Belinsky, Vissarion Grigorievich

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 5. juli 2022; checks kræver 16 redigeringer .

Vissarion Grigorievich Belinsky
Belinsky i 1843 . Kunstner Kirill Gorbunov
Fødselsdato	30. maj ( 11. juni ) 1811 [1] [2] [3]
Fødselssted	fæstningen Sveaborg , storhertugdømmet Finland , det russiske imperium
Dødsdato	26. maj ( 7. juni ) 1848 [1] [3] (36 år)
Et dødssted	Sankt Petersborg , det russiske imperium
Statsborgerskab (borgerskab)	russiske imperium
Beskæftigelse	litteraturkritiker , essayist
År med kreativitet	1830 - 1848
Retning	Litteraturkritik, journalistik
Værkernes sprog	Russisk
Debut	"Dmitry Kalinin" (1830)
Autograf
Virker på webstedet Lib.ru
Arbejder hos Wikisource
Mediefiler på Wikimedia Commons
Citater på Wikiquote

Vissarion Grigorievich Belinsky ( 30. maj [ 11. juni ] 1811 , Sveaborg fæstning , Storhertugdømmet Finland - 26. maj [ 7. juni ] , 1848 , Skt. Petersborg ) - russisk litteraturkritiker , teoretiker , publicist .

Biografi

Efternavnets oprindelse. Familie

I 1719 ejede klostret Agrafenin Pustyn nær Ryazan landsbyen Belyn , Nizhnelomovsky-distriktet , Penza-provinsen , som i 1724 blev ejendom for et af Ryazan-klostrene. Indbyggerne i denne landsby, efter at have flyttet til Nizhnelomovsky-distriktet (den nuværende Penza-region), dannede landsbyen med samme navn. I Belyn tjente en bestemt far Nikifor-søn Trifonov som præst, i hvis familie Grigory Nikiforovich, far til Vissarion Belinsky, blev født i 1784.

Familien var religiøs: Præsten Nikifor Trifonov (1738-1825) havde ry som en retfærdig mand og asket , hans ældre bror Alexei (1730-1813) var også præst, og hans nevø, Ivan, blev munk . Nikifors søn, Gregory, gik ind i Tambov Theological Seminary i 1797, hvor han sandsynligvis fik efternavnet Belynsky , ifølge den skik, der længe har eksisteret i seminarer, for at skelne deres elever ved de byer og landsbyer, hvor de blev født. Senere forlod Grigory Nikiforovich, uden at tage eksamen fra seminaret, sin åndelige karriere og blev i 1804 optaget på St. Petersburg Medical and Surgical Academy , hvorfra han blev løsladt som operationskandidat til flådehospitalet i Kronstadt i 1809. Han blev læge i 1810, gjorde tjeneste i fæstningen Sveaborg . Den 21. oktober samme år blev han på grund af sygdom afskediget fra tjeneste og blev efter anmodning om at vende tilbage til sit fødeland udnævnt til amtslæge i Chembar . I 1830 var han steget til rang af kollegial assessor , med hvem han fik ret til arvelig adel . Hans kone, Maria Ivanovna (1791 [1792?] - 1834), født Ivanova, var datter af en skipper og kom fra en fattig adelsfamilie.

Barndom

Vissarion blev født den 30. maj ( 11. juni ) 1811 i fæstningen Sveaborg , som dengang tilhørte det russiske imperium [4] . Vissarions tidlige barndom faldt sammen med de første år af Storhertugdømmet Finland . Efterfølgende (1816) flyttede min far til sit fødeland og fik en stilling som amtslæge i byen Chembar .

Familien Belinsky var ikke rig, hvilket senere gav Belinskys biografer en grund til at tale om børnefattigdom som årsagen til kritikerens tidlige død [5] . Derudover havde Belinsky Sr. et ry som en fritænker, der ikke troede på Gud og forsømte ritualer. Provinssamfundet foragtede kommunikationen med ham og henvendte sig kun til hans tjenester i nødstilfælde. Til sidst, med optræden i Chembar af 9. Jægerregiment, som havde sine egne læger, gik dets praksis til intet.

Belinsky beskrev selv sin familie som følger:

Min mor var sladderjæger; Jeg, en baby, boede hos en sygeplejerske, en hyret pige; for at jeg ikke skulle genere hende med mit skrig, ville hun kvæle mig og slå mig. Men jeg ammede ikke: Jeg blev født syg ved døden, jeg tog ikke mit bryst og vidste det ikke ... Jeg suttede et horn, og så, hvis mælken var sur og rådden, kunne jeg ikke tage frisk ... Min far kunne ikke fordrage mig, skældte ud, ydmygede, fandt fejl, slog nådesløst og skældte areal ud - evigt minde til ham. Jeg var en fremmed i familien.

Efter at have lært at læse og skrive af en lærer og efter at have modtaget latintimer fra sin far, blev Vissarion sendt til distriktsskolen, der netop var åbnet i Chembar . I august 1825 flyttede han til provinsens gymnasium , hvor han studerede i tre et halvt år. Det første år studerede han godt, men så begyndte han at springe undervisningen over og afsluttede ikke fjerde klasse.

Vissarion beslutter sig for at gå ind på Moskva Universitet . Opfyldelsen af denne plan var meget vanskelig, fordi faderen på grund af begrænsede midler ikke kunne forsørge sin søn i Moskva. Den unge mand besluttede sig dog for at leve i fattigdom, bare for at være studerende.

Da han kom ind på universitetet, ændrede han sit efternavn fra Belynsky til Belinsky, som et mere veltalende.

Universitetsår, undtagelse

I august 1829 blev Belinsky indskrevet som student, og i slutningen af samme år blev han optaget på statskontoen. I værelset på herberget, hvor V. G. Belinsky boede, begyndte senere at samles en kreds af raznochintsy-studerende fra Moskva Universitet "Literary Society of the 11th Number", som blev oprettet for at diskutere problemerne med det litterære, sociale og politiske liv og læse deres egne arbejder.

Fra 1829 til 1832 studerede han ved den verbale afdeling af det filosofiske fakultet ved Moskva Universitet . Adgang til universitetet var ud over at bestå eksamener forbundet med en række formaliteter. Især krævedes en garanti "om ikke-medlemskab af hemmelige selskaber." En sådan garanti blev leveret af general Durasov , en bekendt af Belinskys slægtninge.

Datidens Moskva-universitet tilhørte stadig i sin karakter og retning før-reformens æra, men unge professorer dukkede allerede op i det, der introducerede studerende til ægte videnskab og var forbude for den strålende periode af universitetslivet i 1840'erne. Foredrag af Nikolai Nadezhdin og Mikhail Pavlov introducerede lytterne til den tyske filosofis idékreds ( Schelling og Oken ).

Lidenskab for tankeinteresser og ideelle aspirationer forbandt de mest begavede elever til tætte venskabelige kredse, hvorfra meget indflydelsesrige personer i russisk litteratur og det offentlige liv senere dukkede op. I disse kredse fandt Belinsky - både i sine studieår og senere - sine elskede venner, der sympatiserede med ham og fuldt ud delte hans forhåbninger ( Herzen , Ogaryov , Stankevich , Ketcher , Evgeny Korsh , senere - Vasily Botkin , Thaddeus Zablotsky og andre).

Levevilkårene på universitetet var vanskelige. Belinsky beskriver dem som følger:

Bordene står så tæt på hinanden, at alle endda kan læse en bog, der ligger på naboens bord, og ikke kun se, hvad han laver. Trængsel, knusning, råb, larm, stridigheder; den ene går, den anden spiller guitar, den tredje spiller violin, den fjerde læser højt - kort sagt, hvem er i hvor meget! Du er velkommen til at arbejde her! Siddende fem timer i træk til forelæsninger, resten af tiden skal spinde i en stol. Før i tiden anede jeg ikke smerterne i min ryg og lænd, og nu går jeg over det hele som knækket... Maden i spisestuen er så modbydelig, så modbydelig, at det er umuligt at spise. Jeg undrer mig over, hvordan vi overlevede koleraen ved at leve af modbydelige ådsler, gribbe og suppe med orme. De behandler os værst.

Alt dette førte til, at Vissarion, der havde været svag siden barndommen, begyndte at blive kronisk syg. I august 1831 skrev Belinsky i et brev til sine forældre: "En alvorlig kolik åbnede sig i min højre side, som blev yderligere forværret af en stærk hoste ... Jeg er frygtelig bange for, at min sygdom ikke ville blive til forbrug ". I begyndelsen af 1832 lå han på hospitalet i næsten fire måneder med diagnosen "kronisk lungebetændelse" og blev tvunget til at blive udskrevet, ikke helbredt. I juni 1832 sagde Vissarion i et brev til sin bror, at hans helbred var "... næsten uigenkaldeligt tabt." [6]

Efter at have givet efter for indflydelsen fra den filosofi, der dengang var i luften, og i endnu højere grad for den litterære romantiks indflydelse , besluttede den unge studerende Belinsky at gå ind på det litterære område med en tragedie i stil med Schillers røvere , som indeholdt stærke tirader mod livegenskab . Underkastet censuren (bestående på det tidspunkt af universitetsprofessorer) var tragedien "Dmitry Kalinin" ikke kun ikke tilladt til offentliggørelse, men tjente også som en kilde til en række problemer for Belinsky, hvilket i sidste ende førte til hans bortvisning fra universitetet i september 1832 "på grund af dårligt helbred og desuden begrænsede evner" [7] . Det var på dette tidspunkt, at en af kritikerens mange berømte aforismer blev født: "Bogens styrke og forståelse er i dens rettidige læsning" . Belinsky blev efterladt uden midler og formåede på en eller anden måde at klare sig med lektioner og oversættelser (han oversatte romanen Magdalene af Paul de Kock , M., 1833). Efter at have stiftet et bedre kendskab til professor Nadezhdin , der grundlagde det nye Telescope - magasin i 1831 , begyndte han at oversætte små artikler til dette blad, og endelig i september 1834 lavede han sin første seriøse kritiske artikel, hvormed hans egentlige litterært arbejde begynder aktivitet.

Indflydelsen af Stankevichs kreds på Belinsky

I disse år var Belinsky under indflydelse af Stankevichs kreds , som på det tidspunkt rettede al sin mentale styrke til studiet af Hegels filosofiske system , som blev analyseret til mindste detalje og kommenteret i endeløse stridigheder. Cirklens hovedtaler var M. A. Bakunin , som imponerede med sin lærdom og forsigtighed . Efter ham assimilerede Belinsky fuldt ud et af hovedforslagene i det hegelianske verdenssyn: "alt, der er virkeligt, er rationelt", og han var en lidenskabelig forsvarer af dette forslag i dets mest ekstreme logiske konsekvenser, og især når det blev anvendt på russisk virkelighed.

Belinsky og hans venner i disse år "levede" filosofi, så på alt og besluttede alt fra et filosofisk synspunkt. Det var tidspunktet for deres første bekendtskab med Hegel , og begejstringen, begejstret over nyheden og dybden af hans ideer, sejrede i nogen tid over alle de andre forhåbninger hos de progressive repræsentanter for den yngre generation, som indså forpligtelsen til at være herolder. af en for os ukendt sandhed, som forekom dem, i øjeblikkets hede, den første lidenskab, der forklarer alt, forener alt og giver en person styrke til bevidst aktivitet. Organet for denne filosofi var " Moskvaobservatøren " i hænderne på Belinsky og hans venner. Dens karakteristiske træk var: prædiken om den fulde anerkendelse af "virkeligheden" og forsoning med den, som en juridisk og rimelig kendsgerning; teorien om ren kunst, hvis mål ikke er at gengive liv, men kun den kunstneriske legemliggørelse af "evige" ideer; beundring for tyskerne, især for Goethe , for netop denne kunstforståelse, og had eller foragt for franskmændene for, at de i stedet for dyrkelsen af evig skønhed introducerer tidens midlertidige og forbigående emne i poesien . Alle disse ideer blev udviklet af Belinsky i artiklerne fra " Moskva-observatøren " med den sædvanlige lidenskab, hvormed han altid forsvarede, hvad han troede på; den tidligere forkyndelse af personlig selvforbedring, uden nogen relation til ydre livsanliggender, er nu blevet erstattet af tilbedelse af den sociale status quo .

På dette tidspunkt bekendte Belinsky teorien om "forsoning med virkeligheden", delvis taget fra Hegel. Belinsky forsvarede synspunktet om, at virkeligheden er vigtigere end alle drømme. Men han så på det med en idealists øjne og forsøgte ikke så meget at studere det, som han overførte sit ideal til det og mente, at dette ideal havde en overensstemmelse i virkeligheden, eller at i det mindste de vigtigste elementer i virkeligheden lignede de idealer, der blev fundet for dem i Hegel -systemet .

En sådan tillid var åbenbart kun en midlertidig og forbigående forelskelse i systemet og blev hurtigt rystet. Dette blev lettet hovedsageligt af to omstændigheder: For det første de ophedede stridigheder mellem Belinsky og hans venner med kredsen af Herzen og Ogaryov , som for længst havde forladt teoretisk filosofering for at studere sociale og politiske spørgsmål, og derfor konstant pegede på skarpe og uforsonlige modsætninger mellem virkelighed og idealer, og for det andet en tættere og mere direkte kontakt med datidens russiske samfundsliv, som følge af Belinskys flytning til St. Petersborg .

Omkring 1840 brød Belinsky afgørende med "forsoning" og fik meget hurtigt ry som en af vor tids mest uforsonlige forfattere. Derefter troede han på socialismen , som for ham, med hans egne ord, blev "ideen om ideer, væsenet, spørgsmålet om spørgsmål, alfa og omega af tro og viden."

Første kritiske artikel

Dette er en kritisk artikel af Belinsky, udgivet i flere numre af Molva, udgivet under Teleskopet, under titlen: "Literære drømme. Elegy in Prosa” er en oversigt over den russiske litteraturs historiske udvikling. Efter at have etableret litteraturbegrebet i ideal forstand og sammenlignet med den russiske litteraturs position fra Kantemir (1708-1744) til moderne tid, udtrykker Belinsky den overbevisning, at "vi ikke har litteratur" i den brede, sublime forstand, som han forstår det, men der er kun et lille antal forfattere. Han udtrykker selvsikkert denne negative konklusion, men netop i den finder han garantien for en rig fremtidig udvikling: denne konklusion er vigtig og kær, som den første bevidsthed om litteraturens sande betydning; dets aktive udvikling og succeser burde være begyndt fra det.

Vi har ingen litteratur, jeg gentager dette med glæde, med fornøjelse, for i denne sandhed ser jeg garantien for vores fremtidige succes... Se godt på vores samfunds gang, og du vil være enig i, at jeg har ret. Se, hvordan den nye generation, desillusioneret over vores litterære værkers genialitet og udødelighed, i stedet for at udlevere umodne kreationer, grådigt hengiver sig til studiet af videnskaber og henter oplysningens levende vand fra selve kilden. Barndommens tidsalder er tilsyneladende forbi, og Gud give, at den går over hurtigere. Men endnu mere, Gud give, at alle snart vil miste troen på vores litterære rigdom. Ædel fattigdom er bedre end drømmende rigdom! Tiden vil komme - oplysningen vil løbe over i Rusland i en bred strøm, folkets mentale fysiognomi vil blive klar - og så vil vore kunstnere og forfattere pålægge alle deres værker den russiske ånds præg. Men nu skal vi lære! læring! lære!...

I denne hans første artikel, som gjorde et meget stærkt indtryk på læserne, var Belinsky på den ene side en direkte efterfølger til Nadezhdin, og på den anden side en eksponent for de meninger om litteraturen og dens opgaver, der blev udtrykt dengang. tid i Stankevichs kreds, hvilket fik afgørende indflydelse på udviklingen af kritikerens overbevisning. Nadezhdin, der gjorde oprør mod samtidens romantik med dens vilde lidenskaber og skyhøje drømme, krævede af litteraturen en enklere og mere direkte holdning til livet; Stankevichs kreds, mere og mere revet med af den filosofiske retning, satte i forgrunden uddannelsen af den "absolutte person", det vil sige personlig selvudvikling, uanset virkeligheden omkring os og det sociale miljø. Begge disse krav blev stillet af Belinsky som grundlag for hans kritiske ræsonnement. Deres varme tone, kritikerens passionerede holdning til sit emne forblev for evigt et karakteristisk træk ved alt, hvad der kom ud under hans pen, fordi det fuldt ud svarede til hans personlige karakter, hvis hovedtræk altid har været ifølge Turgenev, "den voldsomme chikane af sandheden." I denne "chikane" brugte Belinsky, begavet med en ekstremt modtagelig og påvirkelig natur, hele sit liv med at give sig selv af hele sit hjerte til, hvad han anså for at være sandt i det givne øjeblik, stædigt og modigt med at forsvare sine synspunkter, men uden at ophøre, på samme tid at lede efter nye måder at løse dine tvivl på. Nye veje blev vist ham af russisk liv og russisk litteratur, som netop fra anden halvdel af 1830'erne (med Gogols fremkomst ) begyndte at blive et udtryk for det virkelige liv.

Begyndelsen på en karriere som litteraturkritiker. Arbejder ved teleskopet

Belinskys anden litterære anmeldelse, der udkom i Teleskop halvandet år efter den første (1836), er gennemsyret af samme negative ånd; dens væsentlige tanke er tilstrækkeligt udtrykt ved selve titlen: "Intet om ingenting, eller en rapport fra hr. til udgiveren af Teleskop for de sidste seks måneder (1835) af russisk litteratur." Men fremkomsten af Gogols historier og Koltsovs digte får allerede kritikere til at håbe på en bedre fremtid: i disse værker ser han allerede begyndelsen på en ny æra i russisk litteratur. Denne idé optræder endnu tydeligere i en stor artikel: "Om den russiske historie og historierne om Gogol", efterfulgt af artikler om Baratynskys , Benediktovs og Koltsovs digte.

I 1835 betroede Nadezhdin, der rejste i et stykke tid i udlandet, udgivelsen af Teleskop til Belinsky, som så vidt muligt forsøgte at genoplive bladet og tiltrække friske litterære kræfter fra kredsen af mennesker tæt på ham til samarbejde. Efter tilbagekomsten af Nadezhdin fortsatte Belinsky med at tage en meget aktiv del i tidsskriftet indtil dets forbud (1836), hvilket efterlod Belinsky uden nogen form for levebrød. Alle forsøg på at finde arbejde var forgæves. Ethvert andet værk, bortset fra litterært arbejde, var næsten utænkeligt for Belinsky; udgivet af ham i midten af 1837 "Russisk grammatik" havde ingen succes.

Samme år blev Belinsky diagnosticeret med syfilis [8] . I juni 1837 tog Belinsky til Kaukasus og begyndte fra 20. juni at blive behandlet i Pyatigorsk. Han tilbragte tre måneder der og forbedrede ifølge hans egne skøn sit helbred en smule [9] (selvom behandlingen med kviksølvsalve sandsynligvis havde en negativ effekt på ham). Men den vanskelige økonomiske situation (han eksisterede kun ved hjælp af venner og lån) kunne ikke andet end at påvirke hans tilstand.

Situationen forbedredes noget i begyndelsen af 1838, da han blev den uudtalte redaktør af Moscow Observer , som var gået fra de tidligere udgivere til andre hænder. I denne dagbog blev Belinsky den samme utrættelige arbejder, som han før havde været i Teleskop; en række af hans store kritiske artikler er postet her, 5-akters dramaet "Fifty-Year Old Oncle or a Strange Illness", hvorefter Belinsky endelig blev overbevist om, at hans kald kun var i kritik .

Arbejde i Otechestvennye Zapiski

Dette træk fandt sted i slutningen af 1839, da Belinsky, overbevist om den økonomiske umulighed i at fortsætte udgivelsen af " Observator " og bekæmpe det stigende behov, gennem I. I. Panaev indledte forhandlinger med A. A. Kraevsky og accepterede hans tilbud om at tage imod på sig selv en kritisk afdeling i "Domestic Notes".

Med smerte i hjertet forlod Belinsky Moskva og hans venner, og i Sankt Petersborg kunne han i lang tid ikke vænne sig til sin nye stilling: hans første artikler i Fatherland Notes (om Borodino -jubilæet, om Menzel , om Ve fra Wit ) bærer sig selv et "Moskva"-aftryk, endda forstærket, som om kritikeren for enhver pris ville bringe sine konklusioner om den rimelige virkelighed til den yderste grænse. Men Virkeligheden forfærdede ham ved nærmere Bekendtskab, og de gamle Spørgsmaal, der havde optaget hans Tanke, begyndte efterhaanden at vise sig for ham i et andet Lys. Hele lageret af moralske stræben efter den høje, brændende sandhedskærlighed, som tidligere havde været rettet mod det personlige livs og kunstens idealisme , er nu blevet til sorg over denne virkelighed, til kampen mod dens ondskab, til forsvaret af den menneskelige persons værdighed, som den ubarmhjertigt tramper på. Fra da af fik Belinskys kritik offentlig betydning; hun er mere og mere gennemsyret af en livlig interesse for det russiske liv og bliver som følge heraf mere og mere positiv. Hvert år finder vi i Belinskys artikler mindre og mindre ræsonnementer om abstrakte emner; Overvægten af de elementer, livet giver, bliver stadig mere afgørende, erkendelsen af vitalitet, litteraturens hovedopgave, bliver stadig tydeligere.

" Otechestvennye zapiski " absorberede nu alle Belinskys aktiviteter, som arbejdede med ekstraordinær entusiasme og snart formåede at vinde for sit tidsskrift, hvad angår indflydelse på læsere på den tid, det første sted i litteraturen. I en række store artikler er Belinsky nu ikke længere en abstrakt æstetiker, men en kritiker-publicist, der afslører falskhed i litteraturen. Fra litteraturen kræver han den mest komplette skildring af det virkelige liv:

Frihed til kreativitet er let i overensstemmelse med modernitetens tjeneste; for dette behøver du ikke at tvinge dig selv til at skrive om emner, at tvinge fantasi; for dette behøver du kun at være en borger, en søn af dit samfund og din æra, assimilere dets interesser, forene dine forhåbninger med dets forhåbninger; dette kræver sympati, kærlighed, en sund praktisk sandhedssans, som ikke adskiller overbevisninger fra gerninger, skrifter fra livet.

Belinsky opfattede sin egen aktivitet som en tjeneste, som en kloster- eller militærtjeneste. Tilbage i 1839 skrev han:

Vi lever i en frygtelig tid, skæbnen pålægger os et skema , vi må lide, så det ville være nemmere for vores børnebørn at leve ... Ingen pistol, tag en skovl og rens (snavs) af den "racistiske" offentlighed. Jeg dør på et blad, og jeg vil beordre dig til at lægge en bog med "Notater om Fædrelandet" under dit hoved i en kiste. Jeg er forfatter; Det siger jeg med smertefuld og på samme tid glædelig og bitter overbevisning. Rasisk litteratur er mit liv og mit blod... Jeg blev knyttet til litteratur, gav alt, det vil sige, gjorde det til mit livs hovedinteresse...

Belinskys holdning til religion og patriotisme

Ungdommens religiøse overbevisning gav snart plads til en åbenlyst ateistisk stemning . I 1845 skrev Belinsky til Herzen : "Jeg ser mørke, dysterhed, lænker og en pisk i ordene Gud og religion " [10] . Officielt erklærede Belinsky sig ikke for ateist, men var kendt for sine angreb på religion i almindelighed og ortodoksi i særdeleshed.

Belinsky var ekstremt kritisk over for national pseudopatriotisme. Især var det Belinsky, der gjorde store anstrengelser for at popularisere Kvasnas stigmatiserende udtryk for patriotisme (tilhørte Vyazemsky , Belinsky kaldte det Vyazemskys "lykkelige udtryk"). Men i mellemtiden var han en dyb patriot og troede, at det russiske folk havde en stor fremtid:

Jeg er russisk natur. Jeg vil fortælle dig mere tydeligt: je suis un Russe et je suis fier de l'être [11] . Jeg vil ikke engang være fransk, selvom jeg elsker og respekterer denne nation mere end andre. Den russiske personlighed er stadig et embryo, men hvor meget bredde og styrke er der i dette embryos natur, hvor indelukket og forfærdeligt for hende enhver snæverhed og snæverhed!Fra et brev fra Belinsky til Botkin dateret 8. marts 1847 [12]

Vi vil være både jurister og romere i retspraksis, men vi vil også være digtere og filosoffer, et aristokratisk folk, et videnskabeligt folk og et krigerisk folk, et industrielt, kommercielt, socialt folk ... I Rusland er begyndelsen på disse elementer. synlig.Fra en anmeldelse af "Tale holdt ved det højtidelige møde for Imperial Moscow University", 1842.

I den tidlige (hegelianske) periode af sit arbejde skrev han, at ethvert folks liv "udtrykker den ene side af hele menneskehedens liv":

Kun ved at følge forskellige veje kan menneskeheden nå sit fælles mål; kun ved at leve et originalt liv kan hver nation bringe sin fælles andel ind i den russiske statskasse.Belinsky, Litterære drømme, 1834.

Belinsky så udtrykket af særegenhederne ved individuelle folkeslags udvikling i "en særlig, iboende måde at tænke på og synspunkter på genstande, i religion, i sprog og mest af alt i skikke", hvis kilde, efter udtalelse fra den unge kritiker, stammede fra "årsagen til alle årsager - klima og terræn."

Seneste år

Ud over de årlige anmeldelser af aktuel litteratur, hvor Belinskys synspunkter blev udtrykt med særlig fuldstændighed og konsistens, placerede Belinsky foruden artikler om teatret og en masse bibliografiske og politiske notater artikler om Derzhavin , Lermontov , Maikov , Polezhaev , Marlinsky i Fædrelandets Noter fra 1840-1846 , om russisk folkedigtning og en række store artikler (1844), som udgjorde et helt bind og i det væsentlige repræsenterer den russiske litteraturs historie fra Lomonosov til Pushkins død .

I mellemtiden blev Belinskys helbred værre og værre: han udviklede forbrug .

A. I. Herzen beskrev Belinsky i den periode som følger:

Uden indvendinger, uden irritation, talte han ikke godt, men når han følte sig såret, når hans kære overbevisning blev berørt, da hans kindmuskler begyndte at skælve og hans stemme brød af, så skulle du have set ham: han styrtede mod fjenden. med en leopard rev han ham i stykker, gjorde ham latterlig, gjorde ham elendig, og undervejs udviklede han sin tanke med overordentlig kraft, med ekstraordinær poesi. Striden endte meget ofte med blod, som løb fra patientens hals; bleg, forpustet, med øjnene rettet mod den, han talte med, løftede han lommetørklædet til munden med skælvende hånd og standsede, dybt fortvivlet, ødelagt af sin fysiske svaghed.

I efteråret 1845 udholdt Belinsky et alvorligt sygdomsanfald. Fra det tidspunkt til sin død blev Karl Andreevich Tilman hans behandlende læge.

Påtrængende arbejde blev ham uudholdeligt; forholdet til redaktørerne af Otechestvennye Zapiski begyndte at bryde sammen, og i begyndelsen af 1846 forlod Belinsky bladet. Forud for dette kom en konflikt med forlaget Kraevsky, hvorefter Belinsky blev hans fjende. Efterfølgende skrev han:

Fra Belinskys brev til Botkin.
De siger, at denne blodsugers gerninger, som sugede resterne af mit helbred ud af mig, er dårlige, og alle forlader ham. Hvis det er sandt, er jeg glad, for fra bunden af mit hjerte ønsker jeg ham alt det onde, alle de beskidte tricks.

Belinsky tilbragte sommeren og efteråret i år sammen med kunstneren Shchepkin i det sydlige Rusland. I Odessa blev Belinsky konsulteret af en bestemt læge, en bekendt af MS Shchepkin. Senere blev han overvåget af overlægen Andrei Fedorovich Arendt (1795-1862), som behandlede ham med belladonna- rygning [13] og havbadning.

Da han vendte tilbage til Skt. Petersborg, blev Belinsky en permanent bidragyder til det nye Sovremennik- magasin, hvis udgivelse blev forestået af N. A. Nekrasov og I. I. Panaev , som samlede de bedste litterære kræfter på den tid omkring sig. Men Belinskys dage var allerede talte. Bortset fra små bibliografiske notater nåede han i Sovremennik kun at udgive én stor artikel: "Litteraturanmeldelse 1847".

Den intensiverede sygdom tvang ham til at tage på en rejse til udlandet (fra maj til november 1847) til det tyske feriested Salzbrunn , hvor han blev brugt af en vis læge Zemplin, som Tilman anbefalede ham. Lægens behandling var charlatan , og der var ingen lindring [14] .

Mens han var på feriestedet, skrev Belinsky det næsten legendariske åbne " Brev til N.V. Gogol den 15. juli 1847 " (som derefter divergerede i Rusland som en forbudt "samizdat", og først blev offentliggjort i den juridiske presse efter revolutionen i 1905 ). I dette brev udtalte Belinsky især:

Hun (Rusland) behøver ikke prædikener (hun hørte dem nok!), ikke bønner (hun gentog dem nok!), men opvågnen i folket af en følelse af menneskelig værdighed, tabt i så mange århundreder i mudder og møg , rettigheder og love, der ikke er i overensstemmelse med kirkens lære, men med sund fornuft og retfærdighed, og streng, hvis det er muligt, deres gennemførelse. I stedet er det et forfærdeligt syn ... et land, hvor der ikke kun er garantier for personen, ære og ejendom, men der er ikke engang en politiordre, men der er kun enorme virksomheder af forskellige officielle tyve og røvere.

Belinskys brev til Gogol var i virkeligheden hans sidste og mest slående publicistiske tale.

Sidste forsøg på helbredelse og død

Belinsky forsøgte at kæmpe for sit liv. Desillusioneret over tyske læger vendte han sig til fransk medicin og blev patient hos Dr. J. Tirat de Malemort, en energisk charlatan, der lovede en kur mod forbrug. Han blev behandlet på et privat sanatorium (Maison de santê - Health House) hos Dr. Tyre i Passy . Da han vendte tilbage til St. Petersborg, kritiserede hans behandlende læge Tilman først Tirs midler og forsikrede derefter Belinsky om, at han havde fundet deres analoger.

Dyr behandling ødelagde endelig Belinsky, som ikke havde andet tilbage end gæld. Sygdommen udviklede sig. Der var også vanskeligheder med udgivelser. Belinsky blev endda kaldt til III-afdelingen for en forebyggende samtale, men på det tidspunkt kunne han ikke længere komme ud af sengen.

Belinsky døde den 26. maj (7. juni 1848 i St. Petersborg ) .

Begravelse

Han blev begravet på Volkovsky-kirkegården i Sankt Petersborg [15] , om hvilken der er en indførsel i arkivet ved kirken på kirkegården: “Vissarion Grigoriev Belinsky. Til gravning af en grav 1 gnid. For en ligvogn 2 rubler. For en plads i den 5. kategori 5 rubler. Efter at Nikolai Dobrolyubov blev begravet ved siden af Belinsky i 1861 , blev denne del af Volkovskoye-kirkegården et populært hvilested for russiske forfattere og litteraturkritikere og fik navnet " Literary Mostki ". I øjeblikket er de en af de mest prestigefyldte nekropoler i St. Petersborg for fremragende kultur- og videnskabsfigurer.

Familie

Belinsky havde kendt sin fremtidige kone, Maria Vasilievna Orlova, siden 1835. I sommermånederne 1843 oplevede han det andet "forår i sine dage og følelser" i Moskva - og forlod Moskva som en "brudgom". Hans forlovede, en sej dame fra Moskva Catherine Institute , var også 32 år gammel. Brylluppet fandt sted i Sankt Petersborg den 12. november 1843, og den 13. juni 1845 blev deres datter Olga født (gift med Benzies, død den 4. december 1904). De to yngre børn af Belinskys døde som spæde: sønnen Vladimir - omkring den 20. marts 1847 i en alder af fire måneder, og datteren Vera - i 1849, i en alder af et år.

Belinsky fortalte ikke nogen om sit familieliv. I et brev til sin kone den 7. maj 1846 skrev han: "Du og jeg er mærkelige, min bror, folk: vi bor sammen - vi kommer ikke sammen, men hver for sig - vi savner jer." Derudover bosatte hans kones søster, Agrippina Vasilievna Orlova, sig i Belinskys hus og bragte ham sammen med sin kone mange vanskelige øjeblikke med hendes karakter. I breve til Belinsky beskyldte hans kone ham for at "mishandle" hende, at han rejste til behandling (to år før sin død) "uden grund", hvilket betyder, at han ikke elsker sin kone og barn. Og hendes søster, Agrippina, udtalte i sine breve, at hun "spytter" på Belinsky [16] .

Efterkommerne af Belinskys datter, Olga Belinsky-Benzies, bor i øjeblikket i Grækenland og Frankrig [17] . En anden del af efterkommerne bor nu i Moskva.

Bedømmelser, kritik og betydning

Indstillingen til Belinsky fra myndighedernes side og den loyale del af intelligentsiaen var negativ. I de sidste år af Nicholas I 's regeringstid blev selve navnet Belinsky trukket tilbage fra cirkulation, og selv i de første år af Alexander II 's regeringstid blev det ikke udtalt direkte i pressen, men blev erstattet af udtrykket: " kritiker af Gogol-perioden."

Dette førte til, at Belinsky blev et symbol og banner for den liberale intelligentsia. Han var lærer og leder af den unge generation af forfattere - Plejaderne i 1840'erne. Som litteraturkritiker fremsatte og underbyggede Belinsky teorien om realisme. Hans monografiartikler om arbejdet af A. S. Pushkin , N. V. Gogol , A. S. M. Yu,Griboyedov Det kunstneriske synspunkt blev altid kombineret med hans historiske og sociale [18] .

G. V. Plekhanov betragtede Belinsky som "den mest betænksomme af vores kritikere", idet han besad "instinktet af en strålende sociolog" [19] .

Belinskys entusiastiske vurdering var karakteristisk for den russiske revolutionære bevægelse og sovjetperioden. Højrekonservative forfatteres holdning til hans skikkelse og filosofi var stort set negativ. For eksempel var Dostojevskij , højt værdsat af Belinsky , i " Dagbog for en forfatter " kritisk over for hans socialreformistiske synspunkter:

Belinsky var for det meste ikke en reflekterende personlighed, men en uselvisk entusiastisk en, altid gennem hele sit liv. (...) Ved at værdsætte fornuft , videnskab og realisme frem for alt andet, forstod han samtidig dybeste, at fornuft, videnskab og realisme alene kun kan skabe en myretue, og ikke social "harmoni", som en person kunne klare sig i. Han vidste, at grundlaget for alt var moralske principper. På socialismens nye moralske grundlag (som dog endnu ikke har indikeret et eneste, bortset fra modbydelige fordrejninger af naturen og sund fornuft), troede han til vanvidspunktet og uden nogen refleksion; der var kun spænding. Men som socialist burde han først og fremmest have afsat kristendommen; han vidste, at revolutionen nødvendigvis måtte begynde med ateisme. Han måtte vælte den religion, hvorfra det moralske grundlag for det samfund, han fornægtede, kom. Familie, ejendom , individets moralske ansvar benægtede han radikalt. Uden tvivl forstod han, at ved at fornægte individets moralske ansvar, fornægter han dermed sin frihed; men han troede med hele sit væsen (meget mere blindt end Herzen, der synes at have tvivlet til sidst), at socialismen ikke blot ikke ødelægger individets frihed, men tværtimod genopretter den til en uhørt storhed. , men på nyt og i forvejen fast grundlag.

N. A. Berdyaev karakteriserede det som følger [20] :

Belinsky var en mand med exceptionelle talenter og enestående modtagelighed for ideer, men niveauet af hans uddannelse var lavt, han kunne næsten ingen fremmedsprog og stiftede bekendtskab med de ideer, som han brændte for brugt.

Relativt neutrale vurderinger af Belinskys bidrag til litteraturkritikken dukkede ret sent op. P. Weil og A. Genis i bogen "Native Speech. Lessons of Belles-letters" taler om ham som følger:

Belinsky udviklede genren kritisk feuilleton og bragte den til en sådan perfektion, at den for altid forblev det vigtigste i det russiske journalliv. Efter Belinsky kan man kun skrive om litteratur ved konstant at underholde publikum med digressioner, udsmykket vid og den aktive tilstedeværelse af selve kritikerens personlighed.

Når Belinsky dømmer karaktererne ikke efter kunstens love, men verdslige, på grundlag af sund fornuft, stråler hans analyse med juridisk veltalenhed i den cicerske traditions ånd.

Plaget af en åbenlys tautologi beskriver Belinsky litteratur ved hjælp af litteratur, der konstant falder ind i spændingen af håbløs rivalisering med forfattere.

Hukommelse

Til ære for V. G. Belinsky blev navngivet:

rumobjekter

I 1985, Belinsky- krateret på Merkur [21] .
Den 25. september 1988 fik asteroiden , opdaget den 5. november 1975 af L. I. Chernykh ved Krim Astrophysical Observatory , navnet " 3747 Belinskij " [22] .

Bopladser, toponymer

I 1918 fik banegården i byen Kamenka , Penza-regionen navnet Belinskaya station .
I 1948 blev byen Chembar i Penza-regionen omdøbt til byen Belinsky , det administrative centrum af Belinsky-distriktet i Penza-regionen .
En kappe og en nærliggende landsby på Sakhalin er opkaldt efter Belinsky [23] .

Andre toponymer

I 2013 blev 478 pladser, gader og baner i Rusland opkaldt efter Belinsky [24] , herunder i Abakan , Berdsk , Vladivostok , Volgograd , Voronezh , Gubkin , Belgorod-regionen, Jekaterinburg , Irkutsk , Yoshkar -Ola , Kaza , Kamenkarad , Kamenkarad Kislovodsk , Kuznetsk , Lipetsk , Nizhny Novgorod , Novosibirsk , Novouralsk , Penza , Perm , Pskov , Rossosh , Sankt Petersborg , Makhachkala , Stary Oskol , Syktyvkar , Togliatti , Torzhok , Tomsk . _ _ _ _ _ _ _ _

I Tver og Petrozavodsk bærer en gade og passage navnet Belinsky.

Der er også Belinsky-gader i Alchevsk (Lugansk-regionen), Tashkent (nu Halkobod-gade), Bishkek (nu Manas-gade), Minsk , Chisinau , Sevastopol , Taldykorgan , Karaganda , Uzhgorod , Kharkov , Snezhny ( broen hedder også ), Kherson . Tidligere blev en af gaderne i Alma-Ata opkaldt efter Belinsky (nu - Dzhansugurov Street).

Plads , gade og bro i St. Petersborg. Central Park for kultur og fritid. VG Belinsky og en af pladserne i byen Penza .

Uddannelsesinstitutioner

Navnet på V. G. Belinsky blev givet til:

Penza Pædagogisk Institut opkaldt efter V. G. Belinsky
klassisk gymnastiksal nr. 1 i byen Penza
gymnasiet nr. 25 i byen Kiev
gymnasieskole i byen Belinsky , Penza-regionen
Moskva skole nummer 19 , på hvis bygning en mindeplade er installeret
Tashkent skole nummer 61
gymnasiet i byen Kaskelen , Karasai-distriktet, Almaty-regionen, Republikken Kasakhstan
Gymnasium nr. 38 i Jerevan, Republikken Armenien.
Nikolaev State Pedagogical Institute (Nikolaev, Ukraine)
gymnasiet nr. 2 i byen Gornyak, Altai-territoriet.

Biblioteker

Biblioteker opkaldt efter V. G. Belinsky findes i Penza (biblioteket blev grundlagt i 1895, er blevet opkaldt efter Belinsky siden 1898), Yekaterinburg (grundlagt og opkaldt efter Belinsky siden 1899), Kaluga , Leninsk - Kuznetsky , Krasnodar , , Krasnojarsk , Yakutbirsk Nizhny Novgorod , Kerch .

materielle genstande

I 1980 blev skibet "Vissarion Belinsky" søsat.

I 2018, efter resultaterne af afstemningen om Great Names of Russia , blev Penza Lufthavn opkaldt efter Vissarion Grigoryevich Belinsky.

Præmier

USSR's Videnskabsakademi oprettede en litterær pris opkaldt efter ham. I første omgang blev prisen uddelt for værker relateret til kritikerens arv, senere begyndte den at blive uddelt for bøger, der omhandlede andre revolutionære forfatteres arbejde; efter USSR's sammenbrud uddeles prisen ikke.

I 2019, på initiativ af Sverdlovsk Regionalbibliotek, blev den all-russiske litteraturkritiske pris "Furious Vissarion" oprettet [26] .

I 2021 indstiftede Union of State Literary and Memorial Museums of the Penza Region en pris inden for litteratur- og teaterkritik "I am a fighter in the world" opkaldt efter V. G. Belinsky [27] .

Museer

I 1938 blev det eneste russiske litteratur- og mindemuseum for V. G. Belinsky åbnet i byen Chembar , Penza-regionen , og efterfølgende blev et monument for kritikeren rejst.

Monumenter

Penza

Fire monumenter til V. G. Belinsky blev rejst i byen Penza :

buste ved indgangen til Central Park of Culture and Leisure. V. G. Belinsky ;
på Belinsky-pladsen, beliggende i byens centrum, foran det regionale dramateater (skulptør - Evgeny Vuchetich ; arkitekt - Polyakov L. M. ). Monumentet er et kulturarvsobjekt af føderal betydning;

Buste på Belinsky Street ved siden af bygningen til gymnastiksalen, hvor han studerede (bygningen af gymnastiksalen huser nu det litterære museum);
Skulptur "Young Belinsky" på Penza Pædagogiske Instituts territorium. V. G. Belinsky .

Monumenter i Penza


Buste af billedhugger E. A. Kochuashvili (1948). Penza. Hovedindgangen til Central Park of Culture and Leisure opkaldt efter V. G. Belinsky (fra Lermontov Street)		Monument af billedhugger E. V. Vuchetich og arkitekt L. M. Polyakov (1954) , Penza. Teaterpladsen. Firkant dem. V. G. Belinsky		Buste af billedhugger N. A. Teplov (1981) , Penza. Firkant dem. V. G. Belinsky på Belinsky Street		Skulptur "Young Belinsky" af N. A. Matveev (1994) , Penza. Hovedbygningen på det Pædagogiske Institut opkaldt efter V. G. Belinsky fra Penza State University (Lermontova Street, 37)

Film

I 1951 blev filmen " Belinsky " optaget.

Bemærkelsesværdige ordsprog

Ja, i ordet "zar" er det russiske folks bevidsthed mirakuløst sammensmeltet, og for dem er dette ord fuld af poesi og mystisk betydning ... (Borodino-jubilæum. V. Zhukovsky. "Indlandsk noter", 1839, nr. 10. )
Jeg begynder at elske menneskeheden på den maratiske måde: for at gøre den mindste del af den glad, ser det ud til, at jeg ville ødelægge resten med ild og sværd. (Brev til V.P. Botkin 27.-28. juni 1841) [29]
Folk er så dumme, at de skal tvinges til at blive ført til lykke. Og hvad er tusinds blod i sammenligning med millioners ydmygelse og lidelse. (Brev til V.P. Botkin 8. september 1841) [30]
I ordene Gud og religion ser jeg mørke, dysterhed, lænker og en pisk. (Brev til A.I. Herzen 26. januar 1845) [31]

Bibliografi

Virker

Dmitry Kalinin (1830-1832).
litterære drømme. Elegi i prosa (1834).
Om den russiske historie og historierne om hr. Gogol ("Arabesker" og "Mirgorod") (1835).
Intet om Intet (1835).
Digte af V. Benediktov (1835).
Grundlaget for russisk grammatik (1837).
Hamlet. Drama af Shakespeare. Mochalov som Hamlet (1838, artikelserie).
Værker i vers og prosa af D. Davydov.
"Vor tids helt". Op. M. Lermontov (1840).
Russisk Litteratur i 1840 (1841).
Digte af M. Lermontov (1841).
Artikler om Folkedigtning (1841).
Chichikovs eventyr eller døde sjæle (1842).
Russisk Litteratur i 1841 (1842).
Russisk Litteratur i 1842 (1843).
Russisk Litteratur i 1845 (1846).
Et blik på russisk litteratur i 1846 (1846).
Nikolai Alekseevich Polevoy (1846).
Brev til N.V. Gogol (1847).
Et blik på russisk litteratur i 1847 (1848).

Udgaver

Grundlaget for russisk grammatik, til grunduddannelse, udarbejdet af Vissarion Belinsky: Del 1 - Analytisk grammatik (etymologi). - Moskva: type. N. Stepanova, 1837. - 163 s., [2] l. fanen.
Nikolai Alekseevich Polevoy / Op. V. Belinsky. - St. Petersborg: type. E. Pratsa, 1846. - 55 s.
Brev fra V. G. Belinsky til N. V. Gogol / Fra forordet. M. Dragomanova. - Genève: udg. ukrainsk Lør. "Fællesskab", 1880. - XX, 10, [2] s.
Upublicerede breve fra V. G. Belinsky til A. I. Herzen (1846). — [B. m.]: Russisk tankegang, 1891. - 25, [1] s.
Fra V. G. Belinskys værker: Udvalgt. Kunst. for familier og skoler / Ed. V. P. Ostrogorsky, med et forord, biogr. essay, portræt og fax. - Moskva: udg. magasin Det. læsning”, 1898. - XXXVI, 427 s.
Litterære karakteristika: Onegin, Lensky, Pechorin, Tatyana / V. G. Belinsky; Ed. udg. V. E. Ermilova. - Moskva: type. O. L. Somova, 1898. - 88 s.
Om mental og moralsk opdragelse: dedikeret til forældre og mentorer / V. G. Belinsky; komp. A. N. Salnikov. - Sankt Petersborg: Gubinsky, 1898. - 160 s.
Om kunst: (Fundamentals of Aesthetics) / V. G. Belinsky; Comp. [og udg. forord] A. N. Salnikov. - Moskva: bog. mag. V. V. Dumnov, p/f “Nasl. br. Salaev”, 1898. - [4], 161, [2] s.
V. G. Belinskys æstetik: Udvalgte værker. Kunst. og uddrag af spørgsmål og yderligere / Komp. Ts. Baltalon. - Moskva: Komis. russiske lærere. lang., ved Proc. ulige. Øer for distribution af teknologi. viden, 1898. - XIII, [3], 262 s.
Om A. S. Pushkin: Lør. Kunst. / Vissarion Grigorievich Belinsky. - Moskva: type. t-va I. D. Sytin, 1899. - 295 s.
Artikler om Derzhavin. - Melitopol: P. M. Lesman, 1900. - 79 s. - (Værker af Vissarion Grigorievich Belinsky)
Artikler om Zhukovsky. - Melitopol: P. M. Lesman, 1900. - [2], 85 s. - (Værker af Vissarion Grigorievich Belinsky)
Artikler om Lermontov. - Melitopol: P. M. Lesman, 1900. - 149 s. - (Værker af Vissarion Grigorievich Belinsky)
Artikler om Koltsov: Med adj. bibliografi dekret. tændt. om Koltsov og en liste over emner på hans Op. / V. G. Belinsky. — Vilna: Severozap. bog, 1911. - VIII, 66, [1] s.
Artikler om Pushkin. del 1. /udg. og intro. Kunst. Ivanov-Razumnik. - St. Petersborg: M. M. Stasyulevichs trykkeri, 1911. - 400 s.
Artikler om Pushkin. del 2. /udg. og intro. Kunst. Ivanov-Razumnik. - Sankt Petersborg: M. M. Stasyulevichs trykkeri, 1911. - 476 s.
Pædagogiske essays / V. G. Belinsky; Med intro. Kunst. G. A. Falbork og et essay om livet og ped. Belinskys aktiviteter, anm. og bibliogr. instruktioner fra A. G. Fomin. - St. Petersborg: Gas Publishing House. "Sk. og livet”, 1912. — XII, 259 s.
Artikler om Gogol / V. G. Belinsky; Intro. Kunst. Ivanov-Razumnik: Belinsky på Gogol. - St. Petersborg: type. M. M. Stasyulevich, 1913. - XXII, 87 s. - (Historisk og litterært bibliotek / Under redaktionen, med artiklen og noten af Ivanov-Razumnik; nr. 77)
Breve: Tre bind / Belinsky; Ed. og bemærk. E. A. Lyatsky. T. 1-3. - St. Petersborg: type. M. M. Stasyulevich, 1914: v. 1 .: (1829-1839). - VIII, 427 s. ; bind 2: (1839-1843). — [2], 439 s. , bind 3: (1843-1848). — [2], 477 s.
Generelt syn på folkedigtning og dens betydning / V. G. Belinsky. - Bogudgivelsesafdelingen af Kharkov-avisen Fri Tanke, 1918. - 14 s.
"Ve fra Wit" / V. G. Belinsky; indledende artikel af I. N. Kubikov. - Statens Forlag, 1923. - 102 s. - (Klassikere af russisk litteratur; 61)
Griboedov, Gogol, Lermontov, Koltsov, Maikov, Dostojevskij og Turgenev: Analyse af deres værker: En kritisk historie om russisk litteratur / V. G. Belinsky. - Kiev: K. B. Fuchs, [19--]. — 294 s.
Udvalgte værker: I 2 bind T. 1-2 / V. G. Belinsky; Med forord og intro. Kunst. N. Kotlyarevsky, lærer historie ved det Højere Sankt Petersborg. kvinde kurser. - Skt. Petersborg: O. N. Popova, 1898.
Udvalgte skrifter. V.1-3 [Tekst]: I 3 bind / V. G. Belinsky; Indbinding: A. Radishchev; Under total udg. F. M. Levin, I. K. Luppola, I. V. Frolov; [Gå ind. artikel af F. M. Levin]; Ed. tekst af D. Blagoy; Kommentarer af D. Blagoy, A. Lavretsky. - [Moskva]: GIHL, 1934-1941
Værker af Alexander Pushkin / intro. artikel og noter Tyunkina K.I. - M: Hætte. lit., 1985. - 550 s.
M. Yu. Lermontov: Artikler og anmeldelser / Red., Enter. artikel og note. N. I. Mordovchenko. - L .: Kunstner. lit., 1940. - 264 s.: portr.
Udvalgte filosofiske værker / Udg. udg. og med enter. Kunst. M. T. Iovchuk. Ed. tekst og kommentarer af V. S. Spiridonov. - M .: Gospolitizdat, 1941. - 591 s. på Runivers hjemmeside
Om Krylov: Samling af artikler og udtalelser. - M .: Goslitizdat, 1944. - 70 s.
Breve til Gogol / Red., efterord og noter af F. M. Golovenchenko . - M.: Goslitizdat, 1947. - 32 s.; Det samme: Belinsky V. G. - M .: Gospolitizdat, 1956. - 29 s.
Favoritter. - Molotov: Molotovgiz, 1948. - 395 s.
Udvalgte pædagogiske arbejder / Red. handling medlem APN af RSFSR E. N. Medynsky. — M.; L .: Akademi for pæd. Sciences of the RSFSR, 1948. - 280 s.: portr.
Udvalgte filosofiske værker / Udg. udg. M. T. Iovchuk og Z. V. Smirnova. Ed. tekst og noter. V. S. Spiridonov. T. 1. - M .: Gospolitizdat, 1948. - 642 s.: ill., portr. Samme. T. 2. - M .: Gospolitizdat, 1948. - 594 s.: ill., portr.
Om Gogol: Artikler, anmeldelser, breve / Red., Enter. Kunst. og komm. S. Mashinsky. — M.: Goslitizdat, 1949. — 512 s.: portr.
Om den russiske litteraturs klassikere / Comp. A. N. Dubovikov. — M.; L .: Detgiz, 1948. - 360 s. Samme. — M.; L .: Detgiz, 1950. - 360 s.: ill., portr.
Et kig på russisk litteratur i 1846 / [Postl. og bemærk. E. A. Melnikova]. — M.: Goslitizdat, 1955. — 184 s.: portr.
Udvalgte artikler. — M.: Detlit, 1972. — 223 s.
Om russiske klassikere. - M. Kunstner. lit., 1979. - 528 s.
Et kig på russisk litteratur. — M.: Sovremennik, 1983. — 606 s.
Værker af Alexander Pushkin. — M.: Sov. Rusland, 1984. - 96 s.

Samlede værker

Samlede værker: i 12 bind / Udgave af K. T. Soldatenkov. - M., 1859-1862.
Samlede værker af V. G. Belinsky i tre bind: Jubilæum. udg. (1811-1911): Med adj. portræt Belinsky og navne. alf. dekret. til alle 3 bind T. 1-3 / Udg. Ivanov-Razumnik, med sit indslag. noter til hver artikel. Belinsky, bemærk. og ist.-crit. og biogr. skitse. - St. Petersborg: type. M. M. Stasyulevich, 1911
Komplet værk : i 13 bind / Ed. S. A. Vengerov (bd. 1-11) og V. S. Spiridonov (bd. 12-13). - M., 1900-1917 (bd. 1-11); M., 1926-1948 (bd. 12-13).
Samlede værker: i 3 bind / Udg. F. M. Golovenchenko. - M., 1948.
Komplet værk: [I 13 bind] / [Ed. kollegium: N. F. Belchikov (ansvarlig redaktør) og andre]; Acad. videnskaber i USSR. Institut for russisk litteratur (Pushkin House). - Moskva: Acad. Sciences of the USSR, 1953-1959.
Samlede værker: i 9 bind / V. G. Belinsky; redol. og intro. artikel: N.K. Gay [og andre]. - Moskva: Skønlitteratur, 1976-1982

Om Belinsky

Et systematisk indeks til Belinskys værker med tilføjelse af relevante referencer til Dobrolyubovs værker: En studievejledning. litteraturteori og litteraturhistorie / Komp. [lærer Litteratur] K[onstantin] P[etrov]. - St. Petersborg: i type. Mor. Moskva, 1879. - [3], IV, 65 s.
Pypin A. N. Belinsky, hans liv og korrespondance . - Sankt Petersborg. : Typografi af M. M. Stasyulevich, 1876.
Pypin A. N. Forskellige begreber om Belinskys litterære karakter / Karakteristik af litterære meninger fra tyverne til halvtredserne: Ist. essays af A. N. Pypin. - St. Petersborg: type. M. M. Stasyulevich, 1873. - [4], II, 514 s. - S. 421-471 .
Turgenev I. S. Erindringer om Belinsky .
Apollon Grigoriev . Belinsky og det negative syn i litteraturen ("Works", I).
Vengerov S. A. Great Heart (Vissarion Grigoryevich Belinsky) // Vengerov S. A. Essays om russisk litteraturs historie. - Sankt Petersborg. : Trykkeri af t-va "Almennytte", 1907. - S. 245-378 .
Vissarion Grigoryevich Belinsky i sine samtidiges erindringer / indsamlet og kommentarer. M. K. Clement; forord og udg. N. K. Piksanova. - Leningrad: Academia, 1929. - 431, [1] s., [1] f. portr.: ill., portr. - (Monumenter over det litterære liv)
Lerner N. Belinsky, Vissarion Grigorievich // Russisk biografisk ordbog : i 25 bind. - Sankt Petersborg. - M. , 1896-1918.
Pisarev D. I. Pushkin og Belinsky . — M.; Petrograd: Statens forlag "Printing House" Printing House "", 1923.
Belinskys kodeks for udtalelser om børnelitteratur / Comp. Iv. Feoktistov. - Sankt Petersborg: udg. magasin Det. læsning", 1884. - 58 s.
Yu. G. Oksman . Kronik om V. G. Belinskys liv og arbejde . - M . : Goslitizdat, 1958. - 641 s.
Nechaeva V. S. V. G. Belinsky. Livets begyndelse og litterær virksomhed. 1811-1830. - M . : Forlag for Videnskabsakademiet i USSR, 1949. - 446 s.
Nechaeva V. S. V. G. Belinsky: Undervisning på universitetet og arbejde i "Teleskopet" og "Molva": 1829-1836. - M . : Forlag for Videnskabsakademiet i USSR, 1954. - 488 s.
Nechaeva V. S. V. G. Belinsky: Liv og arbejde: 1836-1841. - M . : Forlag for Videnskabsakademiet i USSR, 1961. - 391 s.
Nechaeva V. S. V. G. Belinsky: Liv og arbejde: 1842-1848. - M . : Forlaget "Nauka", 1967, 1968. - 526 s.
D. L. Talnikov . Teatralsk æstetik af Belinsky. - M: Kunst, 1962.
Lunin B. V. Live-sider. A.S. Pushkin, N.V. Gogol, M. Yu. Lermontov, V.G. Belinsky. - M .: Børnelitteratur, 1970. - 100.000 eksemplarer.
Pogodin N. V. G. Belinsky: General. essay om hans litterære værk. / N. Pogodin. - Sankt Petersborg: Litterær verden, 1907. - 16 s.
Protopopov M. A. V. G. Belinsky, hans liv og litterære aktivitet: Biogr. essay af M. A. Protopopov: Fra portr. Belinsky, grav. i Leipzig Gedan. - 2. udg. - Sankt Petersborg, 1894. - 77 s., 1 ark. foran. (portræt). — (Mærkeværdige menneskers liv. F. Pavlenkovs biografiske bibliotek)
Slavin L.I. Furious: The Tale of Vissarion Belinsky. - M .: Politizdat, 1973. - 479 s., ill. - ("Ildrende revolutionære"); Samme. - 2. udg. - 1977. - 479 s., ill.
Solovyov E. A. V. G. Belinsky i sine breve og skrifter. (1810-1848) / Komp. Evg. Solovyov (Scriba). - Sankt Petersborg: udg. forhastet "Håb", 1898. - [2], X, 251 s.
Filatova E. M. Belinsky . - M . : Tanke, 1976.
Shil S. N. Vissarion Grigoryevich Belinsky: (1810 [1811]-1848): Essay af Sergei Orlovsky. - [St. Petersborg]: type. E. Evdokimova, 1898. - 32 s.
Stroganov M., Trifazhenkova I. Ordbog over filologiske termer af V. G. Belinsky. — Tver: Tver. stat un-t, 2010. - 444 s. - 100 eksemplarer. — ISBN 978-5-7609-0613-7
Chernyshevsky N. G. . Essays om den russiske litteraturs Gogol-periode // Sovremennik, 1855 , december og 1856 .

Noter

↑ 1 2 Belinsky, Vissarion Grigorievich // Russian Bigraphical Dictionary - St. Petersburg. : 1908. - T. 3. - S. 591-648.
↑ Morozov P. O. Belinsky, Vissarion Grigorievich // Encyclopedic Dictionary / red. I. E. Andreevsky , K. K. Arseniev , F. F. Petrushevsky - Skt. Petersborg. : Brockhaus - Efron , 1891. - T. V. - S. 191-194.
↑ 1 2 Lavretsky A., Gusev V. Belinsky V. G. // Brief litterary encyclopedia - M . : Soviet encyclopedia , 1962. - T. 1.
↑ Russiske forfattere 1800-1917: Biografisk ordbog. - T. 1: A - G. - M .: Soviet Encyclopedia, 1989.
↑ Familien Belynsky boede i et hus på syv værelser, som havde en stor gårdhave med lader, en kælder, et vognhus, en stald og et køkken, en have og et badehus. Fattige patienter betalte ofte med mad, så der var ikke tale om sult. Men der var virkelig ikke penge nok: faderen til familien modtog omkring 700 rubler om året.
↑ Vissarion Grigoryevich Belinsky Arkiveret 4. marts 2016.
↑ FEB: Mordovchenko, Bursov. Belinsky, 1955. (utilgængeligt link) . Hentet 10. juni 2012. Arkiveret fra originalen 21. juli 2013. (ubestemt)
↑ Det menes nu, at diagnosen var forkert, og at årsagen til symptomerne var at udvikle tuberkulose. Se her for mere information Arkiveret 8. oktober 2019 på Wayback Machine .
↑ I et brev til Bakunin skriver Belinsky: "Kaukasus helbredte mig ikke, men korrigerede mig meget. En livlig og sund teint, en ren tunge (som ikke har været der i fem år) og en stærk appetit (som heller ikke har været der i to år, fordi jeg ikke fik stillet min appetit med mad, men slap af med udmattelse) - dette er resultaterne af min behandling. Desuden er jeg allerede sikker på, at der ikke er rester af syfilis eller kviksølv i mig, og det er ikke en joke.
↑ Belinsky V. G. Fuld. saml. op. i 13 bind T. 12. M., 1956. S. 250. Brev af 26. januar 1845.
↑ Jeg er russisk og stolt af det.
↑ Citeret. ifølge Sergeev S.M. "Jeg vil ikke engang være fransk...": Vissarion Belinsky som grundlæggeren af liberal nationalisme i Rusland Arkiveret 17. oktober 2019 på Wayback Machine
↑ N. E. Larinsky. "Så, hvad mig angår, er alt i orden ..." Sagshistorie af V. G. Belinsky . Hentet 8. oktober 2019. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2019. (ubestemt)
↑ Belinsky selv, som stolede på lægen i lang tid, talte til sidst sådan om ham: "Jeg vil bestemt ikke rådføre mig med Zemplin om noget som helst. Dette er en charlatan og en slyngel. Turgenev fortæller ham om min kvælning, og han svarer: "Ja, jeg forstår det, det sker, det er fra vand, men det vil gå over." Der er en anden læge her under kommando af Zemplin, men denne, bortset fra alt andet, er også frygtelig dum. Begge er de i almindelig foragt for deres patienter, som ikke henvender sig til dem i forventning om hjælp, men for at berolige deres samvittighed.
↑ V. G. Belinskys grav på Volkovsky-kirkegården (utilgængeligt link) . Hentet 9. marts 2012. Arkiveret fra originalen 18. maj 2013. (ubestemt)
↑ Ivanov-Razumnik R.V. Personligt liv for Vissarion Grigoryevich Belinsky Arkivkopi dateret 20. april 2017 på Wayback Machine fra Belinskys bog
↑ P. F. Maksyashev, L. V. Rasskazova. BELINSKY (Belynsky) / Penza Encyclopedia. M.: Videnskabeligt forlag "Big Russian Encyclopedia", 2001
↑ Gromova L.P., Kovaleva M.M., Stanko A.I., Stennik Yu.V. og andre . Historien om russisk journalistik i XVIII-XIX århundreder / Ed. L. P. Gromovoi. - Skt. Petersborg: Skt. Petersborgs Forlag. un-ta, 2003.
↑ Yudin P. F. Filosofiske synspunkter af G. V. Plekhanov Arkiveksemplar af 20. juli 2013 på Wayback Machine . S. 94.
↑ Berdyaev N. A. Russisk socialisme og nihilisme // Russisk kommunismes oprindelse og betydning. Sankt Petersborg: Azbuka, 2016, s. 40.
↑ Belinsky - arkivkopi af 13. december 2016 på Wayback Machine - på hjemmesiden for IAU -arbejdsgruppen om planetsystemets nomenklatur
↑ Minor Planet Circulars 25. september 1988 Arkiveret 4. marts 2016 på Wayback Machine [https://web.archive.org/web/20220128193804/https://docs.google.com/viewer?url=http%3A % 2F%2Fwww.minorplanetcenter.net%2Fiau%2FECS%2FMPCArchive%2F1988%2FMPC_19880925.pdf&embedded=true&chrome=false&dov=1 Arkiveret 28. januar 2022 på Wayback Machine link= ] - Belinsky-søgeord, #1, 3609 dokument
↑ K. M. Braslavets. Historie i navnene på kortet over Sakhalin-regionen. - Yuzhno-Sakhalinsk: Far Eastern Book Publishing House, 1983. - S. 16. - 144 s. — 10.000 eksemplarer.
↑ Federal Information Address System Arkiveret 21. april 2015.
↑ Furious Vissarion // Uzikov Yu. Ufimsky gadenavne. - Ufa: Ufa polygrafanlæg, 2007. - S. 23-24.
↑ Om den alrussiske litteraturkritiske pris "Furious Vissarion" . Hentet 1. september 2019. Arkiveret fra originalen 1. september 2019. (ubestemt)
↑ PRISEN OPKALDT EFTER V. G. BELINSKY ER ETABLERET . museum . Hentet 28. april 2021. Arkiveret fra originalen 28. april 2021. (Russisk)
↑ Borodino-jubilæum. V. Zhukovsky
↑ Belinsky V. G. Fuld. saml. op. i 13 bind T. 12. M., 1956. S. 52.
↑ Belinsky V. G. Fuld. saml. op. i 13 bind T. 12. M., 1956. S. 71.
↑ Belinsky V. G. Fuld. saml. op. i 13 bind T. 12. M., 1956. S. 250.

Litteratur

BELINSKY Vissarion Grigorievich // A. Yu. Andreev , D. A. Tsygankov Imperial Moscow University: 1755-1917: encyklopædisk ordbog. - M .: Russian Political Encyclopedia (ROSSPEN), 2010. - S. 60-61 . — ISBN 978-5-8243-1429-8 .
Morozov P. O. Belinsky, Vissarion Grigorievich // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.