Chevengur

Chevengur

Romanens titelside. 1930
Genre roman
Forfatter Andrey Platonov
Originalsprog Russisk
Dato for første udgivelse 1928 - 1929 (uddrag)
1972
Forlag Krasnaya nov
YMCA Press
Wikiquote logo Citater på Wikiquote

Chevengur  er en utopisk sociofilosofisk roman af den russiske forfatter Andrey Platonov . Det mest omfattende og ifølge mange litteraturkritikere hans mest betydningsfulde værk; "den eneste afsluttede roman i Platonovs værk" [1] . Skrevet i 1926-1928 eller 1927-1928 ; _ den første udgave hed Forårets bygmestre (1927).

Ifølge N. G. Poltavtseva er der grund til at tale om en "filosofisk trilogi", som omfatter romanen "Chevengur", historierne "The Pit " og "Dzhan". [2]

Titel på romanen

Der er forskellige fortolkninger af titlen på romanen, som ifølge hovedpersonens følelse "var som den tiltrækkende brummen fra et ukendt land." "Der kan skrives en hel bog om at tyde dette toponym" [3] . Ifølge S. Zalygin og N. Malygina er det forbundet med ordene chev  - en klump, en afkastning af bastsko og gur  - støj, brøl, brøl [4] . En anden fortolkning er givet af G. F. Kovalev og O. Yu. Aleinikov, under hensyntagen til den tids forkærlighed for alle slags revolutionære forkortelser : CheVeNGUR - Ekstraordinært militært uovervindeligt (uafhængigt) heroisk befæstet område [5] . Nogle gange er "Chevengurs rum" lokaliseret i den sydlige del af Voronezh- og Belgorod-regionerne [6] , og endda direkte i byen Boguchar , Voronezh-regionen [7] .

Plot

Romanen foregår et sted i det sydlige Rusland og strækker sig over perioden med krigskommunisme og den nye økonomiske politik , selvom virkelige begivenheder og terræn er transformeret, så de passer til mytens logik .
Alexander Dvanov, hovedpersonen i romanen, mistede tidligt sin far, som druknede sig af nysgerrighed før efterlivet . Hans adoptivfar, Zakhar Pavlovich, ligner en del forfatterens far (samtidig er billedet af Alexander delvist selvbiografisk). "I en alder af sytten havde Dvanov endnu ikke rustning under sit hjerte - hverken tro på Gud eller nogen anden mental fred ...". For at "søge efter kommunisme blandt befolkningens amatører", møder Alexander Stepan Kopenkin - en ridder-vildfaren af ​​revolutionen, en slags Don Quixote [8] , hvis Dulcinea [9] er Rosa Luxemburg . Kopenkin redder Dvanov fra anarkisterne i Mrachinskys bande.

Romanens helte befinder sig i en slags kommunismereservat  – en by kaldet Chevengur . Beboerne i byen er sikre på den kommende offensiv i det kommunistiske paradis . De nægter at arbejde (med undtagelse af subbotniks , som er rationelt meningsløse ), og overlader dette prærogativ udelukkende til Solen ; de lever af græsgange, gennemfører resolut socialiseringen af ​​hustruer , slår brutalt ned på borgerlige elementer (ødelægger, understreger Platonov, både deres krop og sjæl). Den revolutionære proces i Chevengur ledes af den fanatiske Chepurny, Alexanders halvbror Prokofy Dvanov "med skabninger af en storinkvisitor", den romantiske bøddel Piyusya og andre.

Til sidst angribes byen enten af ​​kosakkerne eller af kadetterne ; i en hård kamp viser kommunens forsvarere sig som ægte episke helte og næsten alle dør. Den overlevende Alexander Dvanov på Rocinante Kopenkina (kaldet proletarisk magt) går til søen, hvor hans far druknede sig selv, går i vandet og genforenes med sin far. Kun Prokofy forbliver i live, "grædende over ruinerne af byen blandt al den ejendom, han arvede" [10] .

Ideologisk oprindelse

Som i andre værker af forfatteren, i "Chevengur" Platonovs bekendtskab med ideerne fra N. F. Fedorov , A. A. Bogdanov , V. V. Rozanov , K. E. Tsiolkovsky , Einstein , Z. Freud og måske endda V I. Vernadsky , A. L. Chizhevsky og George Gurdjieffsky . Otto Weininger [11] . Derudover ses romanen som en afspejling af Tommaso Campanellas og Joachim Florskys teorier , bondeforfatternes verdensbillede i 1920'erne ( A. Dorogoychenko , F. Panferov , I. Doronin , P. Zamoysky ). Mulige kilder til romanen omfatter skuespillet Sejr over solen af ​​Alexei Kruchenykh og Velimir Khlebnikov .

Fortolkninger

Romanen er opbygget på en sådan måde, at den giver mulighed for mange forskellige og endda modsatrettede fortolkninger: fra antikommunistisk : "revolution er tåbernes komme til magten" [12] til neo-bolsjevik : "retfærdiggørelse af postrevolutionær rædsel" af førrevolutionære” [13] [14] . Fra N. G. Poltavtsevas synspunkt kan romanen betragtes som "en historie om sammenbruddet af myten om skabelsen af ​​modellen for en ideel stat". T. I. Dronova definerer romanens indhold som et "konglomerat" af kommunismens og den kristne apokalyptiske ideologer .

Billedet af hovedpersonen med sin iboende renhed og kyskhed afspejlede Platonovs tanker om Jesus Kristus . Mange af motiverne og episoderne i "Chevengur" minder om evangeliet [15] .

Genre

Som L.V. Yaroshenko påpeger [16] ,

"Chevengur" betragtes som en historie (V. Vyugin), en menippea (M. Geller), en filosofisk roman (L. Fomenko), en ideologisk roman ( M. Zolotonosov ), en tragisk utopi (V. Svitelsky), en folkeepos (V. Vasiliev), anti- utopi (N. Poltavtseva , R. Galtseva, I. Rodnyanskaya ); pege på samspillet i én genrestruktur af utopiske og anti-utopiske tendenser (A. Kedrovsky, K. Isupov, N. Malygina).

Andre modifikationer af romanen blev også afspejlet i Chevengur: den "polyfoniske roman" ( N.V. Kornienko ), "myte-romanen", "romanen om menneskets dannelse" og "rejseromanen".

Maxim Gorky kaldte Chevengur "en lyrisk satire " [17] .

Udgivelseshistorie

Teksten blev sendt af forfatteren til chefredaktøren for Young Guard - forlaget G. Z. Litvin-Molotov , som gav Platonov en række instruktioner til færdiggørelse af romanen, og Maxim Gorky i et brev dateret den 18. september 1929, udtaler: "Din roman er ekstremt interessant, dens tekniske ulempe er overdreven forlængelse, en overflod af "samtale" og sløret, udslettet "handling"" [18] . Gorkij udtrykte samtidig stor tvivl om udsigterne til at udgive bogen, og han viste sig at have ret. På trods af alle Litvin-Molotovs indsats blev romanen, der allerede var bragt til kabyssen , aldrig udgivet i sin helhed i forfatterens levetid.

Forlaget " Association of Moscow Writers " nægtede også at trykke romanen. Ifølge erindringerne fra en medarbejder fra forlaget I. S. Shkapa sagde Platonov, der tog manuskriptet, i hans hjerter:

Åh I elendige mennesker! De trak din endetarm ud, sømmede den til bordet med en gylden søm og sagde: flyt! Genforsikringsselskaber. [19]

I 1928 udgav magasinet Krasnaya Nov uddrag fra romanen: "Mestrerens oprindelse" i nr. 4 og "En fiskers efterkommer" i nr. 6; magasinet " New World " - historien "Adventure" i nr. 6. Historien "The Origin of the Master" - "kunstnerisk, måske den mest perfekte del af romanen" [20]  - blev udgivet i 1929 i forfatterens samling af samme navn.

Fortsættelsen af ​​historien - et fragment kaldet "Rejse med et åbent hjerte" - blev offentliggjort i Literary Gazette i 1971 (udgave af 6. oktober). Samme år placerede magasinet " Kuban " (nr. 4) et andet fragment kaldet "Kopenkins død". I 1972 udkom en fransk oversættelse af romanen i Paris (under titlen The Weeds of Chevengur ( fransk:  Les herbes folles de Tchevengour ) og med et forord af Mikhail Geller ); den manglede imidlertid teksten til Mesterens oprindelse. En italiensk oversættelse udgivet samme år som The Village of New Life ( italiensk:  Villaggio della nuova vita ) blev meget rost af Pier Paolo Pasolini .

Den første komplette udgivelse af romanen i Vesten var London ( 1978 ). I USSR blev udgivelsen af ​​romanen kun mulig i årene med perestrojka : i 1988 blev denne opgave fuldført af tidsskriftet Druzhba Narodov (nr. 3-4); samme år udkom romanen som en separat udgave og som en del af Den Udvalgte.

Udgaver

På andre sprog

Noter

  1. ↑ Kormilov S. I. Russisk litteraturs historie i det XX århundrede (20-90'erne): Hovednavne (utilgængeligt link) . Hentet 4. april 2011. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. 
  2. ↑ Natalya Poltavtseva . Andrei Platonovs fænomen i konteksten af ​​det 20. århundredes kultur
  3. ↑ Varlamov A.N.  Andrey Platonov. - M . : Young Guard, 2011. - S. 153. - Fodnote 1.
  4. ↑ Zalygin S.P., Malygina N.M.  Platonov A.P. // Russiske forfattere fra det XX århundrede: Biografisk ordbog. - M . : Great Russian Encyclopedia, 2000. - S. 556.
  5. ↑ Kovalev G. F. Og endnu en gang om navnet "Chevengur" // Bulletin of the Voronezh University: Humanities. - Voronezh, 2002. - Nr. 1. - S. 287-291 (utilgængeligt link) . Hentet 4. april 2011. Arkiveret fra originalen 23. september 2015. 
  6. ↑ Baldin A., Golovanov V., Zamyatin D. Rumimperium : Til ruinerne af Chevengur // Nezavisimaya Gazeta. - 2000. - 26. oktober.
  7. ↑ Folkets encyklopædi over byer og regioner i Rusland "Min by"
  8. ↑ Leichter-Flack, Frederique. Don Quichotte au pays des Soviets: l'intertexte quichottesque comme support des ambivalences politiques dans Tchevengour de Platonov // Don Quichotte au XXe siècle: receptions d'une figure mythique dans la littérature et les arts. Etudes réunies af Danielle Perrot, red., Clermont-Ferrand: Presses universitaires Blaise Pascal (2003), s. 505-520.
  9. ↑ Regnaut M. Pour Platonov
  10. ↑ Varlamov A.N.  Andrey Platonov. - M . : Young Guard, 2011. - S. 163.
  11. ↑ Mikheev M. Yu. Ind i Platonovs verden - gennem sit sprog: Antagelser, fakta, fortolkninger, formodninger . - M. : MGU, 2002.
  12. ↑ Varlamov A.N.  Andrey Platonov. - M . : Young Guard, 2011. - S. 144.
  13. ↑ Volozhin S.I. "Chevengur" af Platonov: Kunstnerisk betydning // Platonovs mysterium. - Del 2.
  14. ↑ Volozhin S.I. Platonovs hemmelighed. - Odessa: Studio "Negotiant", 2001. - 132 s. - (Regelmæssighed af kunst. - Bog 5.). — ISBN 996-7423-63-8 .
  15. ↑ Livingston (Colchester) A. Kristne motiver i romanen "Chevengur" // "Filosofernes land" af Andrei Platonov: Kreativitetsproblemer. - Udgave 4. - M . : IMLI RAN - Heritage, 2000. - S. 559.
  16. ↑ Yaroshenko L.V. Myte-romanens genre i A. Platonovs værk . - Grodno: GrGU, 2004.
  17. ↑ Historien om russisk litteratur i det XX århundrede (20-90'erne): Hovednavne / Moscow State University of Printing Arts .
  18. ↑ Dronova T. I. "Vi leder efter den endeløse ende ...": "Chevengur" af A. Platonov: Historiosophical discours // Russiske litterære klassikere fra det XX århundrede: V. Nabokov, A. Platonov, L. Leonov: Samling af videnskabelige værker / Redigeret af prof. A. I. Vanyukova. - Saratov: Saratov Pædagogiske Institut, 2000. - S. 113-132
  19. ↑ I. S. Shkapa. Syv år med Gorky. - M . : Sovjetisk forfatter, 1990. - S. 23. - ISBN 5-265-00981-7 .
  20. ↑ Varlamov A.N. Andrey Platonov. - M . : Young Guard, 2011. - S. 141.

Links