Khutba ( arabisk خطبة ) er en muslimsk bøn, såvel som en tale, tale eller prædiken udført af imamen under fredag eftermiddags gudstjeneste i moskeen , på helligdage ( Eid al-Adha , Eid al- Adha ), samt ved særlige lejligheder (tildeling af muslimske sejrshære, at slippe af med sult , tørke , afgrødesvigt , epidemier osv.) [1] [2] .
De første khutbas (prædikener) blev holdt af profeten Muhammed blandt hans medstammer. I dem opfordrede han til at opgive tilbedelsen af idoler og tro på den ene Gud - Allah . Efter at have flyttet til Medina ændrede prædikenernes karakter. De begyndte at dominere spørgsmålene om at løse muslimers individuelle eller sociale problemer. De prædikener, som profeten holdt ved forskellige lejligheder, især før fredagsbønnen og efter højtidsbønnen, indgår i forskellige hadith-samlinger [3] . En af de berømte prædikener er en prædiken holdt af profeten Muhammed under hans farvelpilgrimsfærd .
I middelalderen var khutboyen også en bøn for den lokale hersker og kalifs helbred [ 1] .
I en sociologisk undersøgelse offentliggjort i 2014 af ansatte ved National Dialogue Center ved King Abdulaziz University ( Saudi-Arabien ) rapporteres det, at lidt mere end halvdelen af de adspurgte ikke kan huske indholdet af khutb, og mere end to tredjedele siger at fredagsprædikener påvirker deres liv. Omkring en tredjedel af undersøgelsens deltagere mener, at prædikanter opmuntrer dem til at opføre sig positivt i deres personlige og sociale liv [4] .
Khutbah begynder normalt med forherligelsen af Allah og hans profet. Fredags-khutbaen består af to dele, som er adskilt af imamens sæde på minbaren . En erfaren imam-khatib pakker ofte en prædiken ind i form af rimet prosa.
Namaz | ||
---|---|---|
Obligatorisk | femdobbelt bøn fajr (morgen) zuhr (halv) asr (forudsigelse) maghrib (evig) isha (nat) andre Juma (fre.) idé (ferie) janaza (begravelse) | |
Frivillig | ||
Hovedelementer | ||
Vilkår | ||
Bønner og dhikrs | ||
|
Ordbøger og encyklopædier | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |