Jubelbog

Jubelbog
Genre Bibelsk omskrivning [d]
Wikisource logo Teksten til værket i Wikisource
 Mediefiler på Wikimedia Commons

The Book of Jubilees ( geez መጽሐፈ ኩፋሌ  - Mets'hafe kufale eller Lille Første Mosebog ) er en gammeltestamentlig apokryf bog. Den fulde tekst blev fundet i 40'erne af det 19. århundrede, indtil det tidspunkt var kun korte fragmenter kendt, som blev citeret i skrifterne af St. Epiphanius af Cypern og den salige Hieronymus og i senere tekster - kronograferne af George Sinkell , George Kedrin og andre byzantinske historikere. Etiopiske jøder og den etiopiske ortodokse kirke ærer det som kanonisk.

Talrige fragmenter af hebraiske manuskripter af Jubilæernes Bog er blevet fundet i hulerne i Qumran . Et lille fragment blev også fundet ved Masada. Denne bog var populær blandt indbyggerne i Qumran [1] .

Titel

Da forfatteren valgte de samme fortællinger, som er indeholdt i den kanoniske 1. Mosebog som emne for indholdet af hans apokryfer, kom en anden inskription af apokryferne herfra - "Lille Genesis" ( " Leptogenesis " - græsk . For første gang findes dette navn, ligesom det første ("Jubilæernes Bog"), i Epiphanius.

Ud over de angivne navne er bogen i kronograferne af Georgy Sinkell ( VIII århundrede ) og Georgy Kedrin ( XI århundrede ) også nævnt under navnet "Apocalypse of Moses", men hverken i form eller indhold gør bogen om Jubilæer ligner Apokalypsen .

Opdagelseshistorie

Jubilæernes fulde tekst blev fundet af missionæren Dr. I. Krapf , som under sine rejser i Abessinien lærte om eksistensen af ​​den etiopiske version af Jubilæernes Bog. Han lavede en liste over det, som han efterfølgende overførte til Tübingen Universitetsbibliotek . Krapfs manuskript indeholdt imidlertid et betydeligt antal fejl, hvorfor professor A. Dillman , kendt for sine udgaver af monumenter af hellig etiopisk skrift, i lang tid ikke turde trykke den etiopiske original af Jubilæernes bog, på trods af at høj historisk betydning, som han tilskrev denne apokryfe.

På grund af fejlen i den etiopiske tekst frembød Jubilæernes bog uoverstigelige vanskeligheder for Dillmann, og ved oversættelsen til tysk (denne oversættelse blev anbragt i tidsskriftet "Jahrbücher der Biblischen Wissenschaft" for 1849-1851 [2] ) , måtte han genoprette den tabte betydning af teksten eller på grundlag af bibelske bøger, eller baseret på sammenhængen i fortællingen eller styret af sund fornuft.For alt dette blev han tvunget til at forlade nogle steder uden oversættelse.En mere omhyggelig undersøgelse af den etiopiske teksten i Jubilæernes bog gav senere Dillman muligheden for at udgive den originale tekst af apokryferne under titlen "መጽሐፈ፡ኩፋሌ፡ sive Liber Julilaeorum qui idem a Graecis Η ΛΕΠΤΙΕΕΕΕp Abessinien i Europam allatus. Aethiopice ad duorum librorumorum manuscript fidem" (1859) [3] .

Det skal bemærkes, at selv før Dillmanns værker, har hebraisten A. Troienfels (en jøde efter nationalitet) i artiklen "Die kleine Genesis. בראשית זוטא ‏” (1845) [4] gav en generel beskrivelse af Jubilæernes bog på grundlag af de passager, der er blevet bevaret fra den af ​​Epiphanius, Jerome, Sinckell, Kedrin og andre forfattere. I forskellige år af det 19. århundrede studerede andre hebraister og semitologer også Jubilæernes Bog: M. (J.) Kruger (1847) [5] , A. Jellinek (1855) [6] , B. Beer (1856, 1857) ) [7] [ 8] og Z. Frankel (1856) [9] , J. Langen (1866) [10] m.fl. [elleve]

Karakteristika

Jubilæernes Bog er en løs genfortælling af de bibelske beretninger, der findes i Første Mosebog og til dels i Anden Mosebog . Forfatteren tager faktisk et øjeblik fra Moses ' liv , nemlig hans bestigning til Sinaj -bjerget og hans fyrre dage lange ophold der. Her ved Sinai henvender "ansigtets engel" på Guds befaling til Moses med en fortælling om begivenheder fra verdens skabelse til jødernes ankomst til Sinajbjerget. Moses lytter kun til englens guddommeligt åbenbarede tale og skriver sin historie ned i en bog. Teksten siger, at Adam og Eva opholdt sig i paradiset i præcis 7 år, og slangens fristelse fandt sted den 17. i den anden måned. Det land, hvor Adam bosætter sig efter at være blevet fordrevet fra paradiset, kaldes Eldad (3:38). Af Adams og Evas børn nævnes også Avans (4:3) og Azuras døtre . Noas ark landede på Lubar -bjerget .

Jubilæernes bog adskiller sig således i form fra 1. Mosebog ved, at historien i den første fortælles fra en engels ansigt, og i den kanoniske tekst forbliver fortællerens identitet uspecificeret. Derudover forsøger forfatteren at præsentere de bibelske begivenheder i en strengt sekventiel rækkefølge og angive det nøjagtige år for deres afslutning fra verdens skabelse. Han bestemmer tidsrummet fra verdens skabelse eller fra Adam til jødernes indtog i det forjættede land i præcis 50 jubelår, mens han tæller i hvert jubelår, i modstrid med Moseloven, ikke 50, men kun 49 år, altså præcis syv uger. Ifølge disse mærkedage, uger og år af uger, distribuerer han alle de begivenheder, der er beskrevet i sin bog.

Oprindelse

Bogens kronologi viser væsentlige forskelle fra både de hebraiske og græske og samaritanske tekster i Pentateuken . Disse forskelle er størst i tidspunktet for begivenhederne i patriarkernes periode før Abraham , det vil sige, hvor de hebraiske, græske og samaritanske tekster adskiller sig mest fra hinanden.

Jubilæernes jødiske oprindelse bevises af dens tætte lighed ikke kun med Targums , der har overlevet til vor tid , men også med Talmud . Det har ikke meget til fælles med kristen tro. Spørgsmålet kan kun være, om forfatteren af ​​Jubilæernes bog tilhørte en af ​​de jødiske sekter, der blev dannet i den mellemtestamentale periode . Jellinek mente, at teksten var af essensk oprindelse, og fandt i den et ønske om at svække den indflydelse, farisæerne havde på den jødiske kalender med deres definition af festtider.

Jubilæernes Bog er dateret til det 2. århundrede f.Kr. e. [12] .

Hvilken stilling Jubilæernes Bog indtog skriftligt blandt jøderne, og hvilken autoritet den nød blandt dem, især i den første tid efter dens fremkomst, kan intet siges herom. Det er kun kendt, at jøderne lånte nogle legender fra den, som senere fandt adgang til de talmudiske skrifter, i en udfyldt og udsmykket form.

Oversættelser

Bogens tekst er bevaret på etiopisk, hvortil den formodes at være oversat fra græsk. Den græske tekst er stadig ukendt. Siden det 12. århundrede har Jubilæernes bog ikke været nævnt i Europa, men den var en del af den etiopiske kanon i Bibelen (den blev og bruges i den etiopiske ortodokse kirkes liturgiske praksis). I XIX-XX århundreder. bogen blev oversat til en række europæiske sprog, herunder russisk (den russiske oversættelse er lavet af A. V. Smirnov og udgivet i Kazan i 1895. Se: "Old Testament Apokryfe". St. Petersborg. Amphora. 2016, s. 124 og næste .)

Bogevalueringer af forskere

Ifølge Beer dukkede Jubilæernes Bog op blandt samaritanerne eller deres efterkommere, som boede i Ægypten og her var kendt under navnet Dositæerne. Til støtte for sin mening påpeger Beer, at i Jubilæernes bog tillægges højtiden Shavuot , som den mosaiske lovs åbenbaringsdag på Sinaj, større betydning end påsken . Dette stemmer ifølge forskeren mere overens med samaritanernes synspunkter, for hvem påskeferien ikke havde den store betydning, som blev tillagt den i Israel .

Ifølge professor ærkepræst A. Smirnov var forfatteren af ​​Jubilæernes bog sandsynligvis en jøde, hvis synspunkter er stærkt gennemsyret af hykleriets ånd. Det kan antages, at Jubilæernes bog, som bærer tydelige spor af farisæerne, oprindeligt udkom på hebraisk. Denne antagelse bekræftes af den kendsgerning, at den salige Hieronymus, så vidt man kan bedømme ud fra henvisningerne til Jubelårsbogen, som han har bevaret, utvivlsomt havde dens hebraiske tekst ved hånden.

Jubelåret gør det muligt at gengive den rituelle praksis, der fandtes blandt jøderne i tider tæt på Kristus. I denne henseende er denne apokryfe næsten det eneste monument, ikke kun i apokryfisk, men også i kanonisk og ikke-kanonisk jødisk skrift. I Jubilæernes bog er beskrivelserne af forskellige slags ofre, der er specificeret ved lov, kendetegnet ved særlige detaljer. De ritualer, der blev observeret ved ofringerne, er beskrevet i væsentlige vendinger i de lovgivende bøger om Moses. Med tiden er de blevet mere komplekse og er blevet mere bestemte i detaljer og detaljer. Det er med dem, at Jubilæernes Bog introducerer os. Den beskriver ikke kun i detaljer metoden til at bringe dette eller hint offer, angiver ikke kun de stoffer, der er tilladt for det, men angiver også de træarter, der blev brugt til at brænde ofringen.

Jubilæernes Bog kan også have en vis betydning for historien om fortolkningen af ​​de hellige bøger i Det Gamle Testamente. Hvis teologisk videnskab studerer targums på de Gamle Testamentes skrifter og Filons fortolkningsværker , så fortjener Jubilæernes bog den samme opmærksomhed, som med rette kan kaldes en jødisk targum på 1. Mosebog og i begyndelsen af ​​2. Mosebog .

Se også

Noter

  1. ↑ Dødehavsrullerne - Introduktion . Dato for adgang: 13. januar 2015. Arkiveret fra originalen 25. januar 2015.
  2. ↑ Dillmann A. Das Buch der Jubiläen oder die kleine Genesis, fra dem Äthiopischen übersetzt Arkiveret 26. september 2020 på Wayback Machine . // Jahrbücher der biblischen Wissenschaft, Jahr. 2 (1850). — SS. 230-256; Jahr. 3 (1851). — SS. 1-96
  3. ↑ Dillmann A. መጽሐፈ፡ኩፋሌ፡ sive Liber Julilaeorum qui idem a Graecis Η ΛΕΠΤΗ ΓΕΝΕΣΙΣ inscribtur: versione Abbott Graeca deper non-europa Aethiopice ad duorum librorum manuscriptorum fidem. — Kiliae : Van Maack ; Londini : Williams et Norgate, 1859. - x, 167 s.
    • Dillmann A. Liber Jubilaeorum Qui Idem a Graecis [He Lepte Genesis] Incribitur : Versione Graeca Deperdita Nunc Nonnisi in Geez Lingua Conservatus Nuper Ex Abyssinia in Europam allatus. - Lenox, MA: HardPress Publishing, 2013. - 190 s. — ISBN 978-1-313-68025-7
  4. ↑ Treuenfels A. , Die kleine Genesis oder Bereschit Zutta. // Litteraturblatt des Orients im: Der Orient : Berichte, Studien und Kritiken für jüdische Geschichte und Literatur, 1846 (Siebenter Jahrgang) Arkiveret 17. november 2020 på Wayback Machine . - Nej. 1 (1. januar), kol. 7-12; nr. 2 (8. januar), kol. 28-32; nr. 4 (22. januar), kol. 59-64; nr. 5 (29. januar), kol. 65-71; nr. 6 (5. februar), kol. 81-86
  5. ↑ Krüger M. (J.) , Die Chronologie im Buche der Jubiläen : auf ihre biblische Grundlage zurückgeführt und berichtigt // Zeitschrift der Deutschen Morgenländischen Gesellschaft : ZDMG. — 1847, f. XII. — SS. 279-299
  6. ↑ Jellinek A. , Ueber das Buch der Jubiläen und das Noah-Buch. // Bet ha-Midrasch : Sammlung kleiner Midraschim und vermischter Abhandlungen aus der ältern jüdischen Literatur. - Leipzig : Druck und Verlag von CW Vollrath, 1855. - 14 SS. — nebst. vi SS. hebr. tekster. 8 (Separat-Abdr. aus dem III. Thl. des "Bet ha-Midrasch" besonders abgedruckt.)
  7. ↑ Beer B. , Das Buch der Jubiläen und sein Verhältnis zu den Midraschim: ein Beitrag zur orientalische Sagen- und Alterthumskunde. - Leipzig : Verlag von Wolfgang Gerhard, 1856. - 80 s.
  8. ↑ Beer B. , Noch ein Wort über das Buch der Jubiläen. - Leipzig : Verlag von Wolfgang Gerhard, 1857. - 23 S. - (Monatsschrift für Geschichte und Wissenschaft des Judentums, 6)
  9. ↑ Frankel Z. , Das Buch der Jubiläen. // Monatsschrift für die Geschichte und Wissenschaft des Judenthums , 5 Jahr. (1856). — SS. 311-316 Arkiveret 27. august 2019 på Wayback Machine , 380-400 Arkiveret 27. august 2019 på Wayback Machine
  10. ↑ Langen J. Das Buch der Jubiläen . // Das Judenthum in Palästina zur Zeit Christi : ein Betrag zur Offenbarungs- und Religions-Geschichte als Einleitung in die Theologie des NT - Freiburg im Breisgau : Herdersche Verlagshandlung, 1866. - SS. 84-102. - xvi, 530 sek.
  11. ↑ Oliver I. W., Bachmann. V. , The Book of Jubilees: En kommenteret bibliografi fra den første tyske oversættelse af 1850 til Enoch-seminaret i 2007 Arkiveret 4. november 2018 på Wayback Machine . // Henoch : Historical and Textual Studies in Ancient and Medieval Judaism and Christianity, 31(1)., 2009 - PP. 123-164. — ISSN: 0393-6805. - DOI: 10.5167/uzh-19826
  12. ↑ Book of Jubilees - artikel fra Electronic Jewish Encyclopedia

Litteratur

Udgaver

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger
 Gamle Testamentes apokryfer