Estlands forfatning

Estlands forfatning
anslået Eesti Vabariigi põhiseadus
Gren af ​​loven	Grundlov
Udsigt	Forfatning
Stat	Estland
Adoption	Ved folkeafstemning den 28. juni 1992
Elektronisk udgave
Tekst i Wikisource

Estlands forfatning er statens grundlov, som etablerer en parlamentarisk styreform i republikken . Ifølge de grundlæggende principper i dokumentet er Republikken Estland en uafhængig og uafhængig demokratisk stat, hvor den højeste statsmagt tilhører folket. Ifølge forfatningen er Estlands autonomi og uafhængighed permanent og umistelig.

Således er bevarelsen af ​​den estiske nation, sprog og kultur i århundreder udråbt til eksistensen af ​​en uafhængig Republik Estland , alle etniske estere får ret til at opholde sig i Estland (uanset deres statsborgerskab), alle er sikret ret til en estisksproget uddannelse og kontorarbejde i statslige og kommunale institutioner.

Grundlovens tekst består af en præambel og 15 kapitler, fordelt på 168 artikler. Teksten til forfatningen indeholder henvisninger til artikel 1 i 1938 -forfatningen og Tartu-fredstraktaten , hvis virkning ikke anerkendes af Den Russiske Føderation . Ud over selve forfatningen omfatter et enkelt sæt forfatningsakter også en lov vedtaget samtidig med forfatningen om træk ved dens anvendelse og en lov vedtaget ved en folkeafstemning i 2003 om supplering af forfatningen. Takket være sidstnævnte lov, hvis enkelte bestemmelser i den estiske forfatning er i strid med EU's juridiske normer, anvendes alle EU-normer, og de upassende bestemmelser i den estiske forfatning suspenderes.

Historie

Estlands nuværende forfatning er den 4. i landets historie.

Den første forfatning blev vedtaget den 15. juni 1920 af Estlands grundlovgivende forsamling og etablerede regimet for en ultra-parlamentarisk republik i landet, hvor posten som statsoverhoved som sådan var fraværende. Artikel 12 i denne forfatning garanterede nationale mindretals uddannelse på deres modersmål, og artikel 23 gav borgere af russisk , tysk og svensk nationalitet ret til at henvende sig skriftligt til de centrale statslige myndigheder på deres eget sprog [1] .

• Republikken Estlands forfatning 1934.
• Republikken Estlands forfatning af 1938 formaliserede K. Päts regime .
• Forfatningen for ESSR (Estisk Soviet Socialistisk Republik) fra 1940 er modelleret efter USSRs forfatning fra 1936 .
• ESSR's forfatning fra 1978 er modelleret efter USSR's forfatning fra 1977.

På grund af det faktum, at den sovjetiske periode i det moderne Estland officielt betragtes som en besættelse, og den estiske SSR er et illegitimt besættelsesregime, erklæres ESSR's forfatninger juridisk ugyldige fra det øjeblik, de er vedtaget.

Vedtagelse af forfatningen

Forfatningen blev vedtaget ved folkeafstemning den 28. juni 1992 . Kun statsborgere i Republikken Estland fik lov til at deltage i folkeafstemningen, som udelukkede størstedelen af ​​den ikke-titulære befolkning, der boede i landet på det tidspunkt (i alt var 669.080 personer med på vælgerlisten, mens hele befolkningen i republikken var pr . 1. januar 1992 over 1.550.000 mennesker). Kun 446.708 personer deltog i afstemningen, hvoraf omkring 91,3 % støttede vedtagelsen af ​​forfatningen [2] .

Forfatningens opbygning

Præambel

• Kapitel 1: Almindelige bestemmelser
• Kapitel 2: Grundlæggende rettigheder, friheder og pligter
• Kapitel 3: Folket
• Kapitel 4: Riigikogu
• Kapitel 5: Republikkens præsident
• Kapitel 6: Republikkens regering
• Kapitel 7: Lovgivning
• Kapitel 8: Finanser og statsbudget
• Kapitel 9: Internationale forbindelser og internationale traktater
• Kapitel 10: Det nationale forsvar
• Kapitel 11: Regeringskontrol
• Kapitel 12: Justitskansler
• Kapitel 13: Dom
• Kapitel 14: Kommunalforvaltning
• Kapitel 15: Ændring af forfatningen

Grundlovstillægslov

En integreret tilføjelse til forfatningen er loven " Om supplering af Republikken Estlands forfatning ", vedtaget ved folkeafstemning i 2003. Denne lov giver Estland mulighed for at blive medlem af Den Europæiske Union på grundlag af grundlæggende forfatningsmæssige principper. I henhold til denne lov anvendes bestemmelserne i den estiske forfatning under hensyntagen til de rettigheder og forpligtelser, der følger af EU-tiltrædelsestraktaten. Ifølge fortolkningen givet af Estlands højesteret er denne lov faktisk en storstilet ændring af Estlands forfatning - efter dens vedtagelse og Estlands tiltrædelse af EU er det kun de bestemmelser i den estiske forfatning, der ikke er i modstrid med retsakter. af Den Europæiske Union, eller regulere juridiske forhold, der ikke er relateret til EU-kompetencer [3] . Driften af ​​andre bestemmelser i forfatningen er suspenderet (et specifikt eksempel er artikel 111 i forfatningen, som fastlægger den estiske centralbanks eksklusive kompetence til at udstede midler og organisere pengecirkulationen - efter at Estland blev medlem af eurozonen , var denne artikel suspenderet, selvom den ikke formelt blev ophævet).

Ændringsrækkefølge

Kapitel 1 og 15 (generelle bestemmelser og ændringer af forfatningen) kan kun ændres ved folkeafstemning. Andre kapitler kan også ændres med et kvalificeret flertal i Folketinget eller ved to på hinanden følgende indkaldelser af Folketinget.

Links

• Teksten til forfatningen
• Forfatningsændringslov 2003 (på estisk)

• Martha Nutt. Republikken Estlands første forfatning (1920-1933) . Estisk (06.10.2010). Hentet: 1. december 2014. (ubestemt)
• Martha Nutt. Republikken Estlands anden forfatning (1934-1937) og statskuppet i 1934 . Estisk (06.10.2010). Hentet: 1. december 2014. (ubestemt)
• Martha Nutt. Republikken Estlands tredje forfatning (de facto 1938-1940, de jure 1938-1992) . Estisk (06.10.2010). Hentet: 1. december 2014. (ubestemt)
• Martha Nutt. Genoprettelse af uafhængighed og den fjerde forfatning (1992-...) . Estisk (06.10.2010). Hentet: 1. december 2014. (ubestemt)

• Grundlovsdag, eller årsdagen for tyveriet af folkeafstemningen
• Julia Laffranque. Eesti Vabariigi kehtiv põhiseadus  (Est.) . posttimes . Hentet: 1. december 2014.
• Estisk forfatning ændret for femte gang ERR 07.05.2015

Noter

1. ↑ Tekst til den estiske forfatning af 1920 (på estisk) . Hentet 11. juli 2012. Arkiveret fra originalen 14. november 2012. (ubestemt)
2. ↑ Statistikakogumik "Valimised Eestis 1992-2011" (utilgængeligt link) . Hentet 10. juli 2012. Arkiveret fra originalen 6. januar 2014. (ubestemt) 
3. ↑ Præcisering af den estiske højesteret nr. 3-4-1-3-06 af 11. maj 2006 (på estisk)