Abkhasisk sprog
| Abkhasisk sprog | |
|---|---|
| Abkhasisk sprog vist i ferskenfarve | |
| selvnavn | Aԥsua byzsha, aԥssha |
| lande | Abkhasien [1] , Tyrkiet , Rusland , Jordan , Syrien , Irak |
| officiel status | |
| Samlet antal talere | 125.000 [2] |
| Status | sårbar |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
|
Nordkaukasisk superfamilie (ikke generelt anerkendt) Abkhaz-Adyghe familie Abkhaz-Abaza gruppe |
|
| Skrivning | Kyrillisk ( abkhasisk alfabet ) |
| Sprogkoder | |
| GOST 7,75-97 | abh 010 |
| ISO 639-1 | ab |
| ISO 639-2 | abk |
| ISO 639-3 | abk |
| WALS | abk |
| Atlas over verdens sprog i fare | 1076 |
| Etnolog | abk |
| IETF | ab |
| Glottolog | abkh1244 |
 Wikipedia på dette sprog | |
Det abkhasiske sprog (Abkh. аԥsua byzsha [apʰswa bɨzʃʷa] , аԥсша [ apʰsʃʷa ] ) er abkhasernes sprog , almindeligt i Abkhasien og Tyrkiet , såvel som i andre lande i Mellemøsten ( Jordan , Syrien ) , Rusland og i Vesten . Tilhører den abkhasisk-adyghiske sprogfamilie . Abaza , Adyghe , Kabardino-Circassian , Ubykh (nu uddøde) sprog er beslægtede .
Klassifikation
Det abkhasiske sprog tilhører Abkhaz-Adyghe-familien af sprog (Abkhaz-Abaza-gruppen).
Ifølge L.P. Zagursky var den midterste del af Nordkaukasus og den vestlige del af Sydkaukasus besat af grupper af folkeslag, hvis slægtskab med andre folk ikke var kendt; de omfatter også abkhasiere , som et af folkene i den vestkaukasiske gruppe. Disse er Abaziner , Adyghe-Circassians : Kabardere , Abadzekhs , Bzhedukhs , Shapsugs , Besleneyitter . Deres sprog har ikke noget generelt anerkendt forhold til andre sprog og sproggrupper. Den berømte tyske videnskabsmand Miller kaldte dem "et palæ stående."
Sproggeografi
Rækkevidde og overflod
I Republikken Abkhasien ( Abkh. Aԥsny Аҳәынҭҭқарра ) er statssproget (siden 1994; ifølge Abkhasiens forfatning). Men hvis det i 1989 var modersmålet for kun 17,8% af befolkningen i Abkhasien (92,8 tusinde mennesker), så efter den etno-politiske krig , i 1995, som et resultat af en kraftig reduktion i befolkningen (fra 520 tusinde) til 150-220 tusind) - for mere end 50%.
- Rusland - ifølgeden all-russiske folketælling i 2010taler 6786 mennesker det abkhasiske sprog [3] .
- Tyrkiet - ifølge folketællingen fra 1965 var der 4563 mennesker. med deres modersmål abkhasiske ellerAbaza-sprog (der betragtes de som ét sprog - abaza) og 7836 mennesker med dem som et andet.
Det samlede antal talere kan anslås inden for 120 tusinde mennesker. Estimater på 500-600 tusinde er forkerte og kan omfatte de såkaldte " Circassians " - det vil sige efterkommerne af de vestlige og østlige Circassians .
Ved midten af det 19. århundrede var det abkhasiske sprog udbredt på næsten hele det moderne Abkhasiens territorium, med undtagelse af de sydøstlige egne, hvor det megreliske sprog allerede herskede dengang ; såvel som i den vestlige del af det nuværende Stor-Sochi , i bassinerne i Mzymta- , Psou- og Khosta -floderne .
I 1860'erne blev en betydelig del af abkhasierne tvunget til at forlade deres hjemland og genbosætte sig i Det Osmanniske Rige . De befriede lande blev bosat af grækere , armeniere , mingreliere , russere og andre nationaliteter.
Som et resultat herskede det abkhasiske sprog i 1989 kun i to regioner af den abkhasiske ASSR: Ochamchira og Gudauta (se kort nr. 5 i Atlas over de kaukasiske sprog ); efter den abkhasisk-georgiske krig spredte det abkhasiske sprog sig imidlertid over hele Abkhasien.
Fra 2011 bor omkring 122.000 etniske abkhasiere i Abkhasien, hvilket er omkring halvdelen af den samlede befolkning [4] .
I Tyrkiet er abkhasiske landsbyer spredt ud over ils af Duzce , Bolu , Sakarya , Kayseri , Samsun , Sivas , Bursa og andre (se [Chirikba 1995], [Andrews 1989] og kort nr. 18 ibid. ).
Dialekter
Nu er der kun tre dialekter af det abkhasiske sprog tilbage i Kaukasus: Abzhui i Ochamchira- regionen , Bzyb i Gudauta-regionen og Samurzakan i landsbyerne Agubedia og Reka , Ochamchira-regionen og en del af landsbyen Chkhuartal , Gal-regionen . Alle de andres transportører blev genbosat i Det Osmanniske Rige.
Indtil 1860'erne en sammenhængende stribe af abkhasiske dialekter besatte Sortehavskysten og de sydlige skråninger af Kaukasus -området fra ubykherne i vest til Megrelia og Svanetia i øst.
Mellem floderne Sochi og Zhvava-kvara (nordvest for det moderne Abkhasien og øst for Stor-Sochi i Krasnodar-territoriet ) var Sadz-dialekten (vestlig abkhasisk) udbredt. Alle dets talere blev genbosat i Tyrkiet , hvor det blev bevaret i flere landsbyer. Indeholder følgende dialekter:
- havet (dzhigetsky eller faktisk sadzsky);
- bjerg (medoveyevsky, selvnavn - abadza, stammer chua, aliens, chzhgucha, akhchipsou, aibga i Psou -flodbassinet ).
Abkhasiske dialekter længere mod syd:
- langs kysten:
- bzybsky (mellem floderne Zhoekvara og Psyrtsha, nu Gudauta-distriktet ),
- Gumsky (længere til floden Kodor ) - genbosatte sig i Det Osmanniske Rige, især i Adjara (dengang en del af Porto), hvor de nu bor i landsbyen. Angis (nogle af dem vendte senere tilbage til Abkhasien i landsbyerne Eshera , Anukhva og andre);
- abzhuysky (nu Ochamchira-distriktet ) og
- resterne af Samurzakan - blandt det megreliske flertal;
- i bjergene:
- pshuvsky (øvre tech. flod Bzyb ) - det tales stadig i de abkhasiske landsbyer i det centrale Tyrkiet;
- Tsebelda-Dal (jf. og upper tech. floden Kodor) - det tales stadig i Tyrkiet i de abkhasiske landsbyer i de vestlige provinser Bilecik, Bursa og Eskisehir.
Det litterære abkhasiske sprog er baseret på Abzhui-dialekten [5] .
Skriver
Moderne abkhasisk skrift er baseret på den kyrilliske skrift . Det første forsøg på at kompilere det abkhasiske alfabet blev lavet i 1862 af den russiske sprogforsker P.K. Uslar baseret på det kyrilliske alfabet. Den første abkhasiske primer blev offentliggjort i 1865. I 1892 blev et opdateret og korrigeret "abkhasisk alfabet" udgivet, udarbejdet af D. I. Gulia og K. D. Machavariani [6] .
I 1926 blev skriften overført til det latinske grafiske grundlag ; i 1938 - til den georgiske grafik , og i 1954 - igen til det kyrilliske alfabet.
| A a [a] |
B b [b] |
I i [v] |
G r [ɡ] |
Гггг [ɡʲ] |
Гә гә [ɡʷ] |
Ӷ ӷ [ʁ/ɣ] |
Ӷь ӷь [ʁʲ/ɣʲ] |
| Ӷә ӷә [ʁʷ/ɣʷ] |
D d [d] |
Dә dә [dʷ] |
E e [a/ja] |
F w [ʐ] |
Live [ʒ] |
Zhә zhә [ʒʷ] |
Z z [z] |
| Ӡ ӡ [d͡z] |
Ӡә ӡә [d͡ʑʷ] |
Og og [j/jɨ/ɨj] |
K til [kʼ] |
Ky ky [ kʼʲ ] |
Кә кә [kʼʷ] |
Қ қ [kʰ] |
Қь қь [kʲʰ] |
| Қә қә [kʷʰ] |
Ҟ ҟ [qʼ] |
Ҟь ҟь [qʼʲ] |
Ҟә ҟә [qʼʷ] |
L l [l] |
M m [m] |
N n [n] |
Åh åh [a/wa] |
| P p [pʼ] |
Ԥ ԥ [pʰ] |
R p [r] |
C med [s] |
T t [tʼ] |
Тә tә [tʼʷ] |
Ҭ ҭ [tʰ] |
Ҭә ҭә [tʷʰ] |
| У у [w/wɨ/ɨw] |
f f [f] |
X x [x/χ] |
Xh xh [xʲ / χʲ] |
Хә хә [xʷ/χʷ] |
Ҳ ҳ [ħ] |
Ҳә ҳә [ħʷ] |
C c [t͡sʰ] |
| Tsә tsә [t͡ɕʷʰ] |
Ҵ ҵ [t͡sʼ] |
Ҵә ҵә [t͡ɕʼʷ] |
H h [t͡ʃʰ] |
Ҷ ҷ [t͡ʃʼ] |
Ҽ ҽ [t͡ʂʰ] |
Ҿ ҿ [t͡ʂʼ] |
Sh w [ʂ] |
| Sh sh [ʃ] |
Шә hun ә [ʃʷ] |
S s [ɨ] |
Ҩ ҩ [ɥ/ɥˤ] |
Џ џ [d͡ʐ] |
Пь џь [d͡ʒ] |
b b [ʲ] |
Ә ә [ʷ] |
Sproglige karakteristika
Fonetik og fonologi
VokalismeDet abkhasiske sprog har 2 vokalfonemer ( a , sy ) og en diftong aa . De resterende vokaler, angivet på skrift med separate bogstaver ( е , о , и , у ) og ofte udtalt som monoftonger , er fonologisk enten diftonger eller allofoner under påvirkning af nabokonsonanter:
- ai → ey → e; ya → ye → e; aiʷ → eyʷ; йʷа → йʷе; Сʲа → Сʲе
- st → st → u; yy → yi → i; Сʲы → Сʲи
- ўа, аў → o
- ыў → уў →у; ўы → ўу → у; Сʷы → Сʷу
Det lille antal vokaler kompenseres af tilstedeværelsen af et stort antal konsonanter: i det litterære sprog - 58, på Abzhui-dialekten - 60, på Bzyb-dialekten - 67. Dette skyldes det faktum, at mange konsonanter har palataliseret og labialiserede par, for eksempel: қ - қь - қә [k - kʲ - kʷ].
Konsonant tabel:
| Labial | Alveoler. | Postalveol. | Palatal. | Retrofleks. | Velar | Uvular | Faringal. | ||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| sædvanlig | lab. | sædvanlig | lab. | sædvanlig | lab. | faldt. | sædvanlig | lab. | faldt. | sædvanlig | lab. | forlygter | lab. + forlygter. | sædvanlig | lab. | ||||
| nasal | m /m/ | n /n/ | |||||||||||||||||
| eksplosiv | døv. | ԥ /pʰ/ | ҭ /tʰ/ | ҭә /tʰʷ/ | қь /kʰʲ/ | қ /kʰ/ | қә /kʰʷ/ | ||||||||||||
| ringer | b /b/ | d /d/ | dә /dʷ/ | gy /ɡʲ/ |
g /ɡ/ | гә /ɡʷ/ |
|||||||||||||
| abr. | n /pʼ/ | t /tʼ/ | tә /tʷʼ/ | ky /kʲʼ/ | til /kʼ/ | kә /kʷʼ/ | ҟь /qʲʼ/ | ҟ /qʼ/ | ҟә /qʷʼ/ | ||||||||||
| affriterer | døv. | c /tsʰ/ | h /tʃʰ/ | q' /tɕʰ/ | цә /tɕʰʷ/ | ҽ /tʂʰ/ | |||||||||||||
| ringer | ӡ /dz/ | џь /dʒ/ | ӡ' /dʑ/ | ӡә /dʑʷ/ | џ /dʐ/ | ||||||||||||||
| abr. | ҵ /tsʼ/ | ҷ /tʃʼ/ | ҵ' /tɕʼ/ | ҵә /tɕʷʼ/ | ҿ /tʂʼ/ | ||||||||||||||
| frikativer | døv. | f /f/ | med /s/ | sh /ʃ/ | shə /ʃʷ/ | ҫ /ɕ/ | ҫә /ɕʷ/ | sh /ʂ/ | хх / χʲ / |
x /χ/ | хә /χʷ/ |
x' /χˤ/ |
х'ә /χˤʷ/ | ҳ /ħ/ | ҳә /ħʷ/ | ||||
| ringer | til /v/ | z /z/ | zh /ʒ/ | zhә /ʒʷ/ | ҙ /ʑ/ | ҙә /ʑʷ/ | w /ʐ/ | ӷь /ʁʲ/ |
ӷ /ʁ/ | ӷә /ʁʷ/ |
|||||||||
| ca | l /l/ | og /j/ | ҩ /ɥ/ | /w/ | |||||||||||||||
| Rystende | r /r/ | ||||||||||||||||||
- Konsonanter, der kun findes i Bzyb-dialekten, er vist med blåt ; i Bzyb og Sadz- grøn .
- [f'] forekommer kun i ét ord apa "tynd", som også udtales /a.ˈp'a/.
- Velarfrikativerne adskiller sig afhængigt af miljøet mellem de velar og uvulære, i sidstnævnte tilfælde behandles de rigtige Bzyb uvulære som pharyngealiserede /χˁ χˁʷ/.
- Det glottale stop [ʔ] er for det første en af realiseringerne af fonemet /q'/, og for det andet forekommer det i ordet /ʔaj/ "nej" . /ɥ/ kommer fra /ʕʷ/ og indsnævringen af svælget høres stadig i nogle taleres tale.
- Stress er fonologisk signifikant.
Morfologi
Det abkhasiske sprog hører til de agglutinative sprog og har en høj grad af polysyntetisme . Med en ekstremt dårlig morfologi af navne har det abkhasiske verbum en bred vifte af former; forskellige forskere [7] skelner mellem snesevis af modaliteter.
Præfikset a- i begyndelsen af et ord er en bestemt artikel . Formen med den bestemte artikel er mere almindelig end formerne med den ubestemte artikel eller nul. Den bestemte artikel erstattes af besiddende præfikser [8] .
I modsætning til de adyghiske sprog har det abkhasiske sprog ikke henholdsvis nominativ , ergativ , dativ og genitiv kasus og nominativ, dativ og besiddende konstruktion. De svarer til variationen af klasse-personlige præfiksmorfemer i strukturen af verbet , der fungerer som en hel sætning.
I modsætning til substantivet har det abkhasiske verbum et stort antal grammatiske kategorier. Ud over den polypersonlige bøjning, som afspejler i strukturen af personens prædikat både subjektet og de direkte og indirekte (hvis nogen) tilføjelser, har verbet flere stemninger ( indikativ-bekræftende , negativ, spørgende, spørgende-negativ, imperativ , betinget ) og løfter (direkte, refleksiv, gensidig, fælles, motiverende, gavnlig). Systemet af tider i det abkhasiske sprog er også udviklet og repræsenteret som minimum af nutid, aorist , perfekt , pluperfekt , perfekt fremtidig samt en række modal-temporale formationer, hvoraf nogle er også nogle gange betragtet som fremtidige tider (fremtidig sikker, fremtid sandsynlig, fremtid nødvendig) [7] .
Endelsen af flertallet afhænger af, om navneordet tilhører klassen af mennesker eller ej. I det første tilfælde tilføjes suffikset -tsа til ordet :
- аӡӷab - ца "piger"
- ashәҟәyҩҩ ( ы ) - цәа "skribenter"
Endelsen -aa kan også bruges , som har en konnotation af kollektivitet:
- аԥsu ( а ) - аа "abkhasiere"
- аҟә ( а ) - аа "Sukhumi-folk"
- ау ( аҩы ) - аа "mennesker"
I det andet tilfælde tilføjes suffikset -қәа :
- аҽ ( ы ) - қәа "heste"
- аӡ ( ы ) - қәа "vand"
- alaba - қәа "pinde"
En indikator for denne kategori af usikkerhed er suffikset -k . For eksempel:
- ( а ) ҩны - til "en slags hus"
- ( a ) kats - til "en slags kød"
- ( a ) shkha - til "et eller andet bjerg"
Dette suffiks går tilbage til tallet aky "en".
Pronomen| Enhed h. | Mn. h. | |
|---|---|---|
| 1. person | Sarah | hara |
| 2. person (m. R.) | uara | shara |
| 2. person (kvinde) | bar | |
| 3. person (m. R.) | iara | gave |
| 3. person (feminin) | lara |
Også pronominer kan bruges uden endelsen -ra , det vil sige sa , ua , sheәa , osv.
For eksempel:
Ari shәa sәoop iҟazҵaz.
"Du gjorde det"
Pronominerne iara og dar bruges sjældent uden suffiks.
Pronominerne ҳara og sҳara har også eksklusive former, der udelukker den lytter, som talen er henvendt til: ҳarҭ og sҳarҭ .
Præfikser bruges som besiddende pronominer , som er knyttet til det afhængige ord. Overvej deres system ved at bruge ordet en ("mor") som et eksempel:
| Enhed h. | |
|---|---|
| jeg | sa s- an |
| Du (m.R.) | wah du -an |
| dig (kvinde) | ba b -an |
| Han | iara i- an |
| Hun er | la l -an |
| Vi | ҳа ҳ -an |
| Du | sha sha -an |
| De er | dara r -an |
| (Ikke en klasse af mennesker) | iara a - an |
I det abkhasiske sprog, som i mange andre kaukasiske sprog , er der et vigesimalt talsystem . Tal i det abkhasiske sprog er opdelt i de tilsvarende to klasser:
| klasse af ting | mennesker klasse | |
|---|---|---|
| en | synes godt om | аӡәы |
| 2 | ҩba | ҩyџya |
| 3 | хԥа | hҩyk |
| fire | ԥshba | ԥshҩyk |
| 5 | khaba | khәҩyk |
| 6 | fba | fҩyk |
| 7 | byzhba | byzhyk |
| otte | aaba | aaҩyk |
| 9 | Zheba | zhәҩyk |
| ti | tudse | zhaҩyk |
| elleve | zheiza | zhәeizaҩyk |
| 12 | zhаҩа | zhәaҩaҩyk |
| 13 | zhakha | zhәakhaҩyk |
| fjorten | zhәiԥsh | zhәiԥshҩyk |
| femten | zhәохә | zhәohәҩyk |
| 16 | zhaf | zhafҩyk |
| 17 | zhabzh | zhabzhyk |
| atten | zhaa | zhәaaҩyk |
| 19 | zeizhә | zeizhәҩyk |
| tyve | zha | zhaҩyk |
Syntaks
Rækkefølgen af ord i en sætning er forholdsvis fri, men den foretrukne rækkefølge er: subjekt - objekt - prædikat . Følgende rækkefølge er også mulig: subjekt - prædikat - objekt .
Infinitiv- og adverbialformationer udfører funktionen af bisætninger .
Typen af rollekodning i det abkhasiske sprog er ergativ-aktiv . Det vil sige, at agenten for et intransitivt verbum stemmer overens på samme måde som patienten for et transitivt verbum.
Det abkhasiske sprog skelner mellem typer af markering i prædikatet og navneordsfraserne. Vertex-markering bruges i prædikat , alle medlemmer af prædikatgruppen afspejles af prædikataffikser. I besiddelseskonstruktionen bruges også toppunktsmærkning - vedhæftning af personlige præfikser til besiddelsesobjektet. Der er også en alternativ, praktisk talt uproduktiv konstruktion for i dag, svarende til afhængig markering - vedhæftning af genitivsuffikset -тә til besidderens navn . Sidstnævnte forekommer primært med egennavne, og selve suffikset danner i dag relative adjektiver.
I den attributive og postpositionelle navneordsfrase kan man tværtimod ikke tale om hverken toppunkt eller afhængig markering. Begrebet dobbeltmærkning er lige så svagt anvendeligt her . Den nominelle gruppe i det abkhasiske sprog udarbejder normalt den såkaldte "ramme", hvor grammatiske indikatorer er opdelt mellem medlemmer: præfikser går til det første ord i gruppen, suffikser til det sidste, og i tilfælde af homogene medlemmer - til hver af dem [9] .
Se også
En af de kilder, der gav næring til det abkhasiske folks litteratur, var folklore . Mange genrer er repræsenteret i abkhasisk folklore - fra heroiske episke fortællinger om Narts (helte) til lyriske sange.
En af grundlæggerne af abkhasisk litteratur var Dmitry Gulia , den nationale digter i Abkhasien. I 1912 udkom hans første samling Digte og Chastushkas .
I 1919 begyndte den første abkhasiske avis " Apsny " at dukke op, omkring hvilken mange abkhasiske forfattere begyndte at samles.
Abkhasisk Wikipedia
Der er en Wikipedia - sektion på det abkhasiske sprog (" abkhasisk Wikipedia "), den første redigering blev foretaget i 2003 [10] . Fra kl. 12:35 ( UTC ) den 3. november 2022 indeholder afsnittet 6.027 artikler (20.505 sider i alt); 18.062 medlemmer er registreret i den, to af dem har administratorstatus; 19 deltagere har gjort noget i de sidste 30 dage; det samlede antal redigeringer under sektionens eksistens er 121.065 [11] .
Noter
- ↑ Ifølge den georgiske forfatning er Abkhasien en del af Georgien som en autonom republik . Abkhasiens tilhørsforhold til Georgien er anerkendt af de fleste stater i verden. Faktisk kontrollerer Georgiens regering ikke Abkhasiens territorium. Ifølge Abkhasiens forfatning er det en selvstændig stat. Dens uafhængighed er anerkendt af flere andre stater.
- ↑ Abkhaz . _ Lewis, M. Paul (red.), 2009. Ethnologue: Languages of the World, sekstende udgave. . Hentet 17. december 2015. Arkiveret fra originalen 30. maj 2012.
- ↑ Befolkning i Den Russiske Føderation efter sprogfærdigheder . Hentet 21. marts 2012. Arkiveret fra originalen 30. maj 2012.
- ↑ Resultaterne af den første folketælling opsummeret i Abkhasien Arkivkopi dateret 4. oktober 2013 på Wayback Machine - Kaukasisk knude
- ↑ ABKHAZ SPROG • Stor russisk encyklopædi - elektronisk version . bigenc.ru . Hentet 11. juni 2021. Arkiveret fra originalen 20. juli 2021.
- ↑ Essay om oprettelsen af det abkhasiske alfabet . Hentet 11. november 2017. Arkiveret fra originalen 30. august 2019.
- ↑ 1 2 Yakovlev N. F. Grammatik af det abkhasiske litterære sprog. Sukhum, 2006; Grammatik af det abkhasiske sprog. Alashara, 1957.
- ↑ Viacheslav A. Chirikba, 2003 .
- ↑ Shakryl Tamara Platon-ipkha "Kategorien af tilbøjelighed i det abkhasiske sprog"
- ↑ Abkhasisk Wikipedia: første redigering
- ↑ Abkhasisk Wikipedia: statistikside
Litteratur
- Bganba V. M. Om spørgsmålet om oprindelsen og etno-lingvistisk tilhørsforhold til nogle etnonymer i den gamle østlige Sortehavsregion (utilgængeligt link) . // Abkhasiske studier. Sprog. Folklore. Litteratur. Udgave 1. Sukhum: Alashara. 2000, s. 46-79.
- Grammatik af det abkhasiske sprog. Fonetik, morfologi. Sukhumi, 1966.
- Inal-ipa Sh. D. Sadzy. Historiske og etnografiske essays. M .: RAN, 1995.
- Viacheslav A. Chirikba. Abkhasisk. Verdens sprog. materialer. 119 . - München: Lincom Europa, 2003. - 94 s. — ISBN 3-89586-136-7 .
- Marr N. Ya. Abkhasisk analytisk alfabet (utilgængeligt link) . // Udvalgte værker, bind II. Grundlæggende spørgsmål om lingvistik. - Academy of Sciences of the USSR, L . : GAIMK Publishing House, 1936, s. 321-354.
- Uslar P.K. Etnografi af Kaukasus. Lingvistik. T. 1: Abh. Sprog. Tiflis, 1887 (repro.: Sukhum, 2002).
- Chirikba V.A. Bosættelse af abkhasiere i Tyrkiet . Bilag til bogen: Sh. D. Inal-ipa. Trist. Historiske og etnografiske essays. M .: Det Russiske Videnskabsakademi, 1995, s. 260-278.
- Chirikba V.A. Abkhasisk sprog. // Sprog i Den Russiske Føderation og nabostater. Encyklopædi. I tre bind. T. 1. A—I. M .: Nauka, 1998, s. 8-18.
- Shagirov A. K. og andre. Abkhaz-adyghiske sprog (utilgængeligt link) . // Verdens sprog. kaukasiske sprog. - M. : Akademia, 1998. Det russiske videnskabsakademi. Institut for Sprogvidenskab. s. 80-157.
- Samling af materialer om det abkhasiske sprog / red. K. S. Shakryl . - Tbilisi: Metsniereba, 1970.
- Andrews, Peter A. Etniske grupper i Republikken Tyrkiet., Beiheft Nr. B 60, Tübinger Atlas des Vorderen Orients, Wiesbaden: Reichert Publications, 1989.
- Chirikba VA Almindelig vestkaukasisk. Rekonstruktionen af dets fonologiske system og dele af dets leksikon og morfologi. — Leiden: Forskerskolen CNWS. 1996.
- Chirikba VA Abkhaz. Verdens sprog/materialer 119. München: Lincom Europa, 2003.
- Chirikba VA Distribution af abkhasiske dialekter i Tyrkiet. I: A. Sumru Özsoy (red.). Proceedings of the Conference on Northwest Caucasian Linguistics, 10-12 oktober 1994. Studia Caucasologica III. Novus forlag - Oslo, Institutet for sammenlignende kulturforskning, 1997, s. 63-88.
- Hewitt BG Abkhaz: En beskrivende grammatik. Amsterdam, 1979.
- Hewitt BG Abkhaz // Greppin J. (red.) The Indigenous Languages of the Caucasus Vol. 2. N. Y. : Caravan Books, 1989. [pp. 39-88].
- Gabunia Z. M. Små sprog i det tredje årtusinde og globaliseringens processer / i samarbejde med R. Guzman Tirado / - Vladikavkaz, 2010.
- Gabunia ZM Minoritetssprog i den moderne verden. Kaukasiske sprog / co-forfattet med R. Guzman Tirado / - M . : Academy of Sciences of Russia, 2002.
Ordbøger
- Marr N. Ya. Abkhasisk-russisk ordbog. L. , 1926.
- russisk-abkh. ordbog. Sukhumi, 1964.
- Shakryl K. S., Kondzharia V. Kh., Chkadua L. P. Dictionary of abkh. sprog: i 2 bind Sukhumi, 1987 (i Abkh.).
- Chirikba, VA A Dictionary of Common Abkhaz. Leiden, 1996.
Links
- Et websted også dedikeret til det abkhasiske sprog
- Abkhasisk-russisk online ordbog
- World Abaza-Adyghe (cirkassisk) links
- Fra historien om overgangen af det abkhasiske bogsprog til georgisk grafik
- Officielle abkhasiske skrifttyper (i slutningen af siden)
- Korpus af det abkhasiske sprog
| Abkhasisk-adyghiske sprog | |
|---|---|
| Abkhasisk | |
| Adyghe | |
| Ubykh |
|
 Ordbøger og encyklopædier | |
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |
|