Molybdæn

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 17. april 2021; checks kræver 10 redigeringer .

Molybdæn
←  Niobium | Technetium  →
42 Cr ↑ Mo ↓ W 42Mo _
Udseende af et simpelt stof
Molybdæn prøver
Atom egenskaber
Navn, symbol, nummer	Molybdæn / Molybdæn (Mo), 42
Gruppe , punktum , blok	6 (forældet 6), 5, d-element
Atommasse ( molær masse )	95,96(2) [1]  a. e. m.  ( g / mol )
Elektronisk konfiguration	[Kr] 4d 5 5s 1
Atomradius	139 kl
Kemiske egenskaber
kovalent radius	130  kl
Ion radius	(+6e) 62 (+4e) 70  kl
Elektronegativitet	2,16 (Pauling-skala)
Elektrodepotentiale	-0,2
Oxidationstilstande	+2, +3, +4, +5, +6
Ioniseringsenergi (første elektron)	684,8 (7,10)  kJ / mol  ( eV )
Termodynamiske egenskaber af et simpelt stof
Tæthed ( i.a. )	10,22 g/cm³
Smeltetemperatur	2623°C
Kogetemperatur	4885K _
Oud. fusionsvarme	28 kJ/mol
Oud. fordampningsvarme	~590 kJ/mol
Molær varmekapacitet	23,93 [2]  J/(K mol)
Molært volumen	9,4  cm³ / mol
Krystalgitteret af et simpelt stof
Gitterstruktur	Kubisk krop centreret
Gitterparametre	3.147Å  _
Debye temperatur	450K  _
Andre egenskaber
Varmeledningsevne	(300 K) 138 W/(m K)
CAS nummer	7439-98-7
længst levede isotoper
Isotop Udbredelse _ Halvt liv Decay kanal Forfaldsprodukt 92Mo _ 14,65 % stabil - - 93Mo _ synth. 4⋅10 3  år EZ 93Nb _ 94Mo _ 9,19 % stabil - - 95 mnd _ 15,87 % stabil - - 96Mo _ 16,67 % stabil - - 97Mo _ 9,58 % stabil - - 98Mo _ 24,29 % stabil - - 99Mo _ synth. 65,94 timer β - 99m Tc 100 mdr. _ 9,74 % 7.8⋅10 18  år gammel β − β − 100 en

42	Molybdæn
Mo95,95
4d 5 5s 1

Molybdæn ( kemisk symbol  - Mo , fra lat.  Molybdaenum ) er et kemisk grundstof af den 6. gruppe (ifølge den forældede klassifikation  - en sideundergruppe af den sjette gruppe, VIB), den femte periode af det periodiske system af kemiske grundstoffer af D. I. Mendeleev , med atomnummer 42.

Det simple stof molybdæn  er et blødt, duktilt , skinnende sølv - hvidt overgangsmetal .

Hovedanvendelsen findes i metallurgi .

Navnets historie og oprindelse

Det blev opdaget i 1778 af den svenske kemiker Karl Scheele , som opnåede MoO 3 ved at kalcinere molybdinsyre . I metallisk tilstand blev det først opnået af P. Guelm i 1781 ved at reducere oxid med kul: han modtog molybdæn forurenet med kulstof og molybdæncarbid [3] . Rent molybdæn blev opnået af J. Berzelius i 1817 ved at reducere oxidet med hydrogen [4] .

Navnet kommer fra andet græsk. μόλυβδος , der betyder " bly ". Det er givet på grund af den eksterne lighed mellem molybdenit (MoS 2 ), mineralet , hvorfra molybdænoxid først blev isoleret , med en blyglans ( PbS ). Indtil det 18. århundrede blev molybdenit ikke skelnet fra grafit på grund af dens blyglans, disse mineraler blev samlet kaldt molybdæn.

At være i naturen

Indholdet i jordskorpen er 3⋅10 −4  vægtprocent. Molybdæn forekommer ikke i fri form. I jordskorpen er molybdæn fordelt relativt jævnt. De ultramafiske og karbonatsten indeholder den mindste mængde molybdæn (0,4-0,5 g/t). Koncentrationen af ​​molybdæn i bjergarter stiger, når SiO 2 stiger . Molybdæn findes også i hav- og flodvand, planteaske, kul og olie. Indholdet af molybdæn i havvand varierer fra 8,9 til 12,2 μg/l [5] for forskellige oceaner og vandområder. Fællestræk er, at vandet nær kysten og de øverste lag er mindre beriget med molybdæn end vandet i dybden og væk fra kysten. De højeste koncentrationer af molybdæn i bjergarter er forbundet med hjælpemineraler ( magnetit , ilmenit , sphen ), men det meste af det er indeholdt i feldspat og mindre i kvarts . Molybdæn i bjergarter er i følgende former: molybdat og sulfid i form af mikroskopiske og submikroskopiske segregationer, isomorfe og spredte (i klippedannende mineraler). Molybdæn har større affinitet til svovl end til oxygen, og tetravalent molybdænsulfid, molybdenit, dannes i malmlegemer. Til krystallisation af molybdenit er et reducerende miljø og øget surhedsgrad mest gunstige. Under overfladeforhold dannes overvejende oxygenforbindelser Mo 6+ . I primære malme forekommer molybdenit i forbindelse med wolframit og bismuthin , med kobbermineraler ( porfyr kobbermalme ), og også med galena , sphalerit og beg-uran (i lavtemperatur hydrotermiske aflejringer). Selvom molybdenit anses for at være et stabilt sulfid med hensyn til sure og alkaliske opløsningsmidler, oxiderer molybdenit under naturlige forhold, med langvarig udsættelse for vand og atmosfærisk oxygen, og molybdæn kan migrere intensivt med dannelse af sekundære mineraler. Dette kan forklare de øgede koncentrationer af molybdæn i sedimentære aflejringer - carbonholdige og kiselholdige-kulholdige skifer og kul.

Der kendes omkring 20 molybdænmineraler. De vigtigste af dem er: molybdenit MoS 2 (60 % Mo), powellite CaMoO 4 (48 % Mo), molybdit Fe(MoO 4 ) 3 nH 2 O (60 % Mo) og wulfenit PbMoO 4 .

Indskud

Store forekomster af molybdæn er kendt i USA , Mexico , Chile , Canada , Australien , Norge og Rusland . [6] I Rusland produceres molybdæn på Sorsk ferromolybdænanlæg. Mere end 7% af verdens molybdænreserver er placeret i Armenien [7] , hvoraf 90% er koncentreret i Kajaran kobber-molybdæn forekomsten .

I rummet

Et unormalt højt indhold af molybdæn observeres i stjerneformationer bestående af en rød kæmpe (eller supergigant ), indeni hvilken der er en neutronstjerne  - Landau-Thorn-Zhitkova objekter [8] .

Plyndre

Molybdænforekomster og dets produktion efter land [6]

Land	Indskud (tusind tons)	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2014
USA	2700	37,6	32.3	29,9	41,5	58,0	59,8	59,4	68,2
Kina	3000	28.2	30.33	32,22	29,0	40,0	43,94	46,0	103,0
Chile	1905	33,5	29,5	33,4	41,48	47,75	43,28	41,1	48,8
Peru	850	8.35	8,32	9,63	9.6	17.32	17.21	17.25	17,0
Canada	95	8,56	7,95	8,89	5.7	7,91	7,27	8,0	9.7
Rusland	360	3,93	4,29	3,57	3.11	3,84	3,94	4.16	4.8
Mexico	135	5,52	3,43	3,52	3.7	4,25	2,52	4.0	14.4
Armenien	635	3.4	3.6	3.5	3.0	2,75	3.0	3.0	7.1
Iran	120	2.6	2.4	2.4	1.5	2.0	2.0	2.5	4.0
Mongoliet	294	1,42	1,59	1.6	1.7	1.19	1.2	1.5	2.0
Usbekistan	203	0,58	0,5	0,5	0,5	0,57	0,6	0,5	0,5
Bulgarien	ti	0,4	0,4	0,2	0,2	0,2	0,4	0,4	?
Kasakhstan	130	0,09	0,05	0,05	0,23	0,23	0,25	0,4	—
Kirgisistan	100	0,25	0,25	0,25	0,25	0,25	0,25	0,25	?
Andet	1002	—	—	—	—	—	—	—	—
i alt	11539	134,4	124,91	129,63	141,47	186,26	185,66	188,71

Genetiske grupper og industrielle typer af aflejringer

1. Kontakt-metasomatisk (skarn).

2. Hydrotermisk.

A. Høj temperatur (greisen). B. Middel temperatur. en. kvarts-molybdenit. b. kvarts-sfalerit-galena-molybdenit. i. kvarts-kalkopirit-molybdenit (porfyr kobbermalm). begblende-molybdenit.

Fysiske egenskaber

Den komplette elektroniske konfiguration af molybdænatomet er: 1s 2 2s 2 2p 6 3s 2 3p 6 3d 10 4s 2 4p 6 4d 5 5s 1

Molybdæn er et blødt, duktilt , skinnende overgangsmetal med et kubisk kropscentreret gitter af α-Fe-typen ( a  = 3,14 Å; z  = 2; rumgruppe Im3m ), paramagnetisk , Mohs-skalaen bestemmer dens hårdhed som 4,5 point [ 9] . Mekaniske egenskaber, som med de fleste metaller, bestemmes af metallets renhed og den tidligere mekaniske og varmebehandling (jo renere metal, jo blødere er det). Den har en ekstrem lav termisk udvidelseskoefficient . Molybdæn er et ildfast metal med et smeltepunkt på 2620 °C og et kogepunkt på 4639 °C.

Isotoper

Naturligt molybdæn består af syv isotoper: 92 Mo (15,86% efter masse), 94 Mo (9,12%), 95 Mo (15,70%), 96 Mo (16,50%), 97 Mo (9,45%), 98 Mo (23,75 %) %) og 100 Mo (9,62%). Seks af dem er stabile, 100 Mo er svagt radioaktivt (halveringstid er 8,5⋅10 18 år, hvilket er en milliard gange universets alder). Af de kunstige isotoper er den mest stabile 93 Mo, med en halveringstid på 4 tusind år, halveringstiden for de resterende isotoper overstiger ikke 3 dage.

Kemiske egenskaber

Molybdæn er stabilt i luft ved stuetemperatur. Begynder at oxidere ved 400 °C. Over 600 °C oxideres det hurtigt til MoO 3 - trioxid . Dette oxid opnås også ved oxidation af molybdændisulfid MoS 2 og termolyse af ammoniummolybdat (NH 4 ) 6 Mo 7 O 24 4H 2 O.

Mo danner molybdæn (IV) oxid MoO 2 og en række oxider mellem MoO 3 og MoO 2 . Brun molybdændioxid dannes ved vekselvirkning af vanddamp med fint dispergeret molybdæn ved en rød varmetemperatur eller reduktion af molybdæn (VI) oxid med brint ved 450 ° C. Over 1000°C disproportioneres det til Mo og MoO3.

Molybdæn er meget opløseligt i varme koncentrerede opløsninger af salpeter- eller svovlsyre såvel som i aqua regia. Stabile i alkaliske opløsninger, men i nærværelse af et oxidationsmiddel opløses de i alkaliske smelter:

Mo + 3KNO3 + 2KOH = K2MoO4 + 3KNO2 + H2O

Med halogener danner Mo en række forbindelser i forskellige oxidationstilstande. Molybdæn eller MoO 3 -pulver reagerer med F 2 for at opnå molybdænhexafluorid MoF 6 , en farveløs lavtkogende væske. Mo (+4 og +5) danner faste halogenider MoHal4 og MoHal5 ( Hal = F , Cl , Br ). Med iod kendes kun molybdændiiodid MoI 2 . Molybdæn danner oxyhalogenider: MoOF 4 , MoOCl 4 , MoO 2 F 2 , MoO 2 Cl 2 , MoO 2 Br 2 , MoOBr 3 og andre.

I lave oxidationstilstande indeholder molybdæn metal-metalbindinger, det vil sige, det er en klynge, de mest berømte er oktaedriske molybdænklynger, så molybdæn(II)chlorid er beskrevet af strukturen [Mo6Cl8]Cl4, eksterne ligander er svagere end interne dem, for eksempel, når molybdændichlorid udsættes for en alkoholopløsning, udfælder sølvnitrat kun 1/3 af kloratomerne. Metal-metal-bindinger er også kendt i carboxylater, for eksempel molybdænacetat , Mo2(CH3COO)4 er den indledende forberedelse til syntesen af ​​binukleære molybdænforbindelser.

Når molybdæn opvarmes med svovl, dannes molybdændisulfid MoS 2 , med selen dannes molybdændiselenid af sammensætningen MoSe 2 . Molybdæncarbider Mo 2 C og MoC er kendte - krystallinske højtsmeltende stoffer og molybdænsilicid MoSi 2 . Under påvirkning af ammoniak ved 800 °C på molybdæn dannes varmebestandige og meget hårde molybdænnitrider MoN og Mo2N. Danner oktaedrisk og diamagnetisk molybdæn hexacarbonyl Mo(CO)6. De opnås ved reduktion af halogenider i nærvær af CO. 3MoCl5 + 5Fe + 18CO = 3Mo(CO)6 + 5FeCl3

En særlig gruppe af molybdænforbindelser er molybdænblus . Under påvirkning af reduktionsmidler - svovldioxid , zinkstøv , aluminium eller andre på let sure ( pH \u003d 4) suspensioner af molybdænoxid dannes lyseblå stoffer med variabel sammensætning: Mo 2 O 5 H 2 O, Mo 4 O 11 H 2 O og Mo 8 O 23 8H 2 O.

Mo danner molybdater, salte af svage molybdinsyrer ikke isoleret i fri tilstand, xH 2 O uMoO 3 (ammoniumparamolybdat 3 (NH 4 ) 2 O 7MoO 3 zH 2 O; CaMoO 4 , Fe 2 (MoO 4 ) 3  - forekommer i natur). Molybdater af metaller i gruppe I og III indeholder tetraedriske grupper [MoO 4 ].

Ved forsuring af vandige opløsninger af normale molybdater dannes MoO 3 OH - ioner , derefter polymolybdationer: hepta-, (para-) Mo 7 O 26 6- , tetra- (meta-) Mo 4 O 13 2- , octa- Mo 8 O 26 4− m.fl. Vandfrie polymolybdater syntetiseres ved sintring af MoO 3 med metaloxider .

Der er dobbeltmolybdater, som inkluderer to kationer på én gang, for eksempel M + 1M +3 ( MoO4 ) 2 , M + 15M + 3 ( MoO4 ) 4 . Oxidforbindelser indeholdende molybdæn i lavere oxidationstilstande er molybdænbronzer, for eksempel rød K 0,26 MoO 3 og blå K 0,28 MoO 3 . Disse forbindelser har metallisk ledningsevne og halvledende egenskaber.

Henter

Den industrielle produktion af molybdæn begynder med berigelse af malme ved flotationsmetoden . Det resulterende koncentrat brændes indtil dannelsen af ​​oxid MoO 3 :

som renses yderligere. Dernæst reduceres MoO 3 med brint:

De resulterende emner behandles ved tryk ( smedning , rulning , broching ).

Ansøgning

Molybdæn bruges til legering af stål som en del af varmebestandige og korrosionsbestandige legeringer . Molybdæntråd (tape) bruges til fremstilling af højtemperaturovne, elektriske strømindgange i glødelamper. Molybdænforbindelser - sulfid, oxider, molybdater - er katalysatorer for kemiske reaktioner, farvestofpigmenter, glasurkomponenter. Molybdænhexafluorid bruges til afsætning af metallisk Mo på forskellige materialer, MoS 2 bruges som et fast højtemperatursmøremiddel. Mo er en del af mikrogødning. Radioaktive isotoper 93 Mo ( T 1/2  = 6,95 h) og 99 Mo ( T 1/2  = 66 h) er isotopsporere .

Molybdæn er et af de få legeringselementer, der samtidigt kan øge stålets styrke , sejhedsegenskaber og korrosionsbestandighed. Normalt, under legering, sammen med en stigning i hårdhed, øges skørheden af ​​metallet også. Der er tilfælde af brug af molybdæn til fremstilling af kantede våben i Japan i det 11. - 13. århundrede [10] .

Molybdæn-99 bruges til at producere technetium-99 , som bruges i medicin til diagnosticering af kræft og nogle andre sygdomme. Den samlede verdensproduktion af molybdæn-99 er omkring 12.000  curies om ugen (baseret på aktivitet på den sjette dag), prisen på molybdæn-99 er $46 millioner per 1 gram ($470 per 1 Ci) [11] .

I 2005 udgjorde verdens forsyninger af molybdæn (i form af rent molybdæn) ifølge Sojitz Alloy Division 172,2 tusinde tons (i 2003 - 144,2 tusinde tons). Ren enkelt-krystal molybdæn bruges til at producere spejle til højeffekt gas-dynamiske lasere. Molybdæntellurid er et meget godt termoelektrisk materiale til fremstilling af termoelektriske generatorer (termo-EMF 780 μV/K). Molybdæntrioxid (molybdænanhydrid) er meget udbredt som en positiv elektrode i lithiumstrømkilder.

Molybdæn bruges i højtemperatur-vakuummodstandsovne som varmeelementer og termisk isolering. Molybdændisilicid bruges som varmelegeme i ovne med oxiderende atmosfære, der arbejder op til 1800 °C.

Molybdæn bruges til at lave krogeholdere til glødelamper , herunder glødelamper til generelle formål [12] .

Molybdæntråd med en diameter på 0,05-0,2 mm anvendes i tråd-EDM-maskiner til skæring af metaller med meget høj præcision (op til 0,01 mm), herunder tykke emner (op til 500 mm). I modsætning til kobber- og messingtråd, som bruges én gang i sådanne maskiner, kan molybdæn genanvendes (~ 300-500 meter er nok til 30-80 timers kontinuerlig drift), hvilket reducerer behandlingens nøjagtighed noget, men øger dets hastighed og reducerer dets koste.

Biologisk rolle

Den fysiologiske betydning af molybdæn for organismen af ​​dyr og mennesker blev først vist[ af hvem? ] i 1953, med opdagelsen af ​​dette elements indflydelse på aktiviteten af ​​xanthinoxidase- enzymet . Molybdæn fremmer (gør mere effektivt) arbejdet med antioxidanter, herunder C- vitamin . En vigtig komponent i vævsrespirationssystemet. Forbedrer syntesen af ​​aminosyrer, forbedrer akkumuleringen af ​​nitrogen. Molybdæn er en del af en række enzymer (aldehydoxidase, sulfitoxidase, xanthinoxidase osv.), der udfører vigtige fysiologiske funktioner, især reguleringen af ​​urinsyremetabolismen . Molybdænenzymer katalyserer hydroxyleringen af ​​forskellige substrater. Aldehydroxidase oxiderer og neutraliserer forskellige pyrimidiner , puriner , pteridiner . Xanthinoxidase katalyserer omdannelsen af ​​hypoxanthiner til xanthiner og xanthiner til urinsyre. Sulfitoxidase katalyserer omdannelsen af ​​sulfit til sulfat.

Manglen på molybdæn i kroppen er ledsaget af et fald i indholdet af xanthinoxidase i vævene. Med mangel på molybdæn lider anabolske processer, en svækkelse af immunsystemet observeres. Ammoniumthiomolybdat (opløseligt salt af molybdæn) er en kobberantagonist og forstyrrer dets udnyttelse i kroppen.

Nitrogenkredsløbet

Molybdæn er en del af det aktive center for nitrogenase  , et enzym til binding af atmosfærisk nitrogen (almindeligt i bakterier og arkæer ).

Mikroelement

Mikromængder af molybdæn er nødvendige for den normale udvikling af organismer, ammoniummolybdat bruges til fremstilling af mikrogødning, især til bær- og bælgplanteafgrøder. [13]

Påvirker reproduktionen (i planter).

Pris

For 2016 er prisen på molybdæn omkring 11.750  USD pr. ton [14] .

Fysiologisk virkning

Støv af molybdæn og dets forbindelser irriterer luftvejene med langvarig indånding - en uhelbredelig og irreversibel sygdom ( pneumokoniose ). Polyartralgi, artrose, hypotension kan også udvikle sig, koncentrationen af ​​hæmoglobin i blodet, antallet af erytrocytter og leukocytter kan falde [15] .

Se også

• Spinifex Ridge  er Australiens største molybdænforekomst .
• Kajaran kobber-molybdæn forekomsten  er den største molybdæn forekomst i det tidligere USSR .

Noter

1. ↑ Michael E. Wieser, Norman Holden, Tyler B. Coplen, John K. Böhlke, Michael Berglund, Willi A. Brand, Paul De Bièvre, Manfred Gröning, Robert D. Loss, Juris Meija, Takafumi Hirata, Thomas Prohaska, Ronny Schoenberg , Glenda O'Connor, Thomas Walczyk, Shige Yoneda, Xiang-Kun Zhu. Grundstoffernes atomvægte 2011 (IUPAC Technical Report  )  // Pure and Applied Chemistry . - 2013. - Bd. 85 , nr. 5 . - S. 1047-1078 . - doi : 10.1351/PAC-REP-13-03-02 .
2. ↑ Chemical Encyclopedia: i 5 tons / Redaktion: Knunyants I. L. (chefredaktør). - Moskva: Soviet Encyclopedia, 1992. - T. 3. - S. 125. - 639 s. — 50.000 eksemplarer.  - ISBN 5-85270-039-8.
3. ↑ Emsley, John. Naturens byggesten: en A–Z guide til  elementerne . - Oxford University Press , 2001. - ISBN 978-0-19-850341-5 .
4. ↑ Berzelius J. Gewicht der elementaren Maafstheile usw  (tysk)  // Journal für Chemie und Physik. - Schrag'schen Buchhnadlung, 1818. - Bd. XXII . - S. 51-53 .
5. ↑ J. P. Riley, Skirrow G. Chemical Oceanography, V. 1, 1965.
6. ↑ 1 2 InfoMine forskningsgruppe. Sammenslutning af uafhængige eksperter inden for mineralressourcer, metallurgi og kemisk industri. http://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/molybdenum/mcs-2016-molyb.pdf Arkiveret 14. december 2016 på Wayback Machine .
7. ↑ Resultater for Zangezur kobber-molybdænanlæg CJSC (Armenien) i 1. kvartal 2005 . Hentet 2. maj 2011. Arkiveret fra originalen 19. januar 2012. (ubestemt)
8. ↑ Eksistensen af ​​en supergigant med en neutronstjerne indeni er bekræftet 16. marts 2016 på Wayback Machine .
9. ↑ Cookery A.S. Hårdhed af mineraler. - Videnskabsakademiet i den ukrainske SSR, 1963. - S. 197-208. — 304 s.
10. ↑ Gurevich Yu. G. Mysteriet bag damaskmønsteret Arkivkopi dateret 23. januar 2010 på Wayback Machine . - M .: Viden, 1985. - 192 s. - S. 15-19.
11. ↑ Molybdæn-99 - nuværende tilstand Arkiveret 14. marts 2013 på Wayback Machine . Rapport fra USA.
12. ↑ Molybdæn // En ung kemikers encyklopædiske ordbog . 2. udg. / Komp. V. A. Kritsman, V. V. Stanzo. - M .: Pædagogik , 1990. - S. 147-148 . — ISBN 5-7155-0292-6 .
13. ↑ Zelikman A.N. Molybdæn / red. Arkhangelskaya M.S. - M. : Metallurgi, 1970. - S. 401. - 440 s. - 2200 eksemplarer.
14. ↑ Byttepriser for molybdæn Arkiveksemplar af 7. juni 2011 på Wayback Machine  - Metal Torg. RUC.
15. ↑ Lopina O. D., Vorobyova R. S., Ovdienko N. I. Molybdæn  // Big Medical Encyclopedia  : i 30 bind  / kap. udg. B.V. Petrovsky . - 3. udg. - Moskva: Soviet Encyclopedia , 1981. - T. 15. Melanom - Mudrov . — 576 s. - 150.600 eksemplarer.

Litteratur

• Emelyanov V. S. et al. Molybdæn i atomkraftteknik / Emelyanov V. S., Evstyukhin A. I., Shulepov V. I. og andre; Ed. Tilsvarende medlem Academy of Sciences of the USSR V. S. Emelyanov og hædret. aktivitet videnskab og teknologi i RSFSR, prof. A. I. Evstyukhin. — M .: Atomizdat , 1977. — 160 s.
• Molybdæn // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.

Links

• Molybdæn på Popular Library of Chemical Elements
• Molybdæn på Webelements
• Molybdæn-99 begyndte at blive produceret i Dimitrovgrad
• Molybdæn-99-produktion startede i Ulyanovsk-regionen

Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk norsk Stor russer Great Soviet (1 udg.) Brockhaus og Efron canadisk jorden rundt Lille Brockhaus og Efron Ny Britannica (online) Brockhaus Treccani Universalis
I bibliografiske kataloger BNE : XX530045 BNF : 12133408t GND : 4170407-1 J9U : 987007541011705171 LCCN : sh85086637 NDL : 00567847 NKC : ph727812

Periodisk system af kemiske elementer af D. I. Mendeleev

en 2                             3 fire 5 6 7 otte 9 ti elleve 12 13 fjorten femten 16 17 atten en H   Han 2 Li Være   B C N O F Ne 3 Na mg   Al Si P S Cl Ar fire K Ca   sc Ti V Cr Mn Fe co Ni Cu Zn Ga Ge Som Se Br kr 5 Rb Sr   Y Zr NB Mo Tc Ru Rh Pd Ag CD I sn Sb Te jeg Xe 6 Cs Ba La Ce Pr Nd Om eftermiddagen sm Eu Gd Tb D y Ho Eh Tm Yb Lu hf Ta W Vedr Os Ir Pt Au hg Tl Pb Bi Po På Rn 7 Fr Ra AC Th Pa U Np Pu Er cm bk jfr Es fm md ingen lr RF Db Sg bh hs Mt Ds Rg Cn Nh fl Mc Lv Ts Og   alkalimetaller jordalkalimetaller Lanthanider Aktinider overgangsmetaller letmetaller _ Halvmetaller ikke-metaller Halogener ædelgasser

Elektrokemisk aktivitet serie af metaller
Eu , Sm , Li , Cs , Rb , K , Ra , Ba , Sr , Ca , Na , Ac , La , Ce , Pr , Nd , Pm , Gd , Tb , Mg , Y , Dy , Am , Ho , Er , Tm , Lu , Sc , Pu , Th , Np , U , Hf , Be , Al , Ti , Zr , Yb , Mn , V , Nb , Pa , Cr , Zn , Ga , Fe , Cd , In , Tl , Co , Ni , Te , Mo , Sn , Pb , H2 , W , Sb , Bi , Ge , Re , Cu , Tc , Te , Rh , Po , Hg , Ag , Pd , Os , Ir , Pt , Au _

Molybdænforbindelser _

Dimolybdænborid (MoB 2 ) Molybdænborid (MoB) Molybdæn(II)bromid (MoBr 2 ) Molybdæn(III)bromid (MoBr 3 ) Molybdæn(IV)bromid (MoBr 4 ) Molybdænhexacarbonyl (Mo(CO) 6 ) Molybdæn(II)dibromidhexamer ([Mo 6 Br 8 ]Br 4 ) Molybdæn(II)diiodidhexamer ([Mo 6 I 8 ] I 4 ) Molybdæn(II)dichloridhexamer ([Mo 6 Cl 8 ] Cl 4 ) Molybdæn(III)hydroxid (Mo(OH) 3 ) Molybdæn(V)hydroxid (MoO(OH) 3 ) Molybdændiborid (MoB 2 ) Trimolybdændiborid (Mo 3 B 2 ) Molybdæn(VI) dioxydibromid (MoO 2 Br 2 ) Molybdæn(VI)dioxydifluorid (MoO 2 F 2 ) Molybdæn(VI) dioxychlorid (MoO 2 Cl 2 ) Molybdændiphosphid (MoP 2 ) Molybdændisilicid (MoSi 2 ) Molybdæn(II)iodid (MoI 2 ) Molybdæncarbid (MoC) Dimolybdæncarbid (Mo 2 C) Ammoniummolybdat ((NH 4 ) 2 MoO 4 ) Bariummolybdat ( BaMoO4 ) Kaliummolybdat (K 2 MoO 4 ) Calciummolybdat ( CaMoO4 ) Magnesiummolybdat ( MgMoO4 ) Natriummolybdat (Na 2 MoO 4 ) Blymolybdat (PbMoO 4 ) Strontiummolybdat ( SrMoO4 ) Molybdinsyre (H 2 MoO 4 ) molybdæn blå Molybdænnitrid (MoN) Molybdæn(II)oxid (MoO) Molybdæn(III)oxid (Mo 2 O 3 ) Molybdæn(IV)oxid (MoO 2 ) Molybdæn(V)oxid (Mo 2 O 5 ) Molybdæn(VI)oxid (MoO 3 ) Molybdæn(VI)oxytetrafluorid (MoOF 4 ) Molybdæn(VI)oxytetrachlorid (MoOCl 4 ) Ammoniumparamolybdat ((NH 4 ) 6 Mo 7 O 24 ) Dimolybdænpentaborid (Mo 2 B 5 ) Molybdæn(III)sulfid (Mo 2 S 3 ) Molybdæn(IV)sulfid (MoS 2 ) Molybdæn(VI)sulfid (MoS 3 ) Molybdænphosphid (MoP) Trimolybdænphosphid (Mo 3 P) Molybdæn(III)fluorid (MoF 3 ) Molybdæn(V)fluorid (MoF 5 ) Molybdæn(VI)fluorid (MoF 6 ) Molybdæn(II)chlorid (MoCl 2 ) Molybdæn(III)chlorid (MoCl 3 ) Molybdæn(IV)chlorid (MoCl 4 ) Molybdæn(V)chlorid (MoCl 5 )