| Johannes Døberens fødsel | |
|---|---|
| Johannes Døberens fødsel | |
| Type | kristen |
| Installeret | til ære for Johannes Døberens fødsel af den retfærdige Elizabeth |
| datoen | 24. juni ( 7. juli ) - i den ortodokse kirke, 24. juni - i den katolske kirke |
| fest | tilbede |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Johannes Døberens fødsel er en af de kristne helligdage , etableret til ære for fødslen af en søn til ældre forældre - den retskafne Zakarias og Elizabeth , som senere blev Johannes Døberen (ellers kaldet Forløberen ).
Festen til ære for Johannes Døberens fødsel er en af de meget få helligdage i den ortodokse kirkekalender, hvor fødslen af en herliggjort person fejres. Faktisk, i navnene på andre ortodokse helligdage forekommer ordet "jul" (fødsel) kun to gange - vi taler om helligdage for Kristi fødsel og den hellige jomfru Marias fødsel .
I den katolske kirke har højtiden den højeste rang - triumfen .
Johannes Døberens fødsel beskrives kun af én evangelist . Historien om denne begivenhed finder vi i Lukasevangeliets 1. kapitel . Ifølge denne historie bar Johannes Døberens far og mor navnene Zakarias og Elisabet, levede under Herodes, Judæas konge , og Zakarias var præst ( Luk 1:5 ). De var begge retfærdige, nåede høj alder, men havde ingen børn ( Luk 1:5-7 ). " Barnløshed blandt jøderne blev betragtet som en stor ulykke, ja en skændsel " [1] , derfor medførte fraværet af børn fra ægtefællerne, som evangelisten fortæller, " bebrejdelse mellem mennesker " ( Luk 1:25 ) og bøn fra ægtefæller for et barns gave, som blev hørt ( Luk 1:13 ).
Zakarias i det øjeblik, hvor han brændte røgelse i templet ( Luk. 1:8-9 ), så en engel ( Luk. 1:11 ) og modtog forudsigelser fra ham: om fødslen af en søn; om det navn, som sønnen vil blive kaldt; om den glæde, som hans fødsel vil bringe både Zakarias og mange repræsentanter for det israelske folk; at sønnen skal være stor for Herren; om den mission, der ligger foran hans søn - "at præsentere for Herren et beredt folk" ( Luk. 1,13-17 ).
Zakarias, da han var gammel, tvivlede på, hvad han havde hørt, og som et resultat, som bekræftelse af rigtigheden af de ord, han havde hørt, blev han frataget talegaven af ærkeenglen Gabriel ( Luk 1:18-20, 22 ). Ved slutningen af dagene af Zakarias' tjeneste i templet, blev hans hustru gravid ( Luk. 1:23-24 ) og fødte i sin tid en søn ( Luk. 1:57 ). Men talegaven vendte ikke tilbage til Zakarias på selve dagen for hans søns fødsel, men først på det tidspunkt, hvor det kom til at navngive barnet, på den ottende dag ( Luk 1:59-64 ).
Datoen for Johannes Døberens fødsel blev beregnet på grundlag af evangeliets vidnesbyrd om en 6-måneders aldersforskel mellem Johannes og Kristus [2] . Ferien viste sig at være tæt på sommersolhverv , da julen var tidsbestemt til at falde sammen med vintersolhverv . Efter Kristi fødsel begynder dagslyslængden således at stige, og efter Johannes fødsel falder den (i analogi med Johannes' ord, " Han [3] skal stige, men jeg skal aftage ", se Johannes 3:30 ).
Da mange ortodokse kirker lever efter den julianske kalender , falder Johannes Døberens fødselsdag den 7. juli , så i Rusland og en række andre lande har helligdagen mistet sin astronomiske korrespondance til solhverv . Der er heller ingen streng overensstemmelse med astronomi i landene med den gregorianske datering - Ivanovs dag fejres der den 24. juni .
I middelalderen blev rituelle bål tændt i hele Tyskland, efter reformationen og i protestantiske områder, såsom Sachsen . Fejring af St. Johannes Døberen smeltede på mange måder sammen med sommersolhverv [4] (22. juni). Ifølge folketroen hjælper det at hoppe over et bål og drive kvæg igennem det med at beskytte mennesker og dyr mod sygdomme og hekseri. Med henblik på helbredelse i mange områder af Tyskland plejede man at bringe syge børn til ilden. Ifølge populær overbevisning blev ildsjæle, der blev holdt i huset, beskyttet mod ild. Med henblik på en talisman putter de også lidt aske fra bålet i husdyrfoder. Solkulten var forbundet med skik at rulle brændende hjul fra en bakke som tegn på solen, tjæretønder, brændende skiver [5] .
I ritualerne på Johannes Døberens dag spillede urter en vigtig rolle, nogle af dem blev opkaldt efter helgenen - "Ivan græs". Hver lokalitet havde sit eget "Ivan-græs", ofte var det johannesurt , i Thüringen - arnica , som blev brugt til at tilberede salver, spidskommen og andre urter blev også indsamlet til medicinske formål. Ifølge legenden blev urterne plukket på denne dag og indviet i kirken beskyttet folk mod sygdomme, derhjemme - mod storme og brande. En buket eller krans af sådanne urter, hængt over hoveddøren, blokerede heksene i at komme ind i huset. Denne ferie blev fejret med tilberedning af specielle retter, i Bayern , for eksempel, er skik stadig almindelig at spise tærter "Kuheln" - med tre, syv eller ni forskellige fyld, blandt hvilke der altid var en spiselig variation af hyldebær. En vigtig rolle i ritualerne i denne ferie spilles af vand, især rituel badning, da mirakuløse virkninger tilskrives vand på denne dag [6] .
I Lower Canada har fejringen af Johannes Døberens dag udviklet sig til en patriotisk helligdag og afholdes samme dag som Quebecs nationaldag .
I den ortodokse kirke er Johannes Døberens fødsel en af de store helligdage (ikke en tolvte helligdag ) og fejres seks måneder før Kristi fødsel , den 24. juni ( 7. juli ). Denne dag falder altid på Peters post .
Johannes Døberens fødsel er en af de meget få helligdage i den ortodokse kirkekalender, hvor fødslen af en herliggjort person fejres. Faktisk, i navnene på den ortodokse kirkes helligdage møder vi ordet "jul" (fødsel) kun tre gange: Kristi fødsel , den allerhelligste Theotokos fødsel og Johannes Døberens fødsel . Denne kendsgerning understreger i sig selv Johannes Døberens enestående position blandt de hellige, der æres af den ortodokse kirke.
Helligdagens fulde navn i den ortodokse kirkes liturgiske bøger: Julen for profetens, forløberens og døberens ærlige herligheds jul ( dr. græsk τὸ γενέσιοῦ τιμίοϽνβαẹττ Ἦντοφ Festens stichera blev skrevet af forskellige hymnografer: munken Johannes , Anatoly , Andreas af Jerusalem , nonnen Cassia ; i det VIII århundrede skrev Johannes af Damaskus kanonen for denne ferie, den anden kanon blev skrevet af Andreas af Kreta.
| på græsk | På kirkeslavisk (translitteration) [7] | På russisk [7] | |
|---|---|---|---|
| Festens Troparion , tone 4 (Ἦχος δ') | Προφῆτα καὶ Πρόδρομε, τῆς παρουσίας Χριστοῦ, ἀξίως εὐφημῆσαί σε οὐκ εὐποροῦμεν ἡμεῖς, οἱ πόθῳ τιμῶντές σε· στείρωσις γὰρ τεκούσης, καὶ πατρὸς ἀφωνία, λέλυνται τῇ ἐνδόξῳ, καὶ σεπτῇ σου γεννήσει, καὶ σάρκωσις Υἱοῦ τοῦ Θεοῦ, κόσμῳ κηρύτεται. | Profeti og forløber for Kristi komme, pris dig værdigt, vi vil blive forvirrede og ære dig med kærlighed: barmhjertigheden hos den, der fødte, og faderens tavshed løses ved din herlige og ærlige fødsel, og inkarnationen af verdens Guds søn forkyndes. | Profet og forløber for Kristi komme, vi, som ærer dig med kærlighed, er forvirrede over, hvor værdige til at prise dig: for kvindens goldhed, som fødte, og faderens stumhed blev løst ved din herlige og hellige fødsel, og inkarnationen af Guds søn er bekendtgjort til verden. |
| Festens kontaktion, tone 3 (Ἦχος γ') | Ἡ πρὶν στεῖρα σήμερον, Χριστοῦ τὸν Πρόδρομον τίκτει, καὶ αὐτὸς τὸ πλήρωμα, πάσης τῆς προφητείας· ὄνπερ γάρ, προανεκήρυξαν οἱ Προφῆται, τοῦτον δή, ἐν Ἰορδάνῃ χειροθετήσας, ἀνεδείχθη Θεοῦ Λόγου, Προφήτης Κήρυξ ὁμοῦ καὶ Πρόδρομος. | Tidligere ufrugtbar i dag, føder Kristi Forløber, og det er opfyldelsen af enhver profeti: For profeterne profeterede ham, idet de lagde hånden på dette i Jordan, Guds ord viste sig, profeten, prædikanten, sammen og Forløberen. | Den tidligere ufrugtbare nu Kristi Forgænger føder, og han er opfyldelsen af alle profetier: for efter at have lagt sin hånd i Jordan på den, som profeterne forudsagde, viste han sig som en profet for Guds Ord, en forkynder og kl. samtidig en Forerunner. |
| storslåethed | — | Vi ærer dig, Johannes Frelserens forløber, og ærer din herlige jul fra det golde. | Vi forherliger dig, Forløber for Frelseren Johannes, og ærer din herlige fødsel fra din golde mor. |
Til ære for Johannes Døberen er følgende helligdage også fastsat (opført i kronologisk rækkefølge i den civile kalender):
Slaviske folkenavne til højtiden [8] : Ivan Kupala, Midsommerdag, Ivan Tsvetny, Ivan Herbalist, Ivan Herbal, Ivan Sorcerer, Ivan Lyubovny, Ivan Cleanly, Ivan Cheerful, Ivan Badedragt, Ivan Lopukhovaty, Ivan Gulyashchiy, Ivan Venichny, Ivan Haglbryderen. Traditionelt betragtet[ af hvem? ] at i Rusland smeltede den kristne helligdag for Johannes Døberens fødsel sammen med "den hedenske helligdag for slaverne Kupalo, som markerer sommersolhverv " [9] .
Navnet på højtiden var tidligere forbundet med navnet på den hedenske guddom Kupala eller Kupalo , selvom selve eksistensen af en sådan guddom er bestridt (især med den begrundelse, at den første omtale af denne "guddom" er indeholdt i annaler fra det 17. århundrede ). Af denne grund synes forklaringen at være meget mere plausibel, ifølge hvilken navnet Ivan Kupala er en slavisk folkeversion af navnet Johannes Døberen ( græsk Ιωάννης ο Βαπτιστής ) [10] , da tilnavnet på Johannes er græsk. βαπτιστής - oversættes som "badende, dykker".
| Johannes Døberen | ||
|---|---|---|
| Basale koncepter | ||
| Relaterede karakterer | ||
| Geografiske punkter | ||
| Andet | ||