Søm
| Søm | |
|---|---|
| ə | |
| Billede
| |
| IFA nummer | 322 |
| Unicode (hex) | U+259 |
| HTML (decimal) | ə |
| X-SAMPA | @ |
| Kirshenbaum | @ |
| Kyrillisk | s, øh |
| IPA punktskrift | ⠢ |
Shva (fra hebraisk שְׁוָא [ ʃˈva] - intet) er en midterste rækkes vokal af den midterste stigning ("neutral"). I transskription er IPA betegnet med symbolet [ ə ] ( U+0259 ). Denne vokal lyder på mange sprog i en ubetonet (svag) position, og i nogle - i en stresset position. For eksempel ubetonede vokaler (undtagen de nærmeste forbetonede) i ordene "ko a " - [ kɐ′rov ə ], "hund a " - [ sɐ′bak ə ], " mo loko" [ m ə lɐ "ko ] (se mere i artiklen Russisk fonetik ).
Den rekonstruerede proto-indoeuropæiske lyd shva primum afspejles i sanskrit som i og i andre indoeuropæiske sprog som en [1] .
På nogle sprog er denne lyd angivet med et separat bogstav. For eksempel på armensk (ը), rumænsk (ă), albansk (ë), bulgarsk (ъ), Chuvash (ă) og det kunstige sprog Loglan (y) [2] .
Shva på hebraisk
På hebraisk betegner udtrykket shva en vokal i form af to prikker under bogstavet, placeret lodret. Denne vokal på moderne hebraisk udtales enten ikke (fravær af en vokallyd), eller den udtales som vokalen "e" eller mindre ofte "a". På oldgammel hebraisk var der en sondring mellem " shva nakh " (bogstaveligt: "shva hvilende"), som ikke indikerede nogen lyd, og " shva na " (bogstaveligt: "bevægelig søm"), som betegnede vokallyden af shva . På moderne hebraisk er udtrykkene " shva nakh " og " shva na " bevaret som rent grammatiske; udtalen er ikke relateret til dem [3] . Ordeksempler:
- סְלִיחָה ("tilgivelse") - " shva na ", den gamle udtale er səlikha , den moderne er slikha ;
- נְסִיכָה ("prinsesse") - " søm på ", den gamle udtale er nəsiha , den moderne er nesiha ;
- מִכְתָּב ("bogstav") - " shva nakh ", gammel og moderne udtale - mihtav ;
- מַעְבָּדָה ("laboratorium") - " shva nakh ", den gamle udtale er ma ʕ bada , den moderne er maabada .
På portugisisk
I den europæiske variant af portugisisk reduceres de ubetonede vokaler [ ɛ ] åbne og [ e ] lukkede og omdannes til en flydende mere lukket central lyd [ ə ] [4] :
- [ɛ] > [ǝ]
- [e] > [ǝ]
E. G. Golubeva beskrev denne lyd som følger: "Vokalen [ǝ] er aldrig stresset. Det er en svag, afslappet, knap hørbar, meget kort lyd af uklar klang, medium stigning (lidt mere lukket end [e]), central. <...> Den portugisiske ubetonede reduceret ubestemt lyd [ǝ] ligner den russiske reducerede ubestemte lyd, der optræder i en ubetonet position i stedet for [ɛ]: pæl - stave. <...> Eksempler: menino [mǝ'ninu] "dreng", chave ['šɐvǝ] "nøgle", base ['bazǝ] "base". [ǝ] udtales også i ord, der ikke har deres egen betoning (præpositioner, ubetonede former for personlige stedord): de [dǝ], me [mǝ], lhe [λǝ]. I slutningen af et ord er denne lyd praktisk talt uhørbar, og nogle forfattere udelader det tilsvarende tegn i den fonetiske transskription. I positionen mellem to stemmeløse konsonanter, såvel som mellem en stemmeløs konsonant og en pause, er der en døvet tone [ə̣] [med en prik i bunden af tegnet], ikke ledsaget af en stemme (vibration af stemmebåndene ). For eksempel: pequeno [pə̣'kenu] "lille", apetite [ɐpə̣'titǝ] "appetit", gripe ['gɹipə̣] "influenza", parque ['paɹkə̣] "park"" [5] .
Indtil slutningen af 1980'erne brugte man i værker om europæisk portugisisk fonetik for de reducerede ubetonede vokaler /e/ og /ɛ/ betegnelsen [ǝ], som siden begyndelsen af 1990'erne er blevet erstattet af tegnet [ ɨ ] [6] , hvilket muligvis skyldes oprettelsen af den portugisiske sammenslutning af sprogvidenskab ( Associação Portuguesa de Linguística ) i 1984. På europæisk portugisisk har schwaen følgende funktioner:
- epenthetic ( eng. epenthetic, "e-schwas" ) [7] — ubetonet vokal schwa udtales i nogle positioner, når det ikke engang er fastgjort i ortografien, hvilket afspejler den oprindelige betydning af udtrykket på hebraisk — "tom" ( eng tomme ), og ifølge denne etymologi kan det betragtes som et synonym for " epentetisk " [ 8] ; for eksempel med nogle ord fra det videnskabelige leksikon: magma (mag[ɨ]ma), afta (af[ɨ]ta); infinitiver: querer [kɨ'ɾeɾɨ]; eller med andre ord: papel [pɐ'pɛlɨ] [9] ;
- reduceret schwa ( engelsk reduktion, "r-schwa" ) [7] — cego [sɛgu] "blind" > cegueira [sɨ'gɐjɾɐ] "blindhed"; medo ['medu] "frygt" > medroso [mɨ'dɾozu] "frygtfuld" [10] ;
- stabil shva ( engelsk stabil, “s-schwa” ) [7] — der er mindst ét tilfælde af realisering af en shva i en stresset position, som har en meningsfuld funktion, når man modarbejder formerne for sammensmeltning af præpositionen por med visse artikler i det portugisiske sprogs nordlige dialekter pelo [ 'pɨlu], pela ['pɨlɐ], pelos ['pɨluʃ], pelas ['pɨlɐʃ] til substantivet pêlo ['pelu] "hår" [11] .
På den anden side har den ubetonede vokal schwa på europæisk portugisisk ikke status som et generelt anerkendt fonem [12] , nogle forfattere afspejler det ikke i transskriptionen eller angiver det som en valgfri lyd, idet de fortolker "fonem [ɨ] ” som en erkendelse af en anden fonologisk understreget vokal (/e/ eller /ɛ/). Derfor findes implementeringsmuligheder ofte: senhor [ sŋóɾ ] - [ sɨŋóɾ ] "senior"; quente [ kẽt ] - [ kẽtɨ ] "varm"; remetente [ ʀmtẽt ] - [ ʀɨmɨtẽtɨ ] "afsender" [13] ; cante [kɐ͂t] "han synger" [14] ; Algarve [ ɒɫ'gaɾv(ɨ) ] Algarve .
På brasiliansk portugisisk udtales de ubetonede vokaler /e/ og /ɛ/ anderledes end i den europæiske version, derfor er denne reducerede lyd i fonologi og fonetik normalt betegnet med tegnet [ ɪ ], da det almindeligvis antages, at reduceret vokal [ɨ] er fraværende, selvom schwa forekommer i dialekter. På dialekten i byen Belo Horizonte realiseres understreget /a/ som [ə] [15] [16] , for eksempel: sala ['salə] "sal" [17] .
Shva på Balkan-sprogene
På balkansprogene er schwaen angivet med et enkelt bogstav, fx på rumænsk ( ă ), albansk ( ë ), bulgarsk ( ъ )
Noter
- ↑ Gamkrelidze T.V. , Ivanov Vyach. Sol. Indoeuropæisk sprog og indoeuropæere: Rekonstruktion og historisk-typologisk analyse af protosprog og protokultur: I 2 bøger. — Tb. : Tbilisi University Press, 1984. - S. 166.
- ↑ http://www.loglan.org/Download/Loglan1.pdf
- ↑ עיקרי תורת הניקוד ( hebraisk) . Hebraisk Sprogakademi (06/08/2017). Hentet: 3. marts 2019.
- ↑ Golubeva, 1981 , s. 37.
- ↑ Golubeva, 1981 , Reduceret vokal [ǝ], s. 25-26.
- ↑ Veloso, 2003 , s. 259.
- ↑ 1 2 3 Veloso, 2010 , s. 206.
- ↑ Veloso, 2010 , s. 202.
- ↑ Veloso, 2005 , s. 624.
- ↑ Veloso, 2005 , s. 626.
- ↑ Veloso, 2003 , s. 261.
- ↑ Veloso, 2005 , s. 621.
- ↑ Veloso, 2003 , s. 262.
- ↑ Veloso, 2005 , s. 625.
- ↑ Marusso, 2003 , 8.5.3. Systems que apresentam dois padrões de redução vocálica.
- ↑ Marusso, 2003 , 9.3. Descrição fonética das vogais orais puras do português brasileiro padrão de Belo Horizonte e região metropolitana.
- ↑ Marusso, 2003 , 8.5.1.1. Introduktion til Redução de Proeminência.
Litteratur
- Søm // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
- Golubeva E. G. Fonetik af det portugisiske sprog. Introduktionskursus. - Lærebog. godtgørelse for i-kammerat og faktor. udenlandsk lang. - M . : Højere skole, 1981. - 119 s.
- Marusso, Adriana S. Redução vocálica: Estudo de caso no português brasileiro e no inglês britânico. - UFMG, 2003. - 513 s.
- Veloso, Joao. En distinção entre palavras terminadas em consoante e palavaras terminadas na sequência ortográfica "consoante + "-e"" num grupo de crianças falantes de português europeu em idade pré-escolar (port.) // Língua portugueturas : use . — Porto: Universidade do Porto. Centro de Linguistica, 2003. - S. 259-288.
- Veloso, Joao. Considerações Sobre o Estatuto Fonológico de [ɨ em Português] (port.) // Revista da Faculdade de Letras. Sprog og litteratur. Serie II: Årlig. - Porto: Faculdade de Letras da Universidade do Porto, 2005. - Vol. XXII . - s. 621-632. — ISSN 0871-164X .
- Veloso, Joao. Centrale, epentetiske, umarkerede vokaler og schwas: En kort oversigt over nogle væsentlige forskelle // Linguística : Revista de Estudos Linguísticos. — Porto: Universidade do Porto. Centro de Linguística, 2010. - Vol. 5 . - S. 193-213.
| hebraisk | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Anmeldelser |
| ||||||||
| epoker |
| ||||||||
| Dialekter og udtaler | |||||||||
| Stavning |
| ||||||||
| Ansøgning |
| ||||||||
| foran | Afslappet front |
Medium | Afslappet ryg |
Bag | |
|---|---|---|---|---|---|
| Øverst |
•
jeg
y
| ||||
| Afslappet overdel | |||||
| Midt-øverst | |||||
| Medium | |||||
| Midt-Nedre | |||||
| Afslappet lavere | |||||
| Nederste | |||||
|
Vokalpar: uafrundede • afrundede | |||||