Det makedonske dynasti

makedonere

Basil I den makedonske , hans søn Konstantin og anden hustru Evdokia Ingerina
Land Byzantinske Rige
Forfædres hus Mamikonyans
Grundlægger Basilikum I
Den sidste hersker Theodora
nuværende hoved Ingen
Stiftelsesår 867
Ophør 1056 (Theodoras død)
Titler

 Mediefiler på Wikimedia Commons

Det makedonske dynasti  ( Armensk dynasti , Basil dynasti ) var et kejserdynasti i Byzans fra 867 til 1056 .

Dynastiets navn

Det makedonske dynasti fik sit navn fra det byzantinske tema Makedonien , fødestedet for dets grundlægger, kejser Basil I den makedonske .

I værker af repræsentanter for den russiske (sovjetiske) historiske skole bruger de kejsere, der regerede Byzans i 867-1056, udtrykket makedonsk dynasti [1] [2] [3] [4] [5] . I engelske kilder bruges navnet makedonsk dynasti også ofte [6] [ 7] , men i ikke-russisk historisk litteratur bruges alternative navne til dette udtryk også:  

Dynastiets oprindelse

Historien om Basil's forfædre er indeholdt i den såkaldte krønike om " Theophans tilhængere ". Forfatteren til kapitlet om Basil den Makedonske, hans barnebarn kejser Konstantin VII Porphyrogenitus , siger, at Basil's forfædre flygtede fra Armenien til Byzans i anden halvdel af det 5. århundrede og slog sig ned i nærheden af ​​Adrianopel [12] . Oplysningerne her om oprindelsen af ​​forfædrene til Basil I fra de armenske konger fra Arshakid -dynastiet , Konstantin I den Store og Alexander den Store , moderne historikere (uden at stille spørgsmålstegn ved den armenske oprindelse) betragter legenden om patriark Photius I af Konstantinopel , komponeret for at forherlige det nye dynasti [4] [12 ] [13] . De fleste [14] videnskabsmænd betragter grundlæggeren af ​​det makedonske dynasti, Basil I, en efterkommer af armenske bosættere [15] [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22] [23] [24 ] ] . Ifølge P. Haranis (en autoritativ byzantinist med speciale i spørgsmål om historisk demografi ) var hver kejser på den byzantinske trone fra begyndelsen af ​​Basil I's regeringstid til Basil II's død af armensk eller delvist armensk oprindelse [25] .

Samtidig kaldes Basil I i værkerne af nogle byzantinske kronikere såvel som blandt arabiske forfattere "makedonsk" eller slavisk , hvilket forårsagede en diskussion om pålideligheden af ​​hans armenske oprindelse. Meningen om den rent slaviske oprindelse af Basil den Makedonske blev afvist som fejlagtig af den berømte irske historiker og byzantinske John Bagnell Bury [26] .

Begyndelsen af ​​et dynasti

Efter at have rejst til Konstantinopel og blevet en favorit af kejser Michael III , der giftede ham med sin elskerinde Evdokia Ingerina , eliminerede Basil Makedoneren kejserens indflydelsesrige onkel, Varda, og blev Cæsar og snart medhersker. I 867 organiserede Basil mordet på kejseren og efter egenhændigt at have overtaget den kejserlige trone grundlagde han derved et nyt dynasti.

Makedonsk renæssance (867-1056)

Blandt de byzantinske kejsere af det makedonske dynasti, efterkommere af Basil I, var der ganske veluddannede mennesker, der var sympatiske for oldtidens kultur, såsom Constantine VII Porphyrogenitus , en lidenskabelig elsker af bøger, og Leo VI , teolog og digter.

Under dette dynastis regeringstid blev blomstringen af ​​matematik , naturvidenskab (encyklopædier om medicin, landbrugsteknologi ) og militære anliggender bemærket . Videnskabsmænd, teologer , filosoffer , digtere , historikere og talere skabte mesterværker af litteratur og kunst .

Kejser Konstantin VII Porphyrogenitus, der besatte den byzantinske trone fra 913 til 959 , havde et klart litterært talent, skabte en række medicinske , historiske og landbrugsmæssige afhandlinger . Han bearbejdede og samlede også mange biografier om helgenerne. Konstantin VII havde sit eget værksted til at lave kopier af gamle manuskripter. Fantastiske miniaturer af den såkaldte Parisersalter er kommet ned til os .

Imperiets hovedstad, Konstantinopel , overraskede med sin næsten fabelagtige pragt og luksus. Fuld af ceremoniel pragt, luksuriøse templer , dyrebare dekorationer, funklende paladser, gjorde det et uimodståeligt indtryk på gæsterne i den store by. Trangen til luksus og elegance steg i samfundet. Smykker og brugskunst blomstrede. Ved udsmykning af brugskunst blev der næsten altid brugt antikke scener.

Antallet af klostre steg kraftigt . På dette tidspunkt blev et af de mest udsøgte eksempler på en kirke med krydskuppel skabt, som fik navnet på templet "på fire søjler." Rekonstruktionen af ​​mosaikkerne i St. Sophia-katedralen , ødelagt i perioden med " ikonoklasme ", begyndte.

Den sidste af dynastiet

Den sidste regerende repræsentant for det makedonske dynasti var Theodora , ( græsk Θεοδώρα ) ( 984 - 31. august 1056 ) - byzantinsk kejserinde fra 11. januar 1055 til 31. august 1056 .

Liste over kejsere fra det makedonske dynasti

Slægtsforskning

Hmayak (d. efter 797) X ukendt (d. efter 797), datter af Leo, (efterkommer af Arsacids?) │ ├─> ukendt (Warda/Sumbat/Lion?) (efter 780 ─ 813/836) X Pancalo (ca. 792 ─ efter 836) │ ├─> Marian (d. 868/872), husstandslærer │ ├─> Varda (d. efter 867) │ │ │ ├─> Vasily (d. efter 867), rektor │ │ │ ├─> Varda │ │ │ ├─> Gregory SKLIRA │ X Pantherius Sklir (d. efter 944), domestik skole │ │ │ ├─> Varda Sklir (ca. 925 ─ 991), hjemlig skole, curopalat │ │ │ │ │ ├─> Roman Sklir │ │ │ │ │ ├─> Vasily Sklir (967/973 ─ efter 1033), Master │ │ │ X Pulcheria Argyr (969/975 ─ 1033/1034) │ │ │ │ │ │ │ ├─> Elena Sklirena (1002/1007 ─ 1030/1033) │ │ │ X Constantine IX Monomakh (ca. 1003 ─ 1055) │ │ │ │ │ ├─> (søn) Skleros │ │ │ │ │ ├─> Roman Sklir (d. efter 1057), mester │ │ │ │ │ │ │ ├─> (søn) Skleros │ │ │ │ │ │ │ ├─> (søn) Roman? sclera │ │ │ │ │ ├─> Maria Sklirena (1012/1017 ─ 1044/1045) │ │ X (ufærdig) │ │ Constantine IX Monomakh (ca. 1003 ─ 1055) │ │ │ ├─> Konstantin Sklir │ │ X Sofia Foka │ │ │ ├─> Maria Sklir (ca. 932 ─ til 971) │ X 1) Tzimiskes │ ├─> John I Tzimisces (ca. 928 ─ 976), Byzant kejserlig fra 969 │ │ X 2) Theodora (940-boplads 971) datter af Konstantin VII │ │ │ X ukendt Tzimisces (d. efter 930) │ ├─> ukendt Kurkuas (ca. 910 ─ efter 930) │ │ │ X Theophilus Kurkuas (ca. 892 ─ efter 963) indenlandsk schol │ ├─> ukendt Phocas │ │ PHOCI │ ├─> Vardas Phocas den ældre (ca. 878 ├─> ukendt Phocas │ │ PHOCI │ ├─> Vardas Phocas den ældre (ca. 878 │ 968/968 ) │ │ │ │ │ ├─> Nikephoros II Phocas (ca. 912 ─ 969), byzantinsk kejser siden 963 │ │ │ X 1) ukendt (d. før 963) │ │ │ romersk kejser (9 ) 3. II │ │ │ │ │ │ │ ├─1> Varda Fok (d. til 963) │ │ │ │ │ ├─> Leo Phocas den yngre (ca. 915 ─ 969/970), curopalate │ │ │ │ │ │ │ ├─> Nicephorus Focas (ca. 935 ─ 969/970) │ │ │ │ │ │ │ ├─> Bardas Phocas den yngre (ca. 938 ─ 989), hertug af Antiokia │ │ │ │ X Adralestina (d. efter 989) │ │ │ │ │ │ │ │ │ ├─> Lev Foka │ │ │ │ │ │ │ │ │ ├─> Nicephorus Phocas (ca. 965 ─ 1022) │ │ │ │ │ │ │ │ │ ├─> Varda Foka (ca. 988 ─ efter 1025) │ │ │ │ │ │ │ ├─> Sofia Foka │ │ │ X Konstantin Sklir │ │ │ │ │ ├─> Constantine Foka (ca. 918 ─ 969) │ │ │ ├─> Leo Phocas den ældre (ca. 875 ─ 919 eller senere) indenlandsk skole │ │ │ │ │ ├─> Nicholas Foka (ca. 897 ─ 919) │ │ │ Nicephorus Phocas (d. 887/895 til 912), hertug af Thrakien │ ├─> Sumbat (d. efter 867) │ X ukendt, datter af Barda Cæsar. │ ├─> (datter) │ X ukendt Asilion │ │ │ ├─> Leo Asilion (d. efter 867) │ MACEDONIANS │ X (uanmeldt) Thekla (824/831 ─ efter 867), datter af kejser Theophilus ├─> Basilikum I (811 ─ 76 86 ), fra 81 ─ 86, X 86. ) Maria (d. efter 865) X 2) Evdokia Ingerina (ca. 840 ─ 882) [27] │ X (undec.) Michael III (840 ─ 867), byzantinsk kejser fra 842 │ ├─1> Varda (før 864 ─ før 865) døde som barn │ ├─1> Anastasia (før 858 ─ før 905/912) │ X Christopher (d. efter 872) hjemmeskole │ ├─2> ? [28] Konstantin (866-879), medhersker over Basil I fra 869 │ ├─2> Stephen I (870 ─ 893), patriark af Konstantinopel fra 886 │ ├─2> Alexander (872 ─ 913), byzantinsk kejser fra 912 │ ├─2> Anna (868/869 ─ efter 905/912) nonne │ ├─2> Elena (873/875 ─ efter 905/912) nonne │ ├─2> Maria (874/878 ─ efter 905/912) nonne │ ├─2> ? [28] Leo VI (867 ─ 912), byzantinsk kejser fra 886 X 1) Theophano (867 ─ 895 eller 897) X 2) Zoe Zautza (ca. 867 ─ 899) X 3) Evdokia 8 4 01 (c.) ─ Vayana (c. X 4) Zoya Carbonopsina (ca. 883 ─ efter 919) │ ├─1> Evdokia (884/886 ─ 892) │ ├─2> Anna (897/898 ─ 901/904) │ ├─2> Evdokia (898/899 ─ døde som barn) │ ├─3> Vasily (født og død IV.901) │ ├─4> Konstantin VII Porphyrogenitus (905 ─ 959) Byzantinsk kejser siden 913 x ├─2> Elena Lacapina (906/913 ─ 961) │ │ │ ├─> Zoya (935/937 ─ efter 961) │ │ │ ├─> Theodora (939/941 ─ efter 971) │ │ X John I Tzimiskes (ca. 925 ─ 976), byzantinsk kejser fra 969 │ │ │ ├─> Agatha (940/943 ─ efter 961) │ │ │ ├─> Theophano (941/946 ─ efter 961) │ │ │ ├─> Anna (942/949 ─ efter 961) │ │ │ ├─> Roman II (938 ─ 963), byzantinsk kejser siden 959 │ X 1) Evdokia (Bertha) af Italien ( 927/930 ─ 949 ) │ X Nikephoros II Phocas (ca. 9126 9126) │ │ │ ├─2> Elena (957/958-til 988) │ │ │ ├─2> Basil II (959 ─ 1025), byzantinsk kejser fra 976 │ │ │ ├─2> Anna (963 ─ 1011/1012) │ │ X Vladimir I af Kiev (ca. 960 ─ 1015) │ │ │ ├─2> Konstantin VIII (961 ─ 1028), byzantinsk kejser siden 1025 │ X Elena Alipina (ca. 962 ─ 982/985) │ │ │ ├─> Evdokia (977/979 ─ efter 1001) nonne │ │ │ ├─> Theodora (981/984 ─ 1056), byzantinsk kejserinde fra 1055 │ │ │ (vedtaget) │ │ ├─>