Mentelin-bibelen er den første trykte bibel på tysk. Også den første trykte bibel i folkemunde, og den første af de såkaldte. "Dolutherske" bibler ( Vorlutherische Bibeln ).
Bogen udkom i 1466, kun 10 år efter Gutenberg-bibelen . Den blev udgivet af Johann Mentelin fra Schlettstadt , der modtog statsborgerskabet i den kejserlige by Strasbourg som kalligrafskriver (goldschreiber) i 1447. Der er ingen registrering af, at han studerede trykning hos Gutenberg . Men i det mindste hans medarbejder, Heinrich Eggestein ( Heinrich Eggestein ), sendte han til Mainz for at træne i trykkerivirksomhed.
Skrifttypen på Mentelin-bibelen er mindre end skrifttypen på den 42-linjers Gutenberg-bibel. Takket være dette øgede Mentelin cirkulationen og reducerede omkostningerne. Hver side har to kolonner med 61 linjer. Bogen indeholder 406 folioark (30 x 43 cm). Kun hovedteksten blev trykt; drop caps og overskrifter blev indtastet af rubrikatoren . I en kopi af det bayerske bibliotek kan man læse ejersedlen fra Hector Mülich ( Hektor Mülich ) , en augsburgsk historiker, som angav den pris, bogen blev købt til: "). Så meget kostede dengang for eksempel fire tyre.
Med tekstvalget var Mentelin mindre heldig end med salget af bogen. Han brugte en oversættelse fra det 14. århundrede lavet i Nürnberg efter middelalderens ord-for-ord-princip. En sådan oversættelse var praktisk som et hjælpemiddel med en parallel læsning af den latinske bibel. Den var især udbredt i Tjekkiet, men i kvalitet gav den en anden, nyere og mere fuldstændig oversættelse af Bibelen. Sidstnævnte påtog sig et flydende kendskab til det tyske sprog; den blev brugt i Wenzels manuskriptbibel ( Wenzelsbibel ) , og blev aldrig trykt. Mentelin må dog også have været bekendt med denne anden oversættelse. Wilhelm Walther beviste, at begge oversættelser blev brugt til prologen (Prologi), resuméer (Argumenta) og titlerne på salmerne (Psalmen-Tituli). Da disse bilag er bedre oversat end Mentelin-bibelens hovedtekst og mangler i manuskripterne til den første oversættelse, er det åbenlyst, at de, måske for første gang af Mentelin, er lånt.
Selv i anden halvdel af 1400-tallet, hvor Bibelen blev trykt, må oversættelsen have lydt arkaisk. Tekstens kvalitet forhindrede dog ikke offentliggørelsen. Mentelin-bibelen blev genoptrykt 13 gange mere af andre forlag fra de sydtyske egne. Først ved reformationen ændrede situationen sig. Selvom Johann Eck , Martin Luthers hovedmodstander , ønskede at bruge Mentelin-bibelen som et våben mod Luthers oversættelse, nægtede han at gøre det, og fandt over 3.000 passager i teksten, der ikke matchede teksten i Vulgata . Han skulle forberede sin egen oversættelse, kendt som Eck-bibelen ( Eck-Bibel ).