Ølhave

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 13. maj 2022; verifikation kræver 1 redigering .

I Tyskland drikker alle samfundslag øl: købmanden og arbejderen tager hele sin familie med til ølhaven for at nyde den nationale drink; gommen, med en beskeden social stilling, går der med bruden.

E. N. Vodovozova . Hvordan lever mennesker i verden. tyskere. 1895 [1]

En ølhave ( biergarten , tysk  Biergarten ) er en speciel type udendørs ølrestaurant , som normalt er modelleret efter et traditionelt ølhus i Bayern med karakteristiske langborde under skyggefulde træer, normalt kastanjer, hvor den besøgende har ret til at medbringe en " brotzeit " ( tysk  Brotzeit ) - snack eller snack . Den bayerske ølhave driver selvbetjening, det er sædvanligt at sige hej ved bordet, præsentere sig selv ved navn og tale til hinanden som "dig", men man kan kun sidde ved faste kunders bord efter invitation [2] [ 3] . I München opererer en række berømte ølhaver i den engelske have .

Historie

Oprindelsen af ​​denne type haverestaurant kan findes i Bayern . Uden for Bayern forstås en ølhave ofte som alle udendørs restauranter, men den bayerske ølhave har sine egne karakteristika.

Karakteristisk for en traditionel ølhave er gæstens ret til at medbringe og spise sin egen mad. Desuden er træer (helst kastanjer ), træbænke og borde en integreret del af en traditionel ølhave. Flodgrus hældes normalt på jorden .

Ølhaver opstod i Bayern i det 19. århundrede i München , hvor bundgæret øl overvejende blev drukket . Ved dekret fra kong Ludwig I var det kun tilladt at brygge øl i den kolde årstid, fordi gæring kræver en temperatur på 4 til 8 grader Celsius.

For at kunne sælge øl om sommeren byggede store producenter store "ølkældre" på skråningerne af Isar , hvor øllet blev opbevaret i kulden. For yderligere at reducere temperaturen blev der plantet kastanjetræer , som skyggede kældrene med deres tykke blade om sommeren. En yderligere foranstaltning for at sikre kølighed var drysning af jord med hvidt grus. Det antages, at folk kom til sådanne steder med deres store krus for at tage det købte øl med hjem. Men i de varme sommermåneder drak de ofte øl lige på stedet. Fra disse "kælderølhaver" har Paulaner på Nockherberg og Hofbräukeller overlevet den dag i dag .

Det næste logiske skridt var at genopbygge ølkælderområdet for at sælge øl. Enkle borde og bænke blev placeret under træerne. Snart blev disse steder populære vandredestinationer for indbyggere i München, hvilket vakte indignation hos ejerne af små München-bryggerier. For at beskytte sig mod konkurrence henvendte de sig til kong Maximilian I., som den 4. januar 1812 forbød salg af mad i ølhaver. [fire]

Hver gæst blev tvunget til at medbringe deres egen mad.

Dette dekret er ikke længere i kraft. I disse dage kan du vælge mellem en række forskellige snacks, der sælges i ølhaven , men traditionen er stadig med at medbringe din egen mad.

Noter

  1. ↑ E. Vodovozova . Hoteller, restauranter, pubber og konditorier // Hvordan mennesker lever i denne verden. tyskere. - Sankt Petersborg. , 1895. - T. 2. - S. 23. - 228 s.
  2. ↑ Die Welt: Brotzeit , Beer and Visitor Rules Arkiveret 10. januar 2022 på Wayback Machine (tysk) 
  3. ↑ Uddrag fra begrundelsen for reguleringen af ​​den bayerske ølhave (PDF; 22 kB) Arkiveret 18. januar 2021 på Wayback Machine vom 20. april 1999:

    "Kennzeichnend für den bayerischen Biergarten im Sinne der Verordnung sind vor allem zwei Merkmale: der Gartencharakter und die traditionelle Betriebsform, speziell die Möglichkeit, dort auch die mitgebrachte, eigene Brotzeit unentgeltlich verzehren zu können, was ihnga von sonstenstigen Autßä."
  4. ↑ Dekret af 4. januar 1812 (originaltekst af forbuddet)

    Märzenkeller
    Das Gästesetzen und den Minuto-Verschleiß der Brauer auf denselben.
    Den hiesigen Bierbrauern gestattet seyn solle, auf ihren eigenen Märzenkellern in den Monaten Juni, Juli, August og September selbst gebrautes Märzenbier in Minuto zu verschleißen, und ihre Gäste dortselbst mit Bier u. Brod zu bedienen. Das Abreichen von Speisen und andre Getränken bleibt ihnen aber ausdrücklich verboten.

Litteratur

Links