The Explanatory Gap er et udtryk opfundet filosoffen Joseph Lewin for at henvise til de vanskeligheder, som reduktionistiske teorier om bevidsthed står over for i forsøget på at forklare, hvordan fysiske systemer genererer oplevelser, som et subjekt er opmærksom på. Lewin brugte først dette udtryk i 1983 i en artikel, hvor han foreslog udtrykket "smerte er nervebanernes aktivitet" som eksempel. Selvom denne beskrivelse kan være tilfredsstillende i fysiologisk forstand, hjælper den ikke med at forstå, hvordan smerte opleves af individet selv [1] .
At lukke hullet i forklaringen svarer til at løse det svære problem med bevidsthed .
Problemet med eksistensen af et hul i forklaringen påvirker ikke systemer, hvis forklaring fuldt ud kan beskrives på grundlag af allerede kendte fysiklove. Så kompleks som en moderne computer kan virke, kan dens funktioner forklares fuldt ud ud fra dens fysiske struktur. Tværtimod, intet i det fysiske system, som er hjernen, indikerer behovet for fremkomsten af bevidsthed, som ikke desto mindre utvivlsomt eksisterer for oplevelsessubjektet. På dette grundlag hævder tilhængere af den dualistiske tilgang til løsning af det psykofysiske problem, at bevidsthed er kvalitativt forskellig fra hjernen , og at for at lukke hullet i forklaringen, eksistensen af en adskilt og uafhængig af stof af en slags mental substans. er nødvendigt. Tilhængere af den monistiske tilgang benægter eksistensen af et sådant stof, men i mangel af en almindeligt accepteret teori om bevidsthed og en tilfredsstillende løsning på et vanskeligt problem, kan de imidlertid ikke tilbyde en logisk konsistent måde at bygge bro over forklaringen på.
Problemet med forklaringskløften har længe været genstand for debat mellem sindets filosoffer og specialister i kunstig intelligens og er endnu ikke entydigt løst. Selve eksistensen af et forklaringsgab og karakteren af det filosofiske problem forbundet med det er et spørgsmål om debat. Nogle videnskabsmænd mener, at problemet ligger i manglen på vores nuværende viden, og fremtidige opdagelser af neurovidenskab og filosoffers resultater vil hjælpe med at bygge bro over kløften. Andre forskere hævder, at kløften er relateret til de grundlæggende begrænsninger af menneskelig kognition, og ingen mængde videnskabelig forskning vil hjælpe med at fjerne det. Atter andre ser selve det hårde problem som dårligt udformet og nægter derfor at anerkende selve eksistensen af et hul i forklaringen.
| Bevidsthedsfilosofi | |
|---|---|
| Filosoffer | |
| teorier | |
| Begreber | |
| tankeeksperimenter | |
| Andet | Filosofi om kunstig intelligens |