Molært volumen V m - forholdet mellem volumenet af et stof og dets mængde , numerisk lig med volumenet af et mol af et stof. Udtrykket "molært volumen" kan anvendes på simple stoffer , kemiske forbindelser og blandinger . I det generelle tilfælde afhænger det af stoffets temperatur , tryk og aggregeringstilstand . Det molære volumen kan også opnås ved at dividere molmassen M af et stof med dets massefylde ρ : således V m = V / n = M / p . Molært volumen karakteriserer pakningstætheden af molekyler i et givet stof. For simple stoffer bruges begrebet atomvolumen nogle gange [1] .
I det internationale enhedssystem (SI) er enheden for molvolumen en kubikmeter pr. mol (russisk betegnelse: m 3 / mol; international: m 3 / mol).
For en blanding af stoffer betragtes mængden af et stof ved beregning af molvolumen som summen af mængderne af alle stoffer, der udgør blandingen. Hvis massefylden af blandingen ρ c er kendt , molfraktionerne af komponenterne x i og deres molære masser M i , kan blandingens molære volumen findes som forholdet mellem blandingens gennemsnitlige molmasse (summen af blandingen). molmasserne af dets komponenter ganget med deres molfraktioner ) til massefylden af blandingen.
Ifølge Avogadros lov optager den samme mængde gasser under de samme forhold samme volumen. Det molære volumen af en ideel gas beregnes ved hjælp af formlen afledt af tilstandsligningen for en ideel gas
,hvor T er den termodynamiske temperatur , P er trykket , R er den universelle gaskonstant .
Under normale forhold ( T = 273,15 K , P = 101 325 Pa ) er det molære volumen af gasser V m = 22,41396954… l/mol [2] . De molære volumener af reelle gasser adskiller sig til en vis grad fra det molære volumen af en ideel gas , men i mange tilfælde kan afvigelser fra idealitet ignoreres ved praktiske beregninger.
Volumenet Vi af enhedscellen af en krystal kan beregnes ud fra parametrene for krystalstrukturen , som bestemmes ved hjælp af røntgendiffraktionsanalyse . Cellevolumen er relateret til molært volumen som følger:
Vm = V i N A / Z , _hvor Z er antallet af formelenheder i en enhedscelle.
Nedenfor er værdierne for det molære (atomare) volumen af simple stoffer i cm 3 / mol (10 −6 m 3 / mol, 10 −3 l / mol) under normale forhold eller (for grundstoffer gasformige ved n.o.) ved kondensationstemperaturen og normalt tryk.
Gruppe | IA (1) | II A (2) | III B (3) | IV B (4) | VB (5) | VI B (6) | VII B (7) | VIII B (8) | VIII B (9) | VIII B (10) | IB (11) | II B (12) | III A (13) | IV A (14) | VA (15) | VI A (16) | VII A (17) | VIII A (18) | |
Periode | |||||||||||||||||||
en | H 14,0 |
Han 31.8 | |||||||||||||||||
2 | Li 13.1 |
være 5 |
B 4,6 |
C 5,3 |
N 17,3 |
O 14 |
F 17,1 |
Ne 16,8 | |||||||||||
3 | Na 23,7 |
Mg 14 |
Al 10 |
Si 12,1 |
P17 _ |
S 15,5 |
Cl 18,7 |
Ar 24,2 | |||||||||||
fire | K45.3 _ |
Ca 29,9 |
Sc 15 |
Ti 10,6 |
V 8,35 |
Cr 7,23 |
Mn 7,39 |
Fe 7,1 |
Co 6,7 |
Ni 6,6 |
Cu 7,1 |
Zn 9,2 |
Ga 11,8 |
Ge 13.6 |
Som 13.1 |
Se 16.5 |
Br23.5 _ |
Kr 32,2 | |
5 | Rb 55,9 |
Sr 33,7 |
Y 19,8 |
Zr 14,1 |
NB 10,8 |
Mo 9.4 |
Tc 8,5 |
Ru 8,3 |
Rh 8,3 |
Pd 8,9 |
Ag 10.3 |
CD 13.1 |
I 15.7 |
Sn 16,3 |
Sb 18.4 |
Te 20.5 |
I 25.7 |
Xe 42,9 | |
6 | Cs 70 |
Ba 39 |
* |
hf 13,6 |
Til 10.9 |
W 9,53 |
Re 8,85 |
Os 8,43 |
Ir 8,54 |
Pt 9.1 |
Au 10.2 |
Hg 14,8 |
Tl 17,2 |
Pb 18.3 |
Bi 21.3 |
Po 22.7 |
Ved n/a |
Rn n/a | |
7 | Fr n/a |
Ra 45 |
** |
Rf n/a |
Db n/a |
Sg n/a |
Bh n/a |
Hs n/a |
Mt n/a |
Ds n/a |
Rg n/a |
Cn ikke tilgængelig |
Nh n/a |
Fl n/a |
Mc n/a |
Lv n/a |
Ts n/a |
Og n/a | |
Lanthanider | * |
La 22.5 |
Ce 21 |
Pr 20,8 |
Nd 20,6 |
19.96 kl |
Sm 19,9 |
Eu 28,9 |
Gd 19.9 |
Tb 19,2 |
Dy 19 |
Ho 18.7 |
Er 18.4 |
Tm 18.1 |
Yb 24,8 |
Lu 17.8 | |||
Aktinider | ** |
AC 22,54 |
den 19.8 |
Pa 15 |
U 12,5 |
Np 21,1 |
Pu 12.12 |
Am 20.8 |
cm 18,28 |
Bk 16,8 |
jf . 16.5 |
Es n/a |
Fm n/a |
Md n/a |
Nej n/a |
Lr n/a |
|||