Laz sprog

Laz sprog
selvnavn Lazuri nena, ლაზური ნენა
lande Tyrkiet , Georgien
Regioner Arkab, Artvin, Atin, Bolu, Hopa, Kemer, Kocaeli, Rize Sakarya, Sarpi og andre.
Samlet antal talere 22 tusind
Status sårbar
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog
Kartvelian familie
Skrivning Latinsk , georgisk alfabet
Sprogkoder
GOST 7,75-97 laz 365
ISO 639-1 —
ISO 639-2 —
ISO 639-3 lzz
WALS laz
Atlas over verdens sprog i fare 1056
Etnolog lzz
ELCat 2246
IETF lzz
Glottolog lazz1240

Laz-sproget ( forældet Chan ) er sproget for Laz , der tilhører den kartvelske familie , der bor på den sydøstlige kyst af Sortehavet . Fordelt på det moderne Tyrkiets og Georgiens område . Det samlede antal talere er cirka 22.000.

Genealogiske og arealoplysninger

Laz (Chan)-sproget tilhører den kartvelske sprogfamilie sammen med de georgiske, svanske og mingrelianske sprog. Megrelian er tættest på Laz (57% af ordforrådet  er generelt). Den laziske-mingrelske gren (også kaldet Zanian) adskilte sig fra den georgiske i det første årtusinde f.Kr. e. De Laz og Megrelianske samfund splittes politisk og religiøst for omkring 500 år siden. Nogle lingvister betragter stadig Laz- og Mingrelian-sprogene som regionale varianter af det samme sprog [1] .

Der er østlige og vestlige dialekter af Laz-sproget, som hver til gengæld er opdelt i flere dialekter :

østlig dialekt:

vestlig dialekt:

Landskabet i sprogudbredelsesområdet er fyldt med genstande, der fungerer som naturlige barrierer (floder, bjerge), hvilket reducerer muligheden for sprogkontakt markant. Af denne grund er forskellene i dialekter så betydelige, at de gør det vanskeligt for talere af forskellige dialekter at kommunikere.

Sociologisk information

Antallet af Laz-talere anslås til omkring 20.000 i Tyrkiet og 2.000 i Tyrkiet. i Georgien [2] , hvilket adskiller sproget fra andre repræsentanter for den sydkaukasiske familie, hvis udbredelse hovedsageligt er koncentreret om Georgiens territorium. Langt størstedelen af ​​de Laz, der bor i Tyrkiet, er tosprogede ; deres brug af Laz-sproget er begrænset til den hjemlige sfære. [3]

Skriver

I slutningen af ​​1920'erne - 1930'erne blev det latinske alfabet brugt i USSR . Dette alfabet eksisterede i to versioner: det gamle "forenet" og det nye "forenet". Forfatteren af ​​alfabetet var I. T. Tsitashi.

Det gamle, "forenede" alfabet så således ud [4] : A a, B b, C c, Ç ç, D d, E e, F f, , G g, Ǧ ǧ, H h, ħ, I i, J j, K k, L l, M m, N n, O o, P p, Q q, R r, S s, Ş ş, T t, U u, V v, Y y, Z z, Ʒ ʒ, , , , ʕſ .

Nyt "forenet" Laz-alfabet (1930'erne) [5] :

A a Bb c c Ç ç D d e e F f G g Ƣ ƣ H h
jeg i J j Kk l l M m N n O o Pp Q q R r
S s Ş ş T t U u Vv X x Å å Zz Ⱬⱬ Ʒʒ

I Tyrkiet bruges flere varianter af det latinbaserede Laz-alfabet. Den tyrkiske Laz-ordbog fra 1999 bruger følgende alfabet: Aa Bb Cc Çç Ç̌ç̌ Dd Ee Ff Gg Ɣɣ/Ǧǧ Hh Xx İi Jj Kk Ǩǩ Qq Ll Mm Nn​Oo Pp V ŠpŤŌr ZŌu 6] . I skolebøger om Laz-sproget bruges i stedet for bogstaverne Žž Зз Ǯǯ digraferne Dz dz, Ts ts, Tz tz [7] .

Laz-avisen Tuta Gazetesi bruger apostrof i stedet for overskrift [8] .

I Georgien er Laz-sproget skrevet i det georgiske alfabet .

Alfabetkorrespondancetabel

Mkhedruli Latinske
Tyrkiet		 Latin
1930'erne		 Latin
1929		 HVIS EN
ა A a [ɑ]
ბ Bb [b]
გ G g [ɡ]
დ D d [d]
ე e e [ɛ]
ვ Vv [v]
ზ Zz [z]
თ T t [t]
ი jeg i [jeg]
კ Ǩ ǩ Kk [kʼ]
ლ l l [l]
მ M m [m]
ნ N n [n]
ჲ Å å [j]
ო O o [ɔ]
პ P p Ph ph Pp [pʼ]
ჟ J j Ⱬⱬ J j [ʒ]
რ R r [r]
ს S s [s]
ტ Ť t͏̌ th T t [tʼ]
უ U u [u]
ფ Pp [p]
ქ Kk Q q [k]
ღ Ǧ ǧ Ƣ ƣ Ǧ ǧ [ɣ]
ყ Q q - [qʼ]
შ Ş ş [ʃ]
ჩ Ç ç [t͡ʃ]
ც Z z (Ts ts) c c [t͡s]
ძ Ž ž (Dz dz) Ʒʒ [d͡z]
წ Ǯ ǯ (Tz tz) Chch [t͡sʼ]
ჭ Ç̌ ç̌ Çh ch ʕſ [t͡ʃʼ]
ხ X x ħ [x]
ჯ c c J j c c [d͡ʒ]
ჰ H h [h]
ჶ F f [f]


Typologiske karakteristika

Type (frihedsgrad) af udtryk for grammatiske betydninger

Sprog efter typen af ​​udtryk for grammatiske betydninger - syntetisk :

beti kfa var-c-agenan

stor sten NEG-down-carry[POT] :>3PL:FUT.PFV

"De kan ikke bære den store sten ned [til landsbyen]."

Ikke desto mindre er analytismen også til stede i sproget. Således udtrykkes betydningen af ​​den superlative grad af et adjektiv ved hjælp af eni- indikatoren , som er et lån fra det tyrkiske sprog ( en -SUPERL) [9] .

Enson ham eni aMli mi on

endelig dem superl smart who be:3SG:PRS

"Til sidst besluttede de dette: 'Hvem er den klogeste?'"

Arten af ​​grænserne mellem morfemer

Fusion forekommer i verbumsordformer . _ For eksempel er personen og nummeret på emnet, tid udtrykt på prædikatet namaaškunnu ved hjælp af en enkelt indikator - u :

   na-ma-škunn-u čkar miti-s va bu-cv-i ̣

SBD-1SG.OBJ-CAUS-be bange-AOR.3SG.SBJ overhovedet nogen-OBJ NEG 1SG.SBJ-3.IO-say-AOR

"Jeg har aldrig fortalt nogen, at jeg var bange."

For navne er agglutination mere karakteristisk : grænserne mellem morfemer er gennemsigtige, affikset formidler en grammatisk betydning:

kitab-epe-k agne-k

bog-PL-ACT ny-ACT

"Nye bøger".

Lokusmarkering

I den besiddende navneordsætning

Besiddende navneord er karakteriseret ved afhængig markering:

zuğa-ş p̌ici

hav-GEN kyst

"Havkysten".

I prædikation

Dobbeltmarkering er almindelig, hvor personen og nummeret på emnet afspejles på prædikatet, og den tilsvarende aktant er kodet af kasus :

Xasani-k si mčxui ko-me-k-č-u

Hassan-ACT du får PRV-PRV-2.OBJ-give-AOR.3SG.SBJ

"Hasan gav dig et får."

Rollekodningstype

Aktiv type: rollerne som agent og patient står i modsætning til hinanden, uanset verbets transitivitet. Agenten er markeret med det aktive kasus, patienten med nominativ (hvis stammen af ​​substantivet ender på en vokal, er nominativindikatoren nul).

Baba-k ister-u

Far-ACT play-3SG.AOR

"Far spillede."

Baba disol-u

Far bliver våd-3SG.AOR

"Far er våd."

Baba-k dočar-u mektubi

Fader-ACT skrive-3SG.AOR brev

"Far skrev et brev."

Grundlæggende ordrækkefølge

Ordrækkefølge , typisk for alle repræsentanter for den kartvelske familie - SOV

bozo-k bič̣i ʒi-om-s

pige-act dreng se-TH-3SG.SBJ

"Pigen ser drengen."

Sproglige træk

Fonologi

Lazsky har et udviklet konsonantsystem , karakteristisk for den sydkaukasiske familie: der er 30 konsonantfonemer i sproget .

Der er kun fem vokaler: [a], [e], [i], [o], [u]. Der er ingen diftonger eller lange vokaler .

Indvirkning er magt. Som en generel regel er den understregede stavelse den anden fra slutningen:

  • cú-ma ("at tage").

I trestavelsesformer af verbet (når der tilknyttes et præfiks eller en negativ proklitisk partikel ), falder trykket på den tredje stavelse fra slutningen.

  • Sammenlign: bç̌á-ri ("jeg skrev") - dó-bç̌a-ri ("jeg skrev");
  • Mó nç̌a-rum ("skriv ikke").

Turkismer ændrer ikke stress på trods af de forskellige accentsystemer tyrkisk (hvor den understregede stavelse er den sidste) og Laz. Nominel slutningen -i føjes til lånene , og den sidste stavelse på tyrkisk bliver næstsidste stavelse i Laz, hvorved betoningen bevares.

  • Balúk (tur.) - balúǧi (Laz.) "fisk".

Blandt de karakteristiske fonetiske processer skiller tabet af r og v i den intervokale position, mellem to vokaler sig ud (i de atinske og vice-arkhaviske dialekter bibeholdes r ):

  • oxori - oxoi "hus";
  • movulur "Jeg kommer her" - moulur "Jeg kommer her".

Men i Witz: mǯǩiri "loppe".

Stavelser findes både åbne og lukkede.

Mulige modeller af åbne stavelser:

  • CV: ba-di "gammel mand";
  • CCV: txa "ged";
  • CCCV: mčxu-i "får";
  • CCCCV: mskva "smuk".

Lukkede stavelser:

  • CVC: pun-çxa "baby".

Native Laz-ord består normalt af to eller tre stavelser:

  • ba-di "gammel mand";
  • ci-pu-ri "bøg".

Morfosyntaks

Følgende dele af tale findes i Laz-sproget : navneord , adjektiv , tal , stedord , verbum , participium , adverbium , efterstilling , konjunktion , partikel , interjektion .

Navne

Navnet er kendetegnet ved kategorierne tal og kasus .

Kategori af nummer i navne

Flertal i navne er udtrykt med suffikset -re ( -ere ):

  • çouri-pe "landsby";
  • pur-epe "køer".

I substantiver med udfald på a , indsættes l før endelsen :

  • nisa "svigerdatter" ~ nisa-l-epe "svigerdatter";
  • kra "horn" ~   kra-l-epe "horn".  

Adjektivet, der fungerer i en attributiv funktion, undgår overensstemmelse med substantivet:

didi oxor-epe

stort hus-Pl

"store huse".

Sagskategori

Ud over navneord ændres underbyggede adjektiver, participier og nogle pronominer også med store og små bogstaver (paradigmet er samlet).

Bøjning af substantivet ǩoç ("person") :

sag SG PL
Nominativ ǩoç-i- Ø Ǩoç-epe- Ø
Aktiv ǩoç-ik Ǩoç-epe-k
Dativ ǩoç-is Ǩoç-epe-s
Genitiv ǩoç-i-ş Ǩoç-epe-ş(i)
Retningsbestemt ǩoç-i-şa Ǩoç-epe-ş(a)
original ǩoç-i-şe(n) Ǩoç-epe-şe(n)
Medvirkende ǩoç—i-te(n) Ǩoç-epe-te(n)

Der er syv tilfælde:

  • nominativ - markering af et objekt; registrering af emnet med verber, der har indikatoren -n i nærværelse for 3. person ental;
  • aktiv - registrering af subjektet med verber, der har i nærvær indikator 3 person ental -s , i alle tidrækker;
  • dativ - tilfælde af indirekte objekt;
  • retningsbestemt - den tilsvarende lokative funktion;
  • initial - den tilsvarende lokative funktion;
  • genitiv - et udtryk for besiddelse og relaterede relationer;
  • instrumental - tilfælde af instrumentel tilføjelse.
Verber

Verbet har kategorierne person, tal, kausativ, potentiel - stemme - version, spændt , stemning og transitivitet.

Verbets ordformer er opdelt i 2 serier afhængigt af tidspunktet:

  • den I-te række omfatter nutid, datid imperfektum, konjunktiv 1., betinget 1., fortid imperfektum resultativ tid;
  • den anden række af tider inkluderer perfektum fra fortid ( aoristus ), konjunktiv 2., betinget 2., effektiv 1., effektiv 2., konjunktiv 3., fremtidig, betinget 3. (afledt af fremtiden).  

Bøjning af verbet oç̌aru ("at skrive") på eksemplet med former for 3. person ental

I-te serie af gange
gaven čarups "skriver"
tidligere ufuldkommen ç̌aruptu "skrev"
konjunktiv 1 ç̌aruptas "at skrive"
betinget 1 ç̌aruptuko ( n ) "hvis jeg skrev"
tidligere resultat ç̌aruptudoren "viser sig han skrev"
II-te serie af gange
aorist doç̌aru "skrev"
konjunktiv 2 čaras "at skrive"
betinget 2 doç̌arukon "hvis (på) skrev"
effektiv 1 ç̌areren "viser sig han skrev"
konjunktiv 3 ç̌aretas "ville skrive"
fremtid doç̌arups "vil skrive"
betinget 3 ç̌arasuntu "hvis jeg skrev"

Kategorien af ​​en person i et verbum er udtrykt ved affikser af emnet og objektserien.  

I 1. og 2. persons verbale ordformer bruges subjektpluraliteten affiks -t- :

  • mtxorum-t "vi graver".

I ordformer af 3. person formidles pluralitet af indikatorer -an og -es :

  • ulun-an "de kommer".

Modsætningen af ​​de aktive og passive former af det transitive verbum er lavet ved hjælp af det passive præfiks i- :

  • ç̌arups "han skriver det";
  • i-ç̌aren "det er skrevet".
Orddannelse

Laz leksikalske fond og nogle elementer af morfologi er stærkt påvirket af det tyrkiske sprog .

Så for eksempel ser konstruktionen på Laz-sproget ved at bruge det tyrkiske sprog şişe ("flaske") sådan ud:

şise kfa goo-dgun

flaskesten på stand:3SG:PRS

"Flasken (står) på en sten."

Den samme sætning på tyrkisk:

şişe taş-in üst-ün-de dir

flaske sten-GEN overflade-POSS.3SG-LOC være:3SG:PRS

"Flasken (står) på en sten."

En anden mulig variant i Laz er en efterligning af en tyrkisk konstruktion, der bruger substantivet cindo ("overflade") til at udtrykke rumlighed:

şişe kfa-şi cindo dgun

flaskesten-GEN overfladestativ:3SG:PRS

"Flasken (står) på en sten."

Orddannelse af navne opstår på grund af sammensætning og affiksering.

Ved ordbygning er det vigtigt at skelne den faktiske sammensætning, som har en enkelt betoning, fra kombinationen af ​​to ord, hvor hver enhed bærer sin egen betoning.

  • toli "øje", çilami "tåre";
  • tóliş çilám - sætningen "øjetåre";
  • toli ( ş ) -çilámi - "riv" komposit.

Affikserende orddannelse udvikles både blandt navne og verber. For nominal orddannelse er den mest karakteristiske suffiksation:

  • oxor-ina "hus".

Cirkumfikser bruges til at danne navneord, ordenstal:

  • o-kotum-al-e "hønsnegård", ma-sum-a ( ni ) "tredje".

Delingstal dannes ved reduplicering af basen : sum-sumi "tre gange en".

Participier dannes ved hjælp af suffikset -er : qorope ( r ) i "elskede".

Ved verbal afledning bruges der foruden suffikser også præfikser. Generelt er udsagnsordsformens struktur som følger: (autenticativt element ko- ) + preverb ± personaffiks ± stemmeaffiks // version // potentialis + rod ± tema ± tidstillæg // stemning ± talaffiks:

ko-do-go-gur-ap-t

"Jeg vil lære dig."

Konventioner

  • 1 - første person
  • 2 - anden person
  • 3 - tredjepart
  • ACT - aktiv sag
  • AOR - aorist
  • CAUS - kausativ
  • DAT - dativ kasus
  • DEM - demonstrativt pronomen
  • FUT - fremtidig tid
  • GEN - dativkasus
  • LOC - lokal sag
  • MOD - modalitet
  • NEG - negation
  • OBJ - objekt
  • FORTID - datid
  • PFV - perfekt
  • PL - flertal
  • POSS - besiddelse
  • POT - potentialis
  • PRS - tilstede
  • PRV - forord
  • SBD - underordnet
  • SBJ - emne
  • SG - ental
  • SUPERL - superlativ
  • TH - tematisk element

Noter

  1. ↑ Merab Chukhua, Lali Ezugbaia, Chabuki Kiria. Fra "Chan Grammatical Analysis" til "Laz-Megrelian Grammar" - mod historien om det indbyrdes forhold mellem Laz og Megrelian  //  Lingvistik og litteraturstudier. – 2016-09. — Bd. 4 , iss. 5 . — S. 371–382 . — ISSN 2331-6438 2331-642X, 2331-6438 . - doi : 10.13189/lls.2016.040509 . Arkiveret fra originalen den 1. december 2018.
  2. ↑ Laz  (engelsk) , Ethnologue . Arkiveret fra originalen den 1. december 2007. Hentet 1. december 2018.
  3. ↑ Silvia Kutscher. [ https://ids-pub.bsz-bw.de/frontdoor/deliver/index/docId/3413/file/Kutscher_Language_of_Laz_in_Turkey_2008.pdf Laz'ernes sprog i Tyrkiet: Kontakt-induceret ændring eller gradvist sprogtab?] // tyrkiske sprog. - Nr. 12 . - S. 82-102 . Arkiveret 2. oktober 2020.
  4. ↑ Mchita murutskhi. 7. november 1929
  5. ↑ Chitasi Isqenderi. Alboni . - Soxumi: Abjumgami, 1935. - 72 s. - 1600 eksemplarer.
  6. ↑ Nenapuna-Sözlük/Telaffuz/Lazuri.Com . Hentet 25. juni 2008. Arkiveret fra originalen 22. maj 2008.
  7. ↑ Ortamektebepe Şeni. Lazuri 5. Lazca Öğretim Materyali . - 2019. - S. 8-10.
  8. ↑ [1] Arkiveret 10. maj 2008 på Wayback Machine Tuta Gazetesi, januar 2008
  9. ↑ Silvia Kutscher. [ https://ids-pub.bsz-bw.de/frontdoor/deliver/index/docId/3413/file/Kutscher_Language_of_Laz_in_Turkey_2008.pdf Laz'ernes sprog i Tyrkiet: Kontakt-induceret ændring eller gradvist sprogtab?] // tyrkiske sprog. - 2008. - Nr. 12 . - S. 82-102 . Arkiveret 2. oktober 2020.


Litteratur

  • Arkadiev P.M. Roller, hierarkier og dobbeltmærkning af objekter // Spørgsmål om lingvistik - 2016. - Nr. 5. - S. 14-15.
  • Klimov G.A. Etymologisk ordbog over de kartvelske sprog. M.: 1964
  • Marr N. Grammatik af Chan (Laz) sproget . Sankt Petersborg. 1910
  • Testelec Ya.G. Introduktion til generel syntaks. M.: 2001. – 800 sek.
  • Verdenssprog: Kaukasiske sprog. / Ed. M. E. Alekseev, G. A. Klimov , S. A. Starostin , Ya . G. Testelets M.: Akademia, 1999. - 480 s.
  • Boeder, Winfried. De sydkaukasiske sprog// Lingua 115 – 2005. 5-89
  • Merab Chukhua, Lali Ezugbaia, Chabuki Kiria. Fra "Chan Grammatical Analysis" til "Laz-Megrelian Grammar" - til historien om det indbyrdes forhold mellem Laz og Megrelian // Lingvistik og litteraturstudier - 2016. - Nr. 9. 371-382.
  • Silvia Kutscher. Lazernes sprog i Tyrkiet: Kontaktinduceret forandring eller gradvist sprogtab? // Tyrkiske sprog - 2008. - №12. 82-102.
  • Tuite, Kevin. Kartvelsk morfosyntaks. Taloverensstemmelse og morfosyntaktisk orientering i de sydkaukasiske sprog. München: 1998


 Kartvelske sprog
proto- Kartvelian † ( proto-sprog )
North KartvelianSvan
Syd Kartvelian