør ved skærpet censur, generelt godkendt af Alexander. På det allerførste møde i skolebestyrelsen sagde Shishkov, at ministeriet først og fremmest skulle beskytte unge mod smitte med "falsk kloge filosofier, vindblæste drømme, fyldig stolthed og skadeligt selvværd, der involverer en person i en farlig vildfarelse at tro, at han er en gammel mand i sin ungdom, og derigennem gør de ham ung i alderdommen." Ministeren sagde:

De videnskaber, der forfiner sindet, vil ikke udgøre folks velbefindende uden tro og uden moral ... Desuden er videnskaberne kun nyttige, når de som salt bruges og undervises med måde, afhængigt af menneskers tilstand og efter behov, hvad nogen rang i dem har. Deres overskud, såvel som deres mangel, er i modstrid med sand oplysning. At undervise i læsefærdigheder til hele folket eller et uforholdsmæssigt stort antal mennesker ville gøre mere skade end gavn. At instruere en landbrugssøn i retorik ville være at forberede ham til at være en tynd og ubrugelig eller endda skadelig borger [5] .

I efteråret 1824 forærede Shishkov kejseren flere notater, der begrundede behovet for at lukke Bibelselskaberne. [8] Ministeren gjorde indsigelse mod oversættelsen af ​​den hellige skrift fra kirkeslavisk til det moderne litterære sprog, idet han heri så en blasfemisk oversættelse af hellige tekster fra "kirkens sprog" til "teatrets sprog". Han var i stand til at få Metropolitan Filarets kristne katekismus forbudt , fordi den var skrevet på det litterære sprog og ikke på kirkeslavisk . Shishkov argumenterede også for behovet for at trække sig ud af cirkulation og ødelægge bøger udgivet af Bibelselskabet. Gennem indsatsen fra Shishkov og hans ligesindede stoppede samfundets Izvestia praktisk talt sit arbejde ved udgangen af ​​1824, oversættelsen af ​​Bibelen stoppede , og i 1825 blev udgivelsen af ​​Bibelen på russisk afbrudt.

Bibelselskabets aktiviteter blev endelig likvideret under Nicholas I 's regeringstid efter begivenhederne den 14. december 1825 . Shishkov var medlem af den højeste straffedomstol over decembristerne , og da han var en barmhjertig mand, gik han ind for en vis lempelse af straffen for dem, hvilket dog ikke blev taget i betragtning.

Konsekvensen af ​​Decembrist-opstanden var også, at Shishkov, da han var tydeligt imponeret over opstanden, opnåede vedtagelsen den 10. juni 1826 af et nyt charter om censur, som fik tilnavnet "støbejern" i det liberale miljø for dets beskyttende karakter. Ifølge denne statut blev alle historiske skrifter forbudt, hvis de udviste en ugunstig holdning til monarkisk styre, ethvert forsøg på direkte eller indirekte at retfærdiggøre enhver statslig indignation var forbudt, og skrifterne af Rousseau , Diderot , Montesquieu , Helvetius og andre franske " oplysere " var specifikt forbudt. Forfatterne var pålagt pligten til at udlede "frelselære" fra historier om revolutionen og til at afsløre en gunstig indstilling til monarkisk styre.

Beskyttelsen af ​​Shishkovsky-chartret, der primært var rettet mod spredningen af ​​revolutionære og mystiske ideer, forårsagede så stærk utilfredshed i liberale og frimureriske kredse, at kejseren allerede næste år indvilligede i oprettelsen af ​​en kommission til at udvikle et andet, blødere censurcharter (Shishkov). var ikke inkluderet i provisionen). Det nye censurcharter blev godkendt den 22. april ( 4. maj )  1828 , og den 23. april ( 5. maj 1828 )  fulgte Shishkovs afgang fra posten som undervisningsminister.

En af hovedfrugterne af Shishkovs tjeneste var charteret for amtets og sognets gymnasium og skoler, endelig godkendt den 8. december 1828. I modsætning til det liberale charter fra 1804 var det nye charter baseret på ideen om ejendomsdannelse. Ganske vist blev charteret allerede godkendt uden Shishkov, for den 23. april ( 5. maj 1828 )  blev han afskediget fra ministerposten "på grund af alderdom og dårligt helbred" (admiralen var allerede 74 år gammel), idet han beholdt titel som medlem af statsrådet og præsident for det russiske akademi .

Præsident for det russiske akademi

Shishkov blev udnævnt til denne stilling i maj 1813 og holdt den indtil sin død. I denne position slog han til lyd for, at Det Russiske Akademi i modsætning til Videnskabsakademiet (hvor udlændinge dominerede [9] ), blev grundlaget for udviklingen af ​​indenlandske videnskaber og uddannelse, centrum for russisk spiritualitet og patriotisme.

Shishkovs personalepolitik på Akademiet var at samle alle nationalt indstillede russiske videnskabsmænd ind i den. Til æren for admiralen bragte han til det russiske akademi mange mennesker, som han engang argumenterede med: aktive medlemmer af Arzamas- kredsen , M. M. Speransky osv.

AS Shishkov lagde stor vægt på udviklingen af ​​både russisk og slavisk filologi. Shishkov var en af ​​de første, der gjorde et forsøg på at organisere afdelinger for slaviske studier ved russiske universiteter, for at skabe et slavisk bibliotek i St. Petersborg, hvor litterære monumenter på alle slaviske sprog og alle bøger om slaviske studier ville blive samlet. Under Shishkov gjorde akademiet meget for at uddanne provinsen.

Efter Shishkovs død i 1841 blev Det Russiske Akademi en del af det kejserlige St. Petersborgs Videnskabsakademi som en filial.

Kreativitet

Begyndelsen af ​​Shishkovs litteraturvidenskab går tilbage til slutningen af ​​1770'erne. Til dels var disse klasser forbundet med Shishkovs pædagogiske tjeneste, da han oversatte den franske flådetaktik og kompilerede en tresproget engelsk-fransk-russisk marineordbog.

Samtidig udviklede Shishkov en selvstændig interesse for litteratur. Begyndelsen på denne interesse var oversættelsen af ​​det franske melodrama "Blessings Acquire Hearts" af Shishkov og det tyske "Children's Library" af I.K. Campe . "Børnebiblioteket", som bestod af moraliserende historier for børn, var en stor succes, der blev genoptrykt indtil 1830'erne (altså i 50 år). I lang tid blev adelige børn lært at læse og skrive på den.

Alexander Semenych Shishkov ydede uden tvivl en stor tjeneste ved at oversætte denne bog, som på trods af det forældede sprog og moraliserende teknikker stadig er den bedste børnebog. Hun havde mange udgivelser; den første synes at være lavet i 1792.

Den indledende periode af Shishkovs litterære aktivitet omfatter også et lille uafhængigt skuespil "Slaveri", skrevet af ham i 1780 for at forherlige kejserinde Catherine , som donerede et betydeligt beløb til at løse kristne slaver i Algeriet.

Da han blev fjernet fra retten, vendte Shishkov sig igen til litterære sysler, som fik en lidt anden karakter. Han dykkede ned i studiet af det kirkeslaviske sprog og lod sig lede af den dominerende etymologiske tendens på det tidspunkt. I 1800 blev Shishkov æresmedlem af Imperial Academy of Sciences [10] .

Efter at have bevæget sig væk fra public affairs blev sprogstudier til et redskab til en slags nationalistisk journalistik for ham. Han var utilfreds med alle slags innovationer, og bekymrede sig som medlem af det russiske akademi om at opretholde det russiske sprogs renhed. Shishkov besluttede at tale imod litterære innovationer, og samtidig imod kilden til disse innovationer, mod efterligning af franskmændene.

Shishkovs litterære aktivitet spillede en velkendt rolle i skabelsen af ​​den høje borgerlige stil af decembrist poesi (F. N. Glinka, V. K. Kuchelbeker, etc.), og hans sproglige ideer havde en vis indflydelse på arbejdet af A. S. Griboyedov og I. A. Krylov [11] .

"Ræsonnere om den gamle og nye stil"

I sin berømte "Ræsonnere om det russiske sprogs gamle og nye stavelse" (Skt. Petersborg, 1803) skriver Shishkov:

Hvilken kundskab kan vi have i vort naturlige sprog, når vore fornemste boyarers og adelige børn fra deres yngste negle er i franskmændenes hænder, klynge sig til deres skikke, lære at foragte deres skikke, ufølsomt modtage hele deres tankegang og begreber, taler deres sprog friere end deres eget, og endda så inficeret med afhængighed af dem, at de ikke blot aldrig praktiserer deres sprog, ikke blot skammer de sig ikke over ikke at vide det, men stadig mange af dem med denne mest skammelige uvidenhed af alle. , som ved en eller anden værdighed, der pryder dem, pral og ophøj. Efter at være blevet opdraget på denne måde, lærer de næppe at forklare sig ved kraften af ​​de nødvendige rygter i det folkelige sprog, der er almindeligt i almindelige samtaler; men hvordan kan de hente kunst og information fra et bogligt eller lært sprog, der er så langt væk fra denne enkle tanke om deres kommunikation? For at kende sit sprogs rigdom, overflod, styrke og skønhed må man læse bøger udgivet i det, og især dem, der er skrevet af fremragende forfattere [5] .

Foragtende for det kirkeslaviske sprog, som ifølge Shishkov er identisk med russisk, overfører de nye forfattere fuldstændig franske ord, komponerer nye ord og ordsprog efter fransk model, giver ord, der allerede eksisterede før, en ny betydning, der ikke er karakteristisk for dem.

Mens vi er i gang med denne tåbelige oversættelse og opfindelse af ord og taler, som ikke er det mindste usædvanlige for os, er mange andre indfødte og meget betydningsfulde russiske ord faldet fuldstændig i glemmebogen; andre er, til trods for deres meningsrigdom, blevet mærkelige og vilde for ørene, der ikke er vant til dem; atter andre har fuldstændig ændret deres betydning og bruges ikke i den betydning, som de blev brugt i fra begyndelsen. Og således indføres på den ene side absurde nyheder i vort sprog, og på den anden side ødelægges og glemmes begreber, der længe er blevet accepteret og godkendt i mange århundreder: på den måde blomstrer vores litteratur, og der dannes en behagelig stil, kaldet af den franske elégance! [5]

Samtidig var Shishkovs arbejde meget svagt videnskabeligt set, og for mange samtidige var inkonsistensen i Shishkovs angreb på den nye litterære tendens tydelig, især da Shishkov til støtte for disse angreb fremsatte en tvivlsom idé om identiteten af ​​russiske og kirkeslaviske sprog. Ikke desto mindre, efter at have påpeget i "Tillægget til diskursen om det russiske sprogs gamle og nye pensum" (Skt. Petersborg, 1804) forskellige fejl fra karamzinisterne Makarov og Martynov, udgav Shishkov i 1810 diskursen "Om veltalenhed af den hellige skrift” og forsvarede i dette værk stædigt identiteten af ​​det gamle og det nye sprog.

Hvor, - spurgte han, - blev denne ubegrundede idé født om, at de slaviske og russiske sprog er forskellige fra hinanden? Hvis vi tager ordet "sprog" i betydningen af ​​et adverbium eller en stavelse, så kan vi naturligvis hævde denne forskel; men vi vil ikke finde en sådan forskel, men mange: i hvert århundrede eller et halvt århundrede, er nogle ændringer i dialekter noteret ... Hvad er det russiske sprog bortset fra slavisk? Drøm, gåde. Er det ikke mærkeligt at hævde eksistensen af ​​et sprog, hvor der ikke er et eneste ord? I mellemtiden, på trods af denne uoverensstemmende mærkelighed, baserer mange moderne forfattere vores litteratur på netop denne imaginære opdeling .

Shishkov anser det slaviske sprog for at være sproget i åndelige bøger, og han finder russisk i verdslige bøger; det er hele forskellen mellem de to sprog, og derfor er det umuligt at adskille dem på den måde, som nye forfattere gør.

Gennem ministeren for offentlig undervisning bragte Shishkov sin "Diskurs om den gamle og nye stil" til suverænen og modtog hans godkendelse.

Shishkovs arbejde blev grundlaget for dannelsen af ​​en litterær bevægelse, hvis repræsentanter senere blev kaldt arkaister .

"Slavisk russisk Korneslov"

Det mest radikale sproglige værk af Shishkov kan kaldes det upublicerede "Slaviske russiske Korneslov", som har en utvetydig forfatters undertitel: "Vores sprog er livets træ på jorden og faderen til andre dialekter." Som undertitlen antyder, er bogen dedikeret til at underbygge det russiske sprogs rolle som verdensmodersprog :

"Udenlandske tolke bør, for at finde den oprindelige tanke i de ord, de bruger, ty til vores sprog: det indeholder nøglen til at forklare og løse mange tvivlsspørgsmål, som de vil søge forgæves på deres sprog. Vi selv, i mange af de ord, vi bruger, æret som fremmede, ville se, at de kun er fremmede i sidste ende, men vores egne i roden.

A. S. Shishkovs hypotese om oprindelsen af ​​russiske ord er nysgerrig. Han mener, at alle ord kommer fra de vigtigste oprindelige rødder, så kapitlerne i bogen bærer ofte følgende titler: "Ordens træ, der står på roden af ​​KR, GR, XP: kors, rod, sorg, stolthed, synd" eller “Ordens træ, der står på rod TR: lidenskab, arbejde, land, enkelt. Samtidig er alle ord, der stammer fra en enkelt rod isoleret på denne måde, ifølge Shishkov, forenet af en lignende leksikalsk betydning.

Efterfølgende blev lignende ideer udviklet af P. A. Lukashevich , den italienske sprogforsker Alfredo Trombetti , og i vores tid - A. N. Dragunkin , fandt Shishkovs hypotese imidlertid ikke støtte blandt en bred vifte af repræsentanter for sprogvidenskaben. A. M. Kamchatnov skriver, at A. S. Shishkov "baserede på en rent ekstern og ofte tilfældig lighed i lyden af ​​ord på forskellige sprog" [12] .

Personligt liv

Første hustru (ca. 1795) - Daria Alekseevna Shelting (1756 - 09/04/1825), hollandsk og lutheraner, fra en familie af arvelige navigatører, datter af kontreadmiral A.E. Shelting . Hun var en meget from og ikke sekulær dame. På grund af hendes dårlige kendskab til fransk og hendes manglende evne til at danse kunne hun ikke lide samfundet og gik sjældent ud i verden [13] . Samtidig var hun en god og gæstfri værtinde. Huset tilhørte hende fuldstændig, alt blev gjort under hendes klare vejledning. Shishkov var selv en "gæst" i hans hus, og hans kone passede ham som et barn. I familielivet var de lykkelige. Uden egne børn opdragede parret deres nevøer, Alexander og Dmitry Shishkov. Daria Alekseevna forsøgte at holde dem strenge, men ikke desto mindre elskede og forkælede hun dem meget. For sin mands fortjenester den 9. februar 1816 blev hun tildelt St. Catherine-ordenen (lille kors) . Hun døde i september 1825 af kræft. Ifølge K. Ya. Bulgakov "lidte hun og led i lang tid og var i en sådan stilling, at det på det seneste var umuligt at komme ind i rummet, hvor hun lå" [14] .

Anden hustru (siden 20/10/1826) [15]  - Yulia Osipovna Narbut (07/09/1779 - 06/06/1849), polsk og katolik, datter af Lida-kornetten Joseph Narbut og fraskilt hustru til vicepræsidenten af Justicekollegiet Ignaty Lobarzhevsky [16] . I sin ungdom var hun berømt for sin skønhed, smukke stemme og var kendt i hele Polen for sin fingerfærdighed og dårlige opførsel. Så S. Moravsky skrev, at før hun blev Shishkovs kone, Madame Lobarzhevskaya "gik gennem hænderne, hjertet og lommen på prins M. I. Kutuzov , på det tidspunkt guvernøren i Vilna , og flere mennesker i Skt. Petersborg" [17] . N. N. Novosiltsev betragtede hende som en "farlig intrigant", der havde stor vægt i den polske diaspora. Da hun var gift, besluttede hun i begyndelsen af ​​1820'erne at skilles fra sin mand, hvilket angav årsagen - "uligheden i temperamentet med sin mand", men konsistoriet kunne af denne grund ikke give en skilsmisse: katolikker kunne kun få en skilsmisse, når manden enig, og Lobarzhevsky var imod. Derefter tyede Yulia Osipovna til Shishkovs protektion og sikrede gennem indsatsen fra sin ven General L.I. Kutuzov , at ærkebiskop Sestryantsevich anerkendte årsagerne til skilsmissen som værdig. Hendes mand appellerede denne holdning til Vatikanet [18] . Efter sin mands død giftede fru Lobarzhevskaya sig med Shishkov, hans venner var fortvivlede over at gifte sig med en katolik, metropoliten og mange andre forsøgte at afskrække ham, men alt var forgæves. Nicholas I gav tilladelse til ægteskabet med et elskværdigt smil, og efter det bad han kejserinden på sit embede, og præsenterede hendes majestæt den ærværdige forlovede som "den fremtidige unge" [19] . Mod forventning var deres ægteskab vellykket. Shishkov fandt i sin kone en smart og veluddannet kvinde, en fremragende værtinde og hengiven ven. De boede permanent i St. Petersborg og tog kun lejlighedsvis af sted til Moskva for at blive behandlet med kunstigt mineralvand. Hun blev begravet i Sankt Petersborg på Volkovo lutherske kirkegård [20] .

Adresser i St. Petersborg

• 1822  - Furshtatskaya gade 14;
• 1824  - Furshtatskaya street , 14;
• 1824 - 1828  - posthusets hus - Pochtamtskaya gaden , 5;
• 1829  - 9. april 1841  - Furshtatskaya gade , 14.

Værker og oversættelser af A. S. Shishkov

• Shishkov A. S. Slaveri: Drama i én akt. - [St. Petersborg: Type. Mor. kadet. Korps, 1780]. - 55 sek.
• Campe I. G. Børnebibliotek. / Per. med ham. A. S. Shishkova. - St. Petersborg: Afhængig af Imp. Acad. Videnskaber, 1783-1785.
• Gesner S. Daphnis. / Per. med ham. A. S. Shishkova. - [SPb.]: Type. Hav. adel. cad. Korps, 1785. - [8], 168 s.
• Romm Sh . Naval art, eller de vigtigste principper og regler, der lærer kunsten at bygge, bevæbne, boarde og føre skibe. / Per. fra fr. A. S. Shishkova. - [SPb.]: Type. Mor. adel. kadet. Korps, 1793-1795.
• Shishkov A. S. Tresproget marineordbog på engelsk, fransk og russisk. I tre dele. - [SPb.]: Type. Mor. adel. kadet. Korps, 1795. - [6], VIII, 84, 169, 41 s.
• Shishkov A.S. Liste over skibe og andre fartøjer fra hele den russiske flåde fra begyndelsen af ​​dens etablering til i dag. - [SPb.]: Type. Mor. adel. kadet. Korps, 1799.
• Shishkov A.S. Diskurs om den gamle og nye stil i det russiske sprog. - SPb., 1803. (2. udg.: SPb., 1817) Tekst (sammen med tilføjelsen) i 2. bind s / s - M, 1824
• Shishkov A. S. Tilføjelse til essayet kaldet Diskurs om den gamle og nye stavelse i det russiske sprog. - Sankt Petersborg, 1804.
• Shishkov A. S. Samtaler om litteratur mellem to personer Az og Buki. - Sankt Petersborg, 1811. Tekst (sammen med tilføjelsen) i 3. bind s / s - M, 1824
• Shishkov A. S. Foredrag om veltalenheden af ​​de hellige skrifter og om, hvad det russiske sprogs rigdom, overflod, skønhed og styrke består af, og med hvilke midler det kan spredes yderligere, beriges og forbedres. - Sankt Petersborg, 1811. (2. udg.: Sankt Petersborg, 1825) Tekst
• Shishkov A. S. Ræsonnement om kærlighed til fædrelandet . ("Læsning i samtalen mellem elskere af det russiske ord." Bog fem. St. Petersborg, 1812)
• Samling af de øverste manifester, breve, dekreter og andre ting fra 1812-1816. Udgivet af A. S. Shishkov. - Sankt Petersborg, 1816.
• Shishkov A. S. Samlede værker og oversættelser af Admiral Shishkov. hh. 1-17. - Sankt Petersborg, 1818-1839. (del 1 pdf , del 2 pdf , del 3 pdf , del 4 pdf , del 5 pdf , del 6 pdf , del 7 pdf , del 8 pdf , del 9 pdf , del 10 pdf , del 11 pdf , del 12 pdf , del 13 pdf , del 14 pdf , del 15 pdf , del 16 pdf )
• Shishkov A. S. En guide til sammensætningen af ​​en ordproduktionsordbog. - Sankt Petersborg, 1831.
• Shishkov A.S. Korte noter fra admiral Shishkov (Tidsskrift for kampagnen i 1812). - Sankt Petersborg. 1831.
• Shishkov A.S. Tolv håndskrevne breve fra admiral Alexander Semenovich Shishkov. - Sankt Petersborg, 1841. - 86 s.
• Shishkov A.S. Noter af admiral Alexander Semenovich Shishkov. - Sankt Petersborg, 1868.; - Moskva, 1869 (download i pdf) .
• Shishkov A.S. Noter, meninger og korrespondance fra admiral Shishkov. / Ed. N. Kiseleva og Yu. Samarin. Tt. 1-2. - Berlin-Prag, 1870.
• Shishkov A.S. Russisk rejsende i det sidste århundrede i udlandet. (Håndskrevne breve fra A.S. Shishkov i 1776 og 1777) / Soobshch. I. V. Pomyalovsky // Russisk oldtid, 1897. - T. 90. - Nr. 5. - S. 409-423; nr. 6. - S. 619-632; T. 91. - Nr. 7. - S. 197-224. Arkiveret 13. juli 2015 på Wayback Machine

Noter

1. ↑ State Hermitage. Vesteuropæisk maleri. Katalog / udg. W. F. Levinson-Lessing ; udg. A. E. Krol, K. M. Semenova. — 2. oplag, revideret og forstørret. - L . : Kunst, 1981. - T. 2. - S. 250, kat. nr. 2842. - 360 s.
2. ↑ TsGIA SPb. F. 19, op. 124, d. 650, s. 576. Metriske bøger om Kazan-katedralen.
3. ↑ Altshuller M. G. Alexander Semenovich Shishkov // Mod strømmen: historiske portrætter af russiske konservative i den første tredjedel af det 19. århundrede / Red. A. Yu. Minakova. - Voronezh: VGU, 2005. - S. 19-92.
4. ↑ Minakov A. Shishkov Alexander Semenovich (utilgængeligt link) . Hentet 2. juni 2009. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2014. (ubestemt) 
5. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Shishkov, Alexander Semenovich // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
6. ↑ Shishkov A. S. Russisk rejsende i det sidste århundrede i udlandet. (Håndskrevne breve fra A.S. Shishkov i 1776 og 1777) / Soobshch. I. V. Pomyalovsky // Russisk oldtid, 1897. - T. 90. - Nr. 5. - S. 409-423; nr. 6. - S. 619-632; T. 91. - Nr. 7. - S. 197-224. (utilgængeligt link) . Hentet 21. april 2011. Arkiveret fra originalen 13. juli 2015. (ubestemt) 
7. ↑ Bobylev B.G. Om kærligheden til fædrelandet og modersmålet: lektioner fra admiral A.S. Shishkova  (downlink)  (downlink siden 11-05-2013 [3453 dage])
8. ↑ A. Strizhev "Lysets og fornuftens mand Alexander Semenovich Shishkov. Mod opløsningen af ​​bibelselskaber i Rusland” Arkiveret 30. december 2008 på Wayback Machine . Magasinet "Velsignet Ild" nr. 7, 2001
9. ↑ I 1799 var 76 ud af 111 fuldgyldige medlemmer udlændinge (68,5%) og kun 26 russere (23,4%). Sammenlign: S. I. Romanovsky. "Bruget" videnskab. St. Petersburg State University, 2004, s. 40.
10. ↑ Artikel om A. S. Shishkov i Encyclopedia "Sankt Petersborg"
11. ↑ Russiske forfattere. Biobibliografisk ordbog. Bind 2. M--Z. Redigeret af P. A. Nikolaev. - M., "Oplysning", 1990
12. ↑ Kamchatnov A. M. Uvidenhed som en dyd eller "slavisk russisk rod" // Rapport ved XIX International Christmas Educational Readings (Moskva, 01/25/2011)
13. ↑ S. T. Aksakov. Minder. - T. 2. - 504 s.
14. ↑ Russisk Arkiv. - 1903. - Udgave. 5-8. — S. 200.
15. ↑ TsGIA SPb. f.19. op.111. d.218. Med. 29. Metriske bøger om Kazan-katedralen.
16. ↑ I. Lobarzhevsky
17. ↑ Morawski, Stanisław. Kilka lat młodości mojej w Wilnie (1818-1825)/ Opracowali i wstępem poprzedzili Adam Czartkowski og Henryk Mościcki. - Warszawa: Instytut Wydawniczy "Biblioteka Polska", 1924. - S. 10.
18. ↑ Vidok Figlyarin: breve og hemmelige notater fra F.V. Bulgarin til III-afdelingen. - M .: Ny litteraturanmeldelse, 1998.
19. ↑ O. A. Przhetslavsky. A. S. Shishkov // Russisk oldtid. - 1875. - Nr. 7. - S. 387.
20. ↑ Storhertug Nikolai Mikhailovich. Petersburg Necropolis / Comp. V. Saitov. I 4 bind - Sankt Petersborg, 1912-1913. - T. 4. - S. 551.

Litteratur

Biografier

• Karpets V.I. Fædrelandselskende ægtemand. - M., 1987.
• Kamchatnov A. M. Russisk arborist Alexander Shishkov. Sproglig arv fra A. S. Shishkov i æraens videnskabelige og kulturelle kontekst. Nestor historie. SPb., 2018.
• Kutina L. L., Feinshtein M. Sh . Alexander Semyonovich Shishkov. 1754-1841. // Russisk tale. 1984. nr. 4. - S. 117-123.
• Mikhailovsky M. G. Statsråd for det russiske imperium. Statssekretærer. A. N. Shishkov.  (utilgængeligt link)  (utilgængeligt link fra 11-05-2013 [3453 dage]) // Bulletin of the Federation Council. 2007. nr. 6. - S. 28-39.
• Stoyunin V. Ya Alexander Semyonovich Shishkov. // Stoyunin V. Ya. Historiske værker. Del 1. - St. Petersborg, 1880.
• Filatova-Shishkova V. "De rastløse russere". Til 160-årsdagen for admiral, minister for offentlig uddannelse, forfatter og statsmand Alexander Semyonovich Shishkovs død. // Vores samtid. 2001. Nr. 4.
• Cherneta V., Yakovlev B. Forløber: Admiral A.S. Shishkov - en mand, en videnskabsmand, en minister. // Videregående uddannelse i Rusland. 1999. nr. 3. - S. 137-151, nr. 4. - S. 130-131.

Generelle værker

• Altshuller M. G. Samtale af elskere af det russiske ord: Ved oprindelsen af ​​russisk slavofilisme. - M., 2007. - 448 s. ISBN 978-5-86793-533-7
• Barsukov N. S. S. Uvarov og admiral Shishkov // Russian Archive . 1882. nr. 6. - S. 226-228.
• Gavrilov I. B. Om karakteriseringen af ​​A. S. Shishkovs uddannelsesfilosofi.  // Kristen læsning. - 2019. - Nr. 3 . - S. 181-203 .
• Zorin A. At fodre den dobbelthovedede ørn ... (Litteratur og statsideologi i Rusland i den sidste tredjedel af det 18. - første tredjedel af det 19. århundrede). - M., 2004. - 416 s. ISBN 5-86793-103-X .
• Kochubinsky A. A. Admiral Shishkov og kansler grev Rumyantsov. De første år af russisk slaviske studier.  - Odessa, 1887-1888.
• Meilakh B. S. A. S. Shishkov og "Samtale af elskere af det russiske ord." // Russisk litteraturs historie. Vol. V, del 1. - M-L., 1941. - S. 183-197.
• Proskurin OA Litterære skandaler fra Pushkin-æraen. - M., 2000. ISBN 5-900241-47-5 .
• Rozhdestvensky S. V. Historisk gennemgang af undervisningsministeriets aktiviteter 1802-1902. - Skt. Petersborg, 1902.
• Sukhomlinov M. I. Det russiske akademis historie. T. 7. - Sankt Petersborg, 1874-1888.
• Sukhonin P. S. A. S. Shishkov i sin litterære virksomhed. // Tidsskrift for Ministeriet for Offentlig Undervisning . 1851. Kap LXIX, sek. V. - S. 1-44.
• Censur under Nicholas I. // Russisk oldtid . 1901. nr. 7. - S. 151-167; nr. 8. - S. 395-404.
• Schilder N. K. Kejser Alexander I. - Skt. Petersborg, 1899.

Erindringer om AS Shishkov

• Aksakov S. T. Erindring om Alexander Semenovich Shishkov // Samlet. cit.: I 5 bind - M., 1966. - T. 2. S. 258-303.
• Przhetslavsky O. A. Alexander Semenovich Shishkov f. 1754 d. 1841. Erindringer om O. A. Przhetslavsky // Russisk oldtid, 1875. - T. 13. - Nr. 7. - S. 383-402.
• Sverbeev D. D. Mit første og sidste møde med A. S. Shishkov // Russisk arkiv, 1871. - Udgave. 1. - Stb. 162-182.

Artikler i ordbøger og encyklopædier

• Borozdin A. Shishkov, Alexander Semenovich // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
• Minakov A. Shishkov Alexander Semenovich . // Stor encyklopædi af det russiske folk.
• Mikhailova N. I. Shishkov . // Russiske forfattere: Bio-bibliografisk ordbog. Bind 2. - M., 1990.
• Fædrelandskrig i 1812. Encyklopædi. - M., 2004 - S. 802-803.
• Ordbog over russiske generaler, deltagere i fjendtlighederne mod Napoleon Bonapartes hær i 1812-1815. // Russisk arkiv: Fædrelandets historie i beviser og dokumenter fra det 18.-20. århundrede: Almanak. T. VII - M., 1996. - S. 615-616. Link 1 Link 2
• Shilov D.N. Statsmænd fra det russiske imperium. Leder af højere og centrale institutioner (1802-1917): Bio-bibliografisk opslagsbog. - SPb., 2002. - S. 842-846.

Bibliografi

• Alexander Semenovich Shishkov (1754-1841): materialer til bibliografien / Samlet af A. N. Strizhev og V. L. Korovin // Litterært tidsskrift. - 2011. - Nr. 28. - S. 150-209.

Arkivmidler

• Manuskriptafdeling ved Institut for Russisk Litteratur ved Det Russiske Videnskabsakademi ( Pushkin House ). F. 636 "Shishkov Alexander Semyonovich".

Links

• Alexander Semyonovich Shishkovs side i Maxim Moshkov-biblioteket .
• Portrætter af A. S. Shishkov
• Gennemgang af bibliografien om A. S. Shishkov
• Værker af A. S. Shishkov på hjemmesiden for Tver stift

Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Great Soviet (1 udg.) Brockhaus og Efron Litauisk universal Lille Brockhaus og Efron Russisk biografisk Britannica (online) Brockhaus Treccani
Slægtsforskning og nekropolis	Find en grav
I bibliografiske kataloger BNF : 11313819c GND : 119468468 ISNI : 0000 0001 1885 9532 J9U : 987007307988105171 LCCN : n86843594 NKC : js2007382456 NTA : 123193060 NUKAT : n00021624 LIBRIS : sq47cv2b4ssz9r9 SUDOC : 154339547 VcBA : 495/295505 VIAF : 22952192 WorldCat VIAF : 22952192