International organisation for standardisering

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 4. januar 2022; checks kræver 8 redigeringer .
International organisation for standardisering
Administrativt center
Organisationstype standardiseringsorganisation [d] oginternational NGO
officielle sprog engelsk [2] , fransk [2] og russisk [2]
Grundlag
Stiftelsesdato 23. februar 1947 [3]
Internet side iso.org (  engelsk) (  fransk) (  russisk)
 Mediefiler på Wikimedia Commons

International Organization for Standardization , ISO ( Eng.  International Organization for Standardization, ISO ; French  Organization internationale de normalization, ISO ) er en international organisation , der udsteder standarder .

Den Internationale Standardiseringsorganisation blev etableret i 1946 af femogtyve nationale standardiseringsorganisationer, baseret på to organisationer: ISA (International Federation of National Standardizing Associations), etableret i New York i 1926 (opløst i 1942) og UNSCC (United Nations Standards Coordinating) Udvalg, nedsat i 1944. Faktisk begyndte hendes arbejde i 1947 [4] . USSR var en af ​​grundlæggerne af organisationen, et permanent medlem af de styrende organer, to gange blev en repræsentant for State Standard valgt til formand for organisationen. Rusland blev medlem af ISO som den juridiske efterfølger af USSR. Den 23. september 2005 sluttede Rusland sig til ISO-rådet.

Ved oprettelsen af ​​organisationen og valget af dens navn blev der taget hensyn til behovet for, at forkortelsen af ​​navnet skulle lyde ens på alle sprog. Til dette blev det besluttet at bruge det græske ord ίσος (isos) - lige, hvorfor International Organization for Standardization på alle sprog i verden har et kort navn "ISO".

ISO's anvendelsesområde vedrører standardisering på alle områder undtagen elektroteknik og elektronik, som er inden for kompetencen af ​​Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC, IEC) . Nogle typer arbejde udføres i fællesskab af disse organisationer. Udover standardisering beskæftiger ISO sig med certificeringsspørgsmål.

ISO definerer sine opgaver som følger: at fremme udviklingen af ​​standardisering og beslægtede aktiviteter i verden for at sikre international udveksling af varer og tjenesteydelser samt udvikling af samarbejde på det intellektuelle, videnskabelige, tekniske og økonomiske område.

De officielle sprog er: engelsk , fransk og russisk [5] .

Medlemmer af ISO

Medlemmer af organisationen er nationale standardiseringsorganer, der repræsenterer deres lands interesser i ISO og også repræsenterer ISO i deres land. I øjeblikket omfatter ISO repræsentanter fra 120 lande [6]

Der er tre kategorier af medlemskab. De adskiller sig i niveauet af adgang til ISO elektroniske ressourcer og graden af ​​indflydelse på indholdet af de udviklede dokumenter. Dette hjælper med at tage højde for de forskellige behov og kapaciteter hos hvert enkelt nationalt standardiseringsorgan. Lande med begrænsede ressourcer eller uden et tilstrækkeligt udviklet nationalt standardiseringssystem har således mulighed for at modtage opdateret information inden for international standardisering.

Rusland er repræsenteret i ISO af Federal Agency for Technical Regulation and Metroology som fuldgyldigt medlem af ISO.

Organisationsstruktur

Organisatorisk omfatter ISO styrende og arbejdende organer. Styrende organer: Generalforsamling (øverste organ), ISO-råd, teknisk ledende bureau. Arbejdsorganer - tekniske udvalg (TC), underudvalg (PC), tekniske rådgivende grupper (TCG). [7]

Generalforsamling

Generalforsamlingen er forsamlingen af ​​officerer og delegerede udpeget af medlemsudvalgene. Hvert medlemsorgan har ret til ikke at præsentere mere end tre delegerede, men de kan ledsages af observatører. Tilsvarende og tilmeldte medlemmer deltager som observatører. Generalforsamlingen 2013 blev afholdt i St. Petersborg.

ISO-rådet

Rådet leder ISO's arbejde mellem generalforsamlingens sessioner. Rådet har ret til uden indkaldelse til generalforsamlingen at sende spørgsmål til medlemsudvalgene til høring eller overlade deres beslutning til medlemsudvalgene. På rådets møder træffes beslutninger ved flertalsafstemning blandt de på mødet tilstedeværende udvalgsmedlemmer af rådet. Mellem møderne og om nødvendigt kan rådet træffe afgørelser ved korrespondance.

ISO-rådet tager sig af de fleste ledelsesspørgsmål. Der afholdes rådsmøder to gange årligt. Rådet består af 20 repræsentanter fra landene i ISO-medlemskomiteer, der er formand for udvalg som CASCO, COPOLCO og DEVCO. Der er en række organer under rådet, der giver vejledning og vejledning om specifikke spørgsmål.

Rådsmedlemskab er åbent for alle ISO-medlemsorganer og roteres for at sikre, at repræsentationen af ​​fællesskabets medlemslande er fuldstændig.

Syv udvalg er underlagt ISO-rådet: PLACO (teknisk bureau), PROFCO (metodologisk og informationsmæssig bistand); CASCO (overensstemmelsesvurderingsudvalg); INFCO (udvalget for videnskabelig og teknisk information); DEVCO (Udvalget for bistand til udviklingslande); COPOLCO (forbrugerbeskyttelsesudvalg); REMCO (Referencematerialeudvalget).

Technical Leading Bureau (TRB)

Technical Leading Bureau (TRB) er ansvarlig for den overordnede styring af strukturen af ​​tekniske komitéer, der udvikler standarder og eventuelle strategiske rådgivende organer etableret om tekniske spørgsmål.

Et af de tekniske udvalg under ledelse af TRB er REMCO (REMCO - Committee on reference materials), som yder metodologisk bistand til ISO ved at udvikle passende retningslinjer for spørgsmål relateret til referencematerialer (standarder). Der er således udarbejdet en opslagsbog om referencematerialer og flere manualer: ”Reference til referencematerialer i internationale standarder”, ”Certificering af referencematerialer. Generelle og statistiske principper osv. Derudover er REMCO koordinator af ISO-aktiviteter vedrørende referencematerialer med internationale metrologiske organisationer, især med OIML - International Organisation of Legal Metrology.

Procedure for udvikling af standarder

En international standard er resultatet af konsensus blandt medlemmerne af ISO-organisationen. Det kan bruges direkte eller gennem implementering i de nationale standarder i forskellige lande.

Internationale standarder udvikles af ISO tekniske udvalg (TC'er) og underudvalg (SC'er) gennem en seks-trins proces:

Alle internationale standarder gennemgås af alle ISO-medlemmer mindst tre år efter offentliggørelsen og hvert femte år efter den første gennemgang. Beslutningen om at bekræfte, revidere eller tilbagetrække en international standard træffes ved flertalsafstemning blandt Y-medlemmerne af TC/SC.

Stadieforklaringstabellen giver en visuel repræsentation af udviklingsstadierne:

Scene Etape underafsnit
90
Underafsnit af beslutningsfasen
00
Tilmelding
20
Kom godt i gang
60
Afslutning af hovedværket
92
Gentag forrige fase
93
Gentag den aktuelle fase
98
Opsigelse
99
Fortsættes
00
Indledende fase
00.00
Nyt projektforslag modtaget
00.20
Nyt projektforslag gennemgås
00.60
Afslutning af anmeldelse
00.98
Nyt projektforslag afvist
00.99
Godkendelse af afstemning om forslaget til nyt projekt
10
Forslagsfase
10.00
Nyt projektforslag registreret
10.20
Afstemning om nyt projekt startet
10.60
Afslutning af afstemning
10.92
Forslaget returneres til indsender med henblik på afklaring af ordlyden
10.98
Nyt projekt afvist
10,99
Nyt projekt godkendt
20
Forberedende fase
20.00
Nyt projekt registreres i teknisk udvalgs/underudvalgs arbejdsprogram
20.20
Undersøgelse af arbejdsudkastet påbegyndt
20.60
Udløb af kommentarperiode
20.98
Projekt fjernet
20.99
Arbejdsudkast godkendt til registrering som udvalgsudkast
30
Udvalgsfase
30.00
Udvalgsudkast registreret
30.20
Påbegyndt at studere/stemme til Udvalgsudkast
30.60
Afslutning af afstemning/ kommentarperiode
30.92 Udvalgsudkast
returneret til arbejdsgruppen
30.98
Projekt slettet
30.99 Udvalgsudkast
godkendt til registrering som International Standard Draft
40
Spørgsmålsstadiet
40,00
Udkast til international standard registreret
40.20 Afstemning
påbegyndt for International Standard Draft: 5 måneder
40.60
Afslutning af afstemning
40,92
Fuld rapport offentliggjort: Udkast til international standard returneret til teknisk udvalg eller underudvalg
40.93
Fuld rapport udgivet: Resultater af ny afstemning for udkast til international standard
40,98
Projekt fjernet
40,99
Fuld rapport offentliggjort: Draft International Standard godkendt til registrering som Final Draft International Standard
50
Godkendelsesfase
50.00
PMHI registreret til officiel godkendelse
50.20 Afstemningen
påbegyndt for den endelige version af udkastet til international standard: 2 måneder .
Den endelige udgave blev forelagt sekretariatet
50.60
Afslutning af afstemning.
Den endelige version blev returneret til sekretariatet
50.92
Endeligt udkast til international standard returneret til den tekniske komité eller underkomité
50,98
Projekt fjernet
50,99
Endelig version godkendt til offentliggørelse
60
Udgivelsesstadiet
60,00
International Standard som forberedelse til udgivelse
60.60
International Standard offentliggjort
90
Revisionsstadiet
90.20
International Standard under planlagt revision
90,60
Slut på anmeldelse
90.92
International Standard skal ændres
90,93
International standard bekræftet
90.99
Tilbagetrækning af en international standard foreslået af en teknisk komité eller underkomité
95
Tilbagekaldelsesstadie
95.20 Feedbackafstemning
startet
95.60
Afslutning af afstemning
95.92
Besluttet ikke at trække den internationale standard tilbage
95,99
Tilbagetrækning af en international standard

Hvis der i begyndelsen af ​​arbejdet med et udkast til standard allerede er et mere eller mindre færdigt dokument, for eksempel en standard udviklet af en anden organisation, kan nogle stadier udelades. Under den såkaldte "fast track"-procedure sendes dokumentet direkte til ISO-medlemmer til godkendelse som et udkast til international standard (DIF) (trin 4) eller, hvis dokumentet er udviklet af et internationalt standardiseringsorgan, der er anerkendt af ISO-rådet , som et endeligt udkast til international standard (DIF), trin 5), uden at gå gennem de foregående trin.

Nedenfor er en oversigt over alle seks faser.

For en mere detaljeret beskrivelse af processen for udvikling af internationale standarder, se publikationen ISO/IEC-direktiver , del 1, Procedureregler.

ISO-certificering

ISO er en organisation, der udvikler internationale standarder, men som ikke leverer overensstemmelsesvurdering og/eller certificering i forhold til standarder. På grund af dette udsteder ISO aldrig certifikater, og ingen virksomhed kan blive certificeret af ISO.

ISO giver heller ikke ret til at bruge sit eget ISO-logo til at erklære overensstemmelse eller bekræfte, at en virksomhed og/eller dens produkter er certificeret til ISO-standarder. Anvendelse af ISO-logoet på produkter, etiketter, emballage mv. forbudt.

Certificering udføres af uafhængige certificeringsorganer, de største og mest genkendelige (historien for hver af dem overstiger 100 år) er organerne for de såkaldte. store syv inklusive: TÜV (Østrig og Tyskland), BSI (UK), BVC (Frankrig), DNVGL (Norge), SGS (Schweiz), ABS (USA), LRQA (UK).

Kritik af ISO

Den 5. september 2007 blev vedtagelsen af ​​OOXML -varianten som en ISO/IEC 29500-standard midlertidigt afvist ved en afstemning [8] .

I marts 2008 blev den ændrede specifikation vedtaget som den fremtidige ISO/IEC 29500-standard. Især i Norge blev der konstateret overtrædelser af standardiseringsprocessen [9] . Senere viste det sig, at filerne gemt af Microsoft Office 2007 ikke består testene for overholdelse af standarden, hvilket overtræder reglerne for vedtagelse af standarden gennem Fast-Tracking- proceduren , hvilket kræver, at der findes implementeringer af standarden [10] .

I maj 2008 blev der indgivet appel fra Sydafrika [11] [12] , Brasilien og Indien [13] [14] , Venezuela [15] . Der er også en multi-overtrædelsesklage fra Open Source Leverandørforeningen i Danmark [16] .

Offentliggørelsen af ​​ISO/IEC DIS 29500 er blevet forsinket i en klageperiode (30 dage) [17] [18] .

I juli anbefalede lederne af ISO og IEC, at den tekniske bestyrelse afviste klagerne, idet de nævnte som årsagen til, at udkastet til standard blev vedtaget ved en afstemning i overensstemmelse med ISO/IEC JTC 1- direktiverne [19] .

I august afviste ISO appeller fra lande, der modsatte sig vedtagelsen af ​​OOXML som standard, fordi de ikke var i stand til at opnå støtte fra det nødvendige antal ISO-medlemmer til at suspendere vedtagelsen af ​​standarden [20] .

I slutningen af ​​august udsendte statslige it-organisationer i Brasilien, Sydafrika, Venezuela, Ecuador , Cuba og Paraguay en erklæring om tvivl om ISO's neutralitet [21] [22] .

I Norge, hvor ud af 21 stemmer imod og to stemmer for, viste det sig at være ja, den 29. september 2008 trådte 13 medlemmer af den tekniske kommission tilbage i protest fra Standard Norge[23] [24 ] [25] .

Ifølge ISO/IEC JTC1/SC34-mødet sendte et underudvalg af ISO/IEC JTC1 i begyndelsen af ​​oktober SC34 en upubliceret anmodning til OASIS om at overføre kontrollen med ISO/IEC 26300 (ODF)-standarden til den, hvilket begrundede dette med en ønske om bedre kompatibilitet mellem standarder. Groklaw bemærkede også, at 9 ud af 20, der deltog i mødet i juli, var Microsoft-ansatte eller -konsulenter eller medlemmer af ECMA TC45. Som følge heraf var der mistanke om, at Microsoft forsøgte at overtage kontrollen over ODF [26] [27] [28] .

Se også

ISO standarder

Noter

  1. https://www.iso.org/about-us.html
  2. 1 2 3 https://web.archive.org/web/20071004225623/http://www.iso.org/iso/iso_catalogue/how_to_use_the_catalogue.htm
  3. Friendship Among Equals - 1997.
  4. Grundlæggelsen af ​​ISO-historien  . ISO. Hentet 13. december 2011. Arkiveret fra originalen 2. februar 2012.
  5. Sådan bruges ISO-kataloget (link ikke tilgængeligt) . ISO (2010). Hentet 13. november 2011. Arkiveret fra originalen 2. februar 2012. 
  6. ISO-ISO medlemmer . Hentet 1. december 2009. Arkiveret fra originalen 3. maj 2012.
  7. Struktur og styrende organer . Hentet 27. marts 2019. Arkiveret fra originalen 27. marts 2019.
  8. ↑ Afstemning afsluttes om udkast til ISO/IEC DIS 29500-standard  . ISO (4. september 2007). Hentet 4. september 2007. Arkiveret fra originalen 23. februar 2012.
  9. Forside: OOXML udløser demonstration i Norge: "Lad os smide OOXML ud af ISO" (downlink) . Hentet 11. april 2008. Arkiveret fra originalen 10. april 2008. 
  10. Pamela Jones. Microsoft Office 2007 mislykkes med OOXML-konformitetstest, indrømmer Alex Brown, håber på det  bedste . Groklaw (21. april 2008). Hentet 22. april 2008. Arkiveret fra originalen 10. september 2008.
  11. David Meyer. OOXML-ratificering står over for forsinkelse efter indsigelse  (eng.)  (downlink) . ZDNet.co.uk . CNET Networks Inc. (27. maj 2008). Hentet 31. maj 2008. Arkiveret fra originalen 31. maj 2008.
  12. M. Kuscus, CEO, South African Bureau of Standards (SABS). Appel fra det sydafrikanske nationale organ vedrørende resultatet af den hurtige behandling af DIS 29500 Office open XML  (  link ikke tilgængeligt) . Hentet 31. maj 2008. Arkiveret fra originalen 8. december 2010.
  13. Indien og Brasilien ankede OOXML. Shuttleworth Foundation afklarer situationen . OpenNET (30. maj 2008). Hentet 31. maj 2008. Arkiveret fra originalen 3. august 2008.
  14. Peter Sayer. Indien og Brasilien klager over OOXML - standardisering  . PC World Communications Inc. ( IDG ) (30. maj 2008). Dato for adgang: 31. maj 2008. Arkiveret fra originalen den 23. februar 2012.
  15. Peter Sayer. Venezuela tilslutter sig linje tiltalende OOXML standard  godkendelse . IDG News Service (3. juni 2008). Hentet 3. juni 2008. Arkiveret fra originalen 23. februar 2012.
  16. Pamela Jones. Nu en OOXML-protest fra Danmarks  OSL . Groklaw (31. maj 2008). Hentet 2. juni 2008. Arkiveret fra originalen 5. maj 2010.
  17. Fire nationale standardiseringsorganer appellerer mod godkendelse af ISO/IEC DIS 29500  (engelsk)  (link ikke tilgængeligt) . ISO (6. juni 2008). Hentet 13. juni 2008. Arkiveret fra originalen 23. februar 2012.
  18. ISO fastfryser adoptionen af ​​OOXML . OpenNET-projektet (11. juni 2008). Hentet 13. juni 2008. Arkiveret fra originalen 28. maj 2012.
  19. Pamela Jones. ISO til TMB: Her er appellen mod OOXML; De bør nægtes - Opdateret 2Xs - Svar . Groklaw (9. juli 2008). Hentet 11. juli 2008. Arkiveret fra originalen 10. september 2008.
  20. http://www.infoworld.com/article/08/08/15/ISO_IEC_reject_appeals_approve_OOXML_spec-IDGNS_1.html Arkiveret 18. august 2008 på Wayback Machine ISO, IEC afviser appeller, godkend OOXML spec.
  21. Stefan Krempl. Fornyet protest mod ISO-certificeringen af ​​Microsofts  OOXML . Heise Media UK Ltd. (2. september 2008). Dato for adgang: 5. september 2008. Arkiveret fra originalen 23. februar 2012.
  22. Georgina Prodhan; Sharon Lindores. Microsofts beslutning udløser uenighed blandt ISO-  medlemmer . Thomson Reuters (1. september 2008). Dato for adgang: 5. september 2008. Arkiveret fra originalen 23. februar 2012.
  23. zoobab. Nordmænd forlader deres Standards Body i protest  (engelsk)  (downlink) . <NO>OOXML (2008). Hentet 2. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 23. juni 2012.
  24. IT-bransjen rømmer fra Standard Norge  (Nor.)  (utilgængeligt link) (29. september 2008). Hentet 2. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 23. februar 2012.
  25. Skandaleprocess af Standard Norge | Apne standarder, It-politikk, Office . Hentet 26. februar 2012. Arkiveret fra originalen 16. september 2008.
  26. Den Microsoft-stablede SC 34-komité gør et  træk . Groklaw (2. oktober 2008). Hentet 4. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 5. maj 2010.
  27. djwm. Forsøger Microsoft at tage kontrol over ODF?  (engelsk) . Heise Media UK Ltd (2. oktober 2008). Hentet 4. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 23. februar 2012.
  28. Maxim Chirkov. Microsoft har muligvis kontrol over udviklingen af ​​ODF-standarden . OpenNET (2. oktober 2008). Hentet 4. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2008.

Links