Masih ( arabisk المسيح - salvet , hebraisk ækvivalent - Mashiach משיח) - i islam : messias . Udtrykkene al-Masih al-Kazzab ( falsk messias ) og al-Masih ad-Dajjal bruges i forhold til Dajjal [1] . Det arabiske navn al-Masihi betegner en kristen [2] .
Vestlige islamiske lærde mener, at ordet masih er lånt fra aramæisk [3] eller syrisk [4] [5] , hvor ordet meshiha blev brugt som navnet på Frelseren. Ifølge Horowitz, dette ord kunne også komme fra det etiopiske sprog [6] [3] eller gennem det [7] . I før-islamisk tid blev kristne arabere kaldt Abd al-Masih ("slave af messias") [8] .
Arabiske leksikografer betragtede ordet al-Masiḥ som et øgenavn ( lakaba ) og gav det en arabisk etymologi. Den mest almindelige opfattelse var, at ordet var afledt af verbet masakha "tør", "strøg", "røre", "smear" osv. [9] [4]
I Koranen og profeten Muhammeds sunnah henviser ordet masih til profeten Isa ( Jesus ) [11] . Det er placeret foran hans navn eller bruges separat. Ordet masih optræder i Medina-suraerne i Koranen - i historien om bebudelsen og gendrivelsen af guddommeliggørelsen af profeten Isa [12] . Det bruges også i historier om Isa's andet komme og hans deltagelse i dommedag , samt om profeten Muhammeds syner [1] .
Religionsforsker Gordon Newby bemærker: " I Koranen og hadith refererer udtrykket til Isa (Jesus) og er placeret foran hans navn snarere som en titel eller som et tilnavn, i modsætning til den betydning, som dette udtryk har i kristendommen eller Jødedommen, da Jesus i islam ikke har messianske funktioner. I islam understreger dette udtryk, når det anvendes på Jesus, hans fremtrædende rolle som profet " [2] .
Islamisk eskatologi | |
---|---|
steder | |
tegn |
|
engle |
|
udviklinger |
|
se også |
Messianisme og Messias | |
---|---|
Jødedommen | |
Kristendom | |
islam | |
se også |