Errominchela

Errominchela
selvnavn Erromintxela
lande Spanien , Frankrig
Regioner historisk Baskerland (inklusive Gascogne , Navarra )
officiel status Ingen
Regulerende organisation Ingen
Samlet antal talere omkring 1000 [1]
Klassifikation
Kategori Kreolske sprog og pidgins
Para-sigøjnersprog
Skrivning latin
Sprogkoder
ISO 639-1 —
ISO 639-2 —
ISO 639-3 emx
Etnolog emx
IETF emx
Glottolog fejl 1240

Errominchela ( bask . erromintxela , erominˈtʃela ), også errumansela ( errumanzela ) eller erremaitzela ( erremaitzela ) [2] er navnet på både en subkulturel gruppe af sigøjnere , der bor i Baskerlandet , og deres særlige kreolske sprog, baseret på ordforrådet Kalderari- dialekt og baskisk grammatik [ 3] [4] [5] [6] . Etnisk og sprogligt adskiller Errominchela Romani sig fra Calais i Spanien og fra Cascaros i det sydvestlige Frankrig .

Etymologi af navnet

Etymologien af ​​ordet Erromintxela er uklar, muligvis et eksonym af nyere oprindelse [7] . Tidligere kaldte baskerne denne gruppe af sigøjnere for ordet ijitoak (som betyder "egyptere"), ungrianok (der betyder "ungarere") eller buhameak (der betyder "bohemer") [1] .

En række lingvister (De Rochas, Baudrimont, Macritchie) foreslår, at udtrykket kommer fra det franske ord romanichel [8] , forvrænget på baskisk måde , eller romané-michel , der betyder "vajring, sigøjnere osv." [9] . Denne nu forældede franske jargon er attesteret nær Pyrenæerne , især i den nordlige del af det historiske Baskerland [8] , men har intet at gøre med navnet Michel, men kommer til gengæld fra den forvanskede sigøjner Romani čel "sigøjnermand » [10] [11] . Det er interessant, at et af selvnavnene på Krim-sigøjnerne  - "urmachel" - kommer fra det samme ord.

I det baskiske sprog havde navnet på den etniske gruppe oprindeligt flere stavemåder - Errama-itçéla , Erroumancel [8] , errumanzel og erremaitzela [2] . Den indledende e- repræsenterer her en typisk baskisk protetisk vokal, den sidste -a er en indikator for den bestemte artikel.

Status for sproget

Der er i øjeblikket anslået 500 Errominchel-talende i det spanske Baskerland , hvilket repræsenterer omkring 2% af de i alt 21.000 romaer i Spanien, og anslået 500 flere i Frankrig [1] . De fleste af talerne i syd er ældre mennesker over 80 år, som er ret flydende i sproget (mange af dem taler flydende spansk, baskisk og Calais Romani-dialekten på samme tid); medlemmer af den midaldrende etniske gruppe er for det meste passive tosprogede, det vil sige, de forstår Errominchela, men taler ikke selv, unge taler kun baskisk eller spansk. I Frankrig går sproget stadig i arv fra generation til generation [3] .

I det 20. århundrede flyttede et stort antal Kale-sigøjnere på grund af industrialiseringens vækst til Baskerlandet, hvilket kunne bidrage til en stigning i antallet af Errominchel-talende [12] .

Historie

Errominchels forfædre, som talte romanisprogets Calderari-dialekt, ankom til Baskerlandet i det 15. århundrede. Muñoz og Lopez de Mungia mener, at de strukturelle og fonologiske ligheder mellem romani (romani) og baskisk bidrog til den baskiske morfologis indtrængen i romani med dannelsen af ​​Errominchela Creole [7] .

Sammenlignet med sigøjnerne i andre lande har Errominchels integreret sig ret dybt i det baskiske samfund, overtaget baskiske skikke (især ret brede kvinders rettigheder, spil - Bertsolaritza (bertsolaritza) og pelota ) og lokale dialekter af det baskiske sprog [7] [ 13] . Blandt baskerne var holdningen til sigøjnerne åbenbart generelt mere tolerant, mens de i Europa blev forfulgt [7] [12] . Men selv i Baskerlandet blev romaer nogle gange udsat for forfølgelse af myndighederne; i særdeleshed udstedte Navarra Kongelige Råd i 1602 et edikt, der krævede, at landet skulle renses for alle "vaprenører", som på grundlag af ediktet blev idømt 6 år i kabysser [2] .

I det 18. århundrede havde holdningen til sigøjnerne ændret sig, og deres integration i lokalsamfundet begyndte. F.eks. accepterede Navarra-retten i 1780/1781. Lov nr. 23, der opfordrer "myndighederne til at tage sig af dem, finde dem et sted at bosætte sig, værdige håndværk og levevis ..." [2] .

Det første udgivne litterære værk på Errominchel-sproget er Yon Mirandes digt "Kama-goli" (oversat fra Errominchel - "Kærlighedssang") [14] .

Selvom Errominchel kalder sig ijitoak ("ihitoak", "sigøjnere"), adskiller de sig fra Grønkålen [13] , som de kalder xango-gorriak ("shango-gorriak", "rødfodet") [1] [3 ] .

Sproglige karakteristika

Undersøgelser af Muñoz og Lopez de Mungia har vist, at Errominchela ikke stammer fra Kalo-sproget, en anden etnolingvistisk gruppe af sigøjnere i Spanien, men er baseret på Calderari-dialekten med en blanding af baskiske ord og morfologiske elementer [3] . Ordforrådet er overvejende romani, men morfologien og grammatikken kommer fra forskellige baskiske dialekter [3] . Fra den oprindelige sigøjner grammatiske struktur var der kun svage spor tilbage [7] . Errominchels sprog er uforståeligt for hverken baskerne eller Calais [3] . Skemaer angivet i parentes angiver forældet stavemåde.

Men da både errominchela og kalo kommer fra dialekter af romani-sproget, er der en række almindelige ord mellem dem, der har samme betydning:

Errominchela Kahlo Romani Betyder
dikelatu diquelar dikhav se, se
kamatu kameler kamav at elske (i Kalo og Romani betyder også "at ville").
kurratu currar, currelar butji kerav arbejde
mangatu mangar mangav blandt Errominchels og i Romani, "at spørge, tigge"; du grønkål, "stjæle"
txoratu kor corav stjæle
zuautu sobar sovav søvn
ankhai acay jakh øje, syn
egaxi gachi gazi ikke-sigøjner
elakri-lumia lumi lumni errominchela "kvinde med dårligt omdømme", kalo i romani "hore"
fulda fuld khul ekskrementer
jero jero sero blandt Errominchels og i Romani - "hoved"; u kalo - "ansigt"
Kher queli Kher hus
oxtaben estariben astaripe fængsel
pindru pinrel punro eneste
txau chaval Chavo søn, dreng
kalu calo kalo sort, sort
aimenge menda fra mánge "til mig", muligvis aménge "til os" jeg

Fonologi

Ifølge en undersøgelse fra 1862 af Baudrimont [15] og samtidige kilder er Errominchels fonologi ekstremt rig. I de sydlige udbredelseszoner er lydene [y] og [θ] fraværende, hvilket afspejler forskellen mellem de sydlige og nordlige baskiske dialekter. Det fremgår ikke klart af det offentliggjorte materiale, om sondringen /g/~/ɣ/, typisk for andre roma-dialekter, findes i Errominchel.

Tabel over konsonantfonemer af Errominchel-sproget
Labial Frontlingual Ryg Glottal
labial labiodental dental laminær Apikale Postalveolar Palatal Velar
nasal m

/m/

n

/n/

ñ

/ɲ/

eksplosiv s

/p/

b

/b/

t

/t/

d

/d/

k

/k/

g

/ɡ/

affriterer tz

/ts̻/

ts

/ts̺/

tx

/tʃ/

frikativer f

/f/

/θ/ z

/s̻/

s

/s̺/

x

/ʃ/

j

/x/

/ɣ/ h

/h/

Side l

/l/

ll

/ʎ/

rhotic Rystende rr

/r/

enkelt beat r

/ɾ/

Morfologi

Eksempler på morfologiske træk ved errominchel [1] [7] [16] :

Errominchela baskisk Rod Værdi i Errominchel Eksempel
-en -en baskisk. -en absolut suffiks phiria "pot"
-ak -ak baskisk. -ak flertalssuffiks . tal sokak "frakke" (flertal)
-(a)n -(a)n baskisk. -(a)n lokativt suffiks khertsiman "i værtshuset"
-(a)z -(a)z baskisk. -(a)z instrumental suffiks jakaz "ved brand"
-(e)k -(e)k baskisk. -(e)k ergativt suffiks leje dui ankhai koloek "et par af dine store øjne"
-ena -ena baskisk. -ena superlativ suffiks loloena "den rødeste"
-(e)ko(a) -(e)ko(a) baskisk. -(e)ko(a) lokativt genitivsuffiks muirako "mund"
-(e)rak -(e)rotte (nordbaskisk) baskisk. -(e)ra(t) allativt suffiks txaribelerak "i seng"
-pen -pen baskisk. -pen 1) suffiks af handling eller resultat; 2) under
-ra -ra baskisk. -ra allativt suffiks penintinora "til en lille strøm"
-tu -tu baskisk. -tu infinitiv suffiks dekhatu "at se"
-tzea -tzea baskisk. -tzea udsagnsord nominalisering
-tzen -t(z)en baskisk. -t(z)en ufuldkomment suffiks khrautzen "gør"

Dannelse af verber

De fleste verber har en rod af romani-oprindelse og et baskisk suffiks -tu [1] :

Errominchela baskisk Romani
(nord-central) [17] 		Oversættelse af Errominchel
sprogudtryk
brikhindu [18] euria izan brisínd ("regn") gå (om regn)
burrinkatu [18] harrapatu (astarav) fangst
dikelatu, dekhatu ikusi dikhav se
erromitu (eŕomitu) [19] ezkondu fra rom ("mand") og romni ("kone") gifte
gazinain kheautu [19] haur egin kerav, bijanel føde (lit. "at skabe et barn")
goli herautu, goli keautu [19] kantatu gilabav; af gili kerav synge (lit. "lav en sang")
kamatu maitatu kamav [20] være forelsket
kerau, keau, khrautu, keautu [19] egin kerav 1) gøre; 2) hjælpeverbum [19]
kurratu lan-egin butji kerav arbejde
kurrautu {kuŕautu} [19] jo malavav strejke
kuti [19] begiratu dikhav kigge på
[ 19] hartu lav tage
mahutu [19] , mahutu [19] hil mu(da)rav dø, dræbe
[ 19] eskatu mangav at spørge, tigge
mukautu [19] bukatu fra mukel (at give slip, at forlade, at kaste (for eksempel, forretning)) Afslut
najin [19] bukatu Afslut
papira-keautu [19] idatzi (skirív, ramóv), fra kerav papiri skrive (lit. "lave papir")
parrautu {paŕautu} [19] ebaki ccinel skære
pekatu [19] egosi pakav forberede
pekhautu fejl brænde
piautu [19] edan pjav drikke
tarautu [19] , tazautu [19] ito kvæle
teilaitu [19] Jan xav der er
tetxalitu, texalitu [19] ibili zav gå
txanatu Jakin zanav ved godt
txiautu [19] bryde ind, bryde ind
txoratu, xorkatu [19] {s̃orkatu} [16] lapurtu, ebatsi corav stjæle
ufalitu [19] ihes egin svømme
xordo keautu [19] lapurtu, ebatsi ccoripen kerav stjæle (lit. "at lave et tyveri")
zuautu [19] lo egin sovav søvn

Verbets morfologi

De fleste verbale formanter i Errominchel er identiske med formanter i baskiske dialekter:

Errominchela baskisk [21] Oversættelse
ajinen duk [22] izanen duk Du vil have
dekhatu nuen ikusi nuen Det har jeg set
dinat dinat Jeg er (henvender mig til en kendt kvinde)
erantzi nauzkon erantzi nauzkan Jeg tog dem
…haizen-hej …haizen-hej …hvad er du
kamatu nuen maitatu nuen jeg elskede det
letu hindudansk hartu hintudan Du (ven) tog mig
nintzan nintzan jeg var
nina pekhautzen erretzen naute De brænder mig
pekhautu nintzan erre nintzen Jeg var i brand
pekhautzen niagon erretzen niagon Jeg var i brand (med henvisning til en kvinde)
tetxalitzen zan ibiltzen zan jeg gik
zethorren zetorren Det er kommet
Zoaz Zoaz Gå!

Partikler

Til negation bruges ikke den baskiske partikel ez/ezetz , men na/nagi [18] (jf. sigøjnere na/níči ). Partiklen "ja" er ua [18] (sigøjner. va ), jfr . baskisk. bai/baietz .

Navneord

De fleste navneord har sigøjnerrødder, men det er ikke ualmindeligt at tilføje baskiske suffikser. I nedenstående tabel er navneordene anført inkonsekvent, nogle med det absolutive -a suffiks , nogle uden. Baskiske formularer er givet til sammenligning.

Errominchela baskisk North Central
Romani dialekt [17] 		Oversættelse
(errominchela)
angi [23] ezti javgin honning
ankhai begi jakh øje
asina [18] botila (flash) flaske
balitxo [18] txerriki balicxo svin
barki [15] [18] ardi bakri får
barkitxu [7] , barkotiñu [18] , barkixu (barkicho) [15] bue bakri "får", plus baskisk diminutiv -txu, tiñu lam
barku [18] ardi bakro vædder
basta [15] , baste [18] esku stort hånd
bato [1] , batu [18] aita far, skat far
bedeio (bedeyo) [15] erle (darashi) bi
bliku [18] txerri fra baliccxanó mas "svinekød" svin
blues [18] poliziak (policajcur) politimand
budar, budara [18] spiste vudar Dør
burrinkatzea [18] harraptze fange
dantzari dantzari (fra en baskisk rod) danser
dibezi [19] egun djes dag
duta [19] argi udut (naturligt) lys
egaxi [18] [19] gazi, e gazi ikke-sigøjner
egaxo [19] , ogaxo [19] , egaxu [19] gazo, e gazo ikke-sigøjnere
elakri, ellakria [24] neska(til) rakli, e rakli ikke-sigøjner pige
elakri-lumia [16] [18] kvinde med dårligt ry
eramaite erama(i)te tilbud
eratsa [18] [19] , erhatsa [19] , erhatza [18] , erratsa (erratça) [15] Ahate (goca) and
erromi (eŕomi) [19] , errumi [16] , errumia [18] Senar rom, e rom 1) mand; 2) blandt Errominchels - ægteskab [25]
erromiti, erromiti [18] emazte romni, e romni kone
fejl emazte, emakume romni, e romni sigøjnerkone
erromitzea eskontza bjav bryllup
erromitzeko (eŕomitzeko) [19] , erromitzekoa erastun (angrusti) ring (lit. "at gifte sig")
fula [19] kaka khul ekskrementer
[ 18] [19] vodka
[ 18] [19] ator gad skjorte
gazine [19] haur barn
giltizina [19] giltza (caja) nøgle
goani [18] [19] zaldi nåde hest
goia [18] lukainka goj, goja pølse
goli [19] kanta gili sang
grasnia [16] [18] , gasnia [16] [19] , grasmiña [26] , gra zaldi Grasni hest
guru, gurru {guŕu} [19] idi guruv tyr
guruni hej Gurumni ko
gurutiño [16] [18] txahal gurúv plus en baskisk diminutiv -tiño kalv
haise haise (baskisk rod) vind
jak, jaka [16] [18] [19] , zaka [19] , aka su jag ilden
jakes [16] [19] gasta kiral ost
jera [19] [27] , kera (kera) [15] I forhold til (esa) et æsel
jero [19] buru sero hoved
jeroko [19] buruko baret (lit. "hoved")
juiben [16] , juibena [18] galtzak kalca bukser
kalabera [18] [19] buru sero hoved; jf . calavera ("kranie") på spansk
kaleria {kaĺeria} [19] sølv produkter. ons spansk  quincallería , "hardware"
kalo [19] , kalu [16] , kalua [18] cafe kalo, kafa kaffe
kalo-kasta ijito-kastaro sigøjnerboplads
kamatze maitatze < kamav kærlighed
kangei [18] [19] [27] , kangei [16] ; kangiria [15] Eliza kangeri kirke; ifølge Baudrimont - alteret
kani [18] , kania [16] [19] oilo khajni, kaxni kylling, kylling
kaxta [15] [18] [19] , kasta (casta) [15] , kaixta (kaïshta) [15] zur støbt log, stok
kaxtain parruntzeko {paŕuntzeko} [19] aizkora økse
kher, khe [19] , kere [16] [19] , khere, kerea [18] etxe Kher hus
kereko-egaxia [18] {kereko-egas̃ia} [16] etxeko andre husets elskerinde
kereko-egaxoa {kereko-egas̃oa} [16] , kereko-ogaxoa [18] etxeko jauna husets herre
ker-barna [19] gaztelu (kostola) låse
ker, qer, kera [18] I forhold til (esa) et æsel
kero, keru [19] , kerua [18] buru sero hoved
khertsima [19] taberna fra kher ("hus") værtshus
kiala [16] [18] [19] , kilako [16] [19] gasta kiral ost
[ 19] fra šilalo ("kold") kold luft
kirkila [18] [19] babarruna fusuj bønner
konitza [19] , koanits [19] , koanitsa [18] Saski kožnica kurv
laia [16] [18] [19] jauna herre
lajai [19] , olajai [19] , lakaia [18] apaiz rašaj Præst
laphail [16] [19] , lakhaia [16] apaiz rašaj Præst
latzi [18] , latzia [16] [19] Gau rotte nat
lona [16] [18] [19] gatza lon salt
mahutzea, mautzia [18] hiltzea mu(da)ráv (v.), plus det baskiske nominaliserende suffiks -tzea myrde (jf. verbet mahutu )
malabana [18] [19] gantzu (thulo mas) fedt, fedt
mandro [19] , mandroa [18] ogi manro brød
[ 18] eske mangáv (verb) + baskisk nominel suffiks -tzea tiggeri
marrun [16] (maŕun) [19] Senar Rom ægtemand
mas, maz, maza [19] , masa [18] (māsa) [15] haragi mas kød
megazin [19] , megazina [18] haur, ume barn
milleka [ 16 ] arto majs
milota [19] ogi manro brød
milotare pekautzeko [19] etiket bov bage
Mimakaro [16] [19] Ama Birjina hellige jomfru
miruni [16] [19] emakume mi romni ("min kone") kvinde
mitxai [19] , {mits̃ai} [16] alaba mi chaj ("min datter") datter
mol, mola [18] [19] ardo mol vin
mullon {muĺon} [18] [19] , mullu {muĺu} [19] mando muldyr
ñandro [16] [18] [19] , gnandro [19] arrautz anro æg
oxtaben [19] [23] , oxtaban {os̃taban} [16] , oxtabena [18] gartzela astaripe fængsel
paba [19] , phabana [16] , pabana [18] sagar phabaj Æble
paba mola [19] sagardo phabaj + mol ("æble" + "vin") cider (lit. "æblevin")
panin [19] , panina [16] [18] , pania [1] ur paji, pani vand
panineko [19] , paninekoa pitxer kande (lit. "hvad er for vand")
paninekoain burrinkatzeko {buŕinkatzeko} [19] net(?) (Liand giver en fransk oversættelse af filet )
paninbaru [19] , paninbarua ibai, det er det pani baro flod, hav (lit. "stort vand")
panintino [19] , panin tiñua, penintino erreka pani tikno, pani cigno strøm (lit. "lavt vand")
pangua [7] larre eng
panizua [16] [18] [19] arto majs; jfr. med "panizo" på spansk
papin [19] , papina [16] [18] antzar papin gås
papira [19] papir papiri papir
pindru, pindrua [16] [18] [19] , pindro, prindo [19] hanka, hoj punro eneste
pindrotakoa galtzak kalca bukser ("hvad er til benene")
piri, piria [16] [18] [19] lapiko piri gryde
pora [16] [18] [19] urdaila om mave
potozi [19] diruzorro tegnebog
prindoko [19] galtzerdi pinro (bukser) sok ("hvad er til foden")
puxka (pushka) [15] arma puska pistol, våben
soka [16] [18] [19] gaineko coxa frakke
sumia [18] zopa zumi suppe
thazautzia [18] itotze taslaráv (verbum) + baskisk nominal suffiks -tzea kvælning
tekadi [16] [19] , tekari [18] [19] hatz naj finger
ternu [19] gazte terno ungdom
txai [19] {ts̃ai} [16] chaj ("pige") ung af ethvert køn
txaja [19] aza sax kål
txara [19] belar bil græs
txaripen, txaribel åh end seng
txau [19] , xau [22] seme Chavo søn
txipa [7] izen alav navn
txiautu [19] ijito sigøjner
txiautzia [18] verbum + baskisk nominal suffiks -tzea stampning
txohi [19] , txoki gona coxa nederdel
txohipen [19] , txohipena [18] småtyveri (lit. "overkørt")
txor, txora [18] [19] {ts̃ora} [16] lapur Cor tyv
txuri [19] , txuria [18] aizto Churi kniv
xordo [19] , txorda [18] [19] {ts̃orda} [16] lapurketa Coripe tyveri
xukel [19] {s̃ukel} [16] , txukel, txukela [18] [19] {ts̃ukela} [16] , xukela (shȣkéla) [15] txakur Zukel hund
xukelen-fula {s̃ukelen-fula} [16] , txukelen fula [18] txakurren kaka žuklen khula hunde lort
xukel-tino keautzale [19] tikni kernel žuklen tæve (lit. "lille hundemager")
zuautzeko [19] , zuautzekoa estalki dække over
zitzaia [19] , zitzai [23] , txitxai [19] {ts̃its̃ai} [16] , txitxaia [18] , sitzaia (sitçaia) [15] katu glimmer kat
zume [16] [19] , sume [19] zupa zumi suppe
zungulu [16] [19] , sungulu [19] , sungulua [18] tobak (duhano) tobak
zut, zuta [19] , xut, txuta [19] , txuta {ts̃uta} [16] [18] esne dunke mælk

Kalender

Som Baudrimont skriver, lånte Errominchel-sproget baskiske månedsnavne, hvor nogle repræsenterede former, der eksisterede før indførelsen af ​​standardbaskisk. For eksempel kaldes august måned oftere Abuztua end Agorrila på standard baskisk .

Errominchela baskisk North Central Romani [17] Oversættelse (errominchela)
Otarila [15] Urtarrila (januar) januar
Otxaila (Otshaila) [15] Otsaila (februar) februar
Martxoa (Martshoa) [15] Martxoa (marto) marts
Apirilia [15] Apirilia (april) April
Maitza (Maïtça) [15] Maiatza (majo) Kan
Hekaña (Hékaña) [15] Ekaina (juni) juni
Uztailla (Uçtailla) [15] Uztaila (juli) juli
Agorilla [15] Agorilla (avgusto) august
Burula [15] Buruila (septembro) september
Uria [15] Urria (oktombro) oktober
Azalua (Açalȣa) [15] Azaroa (novembro) november
Abendua (Abendȣa) [15] Abendua (decembro) december

Som Baudrimont skriver, dannes termer af tid (bortset fra måneder) med endelsen breja (bréχa) "år": breja kinua "måned" og breja kipia "uge" [15] .

Tal

Tal i Errominchel er af sigøjneroprindelse [1] :

Errominchela baskisk North Central Romani [17] Oversættelse (fra Errominchel)
jek [19] , jeka, eka [19] , jek (yek) [15] , jet (endnu) [15] flagermus jek en
dui [15] , duil [15] bi duj to
trin, trin [15] , tril [15] Hiru trin tre
higa [19] higa (variant) (trin) tre
estard [15] lau stjerne fire
pantxe, smerter [15] , olepanxi (olepanchi) [15] bost panz fem

Adjektiver og adverbier

Adjektiver og adverbier kommer for det meste fra romaniformer [1] :

Errominchela baskisk North Central Romani [17] Oversættelse fra Errominchel
baro, baru [18] handi baro stor
briller gose bokhalo sulten
smør asko, ainitz men en masse
dibilo dilino helt vildt
dibilotua erotua < dilino (adj.) gå amok
gabe gabe (baskisk rod) uden
eta eta (baskisk rod) og
fukar [23] ederra Sukar smuk
geroz geroz (baskisk rod) enkelt gang
hautsi hautsi (baskisk rod) gået i stykker
kalu beltz kalo Det sorte
kaxkani [19] zikoitz (skempo) knap
[ 18] hotz Silalo kold
latxo [19] , latxu på lacho godt
London samur (kovlo) blød
nazaro [16] [18] [19] , lazaro [19] eri nasvalo syg
Palian [7] ondoen pala nær ved
parno garbi parnó (hvid, lys) ren
Telian behean tela under
tiñu [16] , tiñua [18] txiki cigno, tikno lille
upre gain(ean), gora opre op

Personlige og demonstrative stedord

Pronominer er af både romansk og baskisk oprindelse:

Errominchela baskisk North Central Romani [17] Oversættelse fra Errominchel
aimenge ni fra mánge "til mig", muligvis aménge "til os" jeg
ene ene (baskisk rod) min søde)
harekin harekin (baskisk rod) så
hari hari (baskisk rod) til dig
hartan hartan (baskisk rod) i
heure heure (baskisk rod) din
Hej Hej (baskisk rod) du
leje leje (baskisk rod) din
hiretzat hiretzat (baskisk rod) for dig
mindroa Nirea miro min
neure neure (baskisk rod) min
ni ni (baskisk rod) i (intransitiv)

Baudrymonts materialer

Det meste af Baudrimons materiale kan let bekræftes af andre Errominchel-kilder, men nogle ord - for det meste verber - fortjener nærmere opmærksomhed.

Navneord

Baudrymonts materiale indeholder et stort antal ord, der stammer fra baskisk.

Errominchela [15] baskisk North Central Romani [17] Oversættelse (fra Errominchel)
aitza (aitça) aritz egetræ
aizia (aicia) haise (diha) luft
egala hegal (phak) vinge
itxasoa (itshasoa) itaso (derjav) hav
keia (keia) ke (thuv) røg
muxkera (mȣshkera) Musker (gusturica) firben
orratza (orratca) orratz (suv) nål (Bask. orratz  - "kam")
sudura sudur (nakh) næse
ulia (ȣlia) euli (maskine) flyve
xuria (shȣria) (t)xori (cirikli) fugl

En række gloser optaget af Baudrimont er tvivlsomme, især landbrugsbegreber.

Verbsystem og pronominer

Systemet af verbum og navneord i Baudrimonts noter har en række træk. Sammen med det faktum, at han giver citative former for verber i modsætning til participium, opregner han pronominer (inklusive besiddende), der tilsyneladende indeholder sigøjnerrødder og uventede hjælpepartikler.

Verbet ajin , "at have", er også attesteret i andre kilder, men baskisk-afledte former er mere almindelige. På romani, i stedet for verbet "at have", bruges konstruktionen "til mig, dig, ham, hende ... + er" normalt:

Errominchela [15] baskisk ( tildelingsformularer ) North Central Romani [17] Oversættelse fra Errominchel
mek ajin (mec aχin)
tuk ajin (tȣc aχin)
ojuak ajin (oχuac aχin)
buter ajin (bȣter aχin)
tuk ajin (tȣc aχin)
men ajin (bȣt aχin) 		(nik) di(n)at
(hik) duk 1 /dun
(hark) dik/din
(guk) di(n)agu
(zuek) duzue
(haiek) ditek/diten 		si mande (bogst. "jeg har")
si tute (bogst. "du har")
si leste/late
si aménde
si tuménde
si lende 		jeg har
du har
han/hun har
vi har
du har
de har
mek najin (mec naχin)
tuk najin (tȣc naχin)
ojuak najin (oχuac naχin)
buter najin (bȣter naχin)
tuk najin (tȣc naχin)
men najin (bȣt naχin) 		(nik) ez di(n)at
(hik) ez duk/dun
(hark) ez dik/din
(guk) ez di(n)agu
(zuek) ez duzue
(haiek) ez ditek/diten 		naj/nané mande
naj/nané tute
naj/nané leste/late
naj/nané aménde
naj/nané tuménde
naj/nané lende 		Jeg har ikke
Dig har ikke
Han/hun har ikke
Vi har ikke
Du har ikke
De har ikke
mek naxano (mec nashano)
tuk naxano (tȣc nashano)
ojuak naxano (oχuac nashano)
buter naxano (bȣter nashano)
tuk naxano (tȣc nashano)
men naxano (bȣt nashano) 		(nik) izanen di(n)at
(hik) izanen duk/dun
(hark) izanen dik/din
(guk) izanen di(n)agu
(zuek) izanen duzue
(haiek) izanen ditek/diten 		ka si mande
ka si tute
ka si leste/late
ka si aménde
ka si tuménde
ka si lende 		Jeg vil have
Du vil have
Han/hun vil have
Vi vil have
Du vil have
De vil have

1 Det skal bemærkes, at baskiske former som duk ("du har ham") er en del af verbet, mens tuk i Errominchela er et pronomen.


I ovenstående former anvendes den negative partikel na , som oprindeligt er af sigøjneroprindelse. Som Baudrimont bemærker, betyder ordet buter "mange" og er ikke et pronomen. På Kalderari-dialekten bruger ejerskabskonstruktioner akkusativ, mens Errominchela bruger dativ; formen af ​​verbet "at være" adskiller sig også fra Kalderari.

Eksempler

Eksempler med morfemanalyse:

1. khereko ogaxoa 2. khere-ko ogaxo-a 4. hus + genitivindeksejer + definitiv art. 5. "husets herre" 1. hirtzat goli herautzen dinat 2. leje-tzat goli kerau-tzen di-na-t 3. dig - hvordan man laver en sang + gerundformen af ​​verbet-linket med indikatorer for objektet, subjektet og ergativ 4. "Jeg synger for dig"

Andre eksempler [7] [16] [19] [22] :

Errominchel: txuria txiautu Oversættelse: stik en kniv Errominchel: kuti zarrak upre! Baskisk: gora begira ezak! Oversættelse: se op! Errominchel: xaua, goli keau zak, mol buterrago ajinen duk Baskisk: mutila, kanta ezak, ardo gehiago izanen duk Oversættelse: dreng, syng, du får mere vin Errominchel: txaia, brastando keau zak! Baskisk: mutila, azkar korrika egizak! Oversættelse: dreng, løb hurtigt! Errominchel: txipa nola duzu? Baskisk: izena nola duzu Oversættelse: Hvad er dit navn? Errominchel: masak eta barkitxuak panguan daoz Baskisk: ardiak eta arkumeak larrean daude Oversættelse: får og lam - på engen Errominchel: nire kera zurearen palian dao, hemendik obetoao dikatuko duzu baskisk: nire etxea zurearen ondoan dago, hemendik hobeto ikusiko duzu Oversættelse: mit hus er ved siden af ​​dit, du kan se det bedre herfra

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Argüello, Xabier Ijito euskaldunen arrastoan El País (2008)
  2. ↑ 1 2 3 4 Auñamendi Entziklopedia "Diccionario Auñamendi - Gitano" Hentet 29. juli 2009.
  3. ↑ 1 2 3 4 5 6 Agirrezabal, Lore Erromintxela, euskal ijitoen hizkera Argia, San Sebastián (09-2003)
  4. ↑ Ethnologue Languages ​​of Spain hentet 3. juli 2009.
  5. ↑ Langues d'Europe et de la Méditerranée (LEM) La langue rromani en Europe Hentet 3. juli 2009.
  6. ↑ Lougarot, Nicole Bohémiens Gatuzain Argitaletxea: 2009 ISBN 2-913842-50-X
  7. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Brea, Unai Hiretzat goli kherautzen dinat, erromeetako gazi mindroa Argia, San Sebastián (03-2008)
  8. ↑ 1 2 3 Macritchie, D. (1886) Accounts Of The Gypsies Of India New Society Publications, New Delhi ; 2007 Genoptryk ISBN 978-1-4067-5005-8
  9. ↑ Languefrancaise.net : definition af romamichel Hentet 9. august 2009  (utilgængeligt link)
  10. ↑ Dubois, J. et al (2001) Larousse Dictionnaire d'Étymologie Larousse, Paris ISBN 2-03-571246-7
  11. ↑ Wood, M. (1973) In the Life of a Romany Gypsy Routledge ISBN 978-0-7100-7595-6
  12. ↑ 1 2 Plan Vasco para la promoción integral y participación social del pueblo gitano Baskisk regering (2005)
  13. ↑ 1 2 Vizarraga, Óscar Erromintxela: notas para una investigación sociolingüística in I Tchatchipen, Vol 33, Instituto Romanó , Barcelona (2001)
  14. ↑ Miranda, John. Poemak 1950-1966. — San Sebastian: Erein, 1984.
  15. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 , 8 , 32 33 3 4, 8 , 3, 3, 3, 6, 3, 3, 6 langue des Bohémiens habitant les pays basques français Academie Impériale des Sciences, Bordeaux
  16. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 50 51 52 Azkue, Resurrección María de (1905) Diccionario Vasco Español Frances repr. Bilbao 1984
  17. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Heinschink, Mozes & Krasa, Daniel Romani Wort für Wort Kauderwelsch 2004
  18. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80_8 _ _ _ _
  19. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 50 51 52 53 54 55 56 56 57 58 59 61 62 63 64 65 66 67 68 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 78 79 80 82 83 84 85 86 88 88 89 90 91 92 94 95 96 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 1001 102 102 103 104 105 106 106 107 108 109 111 112 112 114 114 115 116 117 118 119 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 134 135 137 138 139 140 141 142 143 LHANDE , PIERRERE DICTIONNAURE BASQUE- FRANçais et Français-Basque Paris 1926
  20. ↑ Ons. Sanskrit kama, for eksempel i titlen " Kama Sutra ".
  21. ↑ Laffitte, Pierre Grammaire Basque Pour Tous Haize Garbia, Hendaye 1981
  22. ↑ 1 2 3 Saizar, Joxemi & Asurmendi, Mikel Argota: Hitz-jario ezezagun hori Argia Nr 1704, San Sebastián (1999)
  23. ↑ 1 2 3 4 Izagirre, Koldo Agirre Zaharraren Kartzelaldi Berriak Elkar (1999) ISBN 978-84-83331-439-5
  24. ↑ Mitxelena, Luis Diccionario General Vasco - Orotariko Euskal Hiztegia VI Dag-Erd Euskaltzaindia , Bilbao (1992)
  25. ↑ Mitxelena, Luis Diccionario General Vasco - Orotariko Euskal Hiztegia VII Ere-Fa Euskaltzaindia , Bilbao (1992)
  26. ↑ Mitxelena, Luis Diccionario General Vasco - Orotariko Euskal Hiztegia VIII Fe- Gub Euskaltzaindia , Bilbao (1995)
  27. ↑ 1 2 Mitxelena, Luis Diccionario General Vasco - Orotariko Euskal Hiztegia X Jad-Kop Euskaltzaindia , Bilbao (1997)

Links

Litteratur