Det rumænske alfabet er en variant af det latinske alfabet , der bruges til at skrive det rumænske sprog . Den første rumænske grammatik blev udgivet i Wien i 1780. Officielt er det rumænske latinske alfabet blevet brugt i Rumænien siden 1860, hvor det erstattede den valachisk-moldoviske kyrilliske [1] .
Det moderne rumænske alfabet har 31 bogstaver [2] , som bruges til at repræsentere 46 fonemer (7 vokaler , 4 halvvokaler , 35 konsonanter ).
Fem bogstaver indeholder diakritiske tegn: Ăă, Ââ, Îî, Șș, Țț ( tidligere Ъ, Ѫ, Ш, Ц ).
Bogstaverne K, Q, Y, W bruges til at skrive ord af fremmed oprindelse ( kilogram , quasar , week-end ), samt udenlandske egennavne ( Goya , Quintilian , Newton ), herunder stednavne ( New York , Washington ) . Bogstavet K kan også bruges i nogle rumænske fornavne ( Kogălniceanu ).
Bogstaverne î og â læses ens ("s"). Samtidig skrives î i begyndelsen og i slutningen af ordet ( împărat , înger , amărî , coborî ), og også i midten af ordet, hvis î er det første bogstav i roden efter præfikset ( neîmpăcat , preaînălțat , într-însul ) [3] . I alle andre tilfælde er â ( când , mormânt , român ) skrevet i midten af ordet . Fra 1953 til 1964 var bogstavet â fraværende i alfabetet, og fra 1964 til 1993 blev det kun brugt i ord afledt af roden român, herunder landenavnet România ; i andre tilfælde blev bogstavet î skrevet . I 1993 blev alfabetet reformeret. Generelt gennemgik det rumænske sprog, efter at have skiftet til det latinske alfabet, stave-reformer i 1904, 1953, og senest i 1993, med to mindre i 1964 og 2005.
| Brev | Navn | fonem | Udtale |
|---|---|---|---|
| A a | -en | /en/ | -en |
| Ă ă | ă ( en semicerc ) | /ə/ | øh |
| Â â | â ( en cirkumfleks ) | /ɨ/ | s |
| Bb | være | /b/ | b |
| c c | se | /k/ /tʃ/ |
til h (før e , i ) |
| D d | de | /d/ | d |
| e e | e | /e/ | åh, åh |
| F f | fe | /f/ | f |
| G g | ghe | /g/ | g j (før e , i ) |
| H h | ha | /h/ | x (døv x ). I kombinationer kan ch ( e / i ) og gh ( e / i ) ikke læses, mens bogstaverne c og g læses som /k/ og /g/ . |
| jeg i | jeg | /jeg/ | og efter en konsonant ofte (f.eks. i slutningen af et ord) spiller rollen som et blødt tegn efter en vokal ofte (f.eks. i slutningen af et ord) lyder som " og kort " |
| О О | î ( i circumflex ) | /ɨ/ | s |
| Jj | je | /ʒ/ | og |
| Kk | ca | /k/ | til (bruges kun i låneord) |
| l l | el | /l/ | l |
| M m | em | /m/ | m |
| N n | da | /n/ | n |
| O o | o | /o/ | om |
| Pp | pe | /p/ | P |
| Q q [4] | chiu ( ku ) | /k/ | til (bruges kun i låneord) |
| R r | eh | /r/ | R |
| S s | es | /s/ | Med |
| Ș ș | șe | /ʃ/ | sh |
| T t | te | /t/ | t |
| Ț ț | țe | /ts/ | c |
| U u | u | /u/ | på |
| Vv | ve | /v/ | i |
| w w [5] | dublu ve | /v/ , /w/ | i , y (bruges kun i låneord) |
| X x | ics | /ks/ , /gz/ | ks , gz ( taxa - taxa , eksamen - egzamen ) |
| Å å [6] | igrec ( i grec ) | /j/ , /i/ | й , и (bruges kun i låneord) |
| Zz | zet | /z/ | h |
| med et komma | med cedilla | ||
|---|---|---|---|
| U+0218 | Ș | U+015E | Ş |
| U+0219 | ș | U+015F | s |
| U+021A | Ț | U+0162 | Ţ |
| U+021B | ț | U+0163 | ţ |
Selvom det rumænske akademi foreskriver, at /ʃ/ og /ʦ/-fonemerne kun skal skrives med kommaer nedenunder ( Șș , Țț ), er tegnene med cedilla ( Şş , Ţţ ) i praksis mere almindeligt anvendte. Dette skyldes det faktum, at disse karakterer oprindeligt var forenet, det vil sige, at de havde matchende koder; valget af den korrekte glyph skulle afhænge af sproget, men i virkeligheden bemærkede eksisterende software ikke disse forskelle og viste faktisk altid cedilla-tegn.
Siden Unicode 3.0 er cedilla- og kommategnene blevet adskilt, men mange skrifttyper mangler stadig semikolon.
Den rumænske Wikipedia formodes i øjeblikket kun at bruge semikolon i bunden; for at sikre dette er et automatisk udskiftningssystem Şş→Șș og Ţţ→Țț [7] blevet indført .
| rumænsk sprog | |
|---|---|
| Dialekter | |
| Beslægtede sprog | |
| Lingvistik | |
| Oprindelse | |
| Andet | |