Aztekiske kodekser

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 9. november 2019; checks kræver 3 redigeringer .

Aztekiske kodekser  - håndskrevne billedbøger; en gruppe mesoamerikanske kodekser produceret af aztekerne . Langt de fleste i øjeblikket kendte kodekser blev oprettet efter begyndelsen af ​​erobringen .

Den første aztekiske codex oversat til russisk var Codex Telleriano-Remensis ( 2010 ) [1] .

Historie

Tidspunktet for fremkomsten af ​​de første håndskrevne bøger blandt aztekerne er ikke registreret. Det er kendt, at de allerede eksisterede i det XIII århundrede e.Kr. e. [2] Det er muligt, at aztekerne overtog traditionen for deres skabelse fra de erobrede folkeslag, såsom zapotekerne , toltekerne og mayaerne , hvis kultur blev assimileret, og historiske manuskripter blev brændt, hvilket hævdede deres overlegenhed over de erobrede. »Men så var alt brændt. Da Itzcoatl regerede i Mexico City , blev en sådan beslutning truffet. Den mexicanske adel sagde: "Det er ikke godt for alle mennesker at kunne skriften. De underordnede (folket) vil forringes , og jorden vil forringes, fordi der er for mange løgne, og for mange blev betragtet som guder .

I det 15. århundrede havde aztekerne udviklet en udviklet civilisation med en centraliseret regering og en kompleks samfundsstruktur, som et resultat af hvilket der var et konstant behov for at udarbejde forskellige dokumenter af administrativ, religiøs og anden karakter. Derudover skabte aztekerne et stort lag af litteratur af forskellige genrer . Dette førte igen til udviklingen af ​​papirproduktionen . Mindst 42 centre er kendt for at producere op til en halv million ark amatl , barkpapir , om året alene til administrative formål [3] . Den betydning, papiret havde i det aztekiske imperium, er angivet af de geografiske navne, der er bevaret i Mexico og Guatemala : Amakuli fra amatl , Cuilco - "stedet hvor de skriver", Amatitlan  - "stedet for papirtræer", Amayuca - "stedet hvor der laves papir” og Dr. Tlakuilo - kunstnere-skriftlærde - nød stor respekt i samfundet.

Efter starten af ​​erobringen blev kodekserne bevidst ødelagt af spanierne som sprede hedenske ideer, og også ved et uheld, under militære operationer. Næsten alle præcolumbianske aztekiske bøger gik til grunde; ifølge nogle forskere har kun to sådanne koder overlevet [4] . Imidlertid anerkendte kristne missionærer dem som et middel til at påvirke indianernes sind og begyndte at bruge dem til deres egne formål, idet de lavede underskrifter på spansk eller nahuatl , skrevet på latin såvel som på latin. Mange kodekser fra kolonitiden blev skabt på denne måde, hvoraf mange er kommet ned til os. Der kendes adskillige hundrede aztekiske kodekser, som findes i private og museale samlinger, biblioteker og videnskabelige institutioner i verden.

Emne

Fra aztekernes manuskriptbøger kan du få en række informationer om kultur og historie, det politiske system og regering, samfundsstrukturen , religiøse ritualer og mytologi , astronomiske og kosmologiske ideer, økonomisk og hverdagsliv ( skatteregistre , geografiske kort, matrikelregistre , drømmebøger , sangsamlinger osv.), kalendersystem , hvilket gør dem til en uvurderlig kilde for arkæologer , etnografer og lingvister , såvel som til at forstå måden at tænke på og ideologiske begreber hos dette gamle folk, så forskellige fra europæiske. I kolonitiden blev selv den oprindelige befolknings andragender til myndighederne og kongen af ​​Spanien undertiden skrevet med piktogram i den gamle tradition.

Liste over koder

Nedenfor er de mest berømte koder.

Codex Azcatitlán Codex Borgia Codex Boturini Bourbon Codex Vatikanet Codex A (3738) Codex Veithia Codex Coscatzin Kort over Cuautinchana Codex Magliabechiano [5] Codex Tudela Codex Ixtlilxochitl

Codex Mendoza [6] Codex Ramirez Codex Aubin Codex Osuna Codex Telleriano-Remensis [1] Annals of Tlatelolco Codex Huexozinco Florentine Codex [7] Codex Chimalpopoca ( Legend of the Suns ) Codex Xolotl Libellus de medicinalibus indorum herbis

Se også Chronicle X.

Noter

1. ↑ 1 2 Telleriano-Remensis, 2013 .
2. ↑ 1 2 Sodi, Demetrio, Mesoamerikas store kulturer. Aztekerne. . Hentet 16. november 2008. Arkiveret fra originalen 27. december 2008. (ubestemt)
3. ↑ Christensen, Bodil og Samuel Marti, hekseri og præ-columbiansk papir. Mexico City, Ediciones Euroamericanans Klaus Thiele, 1972. S. 9.
4. ↑ Around the World Encyclopedia, AZTECA-artikel Arkiveret 5. december 2008 på Wayback Machine .
5. ↑ Codex Magliabecca, 2013 .
6. ↑ Code of Mendoza, 2013 .
7. ↑ Sahagun, 2013 .

Kilder

• Bernardino de Sahagun , Kuprienko S.A. En generel historie om det nye Spaniens anliggender. Bøger X-XI: Viden om aztekerne i medicin og botanik / Ed. og trans. S. A. Kuprienko .. - K . : Vidavets Kuprienko S.A., 2013. - 218 s. — (Mesoamerika. Kilder. Historie. Mennesket). - ISBN 978-617-7085-07-1 .
• Anonyme forfattere . Codex Magliabecca / Ed. og trans. V.N. Talakha, S.A. Kuprienko. - K. : Vidavets Kuprienko S.A., 2013. - 202 s. — ISBN 978-617-7085-04-0 .
• Anonym forfatter . Code of Mendoza / Ed. og trans. S. A. Kuprienko, V. N. Talakh .. - K . : Vidavets Kuprienko S.A., 2013. - 308 s. - ISBN 978-617-7085-05-7 .
• Præste Juan; Antonio Perez; fray Pedro de los Rios (glans) . Mexicansk manuskript 385 "Code Telleriano-Remensis" (med tilføjelser fra Codex Rios) / Ed. og trans. S. A. Kuprienko, V. N. Talakh .. - K . : Vidavets Kuprienko S.A., 2013. - 317 s. - ISBN 978-617-7085-06-4 .
• Fortællinger om solen. Myter og historiske legender om Nahua / Ed. og trans. S. A. Kuprienko, V. N. Talakh .. - K . : Vidavets Kuprienko S.A., 2014. - 377 s. — ISBN 978-617-7085-11-8 .
• Talakh V.N. , Kuprienko S.A. Amerika er originalt. Kilder om Mayaernes, Nahuas (aztekernes) og inkaernes historie / Ed. V. N. Talakh, S. A. Kuprienko .. - K . : Vidavets Kuprienko S.A., 2013. - 370 s. - ISBN 978-617-7085-00-2 .
• Historien om præcolumbiansk mesoamerikansk papirfremstilling og moderne brug af amate
• Realms of the Sacred in Daily Life: Early Written Records of Mesoamerica
• Aztekiske manuskripter

Links

• Wikimedia Commons har medier relateret til aztekiske kodekser
• Mesoamerikanske indiske koder
• Foundation for the Advancement of Mesoamerican Studies (FAMSI)
• Alva Ixtlilxochitl, Fernando de . Chichimec-folkets historie, deres bosættelse og underbyggelse i landet Anahuac. . www.kuprienko.info (22. marts 2010). - pr. fra spansk - V. Talakh, Ukraine, Kiev, 2010. Dato for adgang: 23. marts 2010. (ubestemt)

Aztekerne
Præ-aztekiske kulturer acolua Toltekere Chichimeca Byer og regioner Azcapotzalco Coatlinchan Tenochtitlan Tlatelolco Texcoco Herskere i Tenochtitlan Tenoch (? - ca. 1350) Acamapichtli (1376-1395) Witzilihuitl (1395-1417) Chimalpopoca (1417-1427) Itzcoatl (1427-1440) Montezuma I (1440-1469) Ashayacatl (1469-1481) Tisok (1481-1486) Ahuizotl (1486-1502) Montezuma II (1502-1520) Cuitlahuac (1520) Cuauhtemoc (1520-1521) Rivaler og naboer Cuscatlan Mixtecs otomi Zapotec tarasco Tlaxcaltecs acolua hær, våben hær Våben generaler Taktik blomsterkrige Spydkaster Eagle Warriors Jaguar Warriors Samfund, familie, økonomi Kvinder Ret Økonomi Uddannelse En familie Fællesskab Veje Vanding Kanaler Handle Landbrug Kvægavl Keramik Mytologi og religion Aztekisk mytologi Aztekiske ofre Aztlan Tollan Istaxihuatl Mictlan popocatepetl Sentson Totochtin Tonalpouali Tonatiu Topilcin Se Acatl Quetzalcoatl Chicomostok Quetzalcoatl Coatlicue Mixcoatl Cipactli Tlaloc Huitzilopochtli Chuck Eekatl Ometeotl Mesoamerikansk boldspil Templo borgmester De dødes dag Nagual Tonal Tonantzin cihuacoatl Sprog, skrift, kilder Astec bogstav Aztekiske sprog Chichimec-folkets historie Aztekiske kodekser Codex Borgia Codex Boturini Codex Magliabecca Mendozas kode Codex Telleriano-Remensis Trettende besked Codex Azcatitlan Bourbon kode Kode Rios Veithian kode Codex Koskatzin kort over Kuautinchan Tudela kode Kode Ixtlilxochitl Kode Ramirez Aubin kode Osuna kode Annaler af Tlatelolco Hueshozinco kode Florentinsk Codex Chimalpopocas kode Legenden om Solene xolotl codex Libellus de medicinalibus indorum herbis Videnskaber, filosofi Filosofi Matematik Medicinen Botanik Astronomi Kalender Solsten Tonalpouali Aztekernes system med optælling, mål og vægt Kultur, kunst, litteratur musik Sange Teater Poesi Litteratur Skulptur Statue af Coatlicue Arkitektur Aztekiske pyramider Maleri Vævning Diverse (hverdag, personlighed, andet) Altepetl Aztekisk køkken Aztekisk tøj Tlatoani Aztekernes Triple Alliance Chinampa Pulque Xoloitzcuintle
Erobring og tidlig koloniperiode conquistadorer Alvarado, Pedro Hernan Cortes Grijalva, Juan Vasquez de Coronado, Francisco Cabrillo, Juan Rodriguez Aguilar, Jeronimo de Sandoval, Gonzalo Kronikere, historikere, sprogforskere Acosta Bernal Diaz Bernardino de Sahagun Motolinia Gomara Ixtlilxochitl Quiroga Pomar Chimalpain Guvernører Mendoza, Antonio Fuenleal, Sebastian de Udviklinger Spansk erobring af aztekerne Sorgens nat Belejring af Tenochtitlan
Se også: Præcolumbianske civilisationer Mesoamerikansk kronologi

præcolumbianske kulturer
Nordamerika	Præcolumbianske kulturer i Nordamerika oasisamerica
Mellemamerika	Aridoamerika Isthmo-Colombia caribiske kulturer Mesoamerika Sprog i Mesoamerika Aztekerne Maya Olmecs Andre kulturer i Mesoamerika
Sydamerika	Amazonas kulturer Præcolumbiansk Brasilien Llanos de Mojos Marajoara Andinske kulturer Inkaerne Patagoniske kulturer Sprog i Sydamerika
Kultur og mytologi	Cacique Kiva Mesoamerikansk boldspil Pucara Huaca Chunky Chinampa
se også	indianere Arkæologi i Amerika indisk folkedrab Indisk maleri indiske sprog Indianernes keramik Columbus børs Conquista Kulturområder i Amerika indisk køkken Paleo-indianere " Tre søstre "
Portal "indianere"