Åh, hvor er du, bror? | |
---|---|
engelsk O Broder, hvor er du? | |
Genre | komedie road movie |
Producent |
Joel Coen Ethan Coen (ukrediteret) |
Producent |
Joel Coen (ukrediteret) Ethan Coen |
Baseret | Odyssey [3] |
Manuskriptforfatter _ |
Joel Coen Ethan Coen |
Medvirkende _ |
George Clooney John Turturro Tim Blake Nelson |
Operatør | Roger Deakins |
Komponist | T Bone Burnet |
produktionsdesigner | Nancy Hay [d] |
Filmselskab |
StudioCanal arbejdstitelfilm |
Distributør | Universal Pictures og iTunes |
Varighed | 106 min |
Budget | 26 millioner dollars [ 1] |
Gebyrer | $71.868.327 [ 2] |
Land |
USA UK Frankrig |
Sprog | engelsk |
År | 2000 |
IMDb | ID 0190590 |
Officiel side |
"Åh, hvor er du, bror?" ( Eng. O Brother, Where Art Thou? ) er den ottende film (og første musical) af Joel og Ethan Coen . Båndet er løst baseret på Homers digt " Odysseen " og indeholder ligesom alle andre film af Coen-brødrene mange referencer til USA 's kultur og historie . Handlingen finder sted i Mississippi i 1937 (under den store depression ) og centrerer sig om tre flygtende straffefanger. Deres roller blev spillet af George Clooney , John Turturro og Tim Blake Nelson .
Filmen havde premiere på filmfestivalen i Cannes i maj 2000. "Åh, hvor er du, bror?" fik generelt positive anmeldelser fra filmkritikere og modtog også to Oscar - nomineringer.
Ulysses Everett McGill, Pete Hogwallop og Delmar O'Donnell, Mississippi fængselsanstalter lænket sammen, flygter fra fængslet. Ifølge Everett blev han fængslet for røveri, men før sin arrestation lykkedes det ham at skjule byttet (mere end en million dollars ), på jagt efter hvilket de går. Pengene er i en hytte ejet af Everett i en dal, der skal oversvømmes om fem dage som en del af et nyt vandkraftprojekt .
Først forsøger flygtningene at hoppe ind i en kassevogn af et forbipasserende tog, men på grund af Pete mislykkes de. Så dukker en blind mand på en jernbanevogn op på jernbanen . Han giver Everett, Pete og Delmar en tur og fortæller om deres fremtid undervejs. Trioen ankommer til Petes fætter Washs hjem. Han knækker deres lænker og sørger for overnatning i en lade . Om natten dukker politiet dog op, som Wash efterlyste en belønning for deres tilfangetagelse (han har brug for penge til at brødføde sin familie). Det lykkes for de flygtende at undslippe den brændende lade ved hjælp af Washs bil og fortsætte deres rejse.
Undervejs møder de et religiøst optog. Inspireret af skuespillet og evangeliet sunget af processionen, bliver blandt andre Pete og Delmar døbt . De tre fortsætter deres vej, og midt i et øde vejkryds møder de en ung sort guitarist ved navn Tommy Johnson. På spørgsmålet om, hvordan han endte alene på dette afsidesliggende sted, svarer Johnson, at han ved denne korsvej solgte sin sjæl til djævelen i bytte for evnen til at spille guitar. Hans beskrivelse af djævelen (en hvid mand med tomme øjne og en dyb stemme, der går med sin jagthund) passer til skikkelse af en sherif , der jagter tidligere straffefanger.
Hovedpersonerne støder sammen med Tommy på en lille radiostation. For en lille indtægt tilbudt af hendes blinde ejer fremfører de sangen " Man of Constant Sorrow ", der kalder sig selv ensemblet "The Soggy Bottom Boys" [ca. 1] . Umiddelbart efter optagelsen forlader de radiostationen. Om natten slår de sig ned for natten, og på dette tidspunkt finder politiet en bil parkeret i nærheden. Mens politiet satte ild til den tomme lade og troede, at de undslupne dømte er der, gemmer de sig, tvunget til at forlade bilen. Tommy, der ser sheriffen med en hund, forsvinder i en ukendt retning.
Dagen efter bliver hovedpersonerne, vandrer til fods, samlet op af den halvgale gangster Baby Nelson , som er på vej til den nærmeste by. Der bliver Everett, Pete og Delmar uvidende deltagere i et bankrøveri. Om natten bliver Nelson deprimeret, overlader alle de penge, han stjal, til sine medsammensvorne og går. De flygtende fortsætter deres rejse ind i dalen (som foregår i en forbipasserende lastbil, og derefter i en stjålet bil), men undervejs møder de kvinder, der vasker tøj i floden og synger. Sang sætter alle tre i søvn; Når de vågner, opdager Everett og Delmar, at Pete er forsvundet, kun det tøj, som frøen sidder i, er tilbage på kysten. På en restaurant i en anden by møder de to "Big Dan" Teague, der præsenterer sig selv som bibelhandler , men efter at have fået selvtillid slår og røver Everett og Delmar. I mellemtiden afhører politiet Pete om, hvor hans kammerater er på vej hen, og optagelsen af The Soggy Bottom Boys vinder udbredt berømmelse i Mississippi.
Everett og Delmar ankommer til Everetts hjemby og opdager, at hans kone Penny er ved at gifte sig med Vernon T. Waldrip, som arbejder på guvernørkandidaten Homer Stokes' kampagnehovedkvarter. Hun fortalte sine døtre, at Everett var blevet ramt af et tog. En frustreret Everett går sammen med Delmar i biografen, lige da en gruppe dømte bliver bragt dertil, blandt hvilke den genfængslede Pete. Everett og Delmar hjælper Pete med at flygte fra fængslet den nat, og Pete afslører for dem, at han fortalte politiet, hvor skatten var truet af at blive hængt . Som svar indrømmer Everett, at der ikke eksisterer nogen skat, og han organiserede flugten kun for at vende tilbage til sin kone, som var ved at gifte sig igen. En rasende Pete slår ud mod Everett; i kampen lægger de ikke mærke til, hvordan de ruller ned ad bakken og befinder sig ved siden af stedet, hvor Ku Klux Klansmen skal lynch Tommy Johnson. Da de beslutter sig for at redde en gammel kending, forklæder de sig alle tre og går ind på siden. De bliver genkendt af Big Dan, som er til stede ved mødet. I den resulterende forvirring afsløres det, at lederen af Klan er kandidat Stokes. Everett formår at bide gennem rebet med et stort brændende kors, som falder direkte ind i mængden af Ku Klux Klansmen på Big Dan.
Everett, Pitt, Delmar og Tommy, der er flygtet fra Ku Klux Klan, vender tilbage til byen og går gennem serviceindgangen ind i restauranten, hvor Penny og hendes forlovede er til stede ved koncerten, der udsendes i radioen, såvel som den siddende guvernør Menelaus O'Daniel, der stiller op for endnu en periode. Everett håber stadig på at få sin kone tilbage og overbeviser de andre om at foregive at være musikere og optræde på restaurantscenen. Mens Delmar og Pete spiller " In the Jailhouse Now " med Tommy og et lille band, forsøger Everett ved siden af scenen at overbevise Penny om at komme tilbage til ham, men hun er utilnærmelig. Så synger Pete og Delmar, sammen med Everett, "Man Of Constant Sorrow"; lyttere, der genkender dem som "The Soggy Bottom Boys", er henrykte. Kandidat Stokes, som optrådte under talen, genkender de syngende mennesker, der forpurrede lynchingen, som han offentligt annoncerer, og siger også (efter råd fra Vernon Waldrip), at sangertrioen er løbske straffefanger. Utilfreds med hans udtalelser kaster offentligheden frugter efter kandidaten, og så bliver han bortvist fra salen. Guvernør O'Donnell udnytter den aktuelle situation og bebuder fra scenen benådningen af alle tre, hvilket forårsager klapsalver i salen.
Glad indvilliger Penny i at vende tilbage til Everett, men stiller en betingelse - at finde sin vielsesring. Den ligger i et hus i dalen, hvor skatten angiveligt var gemt. Everett, Pete, Delmar og Tommy ankommer til dalen, hvor de uventet bliver tilbageholdt af politiet. Da han så galgen og gravene klargjort, protesterer Everett, og Delmar, forarget, siger, at deres benådning blev annonceret i radioen. Den skumle sherif svarer, at menneskelige love ikke interesserer ham, og de har desuden ikke en radio. Stående nær løkken beder Everett, som tidligere har erklæret sin skepsis over for Gud, en bøn. I dette øjeblik bryder vand pludselig ind i dalen og oversvømmer hurtigt hele det omkringliggende område, hvilket redder alle fire fra at hænge (den samme planlagte oversvømmelse, som Everett brugte som undskyldning for at undslippe tidligt). Tommy opdager en ring i en kommode, han blev fanget i, mens han flød i vandet, og de når alle sammen tilbage til byen. Penny udtaler, at Everett bragte hende den forkerte ring og kræver, at hun returnerer den rigtige. Everett siger, at det er umuligt at finde noget i bunden af reservoiret, som dalen er vendt ind i. Mens de skændes, kører en blind gammel mand forbi på en jernbanevogn og forudsiger de begivenheder, der skete med heltene i begyndelsen af filmen.
Ifølge Joel Coen, ideen om "Åh, hvor er du, bror?" opstod spontant [7] . Arbejdet med manuskriptet begyndte længe før båndet gik i produktion: I december 1997 var det halvt skrevet [8] . Filmen er placeret som værende baseret på Odyssey , som det fremgår af titlen i begyndelsen, og American Film Academy anså det endda for muligt at klassificere manuskriptet som tilpasset [ca. 5] . Men som Ethan Coen siger, trækker manuskriptet faktisk fra det homeriske epos "meget selektivt", og Joel bemærker, at referencer til Homer vises, når det er "praktisk" for dem [9] :
Ethan : Men jeg vil ikke have, at nogen af disse Odyssey-fans kommer til filmen og forventer, du ved...
Joel : "Hvor er Laertes ?" (griner)
Ethan : "Hvor er hans hund?" (griner igen.)
JC: "Hvor er Laertes?" (latter)
Selvom Ethan kaldte Odysseen for "et af brødrenes yndlingsplotplaner" [8] , har de begge ikke læst eposet [7] og kender indholdet gennem filmatiseringer og adskillige kulturelle referencer til Odysseen.
En anden (og sandsynligvis mere betydningsfuld end The Odyssey [10] ) kilde til indflydelse er filmen Sullivan's Travels , instrueret af Preston Sturges . "Åh, hvor er du, bror?" indeholder flere citater fra denne klassiske Hollywood -film, og titlen på Coen-filmen er også en hyldest (se afsnittet Citater og hentydninger ). Ifølge den britiske kritiker Peter Bradshaw (" The Guardian ") formåede Coens at fange ånden i Sturges' komedier i sjov dialog og hurtig action [10] . Joel Coen har i et interview indrømmet, at der er øjeblikke i "Oh Where Art Thou...", der minder om Sturges .
Det er også blevet foreslået, at kilden til indflydelse kunne være den amerikanske forfatter Howard Waldrop [11] , i hvis novelle A Dozen Tough Jobs handlingen i myten om Hercules ' tolv arbejder blev overført til kronotop af det amerikanske syd under den store depression .
"Åh, hvor er du, bror?" var den første Coen-film med George Clooney . I fremtiden spillede denne skuespiller i yderligere tre film af brødrene - " Uudholdelig grusomhed " (2003), " Brænd efter læsning " (2008) og " Længe leve Cæsar! » (2016). Disse film er også komedier, hvor Clooney spiller en af hovedrollerne. Således er "Åh, hvor er du, bror?", "Utålelig grusomhed" og "Brænd efter læsning" en slags "trilogi om idioter" med Clooney i titelrollen [12] [13] . Coenerne rejste personligt til Phoenix , hvor Three Kings blev filmet på det tidspunkt , for at tilbyde rollen til Clooney; han sagde ja til rollen med det samme, uden at læse manuskriptet. Med hans egne ord var årsagen til denne ubetingede tillid de tidligere film af Coen-brødrene, selv de mindst vellykkede. hvoraf (" Hudsuckers håndlanger " og "The Big Lebowski ") skuespilleren kunne lide [14] .
John Turturro , der spillede Pete, var allerede en fast rollebesætning for Coens. "Åh, hvor er du, bror?" blev den fjerde film af brødrene, hvor han medvirkede, og i " Barton Fink " spillede Turturro en stor rolle. Andre skuespillere i Oh Brother, Where Art Thou?, der har arbejdet med Coens før dette bånd, er John Goodman (tre film), Holly Hunter (to), Michael Badalucco og Charles Durning (instruktør hver af en film). Af de vigtigste kunstnere var det således kun Clooney og Tim Blake Nelson , der spillede den simple Delmar, som var nye ansigter for instruktørernes filmografi. Ifølge brødrene var Nelson den eneste person på settet, der læste The Odyssey .
Nogle af rollerne i filmen blev udført af de musikere, der deltog i optagelsen af soundtracket. Den største gik til Chris Thomas King , en bluesguitarist fra New Orleans . Han spillede musikeren Tommy Johnson, der solgte sin sjæl til djævelen, som akkompagnerer The Soggy Bottom Boys. Cameo-rollen som en kunde, der forsøgte at købe en plade af "Man Of Constant Sorrow" blev udført af Gillian Welch ; tre medlemmer af The Fairfield Four spillede gravegraverne. Nogle kunstnere ( Cox Family , The Whites , Ron Block , Jerry Douglas ) optræder på skærmen som selv musikere [9] .
Musikken i filmen var oprindeligt tænkt som et fuldgyldigt element i handlingen, og ikke som baggrunds-akkompagnement. Derfor blev den usædvanlige beslutning truffet om at indspille soundtracket før optagelserne begyndte [9] og musikeren T-Bone Burnat blev taget med til musikudvælgelse, selv før manuskriptet var færdigt [15] .
Brother, Where Art Thou er den første og hidtil eneste Coen Brothers-film, der ikke har et soundtrack komponeret af Carter Burwell . I kreditterne er han kun opført som forfatter til "ekstra musik". Det musikalske akkompagnement af filmen er amerikanske folkesange fra den tilsvarende periode. For det meste bruges nye indspilninger af gamle sange lavet specielt til filmen, arrangeret af T-Bone Burnat. Der blev også brugt flere autentiske optegnelser.
De udvalgte sange gjorde det muligt i filmen at afspejle en række musikalske stilarter, der er karakteristiske for kulturen i det gamle amerikanske sydgospel , delta blues , country swing , bluegrass [7] [9] . Blandt de optrædende, hvis sange var inkluderet i filmen, er Harry McClintock , Jimmy Davis , The Stanley Brothers og andre.
Et af medlemmerne af The Stanley Brothers, den legendariske [16] [17] [18] bluegrass-musiker Ralph Stanley , deltog personligt i indspilningen af musikken til "Oh, where are you ...", og opførte a cappella folk sangen "O Death". Andre eminente musikere, der deltog i skabelsen af soundtracket, er Norman Blake , Alison Krauss , Emmylou Harris , Gillian Welch , The Whites , The Cox Family . Alle var inviteret af Burnet (selvom brødrene allerede kendte mange kunstnere før arbejdets start og var fans af Krauss, Harris og Welch), med udgangspunkt i Coens' ideer om den musikalske komponent i den fremtidige film [9] .
Joel : ...På et tidspunkt havde T-Bone et par dage, hvor han bragte en flok forskellige mennesker ind, som alle spillede og sang sammen. Og vi kunne på en eller anden måde mærke, hvem der kom.
Originaltekst (engelsk)[ Visskjule] JC: …På et tidspunkt havde T-Bone dybest set to dage, hvor han hentede en masse forskellige mennesker ind, som alle slags spillede og sang sammen. Og vi fik en fornemmelse af, hvem der havde ret. - Fra et interview med Coen Brothers til Jim Ridley ("Nashville Scene") [9]Tre af musicalnumrene i "Oh Where Are You..." er knyttet til den fiktive gruppe "The Soggy Bottom Boys", som omfatter de tre hovedpersoner - Everett, Pete og Delmar, samt guitaristen Tommy Johnson. Af disse tre numre er to variationer af folkesangen " Man of Constant Sorrow ", fremført af blandt andre The Stanley Brothers. Sangen blev soundtrackets største hit , da den kom på Billboards Country Songs Chart [19] og vandt en CMA Awards [20] og en Grammy for bedste country-vokalsamarbejde [ 21] . På optagelsen synges sangen af sangerne Dan Timinski fra Union Station (hoved), Harvey Ellen og Pat Inright fra Nashville Bluegrass Band [15] i stedet for skuespillerne . En anden sang fremført af The Soggy Bottom Boys - " In the Jailhouse Now " - synges af selveste skuespilleren Tim Blake Nelson [9] .
"Åh, hvor er du, bror?" blev filmet over de tre sommermåneder 1999 (7. juni til 23. august [22] ), da Coens og filmfotograf Roger Deakins havde brug for en bestemt farve til græsset og løvet [23] . Lokationsscenerne blev optaget i Mississippi , det samme sted, hvor filmen foregår. Optagelserne fandt sted på steder som Canton , Jackson , Valley Park , Vicksburg og Yazoo City [24] .
Da karaktererne i filmen er sydlændinge , var det nødvendigt at formidle en specifik accent , der er karakteristisk for indbyggerne i de sydlige stater. George Clooney, der selv er hjemmehørende i Lexington , Kentucky , sendte manuskriptet til sin onkel Jack, en landmand fra samme stat, for at han skulle recitere Everetts replikker på en båndoptager . Skuespilleren brugte den resulterende optagelse i sit arbejde på filmen [25] .
Filmens soundtrack blev udgivet på cd den 5. december 2000 til stor anerkendelse. I november 2008 havde det solgt over 7.421.000 eksemplarer i USA, hvilket gjorde albummet til det bedst sælgende country -soundtrack [26] .
Soundtracket vandt to Country Music Association Awards (bedste album og bedste single) [20] og fem Grammy- priser , inklusive årets bedste album [ 21] . Der blev også givet koncerter i Ryman Auditorium i Nashville , Tennessee , hvoraf optagelserne udgjorde Down from the Mountain- dokumentaren .
Kritik generelt accepteret ret positivt "Åh, hvor er du, bror?". Filmen har en vurdering på 77 % på Rotten Tomatoes [27] og en vurdering på 70 % blandt de mest respekterede kritikere . Det betyder, at cirka tre fjerdedele af de kritikere, hvis anmeldelser er opført på siden, gav billedet en positiv vurdering. Denne relative succes ligner dog ikke en sådan succes på baggrund af succesen med Coen-brødrenes tidligere værker. Rotten Tomatoes-vurderingen for O Brother Where Art Thou er lavere end for alle deres tidligere film, med undtagelse af Hudsucker's Handy [ ca. 6] [29] .
Den indflydelsesrige amerikanske kritiker Roger Ebert ( Chicago Sun-Times ) mener for eksempel, at nogle episoder af filmen er gode, men ikke lægger op til et helt værk, og at der skabes det ikke altid behagelige indtryk, at plottet udvikler sig tilfældigt [ 30] . Et lignende synspunkt deles af Paul Tatara ( cnn.com ) [31] og Desson Howe ( Washington Post ) [32] , som skrev, at filmen er en række episoder eller sketches, der er løst forbundet med hinanden. Det første virkede også mislykket valg til hovedrollen som George Clooney [31] .
Jonathan Rosenbaum fra Chicago Reader nævner ikke-overbevisende karakterer som en alvorlig fejl i manuskriptet [33] . Ifølge James Berardinelli ( ReelViews ) er Coens' varemærke "quirkiness" i "Oh Where Art Thou..." der, men føler sig ofte tvunget. Generelt er filmen, som kritikeren skriver, trukket ud, og kan ikke i modsætning til brødrenes bedste værker få publikum til at tumle i stolene eller forårsage ukontrollerede latterudbrud [34] .
"Åh, hvor er du, bror?" vil ikke blive husket som en af Coens store film: Det er et skridt ned fra de noget lignende Blood Simple- og Fargo -film , og selv sammenlignet med mindre succeser som The Big Lebowski, er det et skridt tilbage.
Originaltekst (engelsk)[ Visskjule] O Broder, hvor er du? vil ikke blive husket som et af Coens' store værker - det er på et niveau under folk som Blood Simple og Fargo, og endda et skridt ned fra mindre vellykkede indsatser som The Big Lebowski. — James Berardinelli [34]Samtidig gav mange anmeldere filmen høje seertal. Peter Travers ( Rolling Stone ) kaldte det "vidunderligt" [35] , Todd McCarthy ( Variety ) - "charmerende" [36] , John Anderson ( Newsday ) tildelte båndet en række rosende epitet . Kritikeren Charles Taylor skrev en undskyldende anmeldelse af filmen og indrømmede i begyndelsen af artiklen, at han gjorde det på trods af, at han af alle de tidligere instruktørværker af Coens kun kunne lide " Raising Arizona ", resten forårsagede enten kedsomhed eller afsky [37] . Kenneth Taran fra den populære Los Angeles Times kaldte Oh Where Art Thou en Monty Python - agtig skrueboldkomedie , fyldt med eksempler på det "geniale galskab", som kun Coen-brødrene kan udstille .
[35] [37] [39] , såvel som en stærk birolle [40] , fik George Clooneys præstation i hovedrollen ros fra flere kritikere . Coen-brødrenes regi [4] [31] , såvel som den visuelle side af filmen og specifikt værket af filmfotograf Roger Deakins [31] [39] [40] , produktionsdesigner Dennis fortjente særlig omtale i mange (bl.a. generelt negative) anmeldelser Gassner [31] [36] og kostumedesigner Mary Zofrs [36] . Mange anmeldelser kaldte soundtracket "Oh, where are you..." for et stort hit [32] [35] [37] . Ifølge Roger Ebert er bluegrass -musik i hjertet af filmen, hvilket bringer den tættere på den revisionistiske western Bonnie and Clyde [30 ] .
Verdenspremiere på "Oh Brother, Where Are Thou?" blev afholdt på den 53. internationale filmfestival i Cannes den 13. maj 2000. Frankrig blev det første land, hvor filmen blev udgivet (30. august samme år), i efteråret fandt premiererne sted i flere lande i Europa og verden. Det var først den 22. december 2000, at "Oh Where Are You..." blev udgivet i USA i en begrænset udgivelse og begyndte først bred udgivelse den 2. februar 2001. I 2001 blev filmen også vist i flere andre lande [41] .
Båndet blev distribueret i USA af Buena Vista . Med et produktionsbudget på cirka 26 millioner dollars [ 22] indtjente Oh Where Are You... 45.512.588 $ i USA og 26.355.739 $ i andre lande . Billedets samlede verdensgebyrer beløb sig således til 71.868.327 [2] . I USA, på blot en weekend i de 29 uger, hvor Oh Where Art Thou... var i billetkontoret, lykkedes det filmen at kravle ind i top ti ved billetkontoret [42] .
Et bemærkelsesværdigt træk ved filmen er brugen af digital farvekorrektion for at give filmen en sepia - tone . "Åh, hvor er du, bror?" blev optaget om sommeren, og som følge heraf var instruktørerne ikke tilfredse med den resulterende for mættede farve.
Ethan og Joel havde brug for et tørt, støvet billede af [ Mississippi ] Delta med gyldne solnedgange. De ønskede, at filmen skulle ligne et gammelt, håndfarvet fotografi.
Originaltekst (engelsk)[ Visskjule] Ethan og Joel foretrækker et tørt, støvet Delta-look med gyldne solnedgange. De ville have det til at ligne et gammelt håndfarvet billede. — Roger Deakins, operatør [23]Først henvendte Coens sig til laboratoriet, men den traditionelle metode til farvekorrektion gav ikke de resultater, de havde brug for. Derefter blev det efter forslag fra filmfotograf Roger Deakins besluttet at ty til digital behandling af filmen [23] . Arbejdet tog omkring otte uger [43] . Lidt foran Chicken Run -tegnefilmen , "Åh, hvor er du, bror?" var den første film i Hollywoods historie, der blev fuldt farvekorrigeret på en computer . Filmfotograf Roger Deakins, der var ansvarlig for videosekvensen af billedet (samt brødrenes fire tidligere film), for "Åh, hvor er du, bror?" blev nomineret til en Oscar og en American Society of Cinematographers Award .
"Åh, hvor er du, bror?" ikke uden computer specialeffekter . The American Humane Association, en dyrerettighedsorganisation, forvekslede en realistisk afbildet ko, der blev dræbt i filmen, for en rigtig ko og krævede bevis for, at den var tegnet, før den tillod brugen af forbeholdet i krediteringerne, at ingen dyr kom til skade under optagelserne. Efter at repræsentanter for foreningen fik vist, hvordan koen blev til, blev følgende tilføjet til krediteringerne i stedet for den traditionelle sætning "Ingen dyr blev skadet ved tilblivelsen af denne film": "Scenerne, hvor vold mod dyr vises, er simuleret " [ca. 7] .
Produktionsdesigneren Dennis Gassners arbejde , som skabte autentiske landskaber - gårde, butikker, hytter - fremkaldte "sød melankoli" [39] blev også bemærket .
Clooney , Turturro og Nelson er blevet kaldt "en stor komisk trio" [4] . Clooneys præstation mindede nogle iagttagere om Cary Grant [10] og Clark Gable [32] [44] (dette understreges af det faktum, at Clooneys karakter bærer et overskæg i Gable-stil [7] ). "Udstråler karisma " [34] Clooney skaber på skærmen billedet af "den sødeste i biograflandsbyens historie" [37] . John Turturro har ifølge Charles Taylor ikke helt lært at anvende sine skuespillerevner til komiske roller, men i nogle scener viser han stadig talentet som en komiker, og Tim Blake Nelson demonstrerer "en gravhundehvalpens uskyld " [37 ] . Birollerne byder på den sædvanlige overflod, som man finder i Coen- film .
Den musikalske sekvens er med til at genskabe stemningen i det gamle amerikanske syd. Nogle autentiske optagelser blev brugt - sangen " Big Rock Candy Mountain " fremført i 1928 af Harry McClintock og evangeliet "Po' Lazarus" fremført af indsatte i Mississippi Penitentiary i 1959 (indspilningen blev lavet af folkloristen Alan Lomax ).
Coens formåede at skabe en afbalanceret verden på skærmen, fyldt med fiktive og virkelige karakterer [7] [10] , hvilket gjorde det amerikanske syd til et slags drømmeland [44] .
Borges har en historie om en forfatter, hvis mesterværk er en flerbindsleksikon af et fiktivt univers; Coenerne skriver en hver gang de laver en film.
Originaltekst (engelsk)[ Visskjule] Borges har en novelle om en forfatter, hvis chef d'oeuvre er et flerbindsleksikon om et imaginært univers; Coenerne skriver en af disse, hver gang de laver en film. — Peter Bradshaw [10]"Åh, hvor er du, bror?" blev det første billede i filmografien af upolitiske instruktører, der berører politiske emner. Men som Joel Coen siger, er politik i filmen kun til stede for dramaturgiens skyld og i en ret primitiv form [7] . Jonathan Romney betragter imidlertid sammenhængen mellem førkrigstidens amerikanske musik og politik som et af filmens fulde temaer [7] .
Ku Klux Klan er afsløret som en negativ kraft . Filmen viser i teatralsk form klanens ceremoni og denne organisations tilbehør - kasketter med slidser til øjnene og brændende kors .
Billedets handling finder sted under forberedelserne til valget af guvernøren i Mississippi , som er ledsaget af kampagne fra de to hovedkandidater. Menelaus "Papa" O'Daniel, den siddende guvernør, der stiller op for en anden periode, har en meget reel prototype i det amerikanske syds historie. Dette er Wilbert Lee "Papa" O'Daniel , guvernør i Texas fra 1939-1941 og senere en senator fra samme stat [45] . Denne politiker var kendt for at være vært for et radioprogram og hyre et band til at støtte ham (som Menelaus O'Daniel gjorde i filmen) [46] . Imidlertid lovede den rigtige O'Daniel, i modsætning til den fiktive O'Daniel fra filmen, reformer i sin valgkamp (i filmen er sådanne løfter givet af hans modstander Homer Stokes) [46] . Wilbert Lee O'Daniels temasang for kampagnen var "Please pass the kiks, Pappy" [47] Menelaous O'Daniel i "Oh Brother, Where Art Thou?" bruger " You Are My Sunshine " som sådan, som faktisk er forbundet med Louisianas guvernør og musiker Jimmy Davis , der skrev den .
Tommy Johnson, Chris Thomas Kings karakter, havde også en prototype. Historien om, hvordan Tommy solgte sin sjæl til djævelen i bytte for evnen til at spille guitar, er faktisk forbundet med navnene på to bluesmusikere fra 1920'erne og 1930'erne . I slutningen af tyverne var der en kendt musiker i Mississippi ved navn Tommy Johnson (det vil sige filmkarakterens fulde navnebror), om hvem der var lignende rygter [49] , og den samme legende er forbundet med navnet på filmen. mere berømte Robert Johnson [50] [51] . Forskellige kilder nævner både den første [7] og den anden [4] [30] [38] som den påståede prototype .
Der var også i virkeligheden en gangster ved navn George Nelson . I "Oh, Where Are You..." møder trioen af hovedpersoner en halvgal bankrøver kendt under det navn. Den rigtige Nelson (hans rigtige navn er Lester Joseph Gillis) fik tilnavnet "The Kid" for sin lille statur og barnlige træk og havde et voldsomt temperament . I 1937, da filmen finder sted, havde han været død i tre år.
Når vi taler om beslutningen om at inkludere historiske karakterer i plottet, hævder Joel Coen, at realisme ikke var forfatternes hensigt; han og hans bror forsøgte at "skabe ikke så meget et troværdigt billede af den tid og stedet som en imaginær verden, hvor det hele krydser hinanden - virkelige mennesker og fiktivt" [7]
Åbningsteksterne siger udtrykkeligt, at "Åh, hvor er du, bror?" baseret på Odysseen. Den indflydelsesrige filmkritiker Andrey Plakhov bemærker, at filmens blanding af amerikansk kultur og historie med Homer "indsætter amerikansk mytologi i den mest seriøse kulturelle serie" [52] . Citater og hentydninger til det homeriske epos i filmen er talrige, lige fra det åbenlyse til det obskure. De fleste af dem er komiske: ligesom James Joyces Ulysses , " Åh, hvor er du, bror?" - parodi-epos [4] .
Den eneste direkte reference er epigrafen til filmen, som er den første linje i The Odyssey i Robert Fitzgeralds oversættelse . Indlysende hentydninger til eposet omfatter navnene på nogle af heltene: oppositionskandidaten til guvernør i Mississippi hedder Homer ; hovedpersonens første personlige navn er Ulysses ( den latinske analog til navnet Odysseus ); hans kones navn er Penny (forkortelse for " Penelope ", det var navnet på Odysseus' kone); den nuværende guvernør Menelaus O'Daniel, der benådede de tre hovedpersoner, bærer navnet på den spartanske konge Menelaos , som kæmpede med Odysseus i den trojanske krig . En buste af Homer kan ses stå bag Menelaus O'Daniel i restaurantscenen.
Nogle episoder af filmen gentager Odysseus' eventyr. Allerede i begyndelsen af hovedpersonernes treenighed støder man på en blind spåmand, der ligner Tiresias fra Odysseen [53] . Baptisterne , der dykker ned i vandet for at slippe af med deres fortid, er som lotofager , for hvem det gav glemsel at spise en lotus [44] [54] . Mødet med syngende kvinder, der forhekser rejsende, henviser til de sirener , der tiltrak rejsende til at dræbe dem [30] [31] . Derudover kan denne episode ses som en reference til Circe , der gjorde Odysseus' ledsagere til dyr (i filmen tror Delmar, at Pete blev til en frø efter at have mødt kvinder). Mødet med den enøjede "Big Dan" Teague, der røvede Everett og Delmar, er en hentydning til Odyssey-episoden med Kyklopen Polyphemus , der spiste en del af skibets besætning på hovedpersonen [30] [55] . Everetts ekskone Penny skal giftes med sin nye bejler - i "Odysseen" forsøger adskillige bejlere at opnå hovedpersonens hustru Penelope [38] . Oversvømmelsen i slutningen af filmen minder om Charybdis ' hvirvelstrøm [7] (derudover er Everett i samme afsnit tæt på at drukne, men redder sig selv ved at gribe et stykke træ; det samme sker med Odysseus). Andre mulige hentydninger til Odysseen: Everett klæder sig ud som en gammel mand (det samme gjorde Odysseus, da han vendte tilbage til Ithaka ); Baby Nelson, der dræber køer (Odysseus' ledsagere pådrog sig Helios vrede ved at dræbe de hellige køer fra hans flok).
En novelle af forfatteren Howard Waldrop blev citeret som en mulig kilde til manuskriptet (se afsnittet " Arbejd på manuskriptet "). Måske er det efter ham, at en af karaktererne i filmen bærer efternavnet Waldrip [11] .. Derudover optræder en karakter ved navn Vernon Waldrip i romanen Wild Palms af William Faulkner (hvis billede blev parodieret i Barton Fink , en tidligere film af Coens [56] ). Plottet i "Wild Palms" ligner det, der er involveret i "Åh, hvor er du ..."; desuden foregår handlingen der også i Mississippi i anden fjerdedel af det 20. århundrede . Paralleller kan også drages med romanen " The Village " af samme Faulkner [57] .
Det er muligt, at filmen indeholder en reference til Flannery O'Connors novelle Good Country People , hvor en bibelsælgende tyv opererer [58] . Scenen i slutningen af filmen, hvor karaktererne svæver og holder fast i en trækiste , citerer fra epilogen til Herman Melvilles roman Moby Dick .
Blandt Coens' vigtigste inspirationskilder til Oh Where Art Art Thou var filmene af Preston Sturges , en førkrigs Hollywood - instruktør kendt for sit arbejde i screwball-genren (se afsnittet " Manuskriptskrivning "). Direkte hyldest til Sturges er filmens titel. I Sullivan's Journey (1941) er hovedpersonen, komedieinstruktøren John Sullivan, ved at lave en seriøs film om den store depression kaldet Oh, Brother, Where Art Thou, hvordan i svære tider vil folk grine. Ved at tage titlen "Oh Brother, Where Art Thou?", synes Coen-brødrene således at have skabt en genindspilning af en film, der aldrig har eksisteret [4] .
I "Oh, Where Art Thou...", ligesom i "Sullivan's Travels", vises et hårdtarbejdende fængsel i det amerikanske syd; scenen for de dømte, der besøger biografen, er citeret af Coens [10] . Måske refererer efternavnet på hovedpersonen i Coen-filmen - McGill - til titelkarakteren på filmen "The Great McGinty " af den samme Sturges [4] .
Scenen, hvor Everett, Pete og Delmar befinder sig ved en sammenkomst af klanerne, efterligner en lignende scene fra en anden berømt Hollywood-film fra 1930'erne - Troldmanden fra Oz (1939). Scenen, hvor fugleskræmselen , skovhuggeren og løven går ind i den onde troldkvindes slot, var genstand for citat. Medlemmerne af Klan marcherer på samme måde som dem i The Wizard of Oz, og trioen af hovedpersoner infiltrerer også antallet af marchere [54] . The Ox Bow Incident (1943) er citeret i en af de sidste scener, når "Lonesome Valley" spilles før hængningen .
"Åh, hvor er du, bror?" kom med i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes , hvor premieren på filmen fandt sted, men vandt ikke priser der. Guldpalmen det år blev vundet med Dancer in the Dark af Lars Von Trier , som Coens overraskende havde slået ni år tidligere med Barton Fink . I alt modtog filmen kun seks priser (hvis man tæller Grammy Music Award for bedste soundtrack med), og hovedfilmpriserne gik næsten uden om den.
Listen er givet i overensstemmelse med IMDb -data [61] .
År | Belønning | Nominering | tildelt |
---|---|---|---|
2000 | Las Vegas Film Critics Society Award | Bedste kinematografi | Roger Deakins |
2001 | " Golden Globe " | Bedste skuespiller (komedie eller musical) | George Clooney |
British Society of Cinematographers Award | Bedste kinematografi | Roger Deakins | |
Florida Film Critics Society Award | Bedste soundtrack | T-Bone Burnet Carter Burwell | |
2002 | BMI Award | Særlig omtale | T-Bone Burnet |
Listen er givet i overensstemmelse med IMDb -data [61] .
![]() | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier | ||||
|
af Coen Brothers | Film|||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Feature-længde |
| ||||||
Kortfilm |
|