Gallicisme
Gallicisme (af lat. Gallicus "gallisk", fr. gallicisme ) er et ord eller udtryk, der stammer fra eller er lånt fra fransk .
Man skal huske på, at selve begrebet gallicisme ikke er helt korrekt, da op til 99% af lånene fra fransk er af latinsk (mere præcist, romansk) oprindelse og ikke har noget at gøre med det uddøde galliske sprog ( keltisk af oprindelse) ). Imidlertid udviklede moderne fransk sig fra folkesproget latin i det daværende romerske Gallien , hvorfra navnet gallicisme stammer. Det er mere veltalende end "franskisme". Gallicismer er ret talrige i ordforrådet og til dels i semantikken i det moderne litterære russiske sprog, hvor de trængte intensivt igennem i slutningen af det 18. - første halvdel af det 19. århundrede, selvom nogle af dem med tiden blev forældede og blev til historicismer ogarkaismer . Antallet af gallicismer er også betydeligt på en række andre sprog i verden, hvor de endte på forskellige tidspunkter. Engelsk , tysk , hollandsk , rumænsk og moldavisk , polsk , japansk , tyrkisk , lingala og mange afrikanske sprog har et betydeligt antal gallicismer [1] .
Terminologi
Direkte leksikalske gallicismer omfatter nogle dagligdags ord, herunder dem, der er relateret til mode: lyddæmper , pince -nez , chateau , paperweight , papmaché , make-up , parfume , cologne , slør osv. At være et vigtigt sprog for verdens videnskabelige fremskridt i XVIII århundrede, fransk bragte ord relateret til teknologi, videnskab, modellering og arkitektur til det russiske sprog: model , layout , gulv , toilet , foyer , tablet , maskine , vaccine . Navnene på mange nye erhverv og relaterede institutioner kom fra det franske sprog: restauratør , kusk , portør , praktikant , understudy , controller , chauffør , pilot osv. Det udtryksfulde-emotionelle ordforråd blev også delvist genopfyldt med lån fra fransk: fidus , svindler ( ka) , charlatan , bureaukrat , alarmist , populist , kommunist osv.
Sammen med leksikalske gallicismer er syntaksgallicismer typiske for russisk litteratur , det vil sige syntaktiske konstruktioner overtaget fra det franske sprog .
En særlig plads blandt gallicismerne indtager bogstavelige oversættelser af franske udtryk (" calques "), som er blevet en naturlig reaktion af det russiske sprog på et stort antal direkte lån; for eksempel "at finde sted" (< fransk avoir lieu ). Kalkerpapir fra det franske sprog er ordene: impression (< fr. impression ), influence (< fr. influence ), "touching" (< fr. touchant ) osv. Til sammenligning kom alle disse ord til engelsk som direkte lån (indtryk, indflydelse, følsom), ikke kalkerpapir.
russisk sprog
Gallicisme begyndte at genopbygge russisk ordforråd fra det 18. århundrede. I XX-XXI århundreder blev antallet af lån fra fransk reduceret til et minimum på grund af svækkelsen af franskens rolle som sprog for international kommunikation. Desuden er der en tendens (i hvert fald i dagligdags og journalistisk stil) til at erstatte en række gallicismer med mere fashionable anglicismer som "make-up" i stedet for "make-up" eller "prisliste" i stedet for "prisliste" [2] .
Andre sprog
Indflydelsen fra fransk og det nært beslægtede normanniske sprog var størst i middelalderens England. Dette har ført til det faktum, at moderne engelsk bevarer store lag af fransk og andet romansk ordforråd ( side , forandring , champignon , jagt , fangst , årsag , spejl , arrogant , overdådig , mail osv.). Indflydelsen af det franske sprog på det hollandske sprog og især på dets flamske dialekter var meget betydelig, forblev i Belgien den dag i dag. I det 19. århundrede blev store lag af fransk ordforråd overtaget af lederne af den såkaldte transsylvanske skole i Rumænien. Det rumænske sprog overtog en stor mængde fransk ordforråd ( Shomaz , Suryde , Important , Elev osv.). Alle slags calques fra det franske sprog findes på alle romanske sprog, inklusive spansk ( Canada - Canada ).
Den stærke leksikalske indflydelse fra det franske sprog kan stadig spores i de tidligere kolonier i Frankrig ( Ækvatorialafrika , Maghreb -landene ), det vil sige, hvor fransk fortsætter med at spille rollen som en lexifikator i funktionen af et sprog for interetnisk kommunikation eller et andet sprog. Interessant nok optrådte de første gallicismer i det moderne græske sprog (rendezvous) tilbage i korstogenes æra, mellem 1204 og 1456 , da det byzantinske rige efter Konstantinopels første fald (1204) faldt under korsfarernes slag og det såkaldte latinske imperium blev dannet på de græske lande og stater, der var afhængige af det ( hertugdømmet Athen , Fyrstendømmet Achaea , etc.), hvor det officielle sprog for hoffet og de katolske riddere var oldfransk .
I det 19. århundrede blev det vietnamesiske sprog påvirket af fransk .
Se også
Noter
- ↑ CD Literary Encyclopedia i 12 bind. . — ETS. — (Ordbøgers Bibliotek). — ISBN 5864672112 . Arkiveret 31. maj 2008 på Wayback Machine
- ↑ L. I. Timofeev og S. V. Turaev. ORDBOG OVER LITTERÆRE VILKÅR . - M . : Uddannelse, 1974.
Litteratur
- Gallicisme // Ordbog over litterære termer / Red.-Comp.: L. I. Timofeev og S. V. Turaev . - M . : "Oplysning", 1974. - S. 57. - 509 s. — 300.000 eksemplarer.
Artiklen bruger tekst fra Literary Encyclopedia 1929-1939 , som er gået over i det offentlige domæne , da den blev offentliggjort anonymt, og forfatterens navn blev først kendt den 1. januar 1992.
 Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|