Upanishads

Upanishaderne ( Skt. उपनिषद् , IAST : Upaniṣad ) er gamle indiske afhandlinger af religiøs og filosofisk karakter. De er en tilføjelse til Vedaerne og hører til hinduismens hellige skrifter i shruti- kategorien . De diskuterer hovedsageligt filosofi , meditation og Guds natur . Det menes, at Upanishaderne udstikker hovedessensen af ​​Vedaerne  - derfor kaldes de også " Vedanta " (afslutning, fuldendelse af Vedaerne ), og de er grundlaget for vedantisk hinduisme . [1] [2] Upanishaderne beskriver hovedsageligt den upersonlige Brahman .

Etymologi

"Upanishad" ( Skt. उपनिषद् IAST : upaniṣad ) er et verbalt navneord fra Upanishaderne  - bogstaveligt "at sidde omkring". [3] Upa- (omkring), ni- (under) og shad (at sidde) - "elevens sæde ved siden af ​​læreren." Der er mange forskellige fortolkninger af dette udtryk. Ifølge nogle af dem betyder Upanishad "at sidde ved nogens fødder, lytte til hans ord og dermed få hemmelig viden." [4] Max Müller giver betydningen af ​​udtrykket som "kunsten at sidde i nærheden af ​​guruen og ydmygt lytte til ham." Men ifølge Shankara dannes ordet "Upanishad" ved at tilføje suffikset kvip og præfikserne upa og hverken til roden shad og betyder: "det der ødelægger uvidenhed." Ifølge den traditionelle fortolkning betyder "Upanishad" "fjernelse af uvidenhed gennem viden om den højeste ånd." [4] Andre betydninger: "esoterisk doktrin" eller "hemmelig doktrin".

Dating

Upanishaderne er svære at henføre til nogen bestemt periode af sanskritlitteraturen . De ældste af Upanishaderne, såsom Brihadaranyaka Upanishad og Chandogya Upanishad , er dateret af lærde til det 8. århundrede f.Kr. e. , mens det meste af resten ifølge videnskabsmænd opstod i perioden fra det 7. til det 3. århundrede f.Kr. e. , og nogle dukkede først op i middelalderen . [1] [2]

I den hinduistiske kanon

De fire vedaer er en samling af mantraer og salmer, der synger om forskellige devaer af den vediske religion og allerede indeholder grundlaget for monoteismen . [5] [6] Brahmanaerne , der dukkede op senere , er en samling rituelle instruktioner, hvor forskellige præstelige funktioner er beskrevet i detaljer. [7]

Aranyakas og Upanishads tilhører Vedanta . Aranyakas beskriver i detaljer forskellige meditative og yogiske praksisser, mens i Upanishaderne er de religiøse og filosofiske begreber, der er fremsat i Vedaerne , videreudviklet . Upanishadernes centrale tema er menneskets viden om sig selv og omverdenen. Fortolkningen af ​​det præstelige ritual , der er karakteristisk for brahminerne , viser sig at være i baggrunden i dem. [2] Upanishaderne havde en enorm indflydelse på udviklingen af ​​indisk filosofi . Shankara skrev sine kommentarer til 11 Upanishads i det 8. århundrede . Disse Upanishads kaldes Mukhya Upanishads og anses generelt for at være de ældste, hovedsageligt sammensat under den vediske periode .

Muktika Upanishad indeholder en liste over 108 Upanishads, der almindeligvis omtales som Muktika- kanonen . Det nævnes, at antallet af Upanishads første gang oversat til persisk i midten af ​​det 17. århundrede af den muslimske mystiker og prins Dara Shukuh var 50. Nogle forskere nævner det samlede antal Upanishader til at overstige 108, for eksempel vidste Max Müller i 1879 ca. eksistensen af ​​170, mens andre talte mere end 200 eller endda 300.

Blandt de indiske manuskripter, der opbevares i manuskriptfonden i Skt. Petersborg-afdelingen af ​​Institut for Orientalske Studier ved Det Russiske Videnskabsakademi, er der værker, der indeholder oplysninger, som ifølge indisk tradition blev anset for at være hemmelige. Blandt dem er Garuda Upanishad, der indeholder slangebesværgelser (nr. 158), samt nogle Upanishads af Atharvaveda.

Upanishaderne er traditionelt opdelt i tre grupper: "vediske", "ariske" og "fælles". Den første gruppe består af: Isha, Kena, Katha, Taittiriya, Aitareya, Kaushatika, Chandogya, Brihadaranyaka. Den anden gruppe er Prashna, Mundaka, Mandakya, Shvetashvatara, Maitri. Den tredje: "Jabala", "Rama-tapini", "Nrisinha-tapini" m.fl. De første to grupper af Upanishads betragtes som vedantiske [8] .

Indhold

Upanishaderne indeholder grundlaget for hinduistisk filosofi  - begrebet om den universelle ånd Brahman , den individuelle sjæl atman eller jiva , Supersjælen Paramatma og den Højeste Gud i hans personlige form Bhagavan eller Ishvara . [9] Brahman beskrives som primordial, transcendent og allestedsnærværende, absolut evig og uendelig, helheden af ​​alt, hvad der nogensinde har været, er eller vil være. Om Ishvaras og atmans natur , for eksempel, udtaler Isha Upanishad følgende:

En, der ser alt forbundet med den Højeste Herre, som ser alle væsener som sine dele og pakker og føler tilstedeværelsen af ​​den Højeste Herre i alt, nærer aldrig had mod nogen eller noget.
En, der altid ser på levende væsener som åndelige gnister, kvalitativt lig med Herren, forstår tingenes sande natur. Hvad kan vildlede eller forstyrre en sådan person?
En sådan person bør forstå den sande natur af den største af alle, den Højeste Herre, som er ulegemlig, alvidende, fejlfri, årefri, ren og ubesmittet, selvtilstrækkelig filosof, en der opfylder alles ønsker fra umindelige tider. [ti]

Vismændene i Upanishaderne var engageret i viden om virkeligheden, transcendent til materiel eksistens, såvel som i studiet af forskellige bevidsthedstilstande.

Hvem er den vidende?
Hvad får mit sind til at tænke?
Har livet et formål eller er det bare drevet af en tilfældighed?
Hvor kom pladsen fra ? [elleve]

Filosofi

Upanishaderne beskæftiger sig med forskellige transcendente filosofiske emner og beskriver begreberne om Brahman og den individuelle sjæl ( atman ). Forskellige filosofiske skoler i hinduismen giver deres egne fortolkninger af Upanishaderne. Gennem historien har disse fortolkninger af upanishadisk filosofi givet anledning til de tre hovedskoler i Vedanta . Ifølge A. Ya. Syrkin og andre forskere afspejler Upanishaderne hovedsageligt "idealistiske" og "naturfilosofiske, naiv-materialistiske" synspunkter [12] [13] .

Advaita Vedanta

Shankara fortolker Upanishaderne ud fra Advaita- filosofien . I Advaita er hovedessensen af ​​Upanishaderne opsummeret i én sætning " tat-tvam-asi " ( Skt. तत् त्वं असि "Det du er"). Advaita-tilhængere tror, ​​at i sidste ende er den originale, uforståelige og formløse Brahman ét med den individuelle sjæl -atman , og det ultimative mål for åndelig praksis er realiseringen af ​​denne enhed og ophøret af den materielle eksistens gennem fusionen af ​​atman med Brahman. En række [14] [15] [16] [17] [18] indologer anser Shankaras Advaita Vedanta for at være den naturlige, logiske og mest nøjagtige fortolkning af Upanishaderne.

Dvaita Vedanta

I senere kommentarer til Dvaita- filosofiens skole gives en helt anden fortolkning. Dvaita Vedanta grundlagt af Madhva fastslår, at Brahmans oprindelige essens og kilde er  den personlige gud Vishnu eller Krishna (som i Bhagavad Gita brahmano hi pratishthaham erklærer "Jeg er grundlaget for den upersonlige Brahman"). [19]

Vishishta Advaita

Vishishta Advaita, grundlagt af Ramanuja , er en anden indflydelsesrig skole i Vedanta , der deler mange af de fælles filosofiske aspekter af de to andre skoler.

Stavelsen "Om"

Upanishaderne indeholder også den første og mest fuldstændige forklaring af stavelsen " Om " som en transcendent, kosmisk lyd, som er grundlaget for al eksistens. Upanishaderne nævner også for første gang mantraet "Om Shanti Shanti Shanti", som er en opfordring til ro og evig fred.

Dara Shikoh , en tilhænger af sufismen og søn af Mughal- kejseren Shah Jahan , oversatte Upanishaderne til persisk for at finde elementer af monoteisme i dem , som ville hjælpe med at etablere en åndelig forbindelse mellem islam og hinduisme .

Liste over Upanishads

Mukhya-kanonen

11 Upanishads tilskrives normalt hovedkanonen "mukhya". De er blevet kommenteret [20] af Shankara og accepteres som shrutier af alle hinduer .

Kanon ifølge de vediske shakhaer

De ældste Upanishads tilskrives normalt en af ​​de vediske shakher eller skoler. " Aitareya Upanishad " henviser til Shakala Shakha, " Kaushitaki Upanishad " til Basakala Shakha; " Chhandogya Upanishad " til Kauthuma Shakha, " Kena Upanishad " og " Jaiminiya Upanishad Brahman " til Jaiminiya Shakha; " Katha Upanishad " til Charaka Katha Shakha, " Taittiriya Upanishad " og " Svetashvatara Upanishad " til Taittiriya Shakha; " Maitrayaniya Upanishad " til Maitrayani Shakha; Brihad Aranyaka Upanishad og Isha Upanishad til Vajasanei Madhyandina Shakha, og Mandukya Upanishad og Mundaka Upanishad til Saunaka Shakha. Dele af de ældste Brahman- tekster og nogle passager fra de fire Vedaer omtales også nogle gange som Upanishader.

Muktika-kanonen

108 kanoniske Upanishads fra Advaita- skolen . Ifølge Muktika Upanishad , 1:30-39 i denne kanon:

Vaishnava Upanishads

Til Vaishnava Upanishaderne 14 Upanishads, der udtrykker synspunkter fra forskellige Vaishnava-skoler.

  1. Narayana Upanishad (Krishna Yajurveda)
  2. Nrsimhatapani Upanishad (Atharva Veda)
  3. Tripadvibhutimahanarayana Upanishad (Atharva Veda)
  4. Ramarahasya Upanishad (Atharva Veda)
  5. Ramatapani Upanishad (Atharva Veda)
  6. Vasudeva Upanishad (Sama Veda)
  7. Avyakta Upanishad (Sama Veda)
  8. Tarasara Upanishad (Shukla Yajurveda)
  9. Gopalatapani Upanishad (Atharva Veda)
  10. Krishna Upanishad (Atharva Veda)
  11. Hayagriva Upanishad (Atharva Veda)
  12. Dattatreya Upanishad (Atharva Veda)
  13. Garuda Upanishad (Atharvaveda)
  14. Kalisantarana Upanishad (Krishna Yajurveda)
Shakta Upanishads

Dybest set er Upanishadernes kanoniske shaktaer tekster, der udtrykker forskellene i doktrinen mellem de to strømninger i den tantriske form af Shaktism Srividya . Som en konsekvens heraf varierer de overlevende lister over "autentiske" Shakta Upanishads meget fra hinanden, hvilket afspejler deres kompilatorers bias:

Tidligere forsøg på at liste Shakta Upanishaderne har ikke bragt os tættere på at forstå deres plads i den tantriske tradition eller vedisk litteratur. Det, der er af central betydning for tantrika'erne, er ikke shrutiernes autoritet , hvilket ikke er bestridt, men deres korrekte fortolkning. De, der ikke er tilhængere af tantrismen , sætter spørgsmålstegn ved de tantriske teksters tilhørsforhold til Upanishaderne, deres klassificering som Shruti og følgelig deres autoritet som "vedaerne". [21]

Blandt "muktika"-upanishaderne hører kun ni til Shakta-upanishaderne. Nedenfor er en liste over dem:

  1. Sita Upanishad (Atharva Veda)
  2. Annapurna Upanishad (Atharva Veda)
  3. Devi Upanishad (Atharva Veda)
  4. Tripuratapani Upanishad (Atharva Veda)
  5. Tripura Upanishad (Rig Veda)
  6. Bhavana Upanishad (Atharvaveda)
  7. Saubhagya Upanishad (Rig Veda)
  8. Saraswati Rahasya Upanishad (Krishna Yajurveda)
  9. Bahvrich Upanishad (Rig Veda)
Shaivite Upanishads

Shaivismens Upanishads omfatter 14 Upanishads, som hovedsageligt beskriver forskellige Shaivite-doktriner. En undtagelse er Ganapati Upanishad dedikeret til Ganesha .

  1. Kaivalya Upanishad (Krishna Yajurveda)
  2. Atharvasira Upanishad (Atharva Veda)
  3. Atharvasikha Upanishad (Atharva Veda)
  4. Brihajjabala Upanishad (Atharva Veda)
  5. Kalagnirudra Upanishad (Krishna Yajurveda)
  6. Dakshinamurti Upanishad (Krishna Yajurveda)
  7. Sharabha Upanishad (Atharva Veda)
  8. Akshamalika Upanishad [Malika Upanishad] (Rig Veda)
  9. Rudrahridaya Upanishad (Krishna Yajurveda)
  10. Bhasma Jabala Upanishad (Atharva Veda)
  11. Rudraksha Jabala Upanishad (Sama Veda)
  12. Ganapati Upanishad (Atharva Veda)
  13. Panchabrahma Upanishad (Krishna Yajurveda)
  14. Jabali Upanishad (Samaveda)

Mangala slokas

Hver Upanishad er altid indledt af et lille vers - mangalam (मङ्गल maṅgalam - lovende, heldig) eller mangala sloka. Dette samme vers fuldender altid Upanishadens tekst. Dens formål er at sætte læseren af ​​Upanishaden til den tanke (eller tanker), som Upanishaden er dedikeret til, og at berolige læserens sind. Med hensyn til dets volumen er det altid et lille bønnevers, med en appel, normalt til Brahman . Hver af Vedaerne har sin egen mangala sloka [Yajurvedaen har to af dem - en for Krishna Yajurveda, den anden for Shukla Yajurveda]. Derudover er der i nogle områder af hinduismen deres egne, skole, mangala shlokas - men som regel går deres viden ikke ud over skolen.

I slutningen af ​​mangalam er der altid sætningen " auṃ shaantiH shaantiH shaantiH .. ", hvor ordet " shaantiH " kan oversættes til "fred", "fred", "fred". Denne sætning fik til sidst status som Maha-mantraet [22] . Siden begyndelsen af ​​70'erne af det sidste århundrede er det gentagne gange blevet udført af forskellige indiske kunstnere både på traditionel vis og i moderne forarbejdning [23]

Mangala fra Shukla Yajurveda har også opnået stor popularitet efterhånden - dette blev lettet af dets rytmiske og tekstlige enkelthed. Det er meget brugt i pujaen på forskellige Shaiva- og Shakta- skoler [24] ; cirka siden begyndelsen af ​​70'erne i det sidste århundrede, er det gentagne gange blevet udført af forskellige kunstnere både på traditionel vis og i moderne forarbejdning [25]


Veda Original Oversættelse
Rig Veda auṃ vaaN^me manasi pratishhThitaa . mano me vaachi pratishhThitam.h . aaviraaviirma edhi. vedasya maa aaNisthaH. shrutaM mig maa prahaasiiH . anenaadhiitenaahoraatraansandadhaami. R^ita.n vadishhyaami. satya.n vadishhyaami. tanmaamavatu. tadvaktaaramavatu. avatu maamavatu vaktaaram.h . auṃ shaantiH shaantiH shaantiH .. Ohm . Må mit sind være baseret på tale. O Strålende, åbenbar dig selv for mig. Må de begge (sind og tale) bringe mig viden om Vedaerne. Må alt det, jeg har lært, ikke forlade mig. Jeg vil tilføje (det vil sige ødelægge forskellen mellem) dagen til natten ved disse aktiviteter. Jeg vil udtale, hvad der er verbalt sandt; Jeg vil sige, hvad der er mentalt sandt. Må det (Brahman) beskytte mig; Må det beskytte taleren (det vil sige læreren), Må det beskytte mig; Må det beskytte højttaleren - må det beskytte højttaleren. Om! Fred! Fred! Fred!
Krishna Yajurveda auṃ saha naavavatu . saha nau bhunaktu. saha viirya.n karavaavahai . tejasvi naavadhiitamastu. maa vidvishhaavahai .. auṃ shaantiH shaantiH shaantiH .. Må han beskytte os begge (lærer og elev), sammen (ved at afsløre viden). Indtil han vil beskytte os begge, (skænker videns frugter). Må vi opnå styrke sammen. Lad det, vi lærer, være inspirerende. Må vi ikke lede efter fejl hos hinanden. Om! Fred! Fred! Fred!
Shukla Yajurveda auṃ puurNamadaH puurNamidaM puurNaat.h puurNamudachyate . puurNasya puurNamaadaaya puurNamevaavashishhyate .. auṃ shaa.ntiH shaa.ntiH shaa.ntiH .. Ohm. Det er uendelighed og det er uendelighed. Uendelighed kommer fra uendelighed Finder man uendeligheden af ​​det uendelige, forbliver det kun uendeligt. Om! Fred! Fred! Fred!
Samaveda auṃ aapyaayantu mamaa~Ngaani vaakpraaNashchakshuH shrotramatho balamindriyaaNi cha .. sarvaaNi sarvaM brahmopanishhadaM maahaM .. brahma niraakuryaaM maa maa brahma niraakarodaniraakaraNamastvaniraakaraNaM mestu tadaatmani nirate ya upanishhatsu dharmaaste .. mayi santu te mayi santu.. auṃ shaantiH shaantiH shaantiH .. Må lemmer, tale, livskraft, øjne, ører samt styrke og alle organer være veludviklede i min krop. Alt er Brahman som afsløret i Upanishaderne. Må jeg ikke afvise Brahman; ja Brahman afviser mig ikke. Må der ikke være nogen afvigelse (af mig ved Brahman); lad der ikke være nogen afvisning (af Brahman) af mig. Må alle dyderne (diskuteret) i Upanishaderne være i mig, optaget af at søge efter mit "jeg"; lad dem være i mig. Om! Fred! Fred! Fred!
Atharva Veda auṃ bhadra.n karNebhiH shR^iNuyaama devaaH . bhadraM pashyemaakshabhiryajatraaH. sthiraira~NgaistushhTuvaamsastanuubhirvyashema devahita.n yadaayuH . svasti na indro vR^iddhashravaaH . svasti naH puushhaa vishvavedaaH . svasti nastaarkshyo arishhTanemiH . svasti no bR^ihaspatirdadhaatu .. auṃ shaantiH shaantiH shaantiH .. Om! Lad vore ører lytte til det, som er gunstigt, o guder. Lad vore øjne se, hvad der er gunstigt, o værdig til tilbedelse! Må vi nyde den tid af livet, som guderne har tildelt, og prise dem ihærdigt med vores kroppe og lemmer! Må den herlige Indra velsigne os! Må den alvidende Sol velsigne os! Må Tarkshya, stormen for de onde og onde, velsigne os! Må Brihaspati sende os velstand og held og lykke! Om! Fred! Fred! Fred!


Se også

Noter

  1. 1 2 Syrkin A. Ya. , Nogle problemer i studiet af Upanishaderne, M., 1971
  2. 1 2 3 Keith A. B., Vedaernes og Upanishadernes religion og filosofi, Half. 1-2, Camb. (Messe), 1925
  3. Arthur Anthony Macdonell. En praktisk sanskritordbog. s. 53.
  4. 1 2 Monier-Williams. En sanskrit-engelsk ordbog . s. 201. . Hentet 5. februar 2008. Arkiveret fra originalen 26. februar 2021.
  5. Rigveda , 1:164:46 "Sandheden er kun én, men vismændene giver den mange navne."
  6. Det indiske folks historie og kultur, v. 1 - Den vediske tidsalder, L., 1957
  7. Ovsyaniko-Kulikovsky D.N., Hinduernes religion i Vedaernes æra, i samlingen: Izbr. værker af russiske indologer-filologer, M., 1962
  8. Historie om indisk filosofi. Roy M. Str. 171  (utilgængeligt link)
  9. Smith 10
  10. Isha Upanishad Mantras 6-8 (utilgængeligt link) . Hentet 5. februar 2008. Arkiveret fra originalen 19. december 2008. 
  11. Upanishads
  12. "Med rod i gammel vedisk litteratur bærer Upanishaderne i vid udstrækning spor af de naturfilosofiske, naiv-materialistiske syn på de vediske salmer. I modsætning til forskere, der traditionelt dækker Upanishaderne som monumenter af et rent idealistisk indhold (f.eks. P. Deissen), understreger forfattere som V. Ruben, D. Chattopadhyaya , M. Roy Upanishadernes heterogene karakter, hvilket også afspejlede spor af naturfilosofiske, naiv-materialistiske synspunkter" - Upanishads i 3 bøger. Bestil. 1. / pr. fra sanskrit, forskning, kommentar. og adj. A. Ya. Syrkina
  13. "Og selvom Upanishadernes filosofiske lære generelt defineres som idealistisk, påpeger nogle forskere med rette, at de i høj grad afspejlede oldtidens naturfilosofiske, naivt materialistiske synspunkter. Forskere, der ser træk ved individuelt forfatterskab i Upanishadernes tekster, kontrasterer de naive materialistiske og hylozoistiske tendenser i Uddalakis prædikener med den ærlige idealisme fra hans studerende Yajnavalkya ”- Erman V. G. Essay om den vediske litteraturs historie.
  14. "Shankaras fortolkning af Upanishaderne er mere tilfredsstillende end nogen anden" - Radhakrishnana S. Indian Philosophy Volume II d.8.11 Arkiveret 25. juni 2012 på Wayback Machine
  15. "Shankaras Vedanta i dens forskellige aspekter er et forsøg på at bringe upanishadernes idé om alle tings enhed til dens logiske konklusion" - Chatterjee S. og Datta D. Introduktion til indisk filosofi . Med. 347 Arkiveret 7. september 2017 på Wayback Machine
  16. "Shankaras lære er en naturlig og lovlig fortolkning af upanishadernes doktriner" - Gough AE The Philosophy of the Upanisads s. 8 Arkiveret 5. marts 2014.
  17. "Det er faktisk umuligt at reducere undervisningen af ​​alle Upanishaderne til et logisk konsistent system, fri for modsigelser. Men da opgaven er sat, er vi klar til at indrømme, at Shankaras system nok er det bedste, der kan udvikles" - Thibaut G. Introduktion til Vedanta Sutras of Badarayana Arkiveret 4. juli 2006 på Wayback Machine
  18. "Det kan indrømmes, at hvis man overhovedet skulle forsøge at tackle den umulige opgave at forene Upanishadernes modsætninger og reducere dem til en harmonisk, sammenhængende helhed, så er næsten det eneste system, der kunne gøre dette, det Shankara" - Jacob GA Introduktion til Vedantasara
  19. Bhagavad-gita 14.27 Arkiveret 12. maj 2008 på Wayback Machine "Jeg er grundlaget for den upersonlige Brahman, udødelig, uforgængelig og evig, som er centrum for den højeste, oprindelige lyksalighed."
  20. 11 Upanishads (downlink) . Hentet 6. februar 2008. Arkiveret fra originalen 3. februar 2007. 
  21. Brooks, Douglas Renfrew, The Secret of the Three Cities: An Introduction to Hindu Shakta Tantrism , The University of Chicago Press (Chicago, 1990), s. 13-14.
  22. Sri CV Seetharatna Iyer, Sahasra Mantra Sara Sangrahaha, bind 1 & 2 , Divakarla Publications, Hy-derabad, 1985
  23. Se f.eks. 2. nummer på albummet " Roots and Wings " (1990) af den populære etno-pop-sangerinde Sheila Chandra
  24. Eshwar Gopal. Shiva Panchayathana Poodja . Pradosham-templet, Chennai, Indien. 2007
  25. Se for eksempel 6. og 7. numre på albummet " Dakshina " (2005) af de populære New Age- musikkunstnere Dev Premal og Miten

Litteratur

på russisk
  • Falev E. V.  Nogle kontroversielle steder i Isha Upanishad // Philosophical Sciences . - 2003. - Nr. 1. - S. 110-124.
  • Sheptunova I. I.  Skjult i sten: kosmogonien i "Vastusutra Upanishads" // Religion og kunst. Materialer fra den videnskabelige konference i staten. Institut for Kunsthistorie 19. maj 21, 1997. / Ros. acad. teaterkunst, Stat. Institut for Kunststudier, Nauch. råd om historiske og teoretiske problemer af kunsthistorie af afdelingen for litteratur og sprog Ros. acad. videnskaber; videnskabelig udg. I.P. Ilyin. M.: forlaget " GITIS ", 1998. S. 226 242.
på andre sprog

Links

Upanishadernes tekster Russiske oversættelser Engelske oversættelser