Matthew Passion (Bach)

Matthew Passion ( tysk:  Matthäus-Passion eller Matthaeus Passion ), BWV 244 er et spirituelt oratorium af J.S. Bach for solister, to kor og to orkestre. Den første udgave af Passionen er fra 1727-29, den anden (som ligger til grund for alle moderne fortolkninger) - 1736. Fuld titel: lat.  Passio Domini nostri Jesu Christi secundum Matthaeum . Libretto af H. F. Henrzi (Pikander) .

The Passion  er et af Bachs mest ambitiøse værker. Den består af 78 dele [1] , inklusive recitativer (inklusive chanting af evangeliet), arier , koraler og kor . Den samlede varighed af lyden er omkring 3 timer. Oprindeligt beregnet til luthersk tilbedelse, i dag opføres denne musik oftere på koncertscenen. Matthæuspassionen er et af højdepunkterne i Bachs værk og verdensmusikalske kultur som helhed.

Skrivehistorie

Bachs lidenskaber, eller passioner, er værker for kor og orkester om evangeliets tema om Kristi lidelse , beregnet til opførelse langfredag ​​i kirkerne i St. Thomas og St. Nicholas i Leipzig .

Det er kendt, at Bach skrev 4 eller 5 lidenskaber, men kun Matthæuspassionen og Johannespassionen har helt overlevet den dag i dag.

I årene af sin tjeneste som kantor udførte Bach Passions mere end tyve gange, både sine egne og andre forfatteres, og tilpassede sig Leipzig-sangernes og musikernes muligheder. De blev opført fredag ​​i passionsugen skiftevis i to kirker. Gudstjenesten begyndte omkring klokken to om eftermiddagen, først blev koralerne sunget, første del af passionen var i gang. Så efter klokken fem blev deres anden del opført, også sammen med koralerne.

Matthæuspassionen af ​​J.S. Bach blev første gang opført i St. Thomas-kirken ( tysk:  Thomaskirche ) i Leipzig langfredag ​​( 11. april 1727) [2] .

I 1736 havde Bach revideret dem og optrådte igen den 30. marts 1736, denne gang ved at bruge to orgler til instrumentering .

Sidste gang Matthæuspassionen blev udført af Bach var tilsyneladende i 1749. [3]

Struktur

Passioner blev skrevet af mange komponister i slutningen af ​​det 17. århundrede.

Ligesom andre barokke påskeoratorier gengiver Bachs fremstilling af Matthæuspassionen teksten i kapitel 26 og 27 i Martin Luthers tyske oversættelse af Matthæusevangeliet i form af regulær recitativ, mens arier , kor og koraler præsenterer en poetisk nyfortolkning . af begivenhederne fortalt i den bibelske tekst og giver en idé om hovedpersonernes følelser i form af lyriske monologer.

Fra Bachs aktiviteter som kantor på St. Thomas fulgte to træk i hans produktion af passionen.

Først blev der brugt to kor, som i motetter , som normalt begyndte søndagsgudstjenester.

For det andet blev traditionelle firstemmige koraler intensivt brugt - både mellem arier og som kormelodier ( lat.  cantus firmus ) i store flerstemmige numre, for eksempel i "O Mensch, bewein dein' Sünde groß" i det afsluttende omkvæd af 1. sats (den samme musik bruges i Bachs Johannespassion [4] ) og i åbningskoret "Kommt, ihr Töchter, helft mir Klagen", hvor "sopran i ripieno " kroner det enormt voksende drama af polyfonisk og harmonisk spænding under opførelsen af ​​koralvers "O Lamm Gottes, unschuldig".

Fortællingen af ​​teksten til evangeliet udføres af "evangelistens" tenor i form af en tør recitativ , akkompagneret af en generalbas ("basso continuo").

Solisterne udfylder rollerne som forskellige skuespillere, også i recitativ: Udover Jesus er der også replikker fra Judas , Peter , to ypperstepræster , Pontius Pilatus , Pilatus' hustru, to vidner og to tjenestepiger, selvom disse ikke altid nødvendigvis synges af forskellige solister.

De samme skuespillere synger også jævnligt arier (med eller uden kor).

To duetter synges af et par solister, der repræsenterer to personer, der taler på samme tid.

Der er også flere steder med mange talere, som synges af et eller to kor.

Jesu recitativer er kendetegnet ved, at de altid ledsages ikke kun af "basso continuo", men også af en strygekvartet, der bruger lange strakte toner, som om de afgiver en ujordisk udstråling, der skaber en effekt, der ofte kaldes "lyden". halo" af Jesus. Kun Jesu sidste ord på korset , det vil sige: "Min Gud, min Gud! hvorfor forlod du mig?" ( Matt.  27:46 ) synges uden denne "nimbus".

Lineup af kunstnere

• Personlig vokal: Evangelist (tenor), Jesus (bas), Judas (bas), Peter (bas), Pilatus (bas), Pilatus' kone (sopran), Ypperstepræst (bas), 2 vidner (alt og tenor), 2 piger (sopran), 2 tjenestepiger (sopran).
• Solo vokal: sopran, alt, tenor, bas.
• To SATB-kor, soprankor (sopran i ripieno ).
• Orkesterinstrumenter: strygere (2 violiner solo), 2 tværfløjter, 2 langsgående fløjter, 2 oboer, oboe d'amour, 2 oboer da caccia, viola da gamba.
• Basso continuo (to orgler eller orgel og cembalo).

Til alle sopranpartier (solister og ripienister) brugte Bach drengenes diskanter [5] . I moderne opførelse (inklusive de såkaldte autentikere ) bruges til solo-sopranstemmer overvejende kvindelige sopraner, for korstemmen soprano in ripieno, drengekoret.

Essay plan

Følgende tabel viser den klassiske BWV -nummerering og til sammenligning NBA i anden kolonne (numre er ikke anbragt i autografen). Den sidste kolonne angiver begyndelsen af ​​teksten for hvert tal ( incipit ). f.v.t. = basso continuo , fløjte = tværfløjte ( tysk  Traversflöte ).

De forskellige formtyper er fremhævet med deres respektive forklaringsfarver. I blandede former (for eksempel arie + koral eller omkvæd) er linjen farvet med to farver.

Revival

Matthæuspassionen blev ikke opført for første gang uden for Leipzig før den 11. marts 1829, da Felix Mendelssohn præsenterede den for offentligheden i Berlin . Værket blev ikke opført i sin oprindelige form, men i udgaven af ​​Mendelssohn, som forkortede originalen og re-instrumenterede den. Koncerten var en stor succes. Hegel , der deltog i koncerten , kaldte senere Bach "en stor, ægte protestant, et stærkt og så at sige lærd geni, som vi først for nylig har lært at værdsætte fuldt ud igen" [6] . Genoplivningen af ​​Matthæuspassionen af ​​Mendelssohn bidrog til udviklingen af ​​interesse for den store komponists personlighed og arbejde, især i hans store værker.

I de efterfølgende år fortsatte Mendelssohns værk med at popularisere Bachs musik, og komponistens berømmelse voksede. I 1841 udarbejdede Mendelssohn en ny version af Matthæuspassionen, hvor han restaurerede noget af det tidligere tilbagetrukne materiale. Men selv i denne udgave er der mange uoverensstemmelser med originalen, svarende til æstetikken og den musikalske praksis i romantikkens æra. Mendelssohn tilføjede dynamiske og tempoforfinelser , der mangler fra Bach. Oboen d'amore og oboe da caccia (jagtobo), som forsvandt i det 19. århundrede , erstattede han med klarinetter. Mendelssohns recitativer blev akkompagneret af to celloer og en kontrabas. Orgelet var kun tilbage i koralerne og nogle arier. Endelig den berømte alt-arie "Erbarme dich" Mendelssohn betroet sopranen.

I 1850 blev " Bach-Selskabet " ( tysk  Bach-Gesellschaft ) grundlagt, hvis hovedopgave - udgivelsen af ​​en komplet akademisk samling af Bachs værker - blev afsluttet i 1900.

I det 20. århundrede trådte Matthæuspassionen ind i repertoiret hos mange store dirigenter. Indtil 1980'erne præstationer i romantisk fortolkning sejrede - med brug af store kor og et stort symfoniorkester, operastemmer. Lydoptagelser i denne stil blev lavet af V. Mengelberg (1939), G. Ramin (1941, 1952), V. Furtwängler (1950, 1952, 1954), G. Sherchen (1953), K. Richter (1958, 1971 og andre, 5 poster i alt), O. Klemperer (1961), L. Bernstein (1962), G. von Karajan (1972), H. Rilling (1978, 1994), G. Solti (1987), S. Ozawa (1997 ) ) og andre

Siden 1980'erne til denne dag dominerer fremførelser af passionen på en "historisk" måde - originale barokinstrumenter eller deres rekonstruktioner bruges, specielle præstationer bruges på instrumenterne, som regel accelereres alle tempoer, "opera" vibrato er fuldstændig udelukket , orkestre reduceres til størrelsen af ​​et kammerensemble på 1-2 instrument pr. stemme osv. (for detaljer, se Autenticitet ). HIP lydoptagelser under ledelse af N. Arnoncourt (1970, 1981, 1985, 2000), F. Herreweghe (1984, 1998), J. E. Gardiner (1988), G. Leonhardt (1989), T. Koopman (1992, 1995, 2005), D. Fazolis (1995), F. Bruggen (1996), M. Suzuki (1999), S. Keiken (2009) m.fl.

I 1981 iscenesatte koreografen John Neumeier en balletforestilling af samme navn til musikken fra The Passion, hvor han selv opførte rollen som Jesus Kristus.

I 2010 opførte dirigenten Simon Rattle og den amerikanske operainstruktør Peter Sellars en halvsceneproduktion af Matthæuspassionen med Berlin Philharmonic [7]

De mest berømte arier

• 20. "Ich will bei meinem Jesu wachen"
• 39 [8] (i andre kilder 47). "Erbarme dich"
• 42. Gebt mir meinen Jesum wieder!
• 52. "Können Tranen meiner Wangen"
• 60. "Sehet, Jesus hat die Hand"
• 65. "Mache dich, mein Herze, rein"

Noter

1. ↑ Ifølge opdelingen i Schmieder-kataloget ( BWV ). Neue Bach-Ausgabes redaktion har 68 numre. Der er ingen delnummerering i autografen.
2. ↑ Robin A. Leaver. Matthæus-passion. Komponister fra Oxford: JS Bach / Malcolm Boyd. - Oxford: Oxford University Press, 1999. - 430 s.
3. ↑ Bach, Johann Sebastian . Grove's Dictionary of Music . Hentet 10. november 2017. Arkiveret fra originalen 13. november 2017. (ubestemt)
4. ↑ Som ændret i 1725.
5. ↑ Platen E. Johann Sebastian Bach. Die Matthäus-Passion. 2te Aufl. Kassel usw., 1997, S. 228.
6. ↑ Matthaus-Passion BWV 244 - dirigeret af Christoph Spering Arkiveret 3. februar 2007 på Wayback Machine 
7. ↑ Matthaus-Passion BWV 244 - dirigeret af Simon Rattle . Bach Kantater . Hentet 10. november 2017. Arkiveret fra originalen 10. november 2017. (ubestemt)
8. ↑ Emmanuel Music - Bach "St. Matthæuspassion," BWV 244 . www.emmanuelmusic.org. Hentet 10. november 2017. Arkiveret fra originalen 9. april 2016. (ubestemt)

Litteratur

• Druskin M.S. Passioner og messer af Johann Sebastian Bach. M.: Musik, 1976.
• Morozov S. A. Bakh. (Biografi om J.S. Bach i ZhZL -serien ), M .: Young Guard, 1975. ( Bog på www.lib.ru )
• A. Schweitzer . Johann Sebastian Bach. M.: Muzyka, 1965 (med snit; bog om ldn-knigi.lib.ru ); M.: "Classics-XXI", 2002, ISBN 5-89817-044-8 .
• Eskina N. "Matthew Passion" af J.S. Bach: lyd, ord, betydning. - Saarbrücken: LAP Lambert Academic Publishing, 2012. - 476 s. ISBN 978-3-8484-0891-7
• Emil Platen, Die Matthäus-Passion af Johann Sebastian Bach . Kassel: dtv/Bärenreiter, 1991; 2. verbum. und ergänzte Auflage 1997, ISBN 3-7618-1190-X .
• Gottfried Scholz, Bachs Passionen. Einmusikalischer Werkführer; München: Beck, 2000, ISBN 3-406-43305-7 .
• Günter Jena: Das gehet meiner Seele nah. Die Matthäuspassion von Johann Sebastian Bach , Freiburg: "Herder", 1999, ISBN 3-451-04794-2 .

Se også

• Matthew Passion
• Barok musik

Links

• "Passion iflg Matthew" , Art magazine, nr. 16(376), 16-31.08.2007.
• Matthew Passion, BWV 244 på Bach-portalens hjemmeside.
• Russisk libretto "St. Matthew's Passion" (fra M. A. Saponovs bog "Bachs mesterværker på russisk", Moskva: "Klassika-XXI", 2005, ISBN 5-89817-091-X ).
• [www.forumklassika.ru/showthread.php?t=37413 Endnu en russisk oversættelse af Bachs Matthew Passion-libretto.]
• St. Matthew Passion - kommentarer, musikalske eksempler, liste over optagelser og anden  information
•  BWV244 på JSBach-stedet
• St.  Matthew Passion på Choral Public Domain Main Library (ChoralWiki ) - noter, libretto

Hypertekst (Flash):

• Fuldt arbejde  (russisk)

Tematiske steder	MusikBrainz
I bibliografiske kataloger BNE : XX2221665 BNF : 140094767 GND : 300009798 J9U : 987007576881805171 LCCN : n82024093 NLA : 35183965 SUDOC : 030218012 VIAF : 1371147270361735700006 World Cat VIAF : 1371147270361735700006