Vest-Storpolske dialekter

Vest-Storpolske dialekter ( polsk gwary zachodniowielkopolskie ) er en gruppe dialekter af Wielkopolska-dialekten , der er almindelige i den vestlige del af det storpolske voivodskab . De er en del af de egentlige Wielkopolska-dialekter [2] [4] [5] .

Sammen med de syd -storpolske dialekter er de vest-storpolske dialekter placeret yderst vest for området af Wielkopolska-dialekten, og før Anden Verdenskrig var de yderst vest for hele den polske dialektarray på grænsen med udbredelsesområdet for tyske dialekter [~ 1] [6] . Genbosættelsen af ​​talere af vestlige storpolske dialekter i området med tysk-polske sprogkontakter og i det 19. - begyndelsen af ​​det 20. århundrede i territoriet under Preussens styre bidrog til fremkomsten af ​​et stort antal germanismer i dialekter [7] [8] .

Spørgsmål om klassificering

Startende fra en af ​​de første klassifikationer af polske dialekter , kompileret af K. Nitsch og præsenteret på et kort fra 1919, er distributionsområdet for vestlige Wielkopolska-dialekter i klassifikationerne af alle polske dialektologer inkluderet i den storpolske dialekt. En undtagelse på kortet over K. Nitsch i 1919 var de mazurachiske perifere dialekter i nærheden af ​​byen Babimost , som blev tildelt den schlesiske dialekt ( polsk narzecze śląskie ) - på moderne kort over Wielkopolska-dialekten er disse dialekter klassificeret som vestlige Wielkopolska-dialekter [3] [9] . Vesten, som en separat dialektal region inden for Wielkopolska-dialekten, udmærker sig ved klassificeringen af ​​K. Nitsch, præsenteret i værket Wybór polskich tekstów gwarowych (1957), hvori det oprindelige polsk-lusatiske grænseland ( Pol. pierwotne pogranicze polsko- łużyckie ) betragtes som adskilt fra de vestlige Wielkopolska-dialekter [10] ; såvel som en separat region betragtes vesten i klassifikationerne af S. Urbanchik [11] ; Mariana Kutsala ( Marian Kucała ); Monika Gruchmanowa ( Monika Gruchmanowa ) - hun fremhæver vestlige storpolske dialekter som en vestlig dialekt med det polsk-lusatiske grænseland ( polsk Dialekt zachodni oraz pogranicze polsko- łużyckie ) [12] ; Zenon Sobierajski [13] og andre dialektologer. Kun grænserne for det territorium, der er besat af de vestlige Wielkopolska-dialekter, er forskellige i de foreslåede klassifikationer.

De vigtigste sprogtræk ved klassificeringen af ​​polske dialekter, ifølge hvilken K. Nitsch fremhævede Wielkopolska-dialekten - isoglosserne af fraværet af mazurenia og tilstedeværelsen af ​​en stemt type mellemordsfonetik [14] [15]  - er også karakteristiske. af West Wielkopolska dialekter [8] .

Fordelingsområde

West Wielkopolska dialekter er almindelige i den vestlige del af den egentlige Wielkopolska dialekt og i den sydvestlige del af rækken af ​​hele Wielkopolska dialekten. De besætter territorium i den vestlige del af Greater Poland Voivodeship i områderne Sierakow , Menzdyhud, Pniew, Nowy Tomysl , Zbonszyn , Wolsztyn og andre byer. Fra nord, vest og syd grænser de vestlige Wielkopolska-dialekter op til området for udbredelsen af ​​nye blandede polske dialekter , fra nordøst - med Kraynyak-dialekterne , fra sydøst - med de sydlige storpolske dialekter . I øst støder de centrale storpolske dialekter op til de vestlige storpolske dialekter [16] [17] .

Generelle træk ved dialekter

De vestlige storpolske dialekter deler alle de dialektale fænomener i de egentlige Wielkopolska-dialekter , inklusive typiske vestpolske og sydpolske dialekttræk, og er også kendetegnet ved deres egne lokale dialektale træk, blandt hvilke er bemærket [18] :

  1. Nedsat artikulation u enten i alle positioner, eller kun efter de forreste- sprogede : lo u ʒ́e ( polsk lit. ludzie "mennesker"), ko u ra (lit. kura "kylling") osv.
  2. At skelne mellem o og u : kura (lit. kura "kylling"), gura (lit. góra "bjerg") og šůr (lit. szczur "rotte"), nůš (lit. nóż "kniv").
  3. Udtalen af ​​i i stedet for det gammelpolske lange ē efter bløde konsonanter: śv'ica (lit. świeca "stearinlys").

Derudover bemærkes dialektale træk også i enkelte dialekter. Så i dialekterne i landsbyerne Khvalim ( Chwalim ), Old Kramsko ( Stare Kramsko ) og New Kramsko ( Nowe Kramsko ) nær Babimost og i dialekterne i bosættelserne i Velensky Mazurerne i nærheden af ​​Velen , Krzyzh og Vronok , mazur er almindelig ( tilfældighed i rækkerne s, z, c, ʒ -rækken š, ž, č, ǯ og ś, ź, ć , ʒ́ ), hvilket generelt ikke er karakteristisk for Wielkopolska-dialekten [19] . Mazuri på Khvalimsky-dialekten forklares ved dets genetiske tilhørsforhold til den schlesiske dialekt , mens mazuri i dialekterne hos Velensky-masurerne og i dialekterne i Kramsko er forbundet med det påståede fremmede ( lusatiske ) substrat [4] .

Dialekter fra det gamle og det nye Kramsko

I dialekterne i det gamle og det nye Kramsko, for hvilke der antages et lusatisk substrat [14] , ud over Mazury, er følgende dialekttræk almindelige [20] [21] :

  1. Fraværet af en indsnævring af vokalen i stedet for det gammelpolske lange ā i monoftong- eller diftongform : ptak (lit. ptak "fugl"), studnia (lit. studnia "godt"), osv.
  2. Tilstedeværelsen af ​​endelserne -yg / -ig , -ych / -ich i genitiv ental af adjektiver og hankøns- og intetkønspronominer: moi̯ig dobryg oi̯ca (lit. mojego dobrego ojca "min gode far"), tyg dobryg chłopa (lit. tego dobrego chłopa "denne gode bonde"), dobrych słowa (lit. dobrego słowa "gode ord") osv.
  3. Tilstedeværelsen af ​​slutningen -me i form af 1. person flertal nutid verbum: siedzime (lit. siedzimy "vi sidder").
  4. Fordeling af pronominer som icha , ichy , iche : od iche matki ( od jego matki "fra hans mor").
  5. Spredning af ordet dumbok'i / důmbok'i (lit. głęboki "dyb") og andre funktioner.

Dialekt af Dąbrówka Wielkopolska

Dialekten i landsbyen Dąbrówka Wielkopolska ( Dąbrówka Wielkopolska ) repræsenterer det vestlige område af de vestlige Wielkopolska-dialekter, geografisk er det en af ​​de mest vestlige dialekter af både Wielkopolska-dialekten og hele sprogområdet i den såkaldte gamle polske stammedialekter (som ikke omfatter nye blandede polske dialekter). Dombruvkas dialekt blev ofte genstand for studier af dialektologer, den blev studeret af K. Nich, Z. Soberaisky, M. Grukhmanova. For dialekten Dombrówka, såvel som for alle andre vest-storpolske dialekter, som i lang tid sameksisterede med tyske kolonister og befandt sig i Preussens område indtil 1919 i det 19. - begyndelsen af ​​det 20. århundrede (Dombrówka forblev på tysk territorium i mellemkrigstiden indtil 1945) er kendetegnet ved tilstedeværelsen af ​​et stort antal germanismer . På nuværende tidspunkt bevares tyske lån hovedsageligt i talen fra den ældre generation af indbyggere i de vestlige storpolske landsbyer. På dialekten Dombrówka, såvel som i andre vestlige Wielkopolska-dialekter, er en række arkaismer blevet bevaret , for eksempel ikke-sammendragne former af verber: graje (lit. gram "jeg spiller"), znaje (lit. znam " Jeg ved det") osv. [8]

Dombrówka Wielkopolskas dialekt er karakteriseret ved følgende dialekttræk [8] :

  1. Udbredelsen af ​​den stemte type sandhi , ikke altid brugt konsekvent: czowieg‿rod (lit. człowiek rad "en person er glad"), se j ź‿niedzil (lit. sześć niedziel "seks søndage"), men człowiek‿mo (lit. człowiek ma "en person har") [22] . Der er en stigende udbredelse af den døve type sandhi.
  2. I mangel af masuri er der nogle former med lyde s, z, c, ʒ i stedet for hvæsende lyde: do poduszki włozyli (lit. do poduszki włożyli "lægges i en pude").
  3. Snæver dannelse af kontinuanter af historisk lange vokaler ā , ō , fravær af diftonger i deres sted : ā udtales som o ( musioł ; naszo ), ō udtales som u ( przód , wózka ), ē udtales som y efter hårdt og hærdet ( potym , tymu ) og som i efter bløde konsonanter ( cikawo , kóbity ). Tendensen mod indsnævring af vokaler i stedet for historisk lange i West Wielkopolska dialekter er meget stærk.
  4. Nasale vokaler. Vokalen ę (forreste nasal) indsnævres til į og nasal y : cįżki , ksįżyc , gy n si osv. ą vokalen (bagsiden nasal) indsnævres til ų : stųżki , mųż , osv. I slutningen af ​​ord aci. af næsen som um , om .
  5. Labialisering af vokalen o både i begyndelsen og inde i ordet: u̯ o e jców , u̯ od żony , g u̯ óści .
  6. Reduktion ł mellem to konsonanter: nasykowaa , mówia , robia osv.

Se også

Noter

Kommentarer
  1. ↑ Efter Anden Verdenskrig, i stedet for dialekter af det tyske sprog , spredte nye blandede polske dialekter sig på de hjemvendte landes territorium, som i øjeblikket aktivt erstattes af det polske litterære sprog .
Kilder
  1. ↑ Urbańczyk, 1976 , wycinek mapy nr 3.
  2. ↑ 1 2 Gwary polskie. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  3. ↑ 1 2 Gwary polskie. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Arkiveret fra originalen den 31. august 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  4. ↑ 1 2 Ananyeva, 2009 , s. 72-73.
  5. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Wielkopolska zachodnia. Arkiveret fra originalen den 9. april 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  6. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . Nowe dialekty mieszane. Arkiveret fra originalen den 23. august 2011.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  7. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Dialekt wielkopolski wczoraj i dziś. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  8. ↑ 1 2 3 4 Gwary polskie. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Wielkopolska zachodnia. Gwara regionu. Arkiveret fra originalen den 9. april 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  9. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Mapa narzeczy polskich (1919) K. Nitscha (Kort over polske dialekter af Kazimir Nitsch). Arkiveret fra originalen den 31. august 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  10. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Oprac. A. Krawczyk-Wieczorek og podstawie: K. Nitsch, Wybór polskich tekstów gwarowych, wyd. 3., Warszawa 1968. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego według Kazimierza Nitscha (Området og klassificeringen af ​​polske dialekter af Kazimierza Nitscha. Kortet er udarbejdet af A. Krawczyk-Vecorek baseret på værket af K. Polskrowchy Wybówchy tekst ). Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  11. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Oprac. A. Krawczyk-Wieczorek na podstawie: Urbańczyk 1968, mapa nr 3. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego według Stanisława Urbańczyka Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  12. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego według Moniki Gruchmanowej (Område og klassificering af Wielkopolska-dialekten af ​​Monika Gruchmanova). Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  13. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Podziały gwarowe Wielkopolski według K. Nitscha i Z. Sobierajskiego (Klassificering af dialekter i Storpolen af ​​K. Nitsch og Z. Soberajski). Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  14. ↑ 1 2 Ananyeva, 2009 , s. 65.
  15. ↑ Ananyeva, 2009 , s. 71.
  16. ↑ Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . - Ugrupowania dialektów i gwar polskich. Schematyczny podział dialektów polskich wg. Stanisława Urbańczyka (kort over polske dialekter af Stanisław Urbanczyk). Arkiveret fra originalen den 31. august 2012.  (Få adgang: 25. marts 2012)
  17. ↑ Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . - Ugrupowania dialektów i gwar polskich. Arkiveret fra originalen den 31. august 2012.  (Få adgang: 25. marts 2012)
  18. ↑ Ananyeva, 2009 , s. 72.
  19. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Mazurzenie. Arkiveret fra originalen den 16. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 0213)
  20. ↑ Ananyeva, 2009 , s. 73.
  21. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Charakterystyka dialektu wielkopolskiego. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  22. ↑ Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Fonetyka międzywyrazowa zróżnicowana regionalnie. Arkiveret fra originalen den 16. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)

Litteratur

Links

Fragmenter af tale og ordbog: