Montenegros forfatning

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 2. oktober 2019; checks kræver 4 redigeringer .

Montenegros forfatning  ( serbiske charter for Republikken Crne Gora ) er Montenegros grundlov , som bestemmer dens stat og økonomiske struktur. Ingen lov, præsidentielt dekret eller nogen anden normativ eller administrativ handling må modsige den. Overholdelse af forfatningen af ​​vedtagne love eller beslutninger kontrolleres af forfatningsdomstolen .

Den nuværende forfatning blev vedtaget efter Montenegro opnåede uafhængighed den 19. oktober 2007 og officielt annonceret den 22. oktober. Den vedtagne lov erstattede 1992-forfatningen .

Grundlovens indhold

Montenegros forfatning består af 8 dele og omfatter 158 artikler.

Historien om Montenegros forfatning

Montenegros første forfatning blev præsenteret af prins Nikola den 19. december 1905 [1] . Ifølge denne grundlov blev der oprettet et parlament - Folkemødet. Forsamlingen omfattede 74 repræsentanter: 56 - fra distrikter, 6 - fra byer og 12 - efter stilling. Borgere, der fyldte 21 år, fik aktiv valgret , de, der fyldte 30 år og betalte en skat på 15 kroner  - passivt .

Ændringer nedfældet i den sidste forfatning

Artikel 13 i 2007-forfatningen etablerede montenegrinsk som statssprog . Før det, siden 1992, var statssproget den ikaviske form for serbisk og tidligere serbokroatisk .

Artikel 13 Montenegros officielle sprog er det montenegrinske sprog. Kyrillisk og latinsk skrift er ens. Serbisk, bosnisk, albansk og kroatisk bruges også officielt.

Originaltekst  (montenegrinsk)[ Visskjule] Član 13 Službeni jezik og Crnoj Gori er crnogorski jezik.

Ćirilično og latinčno pismo su ravnopravni. U službenoj upotrebi su i srpski, bosanski, albanski og hrvatski jezik.

Medlem 13 Tjenester Jezik hos Tsrnoj Gori Lyriske og latinske bogstaver er lige store.

I tjenesten skal du bruge su og serbisk, bosan, albansk og Hrvatsky jezik.

Noter

  1. Montenegros historie . Dato for adgang: 7. januar 2011. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2014.

Links