| Chikchi | |
|---|---|
| hangul | 백운화상초록불조직지심체요절 |
| Khancha | 白雲和尙抄錄佛祖直指心體要節 |
| McCune - Reischauer | Paegun hwasang ch'orok pulcho chikchi simch'e yojŏl |
| Ny romanisering | Baegun hwasang chorok buljo jikji simche yojeol |
Jikchi ( Kor. 직지 ) er det forkortede navn på et buddhistisk dokument, hvis fulde titel er " Baegong hwasan chhorok pulcho jikchi simche yeojol " ( Kor. 백운 화상 초록 불졀 싴씠 숴 숴 술 숴 ) af de store munke gennem udøvelse af Buddha Seon Paegong-hwasana." Trykt i Korea under Goryeo-dynastiet i 1377, og blev den første bog, der blev trykt med en typografisk metode. [1] Nu er bogen opbevaret i Frankrigs Nationalbibliotek (Paris). I 2001 kom bogen ind i UNESCOs verdenshukommelsesregister .[2]
Bogen hed oprindeligt "Pulcho Simchae Yeojol", men nu navnene "Pulcho Chikchi Simchae Yeojol", "Shimyo", "Simchae Yeojol", "Chikchi", "Chikchi Simgyeong", "Chikchi Simchae", "Chikchi Simchae Yeojol" bruges også. Nu lyder det fulde navn på koreansk som "Baegun Hwasan Chhorok Puljo Chikchi Simche Yeojol". Udtrykket "Chikchi" betyder følgende: "hvis du ser direkte på en persons sjæl, kan du se, at dette er Buddhas sjæl."
Teksten "Chikchi" blev skrevet af den buddhistiske munk Baegong Hwasan i slutningen af Goryeo -æraen . Forfatterens pseudonym er Baegun-hwasan og hans buddhistiske navn er Gyeonghan. Paegong-hwasan blev Buddhas tjener i en alder af 54, i 1353. Tjente som munk i templer i Haeju City med fokus på Seon- buddhismen . "Chikchi" er Paegong-hwasans hovedværk, skabt for at lære unge mennesker det grundlæggende i buddhismen - den vigtigste religion i Korea på det tidspunkt.
"Chikchi" består af to bind og indeholder 307 kapitler. "Chikchi" er et udvalg af passager fra Buddhas og andre læreres prædikener, der forklarer essensen af denne religiøse lære. Derudover indeholder bogen biografier om mange indiske og kinesiske prædikanter og munke.
På den sidste side af "Chikchi" er aftrykket af bogen, som siger, at bogen blev trykt i det syvende år af Wang Wu 's regeringstid (juli 1377) ved hjælp af metalskabeloner ved Heungdok-templet i Cheongju City . Nu på dette websted står Museum of Printing Korea , hvor alle de vigtigste stadier af processen med at lave en bog præsenteres. Bogen blev trykt af Paegongs elever Sok Chan og Tal Jam [3] 78 år før Johannes Gutenberg skabte den første trykte bog i Europa .
Processen med at skabe bevægelige typografiske metaltyper adskilte sig noget fra den, der blev vedtaget i Europa og var mere kompliceret, da det tilpassede kinesiske skrift hancha blev brugt i Korea på det tidspunkt . Først blev et bræt forberedt, behandlet med renset voks , hvorpå hieroglyffer skrevet med en børste og skåret ud af papir blev fastgjort i et spejlbillede. Dernæst blev hieroglyffer i naturlig størrelse skåret ud af voks, og den resterende overflade af vokspladen blev fyldt med ildfast ler og brændt i en ovn. Smeltet voks strømmede ud og dannede lerforme, som smeltet metal blev hældt i, og dannede færdige metalhieroglyffer. Ud fra disse hieroglyffer, linje for linje, udgjorde de bogens tekst. Hver linje indeholdt 18-20 hieroglyffer, hver side havde 11 linjer. Bogens størrelse er 24,6 x 17 cm .
I lyset af det faktum, at trykkeriet i disse år kun tog sine første skridt, kan du i Chikchi finde nogle defekter i trykpressen, såsom [4] :
I lang tid troede man, at den første bog, der blev trykt på en typografisk måde, er Gutenberg-bibelen , skabt i 1452-1457. Opdagelsen af "Chikchi" gav imidlertid videnskabsmænd en typografisk tekst trykt 78 år tidligere i den koreanske provins Chungcheongbukto .
Indtil slutningen af 1800-tallet lå bogen i Korea, men dengang tog den franske konsul i Korea, Colin de Plancy , flere oldsager herfra, blandt andet flere bøger, blandt hvilke var andet bind af en af udgaverne af Chikchi. I 1911 blev Plancy-samlingen bortauktioneret, og en del af den overgik i hænderne på en anden samler af antikke bøger - Henri Vever , og blev i 1950 ifølge hans testamente ejet af Frankrigs Nationalbibliotek i Paris, hvor den holdes den dag i dag.
I midten af det 20. århundrede forsøgte mange koreanske videnskabsmænd at bevise, at den typografiske type blev opfundet i Korea meget tidligere end i Tyskland. Den berømte middelalderlige koreanske digter Lee Gyu Bo nævnte, at metaltype blev brugt så tidligt som i 1234, da han kompilerede bogen Obligatory Ritual Texts Past and Present, en samling af ceremonier ved hoffet. Forskere manglede dog beviser. Nøglen til denne historie var invitationen til det franske nationalbibliotek af den koreanske lærde Park Pyong Son, som modtog en grad fra Sorbonne , tidsbestemt til at falde sammen med bogens verdensår , fejret af UNESCO i 1972. Park gav bevis for bogens oprindelse.
Nu har kun 38 sider fra andet bind af bogen overlevet, men der er flere senere udgaver trykt med træbloktryk placeret i Korea. Dette tyder på, at der er andre kopier af bogen i arkiverne for buddhistiske klostre i Korea. Koreanske videnskabsmænd har ledt efter dem i mange år.
Sydkorea har i lang tid kæmpet for at få denne unikke kulturelle udstilling tilbage til sit historiske hjemland. I 1989 lovede den franske præsident François Mitterrand at overveje at returnere Chikchi til Korea til gengæld for anlæggelsen af en fransk højhastighedsjernbane i Korea, men repræsentanter for Frankrigs Nationalbibliotek var imod det, og dette initiativ forsvandt. [5]
Bogen er inkluderet på listen over National Treasures of Korea under nummeret 1132, og den 4. september 2001 inkluderede UNESCO den på Memory of the World- listen . Siden 2004 er Chikchi-prisen blevet uddelt af UNESCO .
I både Syd- og Nordkorea er "Chikchi" et symbol på national kultur og videnskab, der er et Chikchi-museum .
I september 2003 blev den videnskabelige konference "Korea-Germany Early Printing Culture" afholdt i Tyskland . [6]
"Chikchi" efterlod et præg på menneskehedens kulturelle arv, ikke kun med dets udseende. Der er adskillige kunstværker viet til Chikchi, herunder operaen "Chikchi" [7] , dokumentaren "Metal Printing Types, The Greate Invention" ("Metal Printing Plates: A Great Invention") [8] (instrueret af Nam Eunseong ), og også mange små udstillinger, biennaler mv.