Østlige Wielkopolska dialekter

Øststorpolske dialekter ( polsk gwary wschodniowielkopolskie ) er en gruppe dialekter af Wielkopolska - dialekten , almindelig i den sydøstlige del af det storpolske voivodskab . De er en del af de egentlige Wielkopolska-dialekter [2] [4] .

Øst-wielkopolska-dialekter er placeret i den sydøstlige del af området af Wielkopolska-dialekten, på grænsen til de småpolske Sieradzki- og Leńczyk-dialekter . I de østlige storpolske dialekter er fælles træk bemærket med de kuyaviske dialekter , der er fælles nord for dem . I modsætning til områderne med alle de andre egentlige Wielkopolska-dialekter, var området med de østlige Wielkopolska-dialekter i det 19. - tidlige 20. århundrede ikke inkluderet i Preussen , det meste af det var en del af den russiske del af Polen  - Kongeriget Polen [5] .

Spørgsmål om klassificering

I en af ​​de første klassifikationer af polske dialekter , udarbejdet af K. Nitsch og præsenteret på et kort fra 1919, blev det meste af rækken af ​​østlige Wielkopolska-dialekter (mellem byerne Kalisz og Kolo ) inkluderet i den centrale dialekt ( polsk narzecze centralne) ) [3] [6] . I de fleste andre klassifikationer er østlige Wielkopolska-dialekter inkluderet af polske dialektologer som en del af Wielkopolska-dialekten. Som en separat dialektregion inden for Wielkopolska-dialekten er øst-wielkopolska-dialekter noteret i klassificeringen af ​​K. Nitsch, præsenteret i værket Wybór polskich tekstów gwarowych (1957), hvor de skiller sig ud som dialekter på grænsen til Kujawy ( polsk pogranicze Kujaw ) [7] ; samt en separat dialektregion, er det østlige storpolen ( polsk Wielkopolska wschodnia ) regnet i klassifikationerne af S. Urbanczyk [8] ; Monika Gruchmanowa ( Monika Gruchmanowa ) - ligesom K. Nitsch identificerer hun en østlig dialektregion kaldet Grænsen med Kuyavy ( polsk Pogranicze Kujaw ) [9] ; Zenon Sobierajski [10] og andre dialektologer. I hver af klassifikationerne af dialekter af Wielkopolska-dialekten er der forskelle i omridset af området for den østlige Wielkopolska-gruppe af dialekter.

Østlige Wielkopolska-dialekter er kendetegnet ved de samme grundlæggende sproglige træk, som K. Nitsch fremhævede Wielkopolska-dialekten - fraværet af Mazury og tilstedeværelsen af ​​en stemt type mellemordsfonetik [11] [12] [13] .

Fordelingsområde

Østlige Wielkopolska-dialekter er almindelige i den østlige del af rækken af ​​egentlige Wielkopolska-dialekter og i den sydøstlige del af rækken af ​​hele Wielkopolska-dialekten. De besætter territorium i den sydøstlige del af Greater Poland Voivodeship i områderne i byerne Konin , Kolo , Golina , Grzegorzew, Tulishkow , Turek , Zbersk og andre. Fra nord grænser de østlige storpolske dialekter til de kuyaviske dialekter af Wielkopolska-dialekten, fra nordvest - mod de nordlige storpolske dialekter . Fra syd og sydøst støder de mindre polske dialekter af Sieradzkie og Lenczyk dialekter op til dialekterne i Øst-Storpolen , fra vest - de centrale storpolske dialekter [14] [15] .

Egenskaber ved dialekter

De østlige Wielkopolska-dialekter er karakteriseret ved alle de dialektale fænomener i de egentlige Wielkopolska-dialekter , herunder typiske vestpolske og sydpolske dialekttræk, såvel som specifikke lokale sproglige træk. I modsætning til andre grupper af egentlige Wielkopolska-dialekter er lokale dialektforskelle mindre udtalte i Øst-wielkopolska-gruppen [16] . En af de typiske østlige Wielkopolska-dialekter er dialekten i landsbyen Spławie , hvor følgende dialektale træk er noteret [13] :

  1. Fravær af mazureni [17] .
  2. Fordelingen af ​​den stemte sandhi -type : szeź‿arów ( polsk lit. sześć arów "seks ares") [18] .
  3. Fraværet af diftonger i stedet for de historisk lange vokaler ā og ō , samt tilstedeværelsen af ​​vokaler i / y i stedet for ē , der forener øst-wielkopolska-dialekter med kuyaviske dialekter: śywnik (lit. siewnik "seeder") [19] . Kontinuanter af historisk lange ā og ō udmærker sig ved en smal formation: i stedet for lange ā udtales o  - pora (lit. para "par", "par") [20] , i stedet for ō udtales u  - jednygu (lit. jednego "en") [ 21] .
  4. I modsætning til de fleste egentlige Wielkopolska-dialekter, hvor lyden yi̯ præsenteres i slutningen af ​​ordet i stedet for y , udtales y på østlige Wielkopolska-dialekter , som i det litterære sprog: dobry (lit. dobry "god"), mamy ( lit. mamy "vi har er") osv. I resten af ​​Storpolen: dobryi̯ (lit. dobry "god"), momyi̯ (lit. mamy "vi har") osv. [22]
  5. Labialisering af vokalen o i begyndelsen af ​​et ord: u̯ owies (lit. owies "havre") [23] .
  6. Snæver udtale af nasale vokaler :
    • Den forreste nasale vokal ę indsnævres til nasal y : głymboko (lit. głęboko "dyb"), ćynżko (lit. ciężko "tung") osv. På samme måde ændres e i ĕN- gruppen , der falder sammen med kvaliteten af ​​den forreste nasal: siedym (lit. siedem "syv") [24] . I slutningen af ​​ordet er udtalen af ​​det denasaliserede e som i det litterære sprog [25] .
    • Vokalen ą (bagnæse) indsnævres til ų , un : podłunczali ( bogst. podłączali "(de) forbundet"), mųż ( bogst. mąż "mand") osv. I kombination aN udtales en vokal, der matcher i kvalitet med ryg mum ( lit. mam "jeg har"), momy ( lit. mamy " vi har " ) osv. [25] [26] .
  7. I den intervokaliske stilling udtales lyden u̯ ( ł ) med svækket artikulation eller endda reduceret (oftest i form af datidverber): osiwiaa (lit. osiwiała "blev grå").
  8. Forenklinger af kombinationen af ​​konsonanter -ższ- i grader af sammenligning af adjektiver : wyszy (lit. wyższy "højere").
  9. Udtale i stedet for konsonantgrupper -chrz- , -pch- , -kt- af det litterære kombinationssprog -krz- , -pk- , -cht- : krzan (lit. chrzan "peberrod"), krześniak (lit. chrześniak "gudsøn") , pkać (lit. pchać "skubbe", "skubbe"), chtóry (lit. który "hvilken") osv.
  10. Tilstedeværelsen af ​​endelsen -m i formerne af 1. person flertal datidsverber: podłonczylim (lit. podłączyliśmy "(vi) forbundet"). Dette træk er karakteristisk for de kuyaviske dialekter, der støder op til dialekterne i det nordlige storpolske.
  11. Tilstedeværelsen af ​​endelsen -ta (tidligere indikator for det dobbelte tal ) i form af verber i 2. person flertal af nutid: robita (lit. robicie "do"), siedzita (lit. siedzicie "sidde"), osv. Tilstedeværelsen af ​​denne verbumsform bringer de østlige Wielkopolska-dialekter tættere på de kuyaviske dialekter, hvilket kontrasterer dem med resten af ​​de egentlige storpolske dialekter.

Se også

Noter

Kilder
  1. Urbańczyk, 1976 , wycinek mapy nr 3.
  2. 1 2 Gwary polskie. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  3. 1 2 Gwary polskie. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Arkiveret fra originalen den 31. august 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  4. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Wielkopolska wschodnia. Arkiveret fra originalen den 9. april 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  5. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Wielkopolska wschodnia. Historia regionu. Arkiveret fra originalen den 9. april 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  6. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Mapa narzeczy polskich (1919) K. Nitscha (Kort over polske dialekter af Kazimir Nitsch). Arkiveret fra originalen den 31. august 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  7. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Oprac. A. Krawczyk-Wieczorek og podstawie: K. Nitsch, Wybór polskich tekstów gwarowych, wyd. 3., Warszawa 1968. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego według Kazimierza Nitscha (Området og klassificeringen af ​​polske dialekter af Kazimierza Nitscha. Kortet er udarbejdet af A. Krawczyk-Vecorek baseret på værket af K. Polskrowchy Wybówchy tekst ). Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  8. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Oprac. A. Krawczyk-Wieczorek na podstawie: Urbańczyk 1968, mapa nr 3. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego według Stanisława Urbańczyka Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  9. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego według Moniki Gruchmanowej (Område og klassificering af Wielkopolska-dialekten af ​​Monika Gruchmanova). Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  10. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Zasięg i podziały dialektu wielkopolskiego. Podziały gwarowe Wielkopolski według K. Nitscha i Z. Sobierajskiego (Klassificering af dialekter i Storpolen af ​​K. Nitsch og Z. Soberajski). Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  11. Ananyeva, 2009 , s. 65.
  12. Ananyeva, 2009 , s. 71.
  13. 1 2 Gwary polskie. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Dialekt wielkopolski. Wielkopolska wschodnia. Gwara regionu. Arkiveret fra originalen den 9. april 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  14. Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . - Ugrupowania dialektów i gwar polskich. Schematyczny podział dialektów polskich wg. Stanisława Urbańczyka (kort over polske dialekter af Stanisław Urbanczyk). Arkiveret fra originalen den 31. august 2012.  (Få adgang: 25. marts 2012)
  15. Dialekty i gwary polskie. Kompendium internetowe pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . - Ugrupowania dialektów i gwar polskich. Arkiveret fra originalen den 31. august 2012.  (Få adgang: 25. marts 2012)
  16. Ananyeva, 2009 , s. 72.
  17. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Mazurzenie. Arkiveret fra originalen den 16. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 0213)
  18. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Fonetyka międzywyrazowa zróżnicowana regionalnie. Arkiveret fra originalen den 16. oktober 2012.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  19. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Samogłoska pochylona e. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  20. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Samogloska pochylona a. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  21. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Samogłoska pochylona o. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  22. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Samogloska y. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  23. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Labializacja. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  24. 1 2 Gwary polskie. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Wąska (zwężona) wymowa samogłosek nosowych. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  25. 1 2 Gwary polskie. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Zanik nosewości. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)
  26. Gwary polsk. Przewodnik multimedialny pod redakcją Haliny Karaś  (polsk) . — Leksykon. Rozłożona wymowa samogłosek nosowych. Arkiveret fra originalen den 13. marts 2013.  (Få adgang: 25. marts 2013)

Litteratur

Links

Fragmenter af tale og ordbog: