Indgående tone

Indtastning af tone ( traditionel kinesisk 入聲, øvelse入声, pinyin rùshēng , pall. zhusheng  - "hieroglyfens tone入("enter")) er en af ​​tonerne i det mellemkinesiske sprog . Fraværende fra moderne almindelig kinesisk mandarin , men bevaret i mange sydøstlige dialekter: Kantonesisk , Yue , Min , Hakka .

Fra et fonetisk synspunkt er den indkommende tone snarere ikke en tone, men blot en stavelse, der ender på en plosiv konsonant eller glottal stop .

Fordi den indkommende tone blev brugt i gammel kinesisk poesi , hjælper det med at rekonstruere gammel- og mellemkinesisk fonologi.

Fonetik

Fra et fonetisk synspunkt er en indkommende tone en lukket stavelse, der ender på et glottal stop eller en applosiv plosiv ( det vil sige uden en lydudløsning): [ p̚ ], [ t̚ ], [ k̚ ].

Indgående tone på kinesisk

Mandarin

Den indkommende tone er bevaret i Minjiang og Nanjing Mandarin dialekter. I andre dialekter forsvandt den indkommende tone, og en af ​​de fire moderne toner begyndte at blive brugt i stedet, afhængigt af initialen .

I Beijing og nordøstlige dialekter , i ord med en stemmeløs initial , blev toner fordelt på en uklar måde eller uden bestemte regler. Situationen er anderledes med andre dialekter: i Jiao Liao dialekten er den indkommende tone blevet til en tredje tone; i Jilu og Zhongyuan dialekterne i den første.

Hvis initialen er nasal eller [ l ], er den indkommende tone blevet erstattet af en fjerde. En undtagelse er Zhongyan-dialekten, hvor den første tone bruges. På enhver dialekt med en støjende initial , erstattes tonen med en anden.

Mandarin dialekt Stille initial Nasal eller [ l ] Udtalte støjende initial
Jiao Liao 3 fire 2
Nordøstlig 1, 2, 3, 4 [~1] fire 2
Beijing 1, 2, 3, 4 [~2] fire 2
North Central en fire 2
Zhongyuan en 2
Northwestern fire 2
Southwestern 1, 2, 4 [~3]
Nanjing indgående tone bevares
Minjiang

Wu

På y-sproget bevares den indgående tone. Men i modsætning til andre sprog med denne tone, er indkommende tone oftest til stede i stavelser med et endeligt glottal stop .

Afhængigt af initialen ændres lyden af ​​den indkommende tone. Der er en høj tone, når initialen er stemmeløs, og en lav tone, når initialen er stemt.

Kantonesisk

Hver tone af mellemkinesisk opdelt i to moderne kantonesere. Den ene til sagen med en døv initial, den anden med et opkald. Derudover blev tonerne i stavelser med en døv initial delt i to: høje (for korte vokaler) og lave (for lange vokaler) toner [1] .

På kantonesisk er der således så mange som tre indkommende toner: med en stemt initial, høj med en stemmeløs, lav med en stemmeløs [1] .

Eksempler

kinesisk karakter Fanze og rekonstruktion af mellemkinesisk [2] Hakka Hokkien Nanjing dialekt På kantonesisk Bungo tidlige nye kana Putonghua Oversættelse
合 侯閤切 [ɣɒp] [hap˥] [hɐʔ˥] ho⁵ [xoʔ˥] [3] [ ɦɐʔ˩˨ ] [hɐp˨] gapu, kapu ガフ,カフ han [ xɤ̌ ] Union; tæt
十 是執切 [ʑĭĕp] [nippe til] [sip˥] , [tsap˥] shr⁵ [ʂʅʔ˥] [3] [ zʷœʔ˩˨ ] [sɐp˨] zipu, sipu ジフ,シフ shí [ʂɨ̌] ti
佛 符弗切 [bʰĭuət] [fod] [hut˥] , [put˥] fu⁵ [fuʔ˥] [3] [ vɐʔ˩˨ ] [fɐt˨] men, putu ブツ,フツ fó [fuɔ̌] Buddha
八 博拔切 [pæt] [klappe] [pat˩] , [peʔ˩] ba⁵ [paʔ˥] [3] [ pɐʔ˥ ] [klappe] Pati, patu ハチ,ハツ bā [pa] otte
易 羊益切 [jĭɛk] [ji˥˧] , [jit˥] [ek˥] , [iaʔ˥] i⁵ [iʔ˥] [3] [ ji˦ ], [ jeʔ˩˨ ] [jɪk˨] yaku, eki ヤク,エキ yì [î] udveksling
客 苦格切 [kʰɐk] [hak˩] , [kʰak˩] [kʰek] , [kʰeʔ˩] kä⁵ [kʰɛʔ˥] [3] [ kʰɐʔ˥ ] [haːk˧] kyaku, kaku キャク,カク ke [ kʰɤ̂ ] gæsten

Noter

Kilder

  1. ↑ 1 2 杨蔚.粤语古入声分化情况的当代考察 (kinesisk) . - Ph.d.-afhandling. - 2002.
  2. ↑ 廣韻入聲卷第五. Hentet 20. september 2020. Arkiveret fra originalen 24. april 2018.
  3. ↑ 1 2 3 4 5 6 南京官話拼音方案 （ Romanisering af Nanjing-mandarin og dets inputmetode ）  (kinesisk) (16. februar 2019). Hentet 16. februar 2019. Arkiveret fra originalen 16. december 2021.

Kommentarer

  1. ↑ Mest almindelige 3
  2. ↑ Mønsteret er ikke observeret
  3. ↑ Mest almindelige 2